Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
2. Hegn mod vej (se bilag 2 og 3).
3. Nabohjælp og Legende Børn skilte i Rødovre (se bilag 4, 5 og 6)
4. Istandsættelse af kondibanen på Vestvolden (se bilag 7).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 indfører et serviceniveau for klimatilpasningsprojekter i Rødovre. Tillægget ændrer desuden tidsplanen for indsatser mod overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Endelig aflyser tillægget landsvæsenskommissionskendelser for udledning af spildevand til Harrestrup Å. Før tillægget kan vedtages endeligt, skal det sendes i offentlig høring i mindst 8 uger. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er det vurderet, at Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 skal miljøvurderes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På mødet 26. august 2014 (sag nr. 172) vedtog Kommunalbestyrelsen Spildevandsplan 2013-2020. Spildevandsplanen er en plan for afledning, nedsivning og rensning af spildevand i Rødovre Kommune. Formålet med Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 er at indføre 3 ændringer i spildevandsplanen:

• Der indføres et serviceniveau for klimatilpasningsprojekter.
• Tidsplanen for indsatser mod overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å ændres. Landvæsenskommissionskendelsernes bestemmelser om spildevandshåndtering ved udledninger til Harrestrup Å aflyses med det formål at skabe et nyt og fælles administrationsgrundlag, der skal danne grundlag for fremtidige udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet.

Teknisk Forvaltning har udarbejdet en miljøvurdering af tillægget, som skal sendes i offentlig høring sammen med tillægget til spildevandsplanen. Forslag til Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 og miljøvurderingen af forslaget er vedlagt mødesagen som bilag 1 og bilag 2.

Serviceniveau for klimatilpasningsprojekter

På mødet 27. maj 2014 (sag nr. 117) vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes Klimatilpasningsplan, tillæg 2 til Kommuneplan 2010-2022. I klimatilpasningsplanen er udpeget 8 risikoområder, som er de områder i kommunen, hvor klimatilpasning skal prioriteres højest. Det fremgår dog af klimatilpasningsplanen, at klimatilpasning også skal prioriteres uden for de otte udpegede områder i forbindelse med den fysiske planlægning og i konkrete projekter, som for eksempel byomdannelsesprojekter, vejprojekter og ledningsarbejder. Risikoområderne dækker cirka 15% af Rødovres areal.

I klimatilpasningsplanen er der ikke taget stilling til, hvilket serviceniveau der skal opnås ved klimatilpasningsprojekter. Serviceniveauet er afgørende for, hvordan eksempelvis anlæg til forsinkelse af regnvand skal dimensioneres. Det er derfor vigtigt for HOFOR og andre aktører at vide, hvilket serviceniveau Rødovre Kommune forventer, at der skal opnås ved klimatilpasningsprojekter. Teknisk Forvaltning foreslår, at der via tillæg til spildevandsplanen indføres følgende serviceniveau for klimatilpasningsprojekter i Rødovre:

• Der må efter gennemført klimatilpasning af et område højest stå 10 cm vand ved sokkel af bygning under og efter en 100-års regn.
• Der må efter gennemført klimatilpasning af et område højest stå 20 cm vand på veje under og efter en 100-års regn.
• På særlig udpegede skybrudsveje kan der tillades en større vanddybde end 20 cm under og efter en 100-års regn.

Ved en 100-års regn forstås en regn, der i gennemsnit forventes at forekomme en gang hvert 100. år. Ved fastlæggelsen af denne regn tages der hensyn til de forventede klimaændringer frem til slutningen af dette århundrede samt modelusikkerhed. Det giver en samlet sikkerhedsfaktor på 1,54.

Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune i lighed med bl.a. Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vælger at sikre bygninger, veje og tekniske installationer mod en 100-års regn. Dermed sikres, at borgerne oplever et ensartet serviceniveau på tværs af kommunegrænserne. Beregninger udført i Københavns Kommune har vist, at det er samfundsøkonomisk optimalt at sikre mod skader og gener som følge af en regn, der i gennemsnit forekommer en gang hvert 100. år.

Den foreslåede udformning af serviceniveauet betyder, at det kun er eksisterende bygninger og veje, der skal sikres mod oversvømmelser ved skybrud. Begrundelsen for at formulere serviceniveauet på den måde er, at det erfaringsmæssigt ikke giver anledning til væsentlige skader eller gener, at der kortvarigt står vand andre steder som f.eks. på en græsplæne.

