Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
2. Svar på spørgsmål om kvaliteten af drikkevand fra Rødovre Vandværk (se bilag 2, 3 og 4).
3. Politianmeldelse af grundejer for manglende overholdelse af påbud om udbedring af kloakbrud (se bilag 5).
4. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sag om Rødovre Kommunes afgørelse om ikke at miljøvurdere Forslag til Lokalplan 124, Damhusparken (se bilag 6 og 7).
5. Udvidet aftenkørsel med 166 vedtaget blandt kommunerne (se bilag 8).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med udarbejdelse af et lokalplanforslag for Rødovre Port, det tidligere Rødovre Stationscenter mv. er det nødvendigt at skabe et nyt kommuneplangrundlag for en bymæssig tæt bebyggelse i overensstemmelse med intentionerne i Fingerplan 2013. I henhold til Fingerplan 2013 skal området udvikles efter stationsnærhedsprincippet, hvor byfunktioner af regional karakter og intensive byfunktioner fortrinsvis skal lokaliseres her.

Der er foretaget en forudgående høring om planerne for området vest for Rødovre Station. Resultat af høringen har indgået i den videre proces i forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 med miljøvurdering vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Forslaget til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 er udarbejdet i sammenhæng med Forslag til Lokalplan 141 for Rødovre Port.

Formålet med Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 er at oprette et nyt Rammeområde 6F03 Rødovre Port samt at øge bebyggelsesprocenten og bebyggelseshøjden, så den fremtidige byudvikling af området kan ske i overensstemmelse med intentionerne i Kommuneplan 2014 og indenfor stationsnærhedsprincippet.

Lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens Rammeområde 6F02 Højhusbebyggelsen Milestedet og 7C01 Rødovre Stationscenter. Området er i Kommuneplan 2014 udpeget som Byområde 4 Rødovre Syd med særlige muligheder for byudvikling og byomdannelse.

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 27. oktober 2015, sag nr. 184, at der i henhold til Planlovens § 23c skulle indhentes idéer og forslag til planlægningen for Rødovre Syd/Rødovre Port, og samtidig orienteres om hensigtsmæssige ændringer i plangrundlaget.

"Forhøringen” blev gennemført i perioden fra den 4. november til den 2. december 2015. Rødovre Kommune modtog syv høringssvar. Kommunalbestyrelsen behandlede på sit møde den 26. januar 2016, sag nr. 4, resultat af den forudgående høring og besluttede, at de indkomne høringssvar skulle indgå i det videre arbejde med henholdsvis kommuneplantillæg og lokalplan.

Ved vedtagelse af Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 muliggøres vedtagelse af Forslag til Lokalplan 141 Rødovre Port, som efterfølgende fremsendes i offentlig høring.

Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 vil medføre følgende ændringer i Kommuneplan 2014:

Nyt Rammeområde 6F03 Rødovre Port

Der oprettes et nyt rammeområde, som overføres fra Rammområde 6F02 Højhusbebyggelsen Milestedet. Det nye rammeområde udlægges for blandet bolig- og erhvervsområde med beliggenhed i stationsnært kerneområde med følgende bestemmelser:

Fremtidig anvendelse: Boliger, administration, serviceerhverv, liberalt erhverv, virksomheder uden miljøgener, kulturelle formål, uddannelse og publikumsorienterende serviceerhverv, f.eks. til hotel.
Maksimum bebyggelsesprocent: 300 %.
Maksimum antal etager: 16 etager.

Rammområde 6F02 Højhusbebyggelsen Millestedet

Rammområde 7C01 Rødovre Stationscenter

Rammeområde 7C01 Rødovre Stationscenter er rammelagt for et Centerområde, hvor en del af området i dag henligger som brandtomt.
I forbindelse med kommuneplantillægget sker der ændringer i følgende rammebestemmelser:
Forøgelse af maksimumhøjden på bebyggelsen – fra 9 etager til 19 etager.

Der er desuden foretaget en ændring i rammeafgrænsningen, hvor et mindre vejareal fra Rammeområde 7B02 Hendriksholm syd for Damhus Boulevard er overført til Rammeområde 7C01 Rødovre Stationscenter.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening og -scoping vurderet, at den byudvikling, som planforslagene (Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 og Lokalplan 141 Rødovre Port) giver mulighed for, kan have væsentlige indvirkninger på miljøet i forhold til følgende ni parametre:

• Trafik
• Trafikstøj
• Vind
• Lys- og skyggeforhold
• Regnvandshåndtering
• Tilgængelighed
• Affald - anlægsfasen
• Affald - driftsfasen
• Jordforurening

Afgrænsningen af miljøvurderingen har været fremsendt i stjernehøring hos Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Kroppedal Museum, HOFOR A/S, BaneDanmark og Rødovre Kommunes forvaltninger.
Rødovre Kommune modtog ingen høringssvar til afgrænsningen af miljøvurderingen.

Hver af de ni parametre er vurderet og har resulteret i en række anbefalinger.

De af anbefalingerne, der kan sikres i lokalplanforslaget, er indskrevet i bestemmelserne. Dette gælder en del af anbefalingerne på det trafikale område, hvor de vigtigste er etablering af nye signalanlæg samt etablering af svingbaner. De aktuelle anbefalinger på området trafikstøj er ligeledes indskrevet i planforslagets bestemmelser. På dette område drejer det sig om etablering af støjafskærmning mod Jernbanen samt sikring af, at det samlede støjniveau fra vejtrafik og jernbane på udendørs opholdsarealer ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Desuden sikres i bestemmelserne at Bygningsreglementets samt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj indendørs i de nye boliger overholdes.

