Teknik- og Miljøudvalget
12-04-2016
Medlemmer
Pia Hess Larsen(A)
Peter Michael Jensen(V)
Michel Berg(A)
Fraværende
Sager 33 - 43
Meddelelser
Sag nr. 33
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Meddelelsespunkter:
- Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
- Kælderoversvømmelser i Islev den 10. februar 2016 (se bilag 2 og 3).
- Afmærkningsforsøg langs Albertslundruten (se bilag 4, 5 og 6).
- Nedsættelse af aconto bidrag til Movia (se bilag 7).
- Parkering i Rødovre (se bilag 8).
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Lovliste fra den 26. februar til den 29. marts 2016Bilag 2: Kælderoversvømmelser i Islev 10. februar 2016
Bilag 3: Notat fra HOFOR om kælderoversvømmelse Rødovre 10. februar 2016
Bilag 4: Afmærkningsforsøg langs Albertslundruten
Bilag 5: Testpendler kørsel
Bilag 6: Kort over afmærkning i Rødovre
Bilag 7: Nedsættelse af aconto bidrag til Movia
Bilag 8: Parkering i Rødovre
Pilely 8 - resultat af høring
Sag nr. 34
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Der er søgt om tilladelse til nedrivning af den eksisterende beboelsesbygning på ejendommen Pilely 8.
Bygningen er i Rødovre Kommuneplan 2010-2022 udpeget som bevaringsværdig.
I henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, § 18, skal Rødovre Kommune tage stilling til ansøgningen og vurdere om der skal nedlægges et § 14 forbud i henhold til Planloven mod nedrivning af bygningen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives tilladelse til nedrivning af beboelsesbygningen Pilely 8, og at dette offentligt bekendtgøres.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Beboelsesbygningen på Pilely 8 er et fritliggende enfamiliehus på 77 m2, som er opført i 1930. Ejeren af ejendommen har søgt om tilladelse til at nedrive bygningen.
Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.
Ejendommen er beliggende i Rødovres Kommuneplan 2010-2022, rammeområde 2B01, hvor den fremtidige anvendelse er fastlagt til åben-lav boliger, med en maksimal bebyggelsesprocent på 30.
Bygningen er udpeget som bevaringsværdig med en SAVE-værdi på 4 (på en skala fra 1-9, hvor 1 er det højeste).
En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må først nedrives, når ansøgningen har været offentliggjort med en frist på mellem 4 og 6 uger, til at fremsætte bemærkninger. Ansøgningen om nedrivning har været offentliggjort i perioden 9. marts til 5. april 2016.
Senest 2 uger efter fristens udløb skal Kommunalbestyrelsen meddele ansøger, om bygningen kan nedrives. Hvis Kommunalbestyrelsen tillader nedrivning, skal det offentliggøres. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke ønsker bygningen nedrevet, skal der nedlægges forbud efter Planlovens § 14. Forbuddet kan højst nedlægges for et år, og der skal inden da udarbejdes en lokalplan med bevaringsbestemmelser og forbud mod nedrivning.
Når det er vedtaget i en lokalplan, at en ejendom ikke må nedrives uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen, og tilladelse nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud (Planlovens § 49).
Der er indgået tre høringssvar i forbindelse med den offentlige høring.
En borger har gjort indsigelse mod nedrivningen, med den begrundelse, at det er vigtigt at bevare gamle bygninger, særlig unikke bygninger, der ikke er ”masseproducerede”.
En beboer på Pilely har telefonisk oplyst, at hun finder det hensigtsmæssigt at nedrive bygningen, da den ikke er velegnet til beboelse på grund af den dårlige stand. Beboeren ønsker fornyelse på Pilely.
Kroppedal Museum vurderer, at ejendommen har en høj bevaringsværdi. Museet anbefaler, at der ikke gives tilladelse til nedrivning, men at kommunen i stedet anbefaler en nænsom renovering af ejendommen. Begrundelsen herfor er, at bygningen repræsenterer et fint eksempel på en gedigen muret bygning, som er opført med inspiration i byggestilen Bedre Byggeskik. Bygningen fremstår dog noget skæmmet som følge af vinduesudskiftning og ser ud til at trænge til renovering.
Teknisk Forvaltning har i forbindelse med sagen været på besigtigelse (udvendigt) den 16. marts 2016. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at huset generelt er i mindre god stand og trænger til vedligeholdelse. Af SAVE-registreringen fra 1990 fremgår det bl.a., at husets arkitektoniske værdi er lav (8) og husets tilstand vurderedes middelhøj (4). I forhold til originalitet vurderedes huset med en høj (3) værdi, men vinduerne, der er noteret som originale, lader dog til at være udskiftet med nyere vinduer siden registreringen fandt sted.
På baggrund af husets nuværende arkitektoniske værdi og tilstand, sammenholdt med mulighederne for at gøre huset byggeteknisk tidssvarende og beboeligt, er det Teknisk Forvaltnings samlede vurdering, at det ikke længere kan opretholde en høj bevaringsværdi.
Lov- og plangrundlag
Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, § 18.
Lov om planlægning § 14.
Lov om planlægning § 49.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Billeder Pilely 8Bilag 2: SAVE registrering Pilely 8
Bilag 3: Høringssvar
Vestvoldens Ungdomsklub - ændring i miljøgodkendelse
Sag nr. 35
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Vestvoldens Ungdomsklub har ansøgt om at køre med nye typer og større antal af eksisterende køretøjer. Dette kræver en vilkårsændring i deres miljøgodkendelse fra januar 2012. Teknisk Forvaltning har udarbejdet et forslag til vilkårsændring.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Vestvoldens Ungdomsklub meddeles vilkårsændring i miljøgodkendelse samt
- at der træffes afgørelse om, at vilkårsændringen ikke er VVM-pligtig.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Vestvoldens Ungdomsklub, Knallertbanen, har ansøgt om at køre med nye typer og større antal af eksisterende køretøjer.
Knallertbanen fik en ny miljøgodkendelse i 2012. Teknik- og Miljøudvalget behandlede sagen på mødet 17. januar 2012 (TMU 3). I den gældende miljøgodkendelse må der anvendes motorcross-maskiner op til 80/85 ccm svarende til LUKS klasse 5/6. Knallertbanen ønsker at kunne køre med op til 125 ccm svarende til LUKS klasse 7. Endvidere ønsker virksomheden at køre med op til 11 køretøjer med klasse 5/6 i stedet for 6 stk. som er tilladt i den gældende miljøgodkendelse.