At serviceniveauet defineres på denne måde betyder, at den offentlige indsats for klimatilpasning først og fremmest tager sigte på at beskytte eksisterende bygninger og anlæg. Ved opførelse af nye bygninger skal bygherre derimod selv sørge for at beskytte disse mod oversvømmelser ved ikke at placere dem uhensigtsmæssigt lavt i terrænet eller ved at forhøje indgange og lysskakter til en evt. kælder.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at det er mere rimeligt at stille krav til bygherre om selv at sikre nye bygninger, end at Rødovre Kommune og HOFOR efterfølgende skal ud og gennemføre en dyr indsats for at sikre uhensigtsmæssigt opførte bygninger på vandforbrugernes regning. IrmaByen er et eksempel på, hvordan man ved opførsel af en ny bydel fra start af kan indarbejde både forsinkelse af regnvand fra området som helhed og sikring af den enkelte bygning, der opføres.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der tillades 10 cm vand ved sokkel, fordi denne dybde erfaringsmæssigt er den, hvor der begynder at forekomme indtrængende vand i kældre samt stueplan, og dermed optræder væsentlige skader. På veje forslår Teknisk Forvaltning, at der tillades op til 20 cm vand, fordi det stadig er muligt at køre med forsigtighed gennem vand af den dybde, og fordi vand på veje ikke i sig selv forvolder skader.

Ved klimatilpasningsprojekter forstås projekter til håndtering af regnvand i en skybrudssituation f.eks. ved terrænregulering, magasinering på overfladen eller ledninger, der kun kommer i funktion under skybrud. Servicemålet gælder dermed ikke for udbygning af det kloaksystem, som skal håndtere hverdagsregnen. For det almindelige kloaksystem gælder fortsat de servicemål, der er fastsat i afsnit 3.2 i Spildevandsplan 2013-2020.

Tidsplan for indsats mod overløb til Harrestrup Å

I afsnit 6.4 af spildevandsplanen er der lagt en tidsplan for HOFORs indsats for at nedbringe antallet af overløb fra fælleskloak til Harrestrup Å. Tidsplanen betyder, at der i perioden 2015-2018 skal ske en indsats over for 3 overløb. Teknisk Forvaltning foreslår, at afsnittet opdateres, så det afspejler den udvikling, der er sket siden vedtagelse af spildevandsplanen.

Tidsplanen var lagt med henblik på at leve op til de krav, der var i Statens forslag til vandplaner, da Spildevandsplan 2013-2020 blev vedtaget. Hensigten var, at spildevandsplanen dermed ville være i overensstemmelse med vandplanerne, når de trådte i kraft. Ved den endelige vedtagelse af Statens vandplaner var kravet om en indsats over for de 3 overløb imidlertid udgået, fordi Naturstyrelsen nu betragter miljøtilstanden i vandløbet som ukendt.

Som følge heraf fremgår en indsats over for de 3 overløb ikke af den nye udgave af Rødovre Kommunes vandhandleplan, som Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet i september 2015 (sag nr. 164). Rødovre Kommune er dermed ikke længere forpligtet til at fastholde den tidsplan, der blev lagt i Spildevandsplan 2013-2020.

Tidsplanen har vist sig ikke at holde i praksis, fordi HOFOR har valgt at gennemføre indsatsen over for overløb til Harrestrup Å ud fra en helhedsbetragtning, der ikke tager hensyn til kommunegrænserne. Det skyldes, at HOFOR og selskabets 8 ejerkommuner ønsker at udnytte den synergieffekt, der ligger i at finde optimale løsninger på tværs af kommunegrænserne langs Harrestrup Å.

HOFOR er i gang med at anlægge to store tunnelerede rørbassiner langs Harrestrup Å på strækningen syd for Roskildevej. Disse vil reducere de regnvandsbetingede overløb, der er på den strækning, og heraf også nogle overløb i Københavns Kommune, som skyldes spildevand fra Rødovre. Vandforbrugerne i Rødovre bidrager til finansieringen af et af de tunnelerede rørbassiner syd for Roskildevej, og på den måde er indsatsen allerede igangsat af HOFOR, også for så vidt angår spildevand fra Rødovre.

Da Rødovre Kommune ikke længere er bundet af den tidsplan, der oprindelig var fastlagt i de statslige vandplaner, foreslår Teknisk Forvaltning, at afsnit 6.4 i spildevandsplanen bringes i overensstemmelse med den tidsplan, HOFOR har lagt for arbejdet. Den nye tidsplan betyder, at indsatsen over for de 3 overløb skal gennemføres i spildevandsplanens planperiode dvs. frem til og med 2020. HOFOR forventer at begynde planlægningen af indsatsen i 2016.

Teknisk Forvaltning forventer, at kravet om en indsats over for de 3 overløb vil genopstå i de statslige vandplaner, når Naturstyrelsen har fundet en ny metode til at vurdere miljøtilstanden i blødbundsvandløb. I den nye generation af vandplaner, som skal træde i kraft 21. december 2015, er alt bindende indhold flyttet over i bekendtgørelser. Det betyder, at Miljøministeren efter vedtagelse af den næste generation vandplaner kan udarbejde en bekendtgørelse, hvoraf indsatserne fremgår, uafhængigt af vandplanernes planperiode.

Aflysning af landvæsenskommissionskendelser

Rødovre Kommune har aftalt med 9 andre kommuner og 6 spildevandsselskaber at samarbejde om optimering og brug af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet. En del af samarbejdet vedrører et delvist opgør med de gældende Landvæsenskommissionskendelser, der vedrører udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet.