Borgermøde

I høringsperioden afholdes et borgermøde, hvor borgere og andre interessenter indbydes til at høre om lokalplanforslaget og miljørapporten.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2010-2022 og Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af planforslaget og miljøvurderingen - august 2016.
Høring i 8 uger - fra september til november 2016.
Endelig vedtagelse af Lokalplan 141 Rødovre Port inkl. sammenfattende redegørelse - januar 2017.
Offentliggørelse - februar 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 141 Rødovre Port skaber mulighed for en byudvikling i det stationsnære kerneområde nord og vest for Rødovre Station. Området er beliggende i ét af Rødovre Kommunes fem byudviklingsområder, som i Kommuneplan 2014 er udpeget med særlige muligheder for byudvikling eller byomdannelse.

Ved endelig vedtagelse af Lokalplan 141 Rødovre Port vil den erstatte en del af Byplanvedtægt 8 Hendriksholms Allé vest og en del af Lokalplan 108 Boligområdet Milestedet samt en del af Tillæg 1 til Lokalplan 108 Bebyggelsen Milestedet.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Forslag til Lokalplan 141 Rødovre Port miljøvurderes. Udarbejdelsen af lokalplanforslaget og miljøvurderingen er foregået sideløbende.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Lokalplan 141 Rødovre Port med miljøvurdering vedtages, og derefter fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I samarbejde med Teknisk Forvaltning har bygherrerne ejendoms- og projektudviklerfirmaerne Bricks A/S og Gefion Group K/S samt deres Rådgivere BYR Gruppen A/S og Tvilum Landinspektørfirmaet A/S udarbejdet lokalplanforslaget for det stationsnære kerneområde, beliggende nord og vest for Rødovre Station. I planen er der fokus på at skabe en ny bymæssig tæt bebyggelse med en alsidig blanding af funktioner, forskønnelse af området og arkitektur af god kvalitet.

Lokalplanen giver mulighed for at realisere en bydel - Rødovre Port - med nye boliger, som henholdsvis familieboliger og studie-/ungdomsboliger samt forskellige former for erhverv og 3.500 m² til detailhandel. Bydelen vil tiltrække ca. 1.000 nye borgere, som vil have en fast daglig tilknytning til bydelen.

Lokalplanforslaget kræver et kommuneplantillæg og der er tidligere gennemført en forhøring om ændring af Kommuneplan 2014, jf. Kommunalbestyrelsens mødesag nr. 184 af 27. oktober 2015. Høringssvar fremgår af Kommunalbestyrelsens mødesag nr. 4 af 26. januar 2016.
Der fremlægges på samme møderække, som nærværende sag, en selvstændig sag om Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014, der realiserer nødvendige rammeændringer, og dermed giver mulighed for at godkende Forslag til Lokalplan 141 Rødovre Port, som er planlagt for en tæt bymæssig bydel i overensstemmelse med stationsnærhedsprincippet.

Lokalplanområdet udgør i alt ca. 17.100 m², som overordnet er opdelt i henholdsvis delområde Vest (12.700 m² for den nye bebyggelse) og delområde Øst (4.400 m² for den eksisterende Rødovre Stationsplads).

Delområde Vest er planlagt med en bebyggelsesprocent på 300 svarende til, at der kan opføres i alt 37.500 m² bruttoetageareal, hvor erhverv og boliger skal fordeles forholdsmæssig med minimum 10% til erhverv eller uddannelsesinstitutioner og minimum 50% til boliger. Ud af det samlede boligareal kan op til 25% af boligerne være ungdomsboliger.

Delområde Vest omfatter 5 byggefelter. Bebyggelsen begynder i øst ved den nye Forplads med en bebyggelse i 2-3 etager og ender i vest med tre tårne i henholdsvis 14, 16 og 19 etager og en bro over Avedøre Havnevej.
Denne bebyggelsesstruktur danner et langt strøgforløb, hvor der vil være fokus på at stueetager etableres med et åbent udtryk mod strøget, så der dannes grundlag for en åben og tryg bydel, og hvor området vil blive tilført en attraktiv gang og cykelforbindelse mellem boligområderne i vest og Rødovre Station i øst.
Strædeforløbet udformes med små fremspring og nicher som ved de klassiske bycentres rummeligheder, hvor der dannes små fleksible pladser til ophold, udeservering, legepladser og forskellige typer af beplantning. Ophold og bevægelse gennem strædet vil give den besøgende oplevelsen af en varieret bebyggelse i menneskelig skala, hvor hverdagslivet kan udspilles.

Delområde Øst er planlagt for den eksisterende Rødovre Stationsplads, hvor der kun må placeres mindre bygninger til støtte for områdets funktioner f.eks. i form af overdækket cykelparkering og buslæskure i overensstemmelse med det i §§ 3.3b og c omtalte ”dispositionsforslag”, som skal udarbejdes for at sikre sammenhæng mellem den nye Forplads og Rødovre Stationsplads og godkendes af Rødovre Kommune, inden der gives ibrugtagningstilladelse.

Lokalplanen tager sit afsæt i værdigrundlaget fra Nordic Built Charter´s 10 overordnede bærdygtighedsprincipper, og er i overensstemmelse med Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik "Rammer om Livet". Lokalplanen består af to dele; Del 1 indeholder redegørelse og bestemmelser, og Del 2 indeholder en designmanual med nærmere angivelser, der skal sikre kvalitet i den nye bydel.

Parkering og friarealer udlægges i henhold til stationsnærhedsprincippet, det vil sige at området er udviklet for intensive byfunktioner. Der er her planlagt med en friarealprocent ved henholdsvis boliger og erhverv på 15% og 10%, samt inddraget virkemidler til begrænsning af biltrafik, hvor minimumsparkeringsnormen er fastlagt til 1 p-plads pr. 310 m2 etageareal, så brugen af cykel og gang til stationen fremmes.

Miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Forslag til Lokalplan 141 Rødovre Port må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening og -scoping vurderet, at den byudvikling, som planforslagene (Tillæg 5 til Kommuneplan 2014 og Lokalplan 141 Rødovre Port) giver mulighed for, kan have væsentlige indvirkninger på miljøet i forhold til følgende ni parametre:

• Trafik
• Trafikstøj
• Vind
• Lys- og skyggeforhold
• Regnvandshåndtering
• Tilgængelighed
• Affald - anlægsfasen
• Affald - driftsfasen
• Jordforurening

Afgrænsningen af miljøvurderingen har været fremsendt i stjernehøring hos Brøndby Kommune, Hvidovre Kommune, Kroppedal Museum, HOFOR A/S, BaneDanmark og Rødovre Kommunes forvaltninger.
Rødovre Kommune modtog ingen høringssvar til afgrænsningen af miljøvurderingen.

Hver af de ni parametre er vurderet og har resulteret i en række anbefalinger.

De af anbefalingerne, der kan sikres i lokalplanforslaget, er indskrevet i bestemmelserne. Dette gælder en del af anbefalingerne på det trafikale område, hvor de vigtigste er etablering af nye signalanlæg samt etablering af svingbaner. De væsentligste anbefalinger på området trafikstøj er ligeledes indskrevet i planforslagets bestemmelser. På dette område drejer det sig om etablering af støjafskærmning mod Jernbanen samt sikring af, at det samlede støjniveau fra vejtrafik og jernbane på udendørs opholdsarealer ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Desuden sikres i bestemmelserne at Bygningsreglementets samt Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj indendørs i de nye boliger overholdes.

Trafikomlægninger

Etableringen af Rødovre Port vil medføre en række omlægninger af trafikken i området omkring Rødovre Station, herunder etablering af to signalanlæg i krydsene mellem Avedøre Havnevej / Rødovre Stationscenter og Avedøre Havnevej / Agerkær med fuld svingudveksling for bilister.

Broforbindelsen over Avedøre Havnevej skal omdannes eller nyetableres som et grønt trafikrum for cyklister og gående.
I anlægsfasen skal der sikres en øst-vestgående forbindelse for fodgængere og cyklister, i den forbindelse kan den eksisterende sti langs jernbanen benyttes, som midlertidig sti under anlægsperioden eller der kan etableres en midlertidig befæstet sti.

I forbindelse med opførelsen af den nye bebyggelse (og før der gives ibrugtagningstilladelse) skal der udarbejdes et dispositionsforslag for arealet omkring Rødovre Stationsplads. Forslaget skal redegøre for de trafikale forhold omkring den nye Forplads og Rødovre Stationsplads, herunder placering af cykelstativer, parkeringspladser, busholdepladser, busstopsteder og byinventar. Forslaget skal desuden redegøre for Rødovre Stationsplads interne trafiksystem, ind- og udkørsel til Rødovre Stationsplads, ind- og udkørsel til Strædet/Forpladsen og til porte, varegårde og lignende i den nye bebyggelses nordøstlige hjørne.

I forbindelse med et projekt for området ved Rødovre Station skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til overdragelse af vejarealer, se selvstændig sag i samme møderække.

Borgermøde

I høringsperioden afholdes et borgermøde onsdag den 28. september 2016, kl. 19.00 - 21.00, på Rødovregaard, hvor borgere og andre interessenter indbydes til at høre om lokalplanforslaget og miljørapporten.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2014.
Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik ”Rammer om livet”.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til udarbejdelse af dispositionsforslag for sammenhængen mellem den nye Forplads og Rødovre Stationsplads.

Tidsplan

Vedtagelse af lokalplanforslag og miljøvurdering - august 2016.
Høring i 8 uger - fra september til november 2016.
Endelig vedtagelse af Lokalplan 141 Rødovre Port inkl. sammenfattende redegørelse - januar 2017.
Offentliggørelse - februar 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Gennemførelse af lokalplan 141, Rødovre Port betyder nedlæggelse af et vejareal.
Forslaget om at nedlægge vejarealet skal i offentlig høring og i direkte høring hos berørte grundejere og øvrige berørte parter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at dele af Storekær vist på oversigtskort af 20. juli 2016 nedlægges som vejareal og afhændes med henblik på bebyggelse, jf. lokalplan 141,
2. at der skal opretholdes en stiforbindelse med offentlig adgang over Avedøre Havnevej gennem bebyggelsen frem til stationen, samt
3. at forslaget om nedlæggelse af vejarealet sendes i offentlig høring og i direkte høring hos berørte parter.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lokalplan 141 danner baggrund for udviklingen af arealet ved Rødovre Stationscenter. Lokalplanen indeholder et nyt bymæssigt stræde, der i samspil med broen over Avedøre Havnevej vil fungere som stiadgang mellem stationen i øst og boligbebyggelserne i vest.
En gennemførelse af planen forudsætter, at vejarealet vist på vedlagte oversigtskort nedlægges som vejareal og som vilkår for afhændelsen kræves, at der etableres en stiadgang med offentlig adgang over Avedøre Havnevej og gennem bebyggelsen.

Desuden etableres der to signalregulerede kryds på Avedøre Havnevej, hvilket betyder, at trafikken fra Avedøre Havnevej kan komme til og fra stationen eller kærene. Omkostningerne til etablering af signalanlæggene vil kunne finansieres via salgssummen fra vejarealerne.