Klasserne opdeles afhængige af motorens cylindervolumen, motor-/ maskinstørrelse samt kørernes alder. LUKS står for Landsforeningen Ungdomsringens Knallert Sektion, og er en serviceforanstaltning til service for knallertsporten som klubaktivitet.
Knallertbanen er indrettet som en knallert crossbane, og er et klubtilbud til unge i alderen 7 - 25 år. Klubben tilbyder medlemmerne undervisning i at køre, bygge, vedligeholde og reparere knallerter og crossmaskiner. Klubben råder over et klublokale med mulighed for billard og computerspil og andre sociale aktiviteter.
Knallertbanen er beliggende på adressen Jyllingevej 320 med afgrænsning mod vest af Motorring 3 og mod øst af Vestvoldens fæstningsværk. Syd for banen ligger Jyllingevej og nord for banen er Vestvolden og Fæstningskanalen. Området er omfattet af Kommuneplan 2010-2022, rammeområde 3G02 med nuværende anvendelse: Voldterræn, spejderhytter, knallertbane, hundetræningsanlæg, militære anlæg. De nærmeste boliger ligger i en afstand af ca. 150 m og 200 m fra banen.
Siden knallertbanen fik sin miljøgodkendelse i 2012 er der opsat en 4 m høj støjskærm i skellet mellem knallertbanen og motorvejen. Skærmen er lydabsorberende på begge sider og dæmper således støjen både fra motorvejen og knallertbanen. Motorsportens Akustiklaboratorium har udarbejdet en støjrapport for knallertbanen i 2015 som beskriver støjpåvirkningen i omgivelserne efter opsætning af den 4 m høj skærm. Derudover er der tilføjet beregninger for den ny motocrossklasse, LUKS klasse 7.
I følge støjrapporten af november 2015 overholder knallertbanen vilkårene om støj i miljøgodkendelsen, når der køres med de ansøgte nye typer og større antal køretøjer.
Teknisk Forvaltning vurderer på den baggrund at knallertbanen kan meddeles vilkårsændring til det ansøgte.
Ansøgningen er omfattet af bilag 2 i VVM - bekendtgørelsen "Permanente væddeløbs- samt prøvekørselsbaner for motorkøretøjer". Teknisk Forvaltning har udarbejdet en VVM-screening og vurderet, at der ikke er VVM-pligt.
Teknisk Forvaltnings forslag til miljøgodkendelse har været til behandling i Vestvoldens Ungdomsklub den 17. marts 2016. Der har ikke har været nogen bemærkninger til sagen.
Lov- og plangrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af juni 2010.
Godkendelsesbekendtgørelsen, Bek nr. 669 af 18. juni 2014.
Standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, BEK nr. 682 af 18. juni 2014.
Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 om forvaltningsloven.
VVM-bekendtgørelsen, nr. 1832 af 16.december 2015.
Forvaltningsloven, nr. 988 af 9. oktober 2012.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Vilkårsændringen er gældende fra den dato, hvor den meddeles. Vilkårsændringen offentliggøres på Rødovre Kommunes hjemmeside rk.dk.
Bilag
Bilag 1: Forslag til afgørelse om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 12. januar 2012 Revideret godkendelse af Islevbadet
Sag nr. 36
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
I forbindelse med renovering af bassin og vandbehandling har Rødovre Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen søgt om revideret godkendelse af Islevbadet. Godkendelsen meddeles på en række vilkår, der skal sikre, at Islevbadet drives på en sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlig måde, og i overensstemmelse med de gældende lovkrav.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Rødovre Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen meddeles revideret godkendelse af Islevbadet med de i godkendelsen og sagsfremstillingen nævnte vilkår.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen har søgt om revideret godkendelse af Islevbadet efter svømmebadsbekendtgørelsen. Baggrunden for ansøgningen er, at bassin og vandbehandling på Islevbadet skal renoveres.
Ifølge svømmebadsbekendtgørelsens §3 må svømmebadsanlæg ikke ændres bygnings-, anlægs-, eller driftsmæssigt uden forudgående godkendelse fra Kommunalbestyrelsen, hvis ændringen påvirker de hygiejniske og sundhedsmæssige forhold i svømmebadsanlægget væsentligt.
Det renoverede bassin og vandbehandlingsanlæg vil betyde, at Islevbadet lever op til de krav om vandkvalitet og cirkulation, der gælder for nye svømmebade. Derfor er det nødvendigt at revidere den gældende godkendelse, der blev meddelt af Teknik- og Miljøudvalget 8. april 2014 (sag nr. 34).
Rødovre Kommune, Børne- og Kulturforvaltningen har søgt om tilladelse til at reducere den cirkulerende vandstrøm med op til 40% uden for anlæggets åbningstid. Ved at reducere den cirkulerende vandstrøm uden for anlæggets åbningstid opnås et lavere energiforbrug til gavn for både driftsøkonomi og miljø.
Der stilles i godkendelsen krav om, at det dokumenteres via kontrolmålinger over en periode på 6 uger, at reduktion i den cirkulerende vandmængde til 60% af de normale driftskrav uden for åbningstiden ikke påvirker vandkvaliteten negativt. Hvis dette ikke kan dokumenteres, kan den cirkulerende vandmængde kun reduceres med 30% uden for anlæggets åbningstid. En reduktion på 30% kræver ikke en særlig tilladelse.
Godkendelsen meddeles herudover på en række mere generelle vilkår, som skal sikre, at svømmebadet drives på en sundhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lovkrav samt normer og vejledninger. Der stilles vilkår omkring:
- Indretning og drift af omklædning og bruserrum.
- Indretning og drift af vandbehandlingsanlæg, kemikalierum og bassinrum.
- Vandkvalitet og egenkontrol.
Lov- og plangrundlag
Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015.
Svømmebadsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 623 af 13. juni 2012.
Økonomiske konsekvenser
Kommunalbestyrelsen gav anlægsbevilling til renovering af bassin og vandbehandling på Islevbadet på sit møde 16. februar 2016 (sag nr. 22). Godkendelsen medfører ikke udgifter ud over dem, der var forudset i anlægsbevillingen.