I tillæg 1 til samarbejdsaftalen har parterne aftalt, at kommunerne inden den 1. januar 2016 i kommunernes spildevandsplaner gør op med Landvæsenskommissionskendelsernes bestemmelser om spildevandshåndtering. Formålet er at skabe et nyt og fælles administrationsgrundlag, der skal danne grundlag for fremtidige udledninger af spildevand til Harrestrup Å-systemet. Kommunalbestyrelsen behandlede sag om tillæg 1 til samarbejdsaftalen på sit møde 28. april 2015 (sag nr. 76).

Som en del af samarbejdsprojektet er der nu lavet en fælles tekst, som det er meningen, at de kommuner, der er vandløbsmyndighed, skal vedtage som et tillæg til deres spildevandsplaner. Teksten er indarbejdet i Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020. Ved at vedtage tillægget vil Rødovre Kommune dermed leve op til den aftale, vi har indgået med de andre 9 kommuner og 6 spildevandsselskaber.

Med tillægget til spildevandsplanen bortfalder samtlige bestemmelser i gældende Landvæsenskommissionskendelser, der vedrører udledning af spildevand til Harrestrup Å-systemet. Meddelelse af nye udledningstilladelser til Harrestrup Å-systemet vil fremover ske på grundlag af de til enhver tid gældende regler herom og efter de aftaler, der indgås mellem de 10 kommuner og 6 spildevandsselskaber om fælles retningslinjer for udledning til Harrestrup Å-systemet.

Tillægget medfører ikke, at eksisterende udledningsrettigheder til Harrestrup Å-systemet bortfalder. Det er dog en forudsætning herfor, at rettighedshaveren – fx en borger eller virksomhed – kan sandsynliggøre sin udledningsret, f.eks. ved at fremvise selve udledningstilladelsen. Alle øvrige bestemmelser i Landvæsenskommissionskendelserne, der ikke vedrører udledning af spildevand til Harrestrup Å-systemet, ændres ikke ved vedtagelsen af tillægget.

Lov- og plangrundlag

• Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26. juni 2010.
• Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013.
• Lov om vandplanlægning, Lov nr. 1606 af 26. december 2013.
• Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1448 af 11. december 2007.

Økonomiske konsekvenser

Valget af serviceniveau for klimatilpasning har betydning for vandprisen i Rødovre, da indsatsen for klimatilpasning i hovedsagen skal finansieres af HOFOR og dermed betales af vandforbrugerne. Udgiften til anlæg af bassiner ved Harrestrup Å er i Spildevandsplan 2013-2020 anslået til 62 mio. kr.. Ved at tillade HOFOR at udnytte den mulige synergi, der kan være i løsninger på tværs af kommunegrænserne, kan udgiften evt. blive lidt lavere.

Tidsplan

Når Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020 har været i offentlig høring i 8 uger, skal det vedtages af Kommunalbestyrelsen. Spildevandsplanen med tillæg dækker perioden frem til 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Det økonomiske overslag for klimatilpasning af de 8 udpegede risikoområder i Rødovre Kommunes klimatilpasningsplan lyder på 379 mio. kr. Udgiften skal i hovedsagen finansieres af vandforbrugerne over vandprisen. Det foreslås, at klimatilpasningen af de 8 risikoområder gennemføres over de næste 10 år.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at klimatilpasningen af de 8 udpegede risikoområder gennemføres inden for en tidshorisont på 10 år,
2. at indsatsen for klimatilpasning prioriteres som angivet i sagsfremstillingen samt
3. at Rødovre Kommune sender ansøgning til HOFOR om de medfinansieringsprojekter, der er foreslået i de 5 risikoområder, så projekterne kan komme under den gældende ordning med 100% medfinansiering fra HOFOR.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På mødet 27. maj 2014 (sag nr. 117) vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes Klimatilpasningsplan, tillæg 2 til Kommuneplan 2010-2022 samt en handlingsplan for klimatilpasning, der dækker perioden 2014-2018. I klimatilpasningsplanen er udpeget 8 risikoområder, som er de områder i kommunen, hvor klimatilpasning skal prioriteres højest. Det fremgår dog af klimatilpasningsplanen, at klimatilpasning også skal prioriteres uden for de otte udpegede områder i forbindelse med den fysiske planlægning og i konkrete projekter, som for eksempel byomdannelsesprojekter, vejprojekter og ledningsarbejder.

Risikoområderne dækker cirka 15% af Rødovres areal. Et kort over risikoområderne er vist i bilag 1 til mødesagen. I bilag 1 findes også kort over hvert risikoområde, som viser de delområder, hvor der foreslås løsninger.