Etablering af Rødovre Port medfører en række omlægninger af trafikken i området omkring stationen, herunder etablering af de to nævnte signalanlæg i krydsene mellem Avedøre Havnevej/Rødovre Stationscenter og Avedøre Havnevej/Agerkær med fuld svingudveksling for bilister. Endvidere medfører lukning af broen over Avedøre Havnevej for biltrafik, at bilisterne skal finde alternative ruter.

Der er i foråret 2016 udarbejdet vedlagte trafikanalyse, som bl.a. viser, at trafikbelastningen på Agerkær stiger fra 800 til 1800 køretøjer pr. årsdøgn som konsekvens af de ændrede trafikale forhold. Trafikanalysen viser også, at trafikbelastningen på Damhus Boulevard ved stationspladsen falder fra 4100 til 2500 køretøjer pr. årsdøgn. Noget af dette fald i trafikbelastningen kan sandsynligvis tilskrives, at trafikanalysen regner ud fra den forudsætning af Damhus Boulevard lukkes ved Damhus Torvet. Omvendt forventes trafikken på Avedøre Havnevej at stige med ca. 2000 køretøjer, hvilket bl.a. skyldes at en del af den gennemkørende trafik fra Damhus Boulevard overflyttes hertil.

Ved nedlæggelse af vejarealet har berørte forsyningsselskaber og øvrige ledningsejere krav på, at Rødovre Kommune lader tinglyse en deklaration til sikring af ledningerne på det nedlagte areal. Kommunen har ligeledes ansvaret for, at de ændrede ejendomsretlige forhold bliver matrikulært berigtiget.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje m.v. – Lov nr. 1520 af 27. december 2014.

Storekær er en kommunevej.
Nedlæggelsesforslaget skal offentliggøres og sendes til berørte parter med en frist på minimum 8 uger til bemærkninger. Det følger af § 124, stk. 2, stk. 6 og stk. 7 i lov om offentlige veje m.v.

Nedlægges vejarealet, råder kommunen frit over det nedlagte vejareal. Det følger af § 127 i lov om offentlige veje m.v.

Nedlægges vejarealet, har berørte ledningsejere krav på, at kommunen lader tinglyse en ledningsdeklaration på arealet. Ledningsejeren skal betale de dermed forbundne udgifter. Det følger af § 127, stk. 3 i lov om offentlige veje m.v.

Økonomiske konsekvenser

Vejarealet tænkes afhændet til udvikler for samme m² pris, som de tilstødende arealer er værdisat.
Salgssummen anvendes til etablering af to signalregulerede kryds.
Salgsomkostninger, herunder advokatomkostninger og matrikulær berigtigelse, dækkes ligeledes af salget.

Tidsplan

Nedlæggelse af vejarealet er i offentlig høring i 8 uger.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Indsatsområderne 3, 12 og 13 i Affaldsplan 2014-2024 handler om at forbedre indsamlingsordningerne for problemaffald, i form af småt elektronik, sparepærer og farligt affald. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der etableres en forsøgsindsamling af farligt affald fra villaer og rækkehuse i villaområdet omkring Damhus Boulevard. Forsøgsindsamlingen vil starte i januar 2017 og omfatte ca. 700 husstande, som vil få udleveret en rød miljøboks på 21 liter. Miljøboksen kan stilles frem til afhentning sammen med storskrald.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der etableres en forsøgsindsamling af farligt affald som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Indsatsområderne 3, 12 og 13 i Affaldsplan 2014-2024 handler om at forbedre indsamlingsordningerne for problemaffald, i form af småt elektronik, sparepærer og farligt affald. Disse affaldstyper indeholder en række problematiske stoffer, som alle er uønskede i det øvrige affald og i miljøet.

Nogle af stofferne er så skadelige, at selv små mængder kan skade vores miljø, hvis de ikke bortskaffes rigtigt. Derfor er det vigtigt, at disse affaldstyper frasorteres og specialbehandles, inden de ødelægger muligheden for genanvendelse af det resterende affald og skaber uhensigtsmæssige effekter på sundhed og miljø. De problematiske affaldstyper er en blanding af farligt affald og affald indeholdende uønskede stoffer, og betegnelserne bruges i det følgende lidt i flæng. Eksempler på affaldstyperne er: Olie og kemikalieaffald (farligt affald), batterier, sparepærer og småt elektronik.

Brugte lyskilder kan indeholde kviksølv og er derfor farligt affald. Brugte lyskilder skal afleveres på genbrugsstationen, men ender i nogen grad i restaffaldet. Det er problematisk, da de let går itu, så kviksølvindholdet fordamper og forurener omgivelserne.

Småt elektronik bortskaffes i nogen grad også sammen med restaffaldet. Det sker fordi elektronikaffald pga. størrelsen ikke betragtes som storskrald, hvor det hører hjemme. Elektronikaffald indeholder en lang række problematiske stoffer som eksempelvis bromerede flammehæmmere, PCB og PVC, der alle er uønskede i miljøet, men de indeholder også en række sjældne og værdifulde metaller, som findes i meget sparsomme mængder og derfor kræver mange ressourcer at udvinde. Derfor er det vigtigt, at de bliver udsorteret og ikke ender i restaffaldet.

I 2015 blev der indsamlet 41 ton farligt affald i Rødovre Kommune fra de private husstande, som har følgende muligheder for at aflevere problemaffaldet:

• Miljøskabsordningen hos boligselskaber og større private etageejendomme
• Genbrugsstationen
• Batterier i "pose-på-låg" hos villaer med egen beholder til mad- og restaffald
• Batteribeholdere i det offentlige rum
• Apoteket (medicinaffald)
• Storskraldsordning til elektronikaffald

Borgere, som bor i etageejendomme og i boligselskaber er med i miljøskabsordningen og har pt. nemmest ved at bortskaffe deres farlige affald. De kan aflevere de samme typer farligt affald i miljøskabet tæt på deres bolig, som de kan aflevere på genbrugsstationen. Borgere, som bor i villa eller rækkehus, skal køre på genbrugsstationen med størstedelen af deres farlige affald. Derfor handler flere af indsatsområderne i Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024, om at undersøge mulighederne for at etablere en indsamlingsordning for problemaffald og farligt affald fra villaer og rækkehuse.