Tidsplan
Den reviderede godkendelse gælder fra og med den dato, hvor den meddeles.
Bilag
Bilag 1: Islevbadet godkendelse Forsøgsordning med indsamling af papemballage
Sag nr. 37
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Det foreslås, at der indføres en forsøgsordning med indsamling af papemballage fra private husholdninger og kommunale virksomheder i Rødovre Kommune. Indsamlingen af pap vil blive splittet op i to ordninger, en til rent pap sammen med storskrald og en forsøgsordning til emballagepap. Forsøgsordningen er frivillig, og gælder både for haveboliger og etageboliger. De haveboliger som tilmelder sig forsøgsordningen, vil få udleveret en 240 liters beholder til papemballage. Etageejendomme, boligselskaber og kommunale virksomheder vil få udleveret beholdere, der passer til de enkeltes behov. Det vil som udgangspunkt være muligt for op til 500 villaer og rækkehuse at tilmelde sig ordningen. Der vil ikke være nogen begrænsninger for antallet af etageboliger, boligselskaber og kommunale virksomheder, som kan tilmelde sig forsøgsordningen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der etableres en forsøgsordning med indsamling af papemballage som beskrevet i sagsfremstillingen.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
I 2015 blev der indsamlet 222 tons pap ved private husstande i Rødovre Kommune. Det indsamlede pap er primært bølgepap. Der findes imidlertid en masse pap- og kartonemballage fra dagligvare og andet, som ikke bliver indsamlet til genanvendelse i dag. Der er kommet nye afsætningsmuligheder for pap- og kartonemballage og sammensatte produkter af karton og plast, som for eksempel mælke- og juicekartoner. Denne type papemballage havner i dag i restaffaldet, og sendes dermed til forbrænding. Med de nye afsætningsmuligheder er det nu muligt at genanvende både papfibrene og plasten fra denne type papemballage, også selvom det ikke er helt rent. Volumenmæssigt udgør denne type papemballage en betydelig del af restaffaldet.
Ved at lave en indsamlingsordning for papemballage - en ny fraktion indeholdende mælke- og juicekartoner m.v., er der således mulighed for at flytte denne type affald fra forbrænding til genanvendelse. Der er pt. ikke nogen sikre kilder til, hvor meget der kan flyttes, men det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at mængden af det indsamlede pap til genanvendelse kan fordobles. Således at der ved en fuld implementering i kommunen kan sendes minimum 200 tons mere affald til genanvendelse i forhold til i 2015. Til sammenligning blev der i 2015 indsamlet 310 tons plast og 304 tons jern og metal fra villaer og etageboliger. Papemballagen kan således give et betydeligt bidrag til at øge genanvendelsen af affaldet i Rødovre Kommune.
I Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024 er en af målsætningerne, at ”Ressourcerne skal ud af affaldet”. Dette er yderligere konkretiseret i indsatsområde 7 ” Forbedret sortering af storskrald” og indsatsområde 10 ”Øge genanvendelsen af husstandsindsamlet affald”. Indførelse af en beholder til papemballage, vil øge indsamlingen af genanvendeligt affald og mindske mængden af affald som sendes til forbrænding.
Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Rødovre gennemførte i 2015 en brugerundersøgelse blandt deres medlemmer. Undersøgelsen viste blandt andet, at flere ønsker en beholder til pap. Dette ønske går igen, når borgerne henvender sig til Teknisk Forvaltning.
En indsamlingsordning for papemballage er en ny indsamlingsordning, og der er derfor begrænsede erfaringer med den i Danmark. Teknisk Forvaltning vil derfor foreslå, at der i Rødovre Kommune iværksættes en frivillig forsøgsordning. Forsøget skal således være med til at afdækket fordele og ulemper ved indførelse af en indsamlingsordning for papemballage i en særskilt beholder, samt afdække, om de forventede mængder til genanvendelse kan opnås. Indsamlingsordningen vil øge serviceniveauet for borgerne, som får lettere ved at frasortere pap til genanvendelse, samt sikre at papir- og papfraktionerne bliver renere. Den nye ordning er således et vigtigt skridt på vejen til at forbedre sorteringen, og sikre at ressourcerne kommer ud af affaldet og i overensstemmelse med målsætninger i Affaldsplanen.
Et andet mål med forsøget er også, at undersøge om det kan afhjælpe to andre problemer, der er med de nuværende indsamlingsordninger i Rødovre Kommune. Disse problemer er, at der er fejlsorteringer i papir fraktion ved villaer og rækkehuse samt fejlsorteringer i de eksisterende papbeholdere ved etageboliger og boligselskaber.
Ved villaer og rækkehuse sker der en del fejlsorteringer i beholderen til plast og papir. Fejlsorteringen består i, at mange husstande kommer karton, pizza bakker og andet pap ned i rummet til papir. Dette er med til at ødelægge papirfraktionen. Forventningen er, at en særskilt beholder til papemballage kan løse dette problem.
Ved etageboliger og boligselskaber er der opstillet særskilte beholdere til pap. Fejlsorteringer af pap sker typisk i boligselskaber, hvor beholderen til pap står sammen med de andre beholdere til dagrenovation. Her oplever Teknisk Forvaltning problemer med urent pap i beholderen til pap. Der er ofte både pizzabakker, mælkekartonener og juicekartoner i beholderen til rent pap. Det betyder, at pap i disse beholdere er fejlsorteret og ikke kan genanvendes, men i stedet må sendes til forbrænding.
Disse problemer ønsker Teknisk Forvaltning at løse ved at splitte papindsamlingsordningen op i to fraktioner:
- Den ene fraktion er det rene og store pap, som stammer fra større papkasser og bølgepap og opstår typisk ved indkøb af nyt tv eller lignende. Denne type papaffald fortsætter som storskrald.
- Den anden papfraktion er forskellige typer emballagepap og -karton, der opstår som dagrenovation, og som kan indeholde madrester. Det er denne papfraktion som ønskes afprøvet i en frivillig forsøgsordning.
Ved i stedet at indsamle pap i to fraktioner, én til rent bølgepap og en til emballagepap og -karton, forventes antallet af fejlsorteringer at falde, og en større del af det samlede papaffald kan genanvendes.