En af handlingerne i handlingsplanen er, at Rødovre Kommune vil undersøge, hvordan det er muligt at klimatilpasse hvert af de otte udpegede risikoområder og herefter lægge en plan for indsatsen i de otte områder. Teknisk Forvaltning har nu med hjælp fra en rådgiver fået undersøgt, hvordan det er muligt at klimatilpasse de fem risikoområder, hvor problemerne især skyldes, at kloakkerne ikke kan følge med under kraftig regn. De fem undersøgte områder er:

• Område 1 – Islevdalvej – industriområde nord for Jyllingevej og vest for Motorringvej 3.
• Område 2 – Tinderhøj – mindre boligområde nær Fæstningskanalen.
• Område 4 – Ved Damhusengen – boligområde mellem Rødovrevej og Damhusengen.
• Område 5 – Rødovre Centrum – område med blandet erhverv og beboelse herunder Rødovre Centrum og Rådhuset.
• Område 6 – Fjeldhammervej – industriområde mellem Roskildevej og IrmaByen.

Følgende områder indgik ikke i undersøgelsen, da problemerne her skyldes andre ting end oversvømmelser fra kloak:

• Område 3 – Tårnvejsbassinet – analyse pågår i samarbejde med HOFOR.
• Område 7 – Avedøre Havnevej (viadukten) – Brøndby Kommune har taget aktion på sagen og sørger for at spærre viadukten af ved kommende skybrud, så biler ikke kører ned i det oversvømmelsestruede område. Selve viadukten ligger i Brøndby, men området blev udpeget som risikoområde af Rødovre Kommune, fordi den nordlige tilkørsel ligger i Rødovre.
• Område 8 – Damhusdalen – forventes løst som del af kapacitetsprojekt om Harrestrup Å.

Resultat af undersøgelsen

Undersøgelsen viser, at der i de tæt befæstede erhvervsområder 1, 5 og 6 er begrænsede muligheder for at håndtere regnvand på overfladen. De foreslåede løsninger i disse områder er derfor relativt dyre og indeholder en høj andel af traditionelle kloaktekniske løsninger i form af spildevandsledninger og bassiner. Fra alle tre erhvervsområder foreslås blandt andet en overløbsledning til enten Fæstningskanalen eller Harrestrup Å. I område 5 kan overløbsledningen dog mod en merpris erstattes af et underjordisk bassin. I område 6 kan overløbsledningen alternativt føres til en ny kunstig sø på de grønne arealer syd og vest for DCU Absalon Camp.

I område 5 og 6 foreslås også at fjerne noget af regnvandet fra kloakken ved at lave LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) i boligområder uden for selve risikoområdet. Det skyldes, at mulighederne for at lave LAR i disse områder er bedre, og at vand fra områderne bortledes gennem og dermed bidrager til oversvømmelser i risikoområdet. I de to boligområder, område 2 og område 4, er der mulighed for at lave løsninger på overfladen, og derfor er løsningerne i disse områder billigere. Det samlede økonomiske overslag for at klimatilpasse de 5 risikoområder lyder som følger:

Det økonomiske overslag er prisen for at sikre de 5 risikoområder mod en regn, der i gennemsnit forventes at forekomme hvert 100 år. Serviceniveau for klimatilpasningsprojekter skal vedtages i form af et tillæg til spildevandsplanen. Tillæg til spildevandsplan er på dagsordenen som et selvstændigt punkt.

Forslag til prioritering / tidsplan

Klimatilpasningen af de 8 risikoområder foreslås udført over en periode på 10 år og på en sådan måde, at vi starter i alle områderne inden for de næste 5 år. Til sammenligning forventer Københavns og Frederiksberg Kommuner at gennemføre deres klimatilpasning over en periode på 20-30 år. Der er imidlertid den forskel, at København og Frederiksberg har udpeget næsten hele kommunens areal som risikoområde, hvorimod Rødovre kun har udpeget 15%.

Der er også problemer med oversvømmelser en del andre steder i Rødovre end de udpegede risikoområder. Dermed er Rødovre Kommunes indsats for klimatilpasning ikke afsluttet, når problemerne er løst i de 8 risikoområder. De 8 risikoområder er dog der, hvor problemerne er størst, og derfor er mere end 15% af indsatsen gennemført, når de er klimatilpasset.

Området omkring Islevdalvej er i Kommuneplan 2014 udpeget som byudviklingsområde. Det er intentionen, at området skal omdannes til at udnytte den fremtidige placering nær letbanestationen ved Slotsherrensvej. Det vil bl.a. betyde, at der skal ses på anvendelsen i området. En anvendelse der i højere grad lever op til den nutidige og fremtidige efterspørgsel på især mindre pladskrævende erhverv med flere arbejdspladser f.eks. større kontorvirksomheder.

Det forventes, at omdannelsen af området vil betyde en reduktion i befæstelsesgraden, som kan overflødige en del af de foreslåede projekter i risikoområde 1 og måske løse problemet helt på en væsentlig billigere måde. På den baggrund foreslås det at starte med projekter i den sydlige del af risikoområde 1 samt projekter, der afhjælper oversvømmelser fra Hvissingegrøften, der går gennem området.