Vestforbrænding har i 2015 undersøgt hvilke muligheder der pt. findes for indsamling af problemaffald fra private husstande, samt indhentet erfaringer fra andre kommuner. I undersøgelsen fremhæver Vestforbrænding tre forskellige muligheder til indsamling af farligt affald fra private husstande:

1. Miljøautomaten, er et skab med aflåste rum, der opstilles centrale steder i kommunen. Miljøautomaterne er ikke særligt effektive, da borgerne selv skal transportere problemaffaldet til automaten og dels er miljøautomaterne dyre i forhold til de mængder affald der erfaringsmæssigt indsamles i dem.
2. Miljøbilen, er en bil, som kører rundt i villakvarterer på bestemte dage en gang i kvartalet. Her kan borgerne gå ud til bilen med deres farlige affald. Miljøbilen er ikke en velegnet metode, da den kræver, at man er hjemme på afhentningstidspunktet. Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er en dyr ordning, og det er kun et fåtal af borgerne, som benytter sig af ordningen.
3. Miljøboksen, er en lille rød plastikkasse på 21 liter. Kassen er beregnet til håndtering og transport af farligt affald. Ordningen findes flere steder i landet blandt andet i Brøndby Kommune, hvor den fungere godt, og det er let for borgerne at aflevere det farlige affald. Ordningen fungerer ved, at borgerne kan få afhentet kassen med farligt affald sammen med indsamlingen af dagrenovation eller storskrald. Brøndby Kommune indsamler 250-300 miljøbokse ind hver måned hos de ca. 5100 husstande, som har fået ordningen. Indholdet vejer i gennemsnit ca. 4 kg. Denne ordning sikrer en effektiv indsamling af farligt affald, og det kan ske samtidig med indsamlingen af øvrigt affald, så det kræver ikke ekstra biler.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den bedste måde at indsamle farligt affald på er via miljøboksordningen. Der er gode erfaringer fra Brøndby Kommune, som vi i Rødovre kan bygge videre på.

Teknisk Forvaltning har i kontrakten med renovatøren en option på at få afhentet miljøbokse sammen med storskraldet. Det er derfor en mulighed at teste miljøboksen af ved en forsøgsordning for indsamling af farligt affald hos villaer og rækkehuse indenfor den nuværende kontraktperiode.

Forsøgsordningen

Det foreslås, at der etableres en forsøgsordning i villakvarteret der ligger syd for Roskildevej. Det er et område med ca. 700 villaer og rækkehuse, hvilket giver et tilstrækkeligt evalueringsgrundlag. Det foreslås, at ordningen er en frivillig frameldeordning, hvor alle husstande tilmeldes fra start. Det er så op til den enkelte husstand at framelde sig forsøget, hvis man ikke ønsker at deltage. Etageejendomme, som ikke er med i miljøskabsordningen, vil også blive inkluderet i forsøget.

Forsøgsordningen foreslås at starte op i januar 2017. Der vil blive udarbejdet en brugsvejledning til miljøboksen, hvoraf det vil fremgå, hvad der må afleveres i miljøboksen, og hvad der ikke må. De berørte husstande vil blive informeret skriftligt om forsøget og mulighederne for framelding.

Beskrivelse af ordningen

Villaer og rækkehuse får udleveret en miljøboks på 21 liter. Miljøboksen vil være mærket med teksten ”Farligt affald (fra husstande – kan indeholde farligt gods)” og der vil være en label, hvor borgeren skal skrive sit navn og adresse. Miljøboksen må indeholde op til 12 kg.

Miljøboksene afhentes af renovatøren sammen med storskraldet. Borgeren skal placere miljøboksen synligt på egen grund, lige inden for skel. Ved afhentning af miljøboksen, skal den være forsynet med tydeligt navn og adresse. Det er en forudsætning for at miljøboksen tages med. Skulle der ske uheld under transporten eller ved håndteringen af affaldet, vil det være muligt at finde tilbage til borgeren. Miljøboksen ombyttes af renovatøren med en tom klargjort miljøboks.

Renovatøren kører de indsamlede miljøbokse til Rødovre Kommunes genbrugsstation, hvor boksene åbnes og affaldet pakkes om af det uddannede personale. Det er dem, der sorterer det farlige affald og klargør de nye miljøbokse, som borgerne får byttet med.

Indsamlingsordningen vil bl.a. omfatte følgende affaldstyper (ikke udtømmende liste):

Farligt affald

• Brandfarlige væsker, fx opløsningsmidler
• Maling
• Ætsende kemikalier (både syrer og baser), fx mange rengøringsmidler
• Kemikalieprodukter fra husholdningen
• Miljøfarlige kemikalier, fx pesticider
• Spraydåser og lightere
• Radioaktive røgalarmer
• Mineralsk olie, oliefiltre
• Batterier
• Gødning
• Sparepærer*

Ikke farligt affald

• Småt elektronikaffald, fx mobiltelefoner, opladere, hårtørrer, brødrister o. lign.
• Kosmetik og plejeprodukter

*) Teknisk Forvaltning vil i forsøgsordningen afprøve forskellige emballeringsmuligheder til sparepærer, så risikoen for at de går itu minimeres.