Forsøgsordningen
Indsamlingsordningen foreslås indført som en frivillig indsamlingsordning og som et supplement til den eksisterende papindsamling, i første omgang som et forsøg. Alle private husstande kan tilmelde sig ordningen. Da det er et forsøg, begrænses omfanget til at omfatte op til 500 villaer og rækkehuse. Der vil ikke være nogen begrænsninger i antallet af etageboliger, boligselskaber og kommunale virksomheder, som kan tilmelde sig forsøgsordningen. Hvis der er flere end 500 villaer og rækkehuse som tilmelder sig forsøgsordningen, vil Teknisk Forvaltning vurdere, om forsøget skal udvides.
Der vil blive reklameret for ordningen via Rødovre Kommunes hjemmeside, i Magasinet sammen om Rødovre, samt i Rødovre Lokalnyt. Der vil således efterfølgende være en tilmeldingsfrist, hvor alle interesserede husstande kan tilmelde sig ordningen. Tilmeldingen vil løbe i en periode i maj og juni. Beholderne forventes at kunne køres ud i august-september med opstart af indsamlingen omkring oktober 2016.
Beskrivelse af ordningen
For villaer og rækkehuse vil beholderen til papemballage være en 240 liters beholder, magen til de eksisterende 3 beholdere i farve og udseende. Det vil fortsat være muligt at aflevere rent pap i storskraldsordningen.
Ved etageboliger og kommunale bygninger vil beholderstørrelsen som udgangspunkt være 660 liter. Ud fra en konkret vurdering vil Teknisk Forvaltning afgøre, om der kan anvendes andre beholderstørrelser.
Teknisk Forvaltning vil ændre de beholdere til pap, som er placeret sammen med de andre beholdere til dagrenovation i etageboliger, fra at være til rent pap (som i storskraldsordningen) til at være til papemballage, som ikke er så følsom overfor madrester. Der vil fortsat være beholdere til rent pap i affaldsgården til storskrald.
Tømningsfrekvensen i forsøgsordningen vil som udgangspunkt være hver 4. uge ved villaer og rækkehuse og hver uge ved etageboliger og kommunale virksomheder. Teknisk Forvaltning vil løbende vurdere fyldningsgraden af beholderne, for at sikre den mest optimale tømningsfrekvens. Tømningsfrekvensen kan derfor ændre sig under forsøget.
Emballagepap i forsøgsordningen vil omfatte følgende:
- Mælkekartoner
- Juicekartoner
- Pizzabakker
- Kartonemballage
- Småt papemballage
Der vil blive udarbejdet en sorteringsvejledning, som uddeles sammen med beholderen. Sorteringsvejledningen vil løbende blive justeret i forsøgsperioden og vil fremgå af Rødovre Kommunes hjemmeside om affald.
Indsamlingsordningen blive etableret som en standpladsordning ligesom for de øvrige beholdere. Ordningen vil være omfattet af SMS-tjenesten, hvor borgerne kan få besked dagen før afhentningen.
Foruden ovenstående vil der gælde de regler, som er beskrevet i Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald under ordningen for papaffald.
Indsamlingen af papemballage i beholdere, vil foregå på en særskilt rute. Indsamling af bølgepap i storskraldsordningen vil fortsætte uændret.
Evaluering
I evalueringen af forsøget vil der blive lagt vægt på nedenstående forhold:
- Vil borgerne gerne have en ekstra beholder og vil de gerne frasortere papemballage til genanvendelse
- Oplever borgerne det som en forbedring af service niveauet.
- Mængderne. Hvor meget papemballage kan der indsamles fra de private husstande, og har det en betydning for mængden af restaffald.
- Kvaliteten. Har den indsamlede papemballage den ønskede kvalitet, så den kan sendes til genanvendelse.
- Borger modtagelsen (villaer og rækkehuse). Hvordan tager borgerne mod den nye fraktion:
Er den nem at sortere fra til genanvendelse.
Er borgene glade for den nye fraktion.
Har de plads til den ekstra beholder. - Borger modtagelsen (etageboliger). Hvordan tager borgerne mod den nye fraktion:
Er den nem at sortere fra til genanvendelse.
Er borgene glade for den nye fraktion.
Har de benyttet muligheden for at frasortere papemballagen. - Har de plads til den ekstra beholder ved ejendommene.
- Hvor ofte skal beholderne tømmes.
- Er der lugt problemer ved fraktionen.
- Hvilken information kræves der for at opnå en god sortering.
- Kan der være nogle former for papemballage som undlades fra ordningen fx yoghurt emballage?
Foruden evalueringsforholdene vil Teknisk Forvaltning lægge vægt på følgende succeskriterier i evalueringen:
- Mængden af pap fra de deltagende boliger bliver fordoblet
- Antallet af fejlsorteringer af pap og papir fraktionerne fra de deltagende husstande minimeres
- Det indsamlede papemballage har en kvalitet som kan sendes til genanvendelse.
På baggrund af evalueringen af forsøget, og borgernes modtagelse, vil Teknisk Forvaltning udarbejde en indstilling om ordningens fremtid. Evalueringen og Teknisk Forvaltnings indstilling vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget i begyndelsen af 2018. Indtil der er taget endelig stilling til indsamlingsordningens fremtid, vil forsøgsindsamlingen fortsætte.
Implementering
I Magasinet Sammen om Rødovre samt i Rødovre Lokalnyt vil borgerne i maj 2016 blive informeret om den nye indsamlingsordning. Endvidere vil Teknisk Forvaltning tage direkte kontakt til de boligselskaber, som har papbeholdere ved siden af deres beholdere til dagrenovation, for at høre om de vil deltage i forsøget. De vil så have mulighed for at tilmelde sig ordningen frem til juni måned. I løbet af august og september vil de nye beholdere blive kørt ud, og indsamlingen vil starte slut september eller oktober. I efteråret 2017 vil der blive foretaget en evaluering af ordningen, og den vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget i starten af 2018.
Lov- og plangrundlag
Ordningen skal indarbejdes i regulativet for husholdningsaffald ved næste revidering af denne, eller hvis ordningen gøres permanent.
Økonomiske konsekvenser
Ved 500 tilmeldte husstande samt 100 beholdere ved etageejendomme og kommunale virksomheder forventes den årlige driftsudgift for forsøget at blive på omkring 265.000 kr.