Området omkring Bykernen er i Kommuneplan 2014 ligeledes udpeget som byudviklingsområde. Det er intentionen, at området skal omdannes til en levende bykerne med forskellige funktioner. Bykernen skal have tætte byrum, høj arkitektonisk kvalitet, intensive grønne byrum og et varieret og attraktivt boligudbud. En af visionerne for bykernen er, at der skal føres en metro til Rødovre med station i bykernen. Det vil være hensigtsmæssigt at tage overvejelser om f.eks. LAR-løsninger mv. ind i den kommende planlægning.

Hertil kommer, at det er uklart, hvor det foreslåede bassin til 35,7 mio kroner kan placeres uden at komme i konflikt med den kommende metrostation. Det er også uklart, om det er muligt at få udledningstilladelse fra Københavns Kommune til en overløbsledning til Harrestrup Å, som er den alternative løsning. På den baggrund foreslås det, at løsningerne i delområde 5-1 udsættes til sidst i perioden, og at de øvrige delområder i risikoområde 5 klimatilpasses først.

For område 6 Fjeldhammervej foreslås det at starte med LAR-løsninger i delområde 6.1 samt en styret underboring til det grønne areal syd for campingpladsen i delområde 6.5. En styret underboring er en ledning, der "skydes" ind under et allerede bebygget område, så man ikke behøver at grave i området. Disse indsatser er de største i område 6, og når de er gennemført, vil der være et bedre overblik over behovet for yderligere indsatser.

For område 2 og 4 er indsatsen af begrænset omfang, og det foreslås derfor at gennemføre hele indsatsen i løbet af 5 år. Dog ikke terrænreguleringer på Rødovrevej, da Rødovrevej blev renoveret for nylig. Område 2 er Tinderhøj Vænge, som er en af Rødovre Boligselskabs afdelinger. Rødovre Boligselskab og HOFOR er allerede i dialog med hinanden om løsningsmuligheder og finansiering på baggrund af den undersøgelse, Rødovre Kommune har udført.

Samlet foreslås følgende tidsplan:

Gennemføres i 2016-2020:

• Område 1 – Delområde 1.4 til 1.7.
• Område 2 – Alle foreslåede løsninger.
• Område 4 – Alle foreslåede løsninger undtagen terrænreguleringer på Rødovrevej.
• Område 5 – Delområde 5.2 til 5.5.
• Område 6 – LAR ved Valhøjs Alle samt styret underboring til Fæstningskanalen eller ny kunstig sø.

Gennemføres i 2021-2025:

• Område 1 – Delområde 1.1 til 1.3.
• Område 4 – Terrænreguleringer på Rødovrevej.
• Område 5 – Delområde 5.1.
• Område 6 – Opgradering af afløbsledninger samt terrænregulering.

Risikoområde 3, Tårnvejsbassinet, har som tidligere nævnt ikke indgået i undersøgelsen. Tidsplanen for klimatilpasning af Tårnvejsbassinet skal aftales med HOFOR. Teknisk Forvaltning forventer, at denne indsats formentlig kan gennemføres inden for 5 år. Tidsplanen for klimatilpasning af risikoområde 8, Damhusdalen vil afhænge af samarbejdsprojektet om kapacitetsudnyttelse af Harrestrup Å. Hvad angår risikoområde 7, Avedøre Havnevej (viadukten) er en løsning allerede fundet af Brøndby Kommune, hvor selve viadukten er placeret.

I bilag 2 til mødesagen er vist en oversigt over de projekter, der foreslås gennemført i 2016-2020 samt i 2021-2025. Der er tale om et første forslag til, hvordan problemerne kan løses. Når HOFOR går i gang med en mere detaljeret analyse af det enkelte delområde, kan det være, at der viser sig andre og bedre løsninger. Det er også muligt, at der er praktiske forhindringer for nogle af de foreslåede løsninger, og at der derfor må findes alternativer.

Finansiering

I bilag 3 til mødesagen er de forskellige finansieringsmuligheder for klimatilpasning beskrevet. Uanset finansieringsform skal klimatilpasningen i hovedsagen betales af HOFOR og dermed af vandforbrugerne i Rødovre via vandprisen. I perioden 2016-2020 foreslås dog projekter for 1,0 mio. kroner, hvor kommunal eller privat finansiering med den nuværende lovgivning ser ud til at være den eneste mulighed.

Medfinansieringsordningen ændres ved årsskiftet 2015/2016. For aftaler indgået mellem HOFOR og en grundejer senest 31. december 2015 kan HOFOR betale 100% af udgifterne til vandhåndtering. Fra og med 1. januar 2016 falder det til 75%. For medfinansieringsprojekter, som der indgås aftale om fra og med 1. januar 2016, skal grundejeren dermed selv betale 25% af udgifterne til vandhåndtering.

Teknisk Forvaltning anbefaler på den baggrund, at der sendes en ansøgning til HOFOR om medfinansiering af alle de mulige medfinansieringsprojekter, der er identificeret i de 5 risikoområder, således at de kan komme under ordningen med 100% medfinansiering fra HOFOR.