Indsamlingsordningen vil ikke omfatte medicinrester samt skarpe og stikkende genstande, fx glasskår og kanyler. Medicin og kanyler vil fortsat kunne afleveres via apotekerordningen på Rødovre Apotek eller på genbrugsstationen.

Indsamlingsordningen for farligt affald med miljøboks skal være et supplement til genbrugsstationen. Det vil stadig være muligt for borgerne at aflevere farligt affald, småt elektronik og sparepærer på genbrugsstationen.

Evaluering

Forsøgsindsamlingen vil blive evalueret efter et år. I evalueringen vil der blive lagt vægt på nedenstående forhold:

• Hvor mange har meldt ordningen fra
• Kan renovatøren finde miljøboksene på grunden
• Oplever borgerne det som en forbedring af serviceniveauet
• Hvor ofte stiller boligerne miljøboksen ud til afhentning
• Hvor meget affald bliver der indsamlet pr. bolig
• Hvor mange bokse og hvor meget affald modtages på genbrugsstationen pr. måned
• Er der problemer med indhold, emballering, udslip
• Hvordan fungerer modtagelsen og sorteringen på genbrugsstationen
• Er der affaldstyper som kunne inkluderes

På baggrund af evalueringen og borgernes modtagelse, vil Teknisk Forvaltning udarbejde en indstilling om ordningens fremtid. Afhængigt af hvornår forsøgsordningen afsluttes, vil Teknisk Forvaltnings indstilling blive forelagt til politisk behandling i medio 2018.

Lov- og plangrundlag

Ordningen skal indarbejdes i Regulativet for husholdningsaffald ved næste revidering af dette, eller hvis ordningen gøres permanent.

Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024 og Bekendtgørelse nr. 1223 af 30. oktober 2015 om vejtransport af farligt gods.

Økonomiske konsekvenser

Der skal indkøbes ca. 900 miljøbokse til ordningen. Det skønnes at medføre en udgift på ca. 70.000,- kr.

Det vurderes, at der i forsøgsordningen vil blive indsamlet omkring 30-40 miljøbokse om måneden. Det vil medføre en tømmeudgift i forsøgsperioden på ca. 11.000,- kr. årligt. Dertil vil komme et ressourceforbrug til sortering og tømning af miljøboksene. Ressourceforbruget forventes at være på omkring 10 minutter pr. indsamlet miljøboks.

Udgifterne til forsøgsordningen vil kunne indeholdes i driftsbudgettet for 2017 på affaldsområdet.

Tidsplan

• De berørte husstande informeres i november-december 2016.
• Udbringning af miljøbokse i december 2016.
• Forsøgsordningen startes op i januar 2017.
• Evaluering januar 2018 med efterfølgende fremlæggelse af evalueringsrapport til politisk behandling.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Bedre sortering af storskrald er et af indsatsområderne i Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024. Derfor har Teknisk Forvaltning fokus på bedre sortering af forbrændingsegnet affald, så flere affaldstyper kan sendes til genanvendelse fremfor forbrænding.

Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der opstilles en container til indsamling af tøj og sko på genbrugsstationen. Denne ordning kører allerede på genbrugsstationer i Frederikssund og Egedal Kommuner, hvor Vestforbrænding har sikret en aftale om afsætning af tøj og sko til genanvendelse.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune opstiller containere til indsamling af tøj og sko på Rødovre Kommunes genbrugsstation.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Bedre sortering af storskrald er et af indsatsområderne i Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024. Derfor har Teknisk Forvaltning fokus på bedre sortering af forbrændingsegnet affald, så flere affaldstyper kan sendes til genanvendelse fremfor forbrænding.

Indsamling af tøj og sko har traditionelt været et anliggende for velgørende eller private organisationer som eksempelvis Frelsens Hær, Kirkens Korshær eller UFF, og mange kommuner har derfor givet tilfældigt udvalgte interesseorganisationer lov til at opstille containere til tøjindsamling i kommunen eller på genbrugsstationen. Det gælder også Rødovre Kommune, hvor der på genbrugsstationen er opstillet en tøjcontainer fra Frelsens Hær, der regelmæssigt afhenter det indsamlede tøj. Rundt om i kommunen har forskellige organisationer også placeret containere. Placeringen og antallet af disse kendes ikke.

Vestforbrænding har siden juni 2015 indsamlet tøj og sko på genbrugsstationer i Egedal og Frederikssund Kommuner i en pilotordning. Det er valgt at lade eventuelle tøjcontainere fra nuværende interesseorganisationer stå, og opstille kommunens tøjcontainere ved siden af, hvoraf det tydeligt fremgår, at der er tale om en kommunal indsamling. Formålet er at få erfaring med mængder, kvalitet, afsætningsmuligheder og evt. arbejdsmiljømæssige udfordringer i forbindelse med den videre håndtering. Der er indgået aftale med Folkekirkens Nødhjælp om afsætning af tekstilerne, og de står også for logistikken.

Tøjet bliver afhentet på genbrugsstationen af Folkekirkens Nødhjælp, som udgangspunkt en gang ugentlig, og transporteret til videre håndtering og behandling på et centralt sorteringsanlæg. Tøjet bliver sorteret ud i flere fraktioner, hvoraf nogle går til videresalg i Europa eller Afrika og den dårligste kvalitet bliver neddelt så tekstilfibrene kan genanvendes. Tekstilfibrene genanvendes til eksempelvis polster i bilsæder, isolering mv. Det er alle fibrene som kan genanvendes og det gør, at selv hullet og udtjent tøj har en værdi og kan blive genanvendt. Det er ikke tilfældet blandt alle interesseorganisationerne, hvor det dårligste af tøjet, efter sortering, sendes til forbrænding.