Det forventes, at der i forsøgsperioden årligt kan indsamles 50 tons genanvendeligt papemballage. Det forventes, at kunne give en indtægt på omkring 20.000 kr. samt 20.000 kr. i sparede udgifter til forbrænding. Derudover vil der være en besparelse på omkring 70.000 kr. ved tømninger af almindelige beholdere til papaffald, som overgår til den nye fraktion.
Den samlede årlige driftsudgift for forsøget forventes således at blive på 155.000 kr. som vil blive indeholdt i budget 2016 og budget 2017 for affaldsområdet.
Det forventes kun i mindre grad, at være nødvendigt at indkøbe ekstra affaldsbeholdere til gennemførelse af forsøget. Dette skyldes, at vi har omkring 500 stk. 240 liters affaldsbeholdere på lager, som kan benyttes til forsøgsindsamlingen. Dog skal der indkøbes nye låg, og beholderne skal bringes ud. Det forventes, at koste omkring 100.000 kr. som ligeledes indeholdes i budget 2016 for affaldsområdet.
Tidsplan
Information om ordning i Magasinet Sammen om Rødovre: Maj.
Tilmelding til ordning: Maj-juni.
Udbringning af beholdere: August-september.
Opstart af indsamling: September-oktober.
Evaluering af ordning: Ultimo 2017.
Fremlæggelse af evalueringsrapport til politisk behandling: I begyndelsen af 2018.
Forslag om udvidelse af aftenkørsel for buslinje 166
Sag nr. 38
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Gladsaxe Kommune har i længere tid ønsket bedre betjening af Mørkhøj i det sydlige Gladsaxe. Movia har derfor udarbejdet et forslag med øget aftenkørsel for buslinje 166. Buslinjen kører igennem flere kommuner, heraf Rødovre, hvor en øget kørsel vil betyde en forbedret busbetjening på Slotsherrensvej til glæde for borgerne i Islev, men også øgede omkostninger til buslinjen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at den øgede aftenkørsel for buslinje 166 godkendes, samt
- at omkostninger til forøgelsen af busdriften for linje 166 afholdes indenfor nuværende midler til kollektiv trafik.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Gladsaxe Kommune har fremlagt et ønske om at styrke aftenbetjeningen af Mørkhøj. Movia har derfor udarbejdet et skitseforslag til at udvide aftendriften på linje 166 mellem Hellerup Station og Glostrup Station. Denne delstrækning på linje 166 er valgt, da den har det højeste passagertal. Se bilag 1 for strækningen.
Buslinje 166 kører kun én gang i timen om aftenen. Eftersom linje 166 kører i tæt bebyggede områder, hvor buspassagerne er vant til buslinjer med høj frekvens, så er linje 166 ikke et attraktiv valg om aftenen for de buspassager.
Movia vurderer, at det vil blive oplevet som en markant bedre betjening af linjens passagerer, hvis aftenbetjeningen løftes til 2 afgange i timen.
Det vil også medvirke til at tiltrække flere passagerer i dagtimerne, da passagerne vil være mere tilbøjelige til at tage bussen ud, når de ved, at det er let at komme hjem igen med samme linje.
Samlet vurderes det at medføre en stigning på 30.000 flere passager om året for buslinjen. I Movia's budget for 2016 forventes det, at buslinje 166 uden ændringer i busdriften vil have 1,9 mio. passager i 2016. Den øgede aftenkørsel vil derfor forventes at bidrage med en passagerstigning på ca. 1,6 % for buslinjen.
Ny busplan
I dagtimerne kører linje 166 i dag med 20 min. drift frem til kl. 18 i hverdagene. Fra kl. 18 overgår linjen til timedrift. Om lørdagen er der ligeledes timedrift fra kl. 18, mens der allerede er timedrift fra kl. 17 om søndagen.
I det udarbejdede forslag er 20 min. driften forlænget, og der udvides med 30 min. drift i aftentimerne på delstrækningen.
Af hensyn til de økonomiske konsekvenser for Glostrup og Rødovre har Movia afkortet de sidste ekstra aftenture efter kl. 21 på hverdage og kl. 20 på lørdage og helligdage, til kun at køre på delstrækningen mellem Hellerup og Husum Station.
Rødovre
I Rødovre benyttes buslinje 166 om aftenen især af kunderne omkring Tårnvej, der skal hjem fra Husum Station. Strækningen bliver også betjent af 200S, men da 200S kun har 20 min. drift om aftenen, vil det være interessant for buspassagerne, at kunne supplere med buslinje 166 med øget drift. I modsætning til 200S, som kun kører langs Tårnvej, så kører linje 166 langs Tårnvej, Slotsherrensvej og Islevdalvej. Udvidelse af aftenture vil derfor være interessant for borgerne i Islev og personer, der arbejder i virksomhederne langs Islevdalvej. Se bilag 2 for 166's rute i Rødovre.
Vurdering af forslaget
Teknisk Forvaltning vurderer, at forslaget vil give en bedre betjening for borgerne og arbejdspladserne i Islev.
Slotsherrensvej, vest for Tårnvej, er i dag ellers betjent af buslinje 12, 161, 166 og servicebussen 848. Mellem Sommerfuglevej - Bjerringbrovej på Slotsherrensvej kører kun linje 166 den delstrækning efter kl. 15.30 på hverdage, kl. 13.20 på lørdage og er den eneste buslinje på helligdage. Borgerne ved den delstrækning vil derfor opleve driftsforøgelsen af linje 166, som en forbedring af busdriften i aftentimerne. På denne strækning ligger også SPF-grunden, som i Lokalplan 130 er udlagt til et nyt boligområde med mindre erhverv.
Virksomhederne og beboerne langs den nordlige del af Islevdalvej vil ligeledes også få gavn af den forøget busbetjening i aftentimerne.
Fremtidsperspektivet for buslinje 166 er, at den kan tænkes at blive koblet op til letbanestationen ved Islevbrovej med et stop, når letbanen åbner i 2023-2024.
Forvaltningen er derfor positiv overfor Movia's forslag til øget aftenkørsel for buslinje 166.
Buslinje 166 er en tværkommunal linje og derfor skal alle de berørte kommuner acceptere udvidelsen af busdriften. Buslinjen kører igennem Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, København, Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Såfremt ikke alle kommuner accepter driftsforøgelsen forfalder forslaget og linje 166 forsætter med den nuværende busfrekvens.