Det bemærkes, at bilag 3 giver et øjebliksbillede af de mulige finansieringsformer. Klimatilpasning er et relativt nyt område, som stadig er under udvikling. Det er derfor sandsynligt, at der i løbet af de næste 10 år vil ske en udvikling i de mulige finansieringsformer.

Lov- og plangrundlag

• Planloven, LBK nr. 587 af 27. maj 2013.
• Medfinansieringsbekendtgørelsen, BEK nr. 1431 af 16. december 2014.
• Betalingsvedtægt for HOFOR Spildevand Rødovre A/S.
• Tillæg 2 til Kommuneplan 2010-2022, Klimatilpasningsplan.
• Handlingsplan for Klimatilpasning 2014-2018.

Økonomiske konsekvenser

I perioden 2016-2020 foreslås investeringer for 1,0 mio. kroner, hvor kommunal finansiering kan blive nødvendig, da der med den nuværende lovgivning umiddelbart ikke findes andre muligheder.

I perioden 2016-2020 foreslås medfinansieringsprojekter på arealer ejet af Rødovre Kommune for 5,2 mio. kroner. I perioden 2021-2025 drejer det sig om et beløb på 25,5 mio. kroner. Hvis aftaler om disse projekter indgås mellem Rødovre Kommune og HOFOR senest 31. december 2015, kan HOFOR dække 100% af udgifterne til vandhåndtering i projekterne.

Hvis aftalerne indgås senere, kan HOFOR derimod højest dække 75% af udgifterne til vandhåndtering. Dermed vil Rødovre Kommune selv skulle betale 1,3 mio. kroner for projekter i perioden 2016-2020 og 6,4 mio. kroner for projekter i perioden 2021-2025.

Ifølge HOFOR medfører en investering på 1 mio. kr. en stigning i vandprisen på 0,018 kr./m3. Ved investering af 147,4 mio. kr. frem til 2020 vil vandprisen dermed i 2020 være 2,65 kr./m3 højere, end den ville være uden investeringer i klimatilpasning. I år 2025, hvor den samlede investering fra HOFOR vil være på 378,3 mio. kr., vil vandprisen være 6,81 kr./m3 højere, end den ville være uden investeringer i klimatilpasning. I 2015 er vandprisen til sammenligning 41,87 kr./m3.

Hver borger i Rødovre bruger cirka 100 liter vand om dagen. En stigning i vandprisen på 6,81 kr./m3 betyder derfor en merudgift på 250 kr. om året for en enlig og på 1.000 kr. om året for en familie med to voksne og to børn.

Beregningen tager ikke højde for den stigning i vandprisen, der kommer som følge at klimatilpasning af risikoområderne Tårnvejsbassinet og Damhusdalen. Beregningen tager heller ikke højde for udgifter til klimatilpasningsprojekter uden for risikoområderne, der gennemføres de næste 10 år af hensyn til synergieffekt.

Tidsplan

Teknisk Forvaltning foreslår, at klimatilpasningen af de 8 risikoområder gennemføres i løbet af de næste 10 år. Medfinansieringsordningen ændres ved årsskiftet 2015/2016. HOFOR har meddelt, at de gerne vil modtage ansøgninger om medfinansieringsprojekter med udgangen af november 2015, hvis der skal indgås aftaler om medfinansiering mellem Rødovre Kommune og HOFOR senest 31. december 2015.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

HOFOR ønsker at indføre blødgøring af drikkevandet på alle sine vandværker, og har i den forbindelse søgt om tilladelse til at ombygge vandværkerne ved Marbjerg og Lejre. Disse ansøgninger behandles af Roskilde og Lejre Kommune. Da vandet bl.a. bruges i Rødovre Kommune, har Roskilde og Lejre Kommune bedt om Rødovre Kommunes evt. bemærkninger til HOFORs ansøgninger. I høringssvar til Roskilde og Lejre Kommune støtter Rødovre Kommune planerne om blødgøring, men beder de to kommuner have fokus på at forebygge kemikalieuheld gennem vilkår i deres tilladelser.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der afgives høringssvar til Roskilde og Lejre Kommune om blødgøring af drikkevand med det indhold, at Rødovre Kommune støtter HOFORs planer om blødgøring, men at der skal være fokus på at undgå kemikalieuheld.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR planlægger at indføre central blødgøring af drikkevand på alle sine vandværker i perioden frem til 2024. Som det første skridt har HOFOR testet blødgøringsprocessen i et pilotprojekt på Brøndbyøster Vandværk samt Værket ved Søndersø i 2014. Pilotforsøgene forløb planmæssigt, og på den baggrund har HOFOR sendt ansøgninger til Brøndby og Furesø Kommune om tilladelse til ombygning af vandværkerne og etablering af kalkfældningsanlæg. HOFOR har også sendt ansøgninger til Roskilde og Lejre Kommune om tilladelse til ombygning og etablering af kalkfældningsanlæg på de regionale vandværker ved Lejre og Marbjerg.