I følge Miljøstyrelsen er tekstilflowet i Danmark på 16 kg pr person om året, hvilket svarer til at der bliver kasseret omkring 600 tons tekstiler i Rødovre pr. år. Generelt regner Miljøstyrelsen med, at 40% af tekstilerne bliver indsamlet til genanvendelse. Der er således en stor mængde tekstiler, som for nuværende går til forbrænding. Der er således en stor potentiel mængde tekstiler, som kan indsamles og sendes til genanvendelse. Tekstilproduktion hører til en af de mest forurenende i verden, og det giver derfor god mening at genanvende så mange tekstiler som muligt.

Tekstiler har en positiv afsætningsværdi, som for nuværende er på 1,25 kr. pr. kilo indsamlet tøj og sko ekskl. moms. Derfor har denne fraktion også stor interesse for de frivillige og velgørende organisationer, som en god indtægtskilde. Indsamlingen af tekstiler adskiller sig dog ikke lovmæssigt fra andre affaldsfraktioner, som eksempelvis papir og metal, der også har en positiv omsætningsværdi. Kommunen har lov til at indsamle denne fraktion, og i praksis indsamler Rødovre Kommune allerede de 60 % af tekstilerne (der ikke afleveres til genanvendelse) sammen med det brændbare affald. Det er disse 60 %, som skal flyttes fra forbrænding over til genanvendelse.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der opstilles containere til kommunal indsamling af tøj og sko på Rødovre Kommunes genbrugsstation. Den nuværende container, som er opstillet af Frelsens Hær, bliver stående og borgerne får derfor mulighed for frit at vælge i hvilken container de vil bortskaffe deres brugte tøj og sko. Der er altså stadig mulighed for at donere tøjet til velgørenhed. Det samme vil gælde for de tøjcontainere som organisationerne allerede har opsat rundt omkring i kommunen.

Da potentialet på de 60 % af tekstilerne, som pt. sendes til forbrænding, langt fra kan høstes ved at stille en container op på genbrugsstationen, vil Teknisk Forvaltning i løbet af 2017 lave et oplæg til en forsøgsordning med indsamling af tøj og sko hos de private husstande. Det kan ske gennem storskraldsordningen, dels ved opstilling af tøjcontainere i storskraldsgårde ved nogle enkelte etageejendomme og dels ved indsamling i klare sække, sammen med andet storskrald, i et lille boligområde med villaer og rækkehuse. Oplægget til dette forsøg vil blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget i 2017.

Lov- og plangrundlag

Indsamlingen af tøj og sko, skal indarbejdes i Regulativet for husholdningsaffald ved næste revidering af dette.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til opstilling af containere på genbrugsstationen og håndteringen af tøj og sko, varetages af fællesordningen for genbrugsstationer under Vestforbrænding. Indsamlingen af tøj og sko på genbrugsstationen vil således ikke medføre ekstra udgifter for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Container til tøj og sko opstilles på genbrugsstationen i september 2016.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I forbindelse med gennemførslen af planen for Islevbrovej og ID-Linjen er der blevet åbnet op for trafikken i den vestlige retning gennem tunnelen under Motorring 3, som en del af et forsøg. Trafikforsøget er i løbet af sommeren 2016 blevet evalueret af Teknisk Forvaltning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at trafikforsøget afsluttes og biltrafikken igennem tunnelen opretholdes, samt
2. at der arbejdes videre med at anlægge hastighedsdæmpende tiltag i bildelen af tunnelen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har som led i arbejdet med ID-Linjen udført en forsøgsåbning af den eksisterende tunnel under Motorring 3 (M3) for ensrettet biltrafik. Formålet med forsøgsåbningen er at skabe en sammenhængende Islevbrovej og skabe mere liv på og omkring Islev Torv - blandt andet med henblik på, at sikre et større kundegrundlag til butikkerne på torvet.

Trafikmålinger i tunnelen for ensrettet biltrafik og bløde trafikanter

Forsøgsåbningen af tunnelen begyndte i slutningen af december 2014, hvor der blev åbnet op for ensrettet trafik i retning mod torvet. Som forberedelse blev der i maj og juni 2014 talt fodgængere og cyklister i tunnelen.

Før åbningen af tunnelen blev der registeret dagligt i gennemsnit ca. 1.500 cyklister og fodgængere i perioden maj-juli 2014, fordelt ligeligt mellem øst- og vestgående trafik. Registeringen viste en større andel fodgængere end cyklister, hvor der i gennemsnit var 1,5-1,8 fodgængere pr. cyklist.

Målingen i 2015 viste ca. 170 biler pr. årsdøgn igennem tunnelen. Mængden af bløde trafikanter var faldet lidt til i gennemsnit ca. 1.300 cyklister og fodgængere pr. døgn. Det svarer til en reduktion på ca. 10,3 %. Dog er målingen foretaget i løbet af vinteren, mens de første målinger er foretaget om sommeren. Det kan derfor påvirke antallet af bløde trafikanter.

I maj 2016 viste målingen ca. 250 biler pr. årsdøgn igennem tunnelen. Det er en stigning på 45,3 % siden første måling i februar 2015. Mængden af bløde trafikanter var steget lidt til gennemsnit ca. 1.510 cyklister og fodgængere pr. døgn. Det er tilsvarende den trafikmængde, som målt før åbningen af tunnelen i 2014.

Bilernes gennemsnitlig hastighed ligger på 30 km/t ned i tunnelen.

Andelen af biler som kører mod ensretningen udgør i gennemsnit 3 overtrædelser pr. dag. Heraf foregår halvdelen af overtrædelserne i aftentimerne mellem kl. 19-07.