Lov- og plangrundlag
Lov om Trafikselskaber.
Økonomiske konsekvenser
Omkostningerne til forøgelsen af aftenkørslen for buslinje 166 er anslået til 1,3 mio. kr., heraf udgør Rødovres andel 150.000 kr.
Movia vurderer, at driftsforøgelsen vil give ca. 30.000 flere passagerer om året på buslinjen.
Hvis driftsforøgelsen accepteres af alle kommuner vil ændringen i busdriften træde i kraft i december 2016. De økonomiske konsekvenser er derfor begrænsede i 2016.
De reelle omkostninger forventes først, at indtræde i 2017.
Movia har i marts 2016 fået resultat af deres sidste udbudsrunde, hvor Rødovre opnår en besparelse på busdriften med ca. 160.000 kr. om året. Effekten af udbuddet træder i kraft i december 2016.
Med den opnåede besparelse fra udbuddet, så forventes det, at den forøgede udgift til buslinje 166 kan afholdes indenfor nuværende midler afsat til den kollektive trafik.
Tidsplan
Kommunerne skal melde ind til Movia før den 1. maj 2016, om de accepterer den forøgede busdrift for buslinje 166.
Hvis alle kommunerne accepterer den forøgede drift træder den nye busplan i kraft i december 2016.
Bilag
Bilag 1: Buslinje 166 rute mellem Hellerup Station og Glostrup StationBilag 2: Buslinje 166 rute gennem Rødovre Kommune
Det fremtidige arbejde for det fælles kommunale gravekontor
Sag nr. 39
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune valgte den 24. marts 2015 at deltage i det fælles kommunale graveskontor, som skulle hjælpe med koordinering af ledningsomlægningerne i forbindelse med letbanen. Siden denne beslutning blev truffet, er ledningsomlægningerne blevet udskudt, på grund af høringssvarene til anlægsloven for letbanen. Det medfører, at grundlaget for gravekontoret er ændret. Ring 3's Gravekontor har udarbejdet det vedlagte notat vedrørende forslag til fremtidige arbejdsopgaver.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at der sendes et svar i overensstemmelse med sagsfremstillingen samt
- at Rødovre Kommune træder ud af Ring 3's Gravekontor, og budgettet konsekvensrettes for 2017-2019.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune deltager i et fælles kommunal gravekontor, hvis rolle er at koordinere ledningsomlægninger i forbindelse med letbanen langs Ring 3. Tidligere er der taget stilling til kontorets oprettelse på Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2015 (sag nr. 49).
I den oprindelige tidsplan skulle Ring 3's Gravekontor være bemandet fra august 2015 med forventning om, at ledningsomlægningsarbejder startede i oktober 2015 og sluttede ultimo 2017. Kontoret er nu fuldt bemandet.
I forbindelse med høringen af anlægsloven for letbanen langs Ring 3, har ledningsejerne ønsket en garanti for at tilbagebetaling af udgifterne til ledningsomlægninger, hvis letbanen ikke blev gennemført.
Letbane kommunerne har med høringsvar til Transportministreret ønsket, at ledningsomlægningerne først påbegyndes efter, at der er taget endelig stilling til letbaneprojektet i kommunerne. Det har medført, at ledningsomlægningerne er udskudt ca. 1½ - 2 år i forhold til tidligere tidsplaner, som gravekontoret er blevet bemandet efter.
Ring 3's Gravekontor
Ring 3's Gravekontor har sendt et notat til medlemskommunerne af gravekontoret, bilag 1. Notatet omhandler kontorets funktion frem til ledningsomlægningerne påbegyndes i løbet af forår 2018.
Det foreslås i notatet, at gravekontoret skal arbejde med kommentering af trafikhåndteringsplaner til letbanens udbudsmaterialer, forberedende sagsbehandling af trafikplaner, graveansøgninger og råden over vej i anlægsperioden, samt overførelse af overskydende mandskabstimer til betalingskommunerne for at bruge den ledige kapacitet.
Teknisk Forvaltnings vurdering
Forvaltningen har tidligere vurderet, at det er vigtigt med en god koordinering af arbejderne i forbindelse med ledningsomlægningen. Den nuværende tidsplan, hvor ledningsomlægningen er blevet udskudt med ca. 2 år, betyder dog, at kontoret har for mange ressourcer på nuværende tidspunkt. Det vurderes derfor, at være hensigtsmæssigt, at ressourceforbruget for kontoret neddrosles mest muligt indtil, at ledningsomlægningerne starter op igen, og kontoret kan udføre dens planlagte rolle. Forvaltningen foreslår, at Rødovre trækker sig ud af gravekontoret.
Nuværende opgaver
Gravekontoret har til opgave at indgå i dialog med og gennemarbejde forslag fra ledningsejere i forhold til myndighedsbehandling. Det har tidligere været foreslået, at kontoret fik overgivet myndighedskompetence fra kommunerne til gravekontoret for, at det selv at kunne tage stilling til myndighedsspørgsmål på tværs af kommunerne. Rødovre har tidligere taget stilling til det, og ønsker ikke at overgive myndighedskompetencen til Ring 3's Gravekontor.
Kommunikationsopgaven hører på nuværende tidspunkt under Hovedstadens Letbane, og det er begrænset hvilken kommunikation Ring 3's Gravekontor skal stå for på nuværende tidspunkt. Det er først relevant i forbindelse med ledningsomlægningerne.
Foreslåede nye opgaver
Til de yderligere foreslåede arbejdsopgaver vurderer Teknisk Forvaltning ikke, at opgaverne er hensigtsmæssige hverken i praksis eller i forhold til den tidligere beslutning.
I forhold til kommentering af trafikhåndteringsplaner til udbudsmaterialerne, er det en opgave, som kommunerne selv bør udføre. Udbudsmaterialerne er Hovedstadens Letbane ansvarlig for, og i denne opgave bør der indarbejdes kommentarer fra kommunerne.
Overførelsen af mandskabstimer ses som en mulig løsning på overkapaciteten frem til ledningsomlægningen. Det er dog ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne er med til at finansiere almindelige administrations- og myndighedsarbejder i andre kommuner.
I forhold til planlægning og sagsbehandling i anlægsfasen, så er der ikke taget endelig stilling til, om kontoret har en rolle i anlægsfasen. Det er først, når der er erfaringer fra kontorets arbejde i ledningsomlægningsfasen, at der tages stilling til det forhold. Det giver derfor ikke mening allerede nu at fastlægge, at gravekontoret skal have dette ansvar.