Det er de kommuner, hvor vandværkerne ligger, der skal meddele tilladelse til den ændrede vandbehandling, selvom vandet bruges i andre kommuner. Ifølge vandforsyningsloven har de kommuner, hvor vandværkerne ligger, dog pligt til at høre de kommuner, der aftager vandet, før de evt. meddeler en tilladelse. Vandet fra vandværkerne ved Lejre og Marbjerg bruges bl.a. i Rødovre. Roskilde og Lejre Kommune har derfor sendt et brev til Rødovre Kommune, hvor de beder om vores bemærkninger til HOFORs ansøgninger. Vi høres altså i vores egenskab af aftagerkommune og ikke som ejerkommune.

Beskrivelse af blødgøringsprocessen

HOFOR ønsker at blødgøre vandet efter pelletmetoden. Den går ud på, at man hæver vandets pH-værdi og herefter filtrerer det gennem sandfiltre. Det overskydende kalk udfældes dermed på sandkornene, som vokser til kalkdækkede pellets. Disse pellets kan efterfølgende bruges som jordforbedringsmiddel i landbruget. Efter filtreringen sænkes vandets pH-værdi igen til det normale for drikkevand. Justeringen af pH-værdien sker ved at tilsætte først base (natriumhydroxid) og siden syre (saltsyre) i nøje afmålte mængder.

Fordele og ulemper ved blødgøring af drikkevand

Den vigtigste fordel ved blødgøring af drikkevand er, at det begrænser problemer med tilkalkning af kaffemaskiner, toiletter, varmtvandsbeholdere, varmevekslere, maskiner i industrien og meget andet, som vi bruger i vores hverdag. Dermed spares der energi, og samtidig falder forbruget af sæbe og vaskepulver til eksempelvis tøjvask.

Sundhedsstyrelsen har udtalt sig i sagen og vurderer, at der både er fordele og ulemper forbundet med at blødgøre drikkevand. Det forventes, at blødgøringsprocessen som en sidegevinst medfører et lavere nikkelindhold i drikkevandet, hvilket navnlig vil være positivt i Rødovre Kommune, hvor nikkelindholdet i vand fra Rødovre Vandværk er relativt højt og ligger tæt på den fastsatte grænseværdi for drikkevand.

På den negative side viser forskning, at et lavere indhold af calcium i drikkevand fører til øget forekomst af huller i tænderne og øger risikoen for knogleskørhed. Da der findes andre væsentlige kilder til calcium end drikkevand, vurderer Sundhedsstyrelsen dog, at det er et mindre problem. Blødgjort vand har omtrent det samme indhold af calcium som vand fra de egne af Danmark, herunder især Vestjylland, hvor der ikke findes kalk i undergrunden.

Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at fordele ved blødgøring af drikkevand formentlig vil være større end ulemperne, og at det derfor vil være forsvarligt, at der gives tilladelse til blødgøring. Sundhedsstyrelsens vurdering er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Konsekvenser for Rødovre

Rødovre Kommune modtager vand fra de lokale vandværker Rødovre Vandværk og Espevang Vandværk, og herudover fra HOFORs regionale vandværker ved Islevbro, Thorsbro, Lejre og Marbjerg. HOFOR forventer at kunne blødgøre vandet fra de regionale vandværker ved Lejre og Marbjerg i 2019. Blødgøringen vil derimod ikke blive indført på de lokale vandværker i Rødovre før i 2024. Det betyder, at der vil komme en periode, hvor blødgjort vand fra de regionale vandværker vil blive blandet op med ikke-blødgjort vand fra de lokale vandværker. Ifølge HOFOR kan det ske uden, at der er risiko for aggressivt vand og dermed tæring af ledningsnettet. HOFOR har skrevet et notat om dette, der er vedlagt mødesagen som bilag 2.

Bemærkninger til Roskilde og Lejre Kommune

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at der samlet set er flere fordele end ulemper ved at indføre central blødgøring på HOFORs vandværker. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at Rødovre Kommune svarer Roskilde og Lejre Kommune, at vi som medejer af HOFOR er bekendt med HOFORs planer om at blødgøre drikkevand, og at vi støtter disse planer.

Central blødgøring er dog avanceret vandbehandling, hvor der anvendes kemikalier i form af base og syre til at blødgøre vandet. Roskilde og Lejre Kommune bør derfor ved opstilling af vilkår i deres tilladelser have fokus på, at der ikke må kunne ske uheld, hvor vand med et højt indhold af base eller syre sendes ud til forbrugerne. Teknisk Forvaltning forventer, at HOFOR selv har stor fokus på at undgå sådanne uheld. Men alligevel bør de kommuner, der meddeler tilladelserne, også have det. Derfor foreslås det, at denne problemstilling også nævnes i Rødovre Kommunes svar til Roskilde og Lejre Kommune.

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, LBK nr. 1199 af 30. september 2013.