Lov- og plangrundlag
Kommunens tilkendegivelse den 24. marts 2015 (sag nr.49) i Kommunalbestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser
Rødovre Kommune har afsat 120.000 kr. hvert år i perioden 2016-2019 til deltagelsen i Ring 3's Gravekontor. Teknisk Forvaltnings forslag medfører, at det forventes der skal betales til kontoret i 2016, men ikke i de efterfølgende år.
Tidsplan
I forår 2017 tages der endelig stilling til letbaneprojektet.
Planlægningen og udførelsen af ledningsomlægninger forventes at vare fra forår 2018 - ultimo 2019.
Bilag
Bilag 1: Notat om fremtidige opgaver og ressourcer i Ring 3s Gravekontor Fortvej - Godkendelse af detailprojekt samt ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 40
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
På Teknik- og Miljøudvalgets møde den 12. januar 2016 (sag nr. 8) blev skitseprojektet for Fortvej godkendt som grundlag for detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale.
Detailprojekt forelægges til godkendelse.
På investeringsoversigten for 2016 er der afsat 6.400.000 kr. til ombygning af Fortvej. På grundlag af detailprojektet søges de 6.400.000 kr. af rådighedsbeløbet frigivet til ombygning af Fortvej.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at vedlagte detailprojekt godkendes, samt
- at der gives en anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløbet på 6.400.000 kr. til ombygning af Fortvej i henhold til vedlagte detailprojekt.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I efteråret 2015 udarbejdede Teknisk Forvaltning et skitseprojekt for Fortvej, med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed. Skitseprojektet blev behandlet på Teknik og Miljøudvalgets møde den 6. oktober 2015, hvor det blev besluttet at sende projektet i nabohøring. Efter nabohøringen besluttede Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 12. januar 2016, at godkende skitseprojektet uden ændringer. Projektet er optimeret i forhold til antallet af parkeringspladser således, at kørsel med servicebus og renovationsvogne stadig er muligt. Der tillades kun parkering i afmærkede båse, hvilket reducerer mulighederne for parkering på vejen i forhold til, hvordan der parkeres i dag. Teknisk Forvaltning indstillede i sidste sag (TMU 12. januar 2016, sag nr. 8), at beboerne i området opfordres til at finde plads til parkering på egen matrikel.
Vedlagte detailprojekt (bilag 1 - belægningsplan og bilag 2 - tværprofil) er udarbejdet i henhold til vejreglerne. Vejprofilet indrettes med enkeltrettede cykelstier, fortove i begge vejsider og en kørebanen på 5,5 m. Der etableres parkeringspladser alle de steder, det er muligt i forhold til sideveje, overkørsler samt kørsel med servicebus og renovationsvogne. Vigepligten fra sidevejene ændres fra højre vigepligt til ubetinget vigepligt og krydset ved Kærbyvej/Juelsmindevej strammes op, så det bliver tydeligt, hvilke arealer der er tiltænkt hvem. De hævede flader ved sidevejene er en hastighedsnedsættende foranstaltning, der kræves for at kunne bibeholde den anbefalede hastighedsbegrænsning på 30 km/t. Midterhellen ved skolen er rykket en smule mod øst og hermed afkortet mod vest i forhold til oplægget i skitseprojektet. Dette er gjort, for at skille de bløde trafikanter fra den kørende adgang til skolen.
I detailprojekteringsfasen har der været afholdt et møde med Tinderhøj Skole. Skolen og skolebestyrelsen havde nogle forslag til ændring af adgangsforholdene til Tinderhøj Skole, med henblik på bedre udnyttelse af skolens areal, og for at få et bedre flow i morgentrafikken, samt et ønske om at kunne etablere en skolepatrulje på Fortvej. Der etableres et fodgængerfelt og torontoanlæg ved krydsningen til de bløde trafikanter, hvilket giver mulighed for at have en skolepatrulje. Teknisk Forvaltning og skolebestyrelsen er enige om, at adgangsforholdene til skolen er løst bedst muligt indenfor de økonomiske rammer. Nærværende projekt omfatter alene tiltagene på vejmatriklen. Tiltag på skolens matrikel behandles af Børne- og Kulturforvaltningen. Vejprojektet og tiltagene på skolen kan udføres som særskilte projekter.
I detailprojektet er de eksisterende heller og træer på Fortvej og på tilstødende sideveje fjernet. Der plantes nye træer på hjørnerne ved sidevejene og i midterhellen ved skolen. Denne placering af træerne vil være med til at synliggøre sidevejene og give Fortvej et ensartet udtryk. Der har endnu ikke været afholdt ledningsejermøde i forbindelse med projektet, og behovet for ledningsomlægning i forbindelse med træplantning er ikke afklaret. Fordyrende ledningsomlægninger kan resultere i, at nogle træer ikke kan plantes.
Projektet er blevet trafiksikkerhedsrevideret og tilgængelighedsrevideret. Det har endnu ikke været fremsendt til politiet, og der er hermed ikke givet samtykke til projektet.
Projektet forventes udbudt ultimo april med afholdelse af licitation ultimo maj. Prisen for anlægsarbejdet kendes først efter licitationen. Af bilag 1 fremgår det, at strækningen fra krydset Juelsmindevej/Kærbyvej frem til Rødovrevej udbydes som option. Hermed udføres denne del kun, såfremt det er økonomisk muligt indenfor afsatte rådighedsbeløb på 6.400.000 kr. Medtages denne del af strækningen ikke i anlægsprojektet, vil den fortsat fremstå med 1,9 m fortove i begge vejsider og 7,5 m kørebane. Cyklister skal således opholde sig på kørebanen, hvor parkering er forbudt i begge vejsider.
Lov- og plangrundlag
Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. november 2014).
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013).
Økonomiske konsekvenser
Der er afsat et rådighedsbeløb på 6.400.000 kr. Viser resultatet af licitationen, at projektet ikke kan udføres indenfor denne ramme, anbefaler Teknisk Forvaltning, at det er strækningen Tårnvej - Juelsmindevej/Kærbyvej som udføres.
Tidsplan
Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler på baggrund af vedhæftede detailprojekt, forventes anlægsarbejdet gennemført i perioden juni - november 2016.
Bilag
Bilag 1: BelægningsplanBilag 2: Tværprofil
Jernbanebro over Avedøre Havnevej - ansøgning om tillægsbevilling
Sag nr. 41
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen er på deres møde den 24. marts 2015 (sag nr. 50) blevet orienteret om, at Rødovre Kommune ankede den afsagte dom om vedligeholdelse af jernbanebroen over Avedøre Havnevej til Østre Landsret.
Landsretten har den 22. marts 2016 stadfæstet byrettens dom.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at dommen tages til efterretning samt
- at der gives en tillægsbevilling på 858.744 kr., der finansieres af kassen, til betaling til Banedanmark og dækning af sagens omkostninger.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I fortsættelse af sag nr. 50 på Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2015, hvor der blev orienteret om sagen vedrørende vedligeholdelse af jernbanebroen over Avedøre Havnevej, er der nu afsagt dom i Østre Landsret den 22. marts 2016.
Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom.
Landsretten begrunder blandt andet dommen med at:
Brokonstruktionen opført som led i anlæggelsen af Avedøre Havnevej, som skulle krydse den allerede eksisterende jernbane. Da brokonstruktionen er opført for at efterkomme et kommunalt ønske om underføring af vejen, krævede en aftale om at lade Rødovre Kommune afholde udgifterne til den fremtidige vedligeholdelse efter landsrettens opfattelse ikke særskilt lovhjemmel. Der er heller ikke noget grundlag for, at anse en sådan aftale for stridende mod det lovgrundlag og de almindelige retsprincipper, som Rødovre Kommune har påberåbt sig.
Efter oplysningerne om baggrunden for opførelsen af broen, og indholdet af kommunikationen mellem Statsbanerne og Rødovre Kommune i forbindelse med broens opførelse er det ikke dokumenteret, at de ingeniører, der underskrev afleveringsprotokollen af 20. august 1963 for Rødovre Kommune, ikke havde bemyndigelse til at forpligte kommunen til at bære udgiften ved fremtidig vedligeholdelse af broanlægget.
Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Rødovre Kommune skal betale for vedligeholdelsen af brokonstruktionen til den omhandlede jernbanebro over Avedøre Havnevej.
Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten ligeledes, at Banedanmarks betalingspåstand er taget til følge.
Landsretten tiltræder endvidere, at den omhandlede aftale efter sin karakter ikke ensidigt kan opsiges. Det tiltrædes derfor tillige, at Banedanmark er frifundet for Rødovre Kommunes selvstændige påstand.
Lov- og plangrundlag
Dom afsagt den 22. marts 2016 i sag nr. B0478009.
Økonomiske konsekvenser
Der er ikke afsat midler til vedligeholdelse af broen.
Betaling for udbedring af skader på broen udført i 2012 er 508.557 kr. med tillæg af renter, i alt 643.224 kr. Efter forfald tilskrives månedlig rente: Nationalbankens udlånsrente plus 8 % p.a.
Sagens omkostninger til Banedanmark fra Byretsdommen 87.520 kr. med tillæg af renter 8.000 kr. og sagens omkostninger til Banedanmark fra Landsretsdommen 55.000 kr.
Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.
Advokatomkostninger til Rødovre Kommunes advokat er opgjort til 458.331 kr., hvoraf 65.000 kr. betales i 2016 og 339.331 kr. er betalt på bekostning af vejdriften i årene 2013-2015.
De samlede udgifter i forbindelse med vedligeholdelsen i 2012 og sagens omkostninger (ex. advokatregninger betalt i 2013-2015) udgør i alt 858.744 kr., der finansieres af kassen.
Fremtidig vedligehold på broen er af ukendt størrelsesorden, men i 2011 blev udbedring af kritiske skader skønnet til 1,5 mio. kr. og renoveringsbehovet herunder udskiftning af fugtisolering skønnet til 5 mio. kr.
Tidsplan
Beløbet skal betales inden 14 dage fra dommens afsigelse.
Der er aftalt et administrativt møde med Banedanmark den 9. maj 2016 med henblik på at fastlægge renoveringsbehovet.
Bilag
Bilag 1: Dombog Navngivning af letbanestation
Sag nr. 42
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Hovedstadens Letbaneselskab har bedt kommunerne om, at tage stilling til navnene på letbanestationerne.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der igangsættes en konkurrence i forbindelse med navngivning af letbanestationen
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane har bedt kommunerne og regionen om, at komme med forslag til stationsnavne på alle de stationer, der ikke er fælles med andre stationer.
Navngivningen af stationerne er vigtig at få gennemført på et tidligt tidspunkt, da ændring af stationsnavne på et senere tidspunkt, herunder ændring fra de nu anvendte midlertidige navne til de permanente navne, erfaringsmæssigt vil være både besværlig og omkostningstung.
Stationsnavnene skal gerne være lokalt kendte og accepterede navne. Det er en fordel, at undgå æ, ø og å i navnet, samt at det ikke er for langt.
Stationens arbejdstitel er v/Islevbro.
Det foreslås, at der udskrives en konkurrence for navngivning af stationen, med en præmie på 3 flasker vin for det bedste forslag. Konkurrencen offentliggøres på hjemmesiden, i Magasinet "Sammen om Rødovre" og Rødovre Lokalnyt. Teknisk Forvaltning vil gennemgå de indkomne forslag og indstille det bedste navn til politisk beslutning.
Når kommunernes og regionens forslag til stationsnavne foreligger, vil bestyrelsen i Hovedstadens Letbane drøfte disse forslag med henblik på færdiggørelsen af processen.
Når navneforslagene har været behandlet i bestyrelsen, skal de sendes i høring hos de øvrige trafikselskaber, og i sidste ende i Stednavneudvalget og Kulturministeriet, som primært tager stilling til, om der er tale om egentlige navne og navnenes stavemåde m.v.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Konkurrencen udskrives i april måned og løber frem til den 10. juni 2016.
Teknisk Forvaltning gennemgår de indkomne forslag.
Sagen behandles i august møderækken.
Der er tidsfrist den 14. september 2016 på aflevering af forslaget til Hovedstadens Letbane.
Bilag
Bilag 1: Brev fra Hovedstadens Letbane - 23. marts 2016 Diverse
Sag nr. 43
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.
Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 11.00.