Økonomiske konsekvenser

Blødgøring af drikkevand vil føre til en mindre stigning i vandprisen. Beregninger viser dog, at der er samlet samfundsøkonomisk overskud pga. lavere energiforbrug, mindre udgifter til sæbe osv.

Tidsplan

Roskilde og Lejre Kommune har bedt om at modtage Rødovre Kommunes bemærkninger senest 6. november 2015. Teknisk Forvaltning har derfor fremsendt bemærkninger med forbehold for senere politisk behandling. HOFOR forventer at have indført blødgøring på alle sine vandværker i 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

HOFOR har søgt Rødovre Kommune om dispensation til oprensning af deres regnvandsbassin i Viemoseparken. De ønsker at oprense bassinet snarest, pga. den store mængde sediment, der har ophobet sig gennem årene. Bassinet har til funktion at rense og opholde vandet, før det udledes til recipient (Harrestrup Å). Bassinet indeholder nu store mængder af sediment, og har derfor forringet funktionen i forhold til både opmagasinering af vand, men især i forhold til at der kan ske udvaskning af sedimenter direkte til Harrestrup Å systemet.

Bassinet/søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket vil sige, at bassinerne er en beskyttet naturtype, og at tilstand i søen ikke må ændres uden en forudgående dispensation fra kommunen.

I forbindelse med oprensningen søger HOFOR om, at fjerne hegnet omkring en del af bassinet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives dispensation til oprensning af regnvandsbassinet Viemosesøen i Viemoseparken, matr. nr. 18f, Islev By, Islev samt
2. at der gives tilladelse til at fjerne hegnet langs den vestlige side af søen og dermed etablering af en forholdsvis flad bred/skråning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR ønsker at oprense bassinet således, at det helt tømmes for vand, og derefter opgraves sedimentet, som køres til deponi. Dette er den mest sikre og præcise metode, så al sedimentet opgraves, men samtidig bevares den oprindelige bund. Herudover flyder der ikke ekstra forurenet vand fra bassinerne ud i recipient.

Der er ikke registreret nogle særlige beskyttede padde-arter i tilknytning til bassinerne, og naturtilstanden er i 2013 estimeret som dårlig. Det vil sige, at bassinets naturværdi på nuværende tidspunkt er stærkt begrænset. Vandet er grumset og ildelugtende, og danner ikke grundlag for meget liv pga. den store sedimentophobning. Det vil være fordelagtigt med en oprensning, da det vil gavne både søflora og fauna, samt deraf omkringværende insekt- og fugleliv m.v.

Der er registreret 5 arter flagermus omkring Viemose-bassinet. De arter der er registreret her, ynder gamle hule træer og parkagtige åbne områder med spredte træer. De jager også henover søen. Det er vigtigt at beskytte og bevare de ældre træer og sikre, at der er træer, der med tiden kan blive til flere opholdsteder for flagermusene. En oprensning af bassinet vurderes at have en positiv indvirkning på flagermusene, som er beskyttede af EU´s habitatsdirektiv.

Regnvandsbassiner har generelt en stor rekreativ værdi i Rødovre Kommune, og Viemosesøen er i Viemoseparken et attraktivt besøgsmål, hvor de omkringliggende villakvarterer m.v. bruger parken som et frirum, og den er velbesøgt og har deraf høj værdi for brugerne.

Det vurderes at en oprensning af bassinet ikke vil forringe naturværdien, men derimod forbedre betingelser for en naturlig flora og fauna i de beskyttede bassiner. Det anbefales derfor, at Rødovre Kommune giver dispensation til oprensningen.

HOFOR ønsker at fjerne trådhegnet langs en del af søen. Teknisk Forvaltning anbefaler, at hegnet kun fjernes langs vestsiden af søen, hvor der er plads til flade bredarealer. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget tiltræder dette, vil der blive krav om at søbrinkernes hældning max. må være 1:5, dvs. et 20 % fald. Dette kræves for at skabe en sikker nedgang mod vandet, hvor man roligt kan nærme sig søbredden, uden at skride i vandet. Derudover er det naturmæssigt fordelagtigt med en lavvandet bred.

Lov- og plangrundlag

Der dispenseres fra Lov om Naturbeskyttelse, LBK nr. 951 03.07.13, § 3. Regnvandsbassinet er udlagt til beskyttet natur, efter naturbeskyttelseslovens § 3, der må således ikke foretages ændringer uden dispensation fra naturmyndigheden, dvs. Rødovre Kommune.

Dispensationen er tildelt efter Lov om Naturbeskyttelse, LBK nr. 951 03.07.13, § 65 stk.3.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Der er 4 ugers klagefrist, og klageberettigede er bl.a. ejer, offentlige myndigheder og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller væsentlige rekreative interesser.

Ansøger ønsker at påbegynde arbejdet, så snart evt. dispensation til oprensningen er givet, og klagefristen er udløbet. Det vil således blive ca. midt i december.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2015 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2015 for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2015.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo september 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2015 – Teknik- og Miljøudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.30.