Borgerhenvendelser om ensretningen af tunnelen

Både før tunnelåbningen og i løbet af evalueringsperioden har Teknisk Forvaltning løbende modtaget henvendelser fra borgere angående åbningen af tunnelen for biltrafik. Henvendelserne er rettet mod, at borgerne føler, at forholdene er blevet mere utrygge, pga. biler og cykler både nede i tunnelen og ved starten og slutningen af tunnelen.

Cykeltrafikken genererer utryghed ved, at den nu afvikles sammen med fodgængere. Den smallere plads, samt tunnelens udformning gør, at cyklisterne kan få fart på, hvorpå tunnelen oplevelses som mere utryg af fodgængerne. Cyklisterne opfatter til gengæld fodgængere som uopmærksomme på cykeltrafikken i tunnelen, og er usikre og utrygge ved fodgængernes opførsel.

Henvendelser er kommet ind fra en bred borgergruppe omfattende fra pensionister til skoleelever. Heraf indsamlede elever fra Islev Skole 184 underskrifter imod biltrafik igennem tunnelen. Teknisk Forvaltning har ikke modtaget nogle skriftlige henvendelser siden september 2015. Der er altså ikke modtaget skriftlige henvendelser siden ombygningen af Islev Torv, hvor opkørsel fra tunnelen blev bygget sammen med Islev Torv.

Borgerforeningen "Foreningen til Islev Torvs fremme" har som den eneste gruppe givet positiv udsagn til åbningen af tunnelen.

Uheld

Teknisk Forvaltning er ikke bekendt med, at der er registeret nogen trafikuheld hos politiet pr. 1. juli 2016. Driften har dog bemærket enkle skader, der kan stamme fra påkørsler af vejinventaret tilknyttet tunnelen, heraf rækværket som adskiller biler og bløde trafikanter.

Teknisk Forvaltnings vurdering af den ensrettede trafik i tunnelen

Tællinger af de bløde trafikanter viser, at åbningen af tunnelen ikke har påvirket antallet af cyklister og fodgængere i tunnelen selvom, der er blevet mindre plads til denne trafikgruppe. Denne mindre plads bidrager dog til øget utryghed nede i tunnelen overfor potentielle uopmærksomme fodgængere og hurtige cyklister. Borgerhenvendelserne vedrørende tunnelen har specielt været rettet mod denne problematik. Antallet af henvendelser var dog primært i starten af forsøgsperioden, hvor brugerne af tunnelen ikke havde vænnet sig til de anderledes forhold, og der ikke var foretaget ombygningen af Islev Torv.

Trafikmængden for biler er målt til ca. 250 biler pr. årsdøgn. Den trafik er begrænset og er tilsvarende lokaltrafik på en boligvej.

Antallet af overtrædelser af ensretningen i tunnelen er få og spredt ud over hele døgnet. Teknisk Forvaltning vurderer, at afmærkningen er tydeligt og forståelig for bilisterne. Kørsel mod ensretningen må derfor anses for at være bevidste overtrædelser af ensretningen. Resultatet er derfor videregivet til politiet.

Gennemsnitshastigheden for biler er målt til 30 km/t. Det er højere end den skiltede hastighed på 20 km/t. Det kan tyde på, at forholdene tillader en højere hastighed end det, der er skiltet. Forvaltningen vil derfor arbejde med anlæggelse af hastighedsdæmpende tiltag i bildelen af tunnelen.

Samlet anbefaler Teknisk Forvaltning, at forsøget afsluttes og den ensrettede biltrafik gennem tunnelen opretholdes.

Jævnfør vejloven kræver det Vejdirektoratets godkendelse for at kunne få lov til at opretholde bilkørslen, da tunnelen skærer Motorring 3. Opretholdelsen af kørslen er derfor afhængig af Vejdirektoratets samtykke og godkendelse.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2014, sag nr. 78 - Godkendelse af projektforslag til forsøgsåbning af tunnel under M3.
Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2015, sag nr. 53 - Tunnel under M3 samt Islev Torv - ansøgning om anlægsbevilling.
Lov om offentlige veje.

Økonomiske konsekvenser

Investering i hastighedsdæmpende tiltag nede i tunnelen for biltrafik. Omkostningerne er betinget af den valgte løsning og afholdes indenfor de eksisterende midler afsat til åbningen af tunnelen.

Tidsplan

Åbningen af tunnelen for biltrafik gøres permanent.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Ved ombygningen af Islev Torv er der blevet åbnet op for biltrafik over Islev Torv. Gennemgangen af trafikken over torvet viser et behov for ændring af skiltningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at den ændrede skiltning på Islev Torv tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Åbningen af Islev Torv for ensrettet biltrafik begyndte i slutningen af januar 2016, hvor der blev åbnet op for trafik i retning mod Islev Skole.

For at vurdere de nye trafikforhold gennemførte Teknisk Forvaltning trafikmålinger i marts 2016 og maj 2016. I løbet af perioden har forvaltningen modtaget både skriftlige og mundtlige henvendelser fra borgere angående høj fart og meget kørsel imod ensretningen. Før åbningen af torvet for ensrettet trafik har Teknisk Forvaltning også modtaget en underskriftsindsamling mod biltrafik over torvet. Totalt var der indgivet 634 underskrifter til forvaltningen.

Teknisk Forvaltnings måling i marts 2016 viste en ÅDT (årsdøgnstrafik) på 245 biler over torvet. Gennemsnitshastigheden blev målt til 18 km/t på torvet.

Andelen af trafik som kørte imod ensretningen udgjorde ca. 10 % af biltrafikken. Overtrædelserne lå spredt ud over dagtimerne med gennemsnitlig ca. 1-3 overtrædelser i timen.

Målingen i slutningen af maj 2016 gav en ÅDT (årsdøgnstrafik) på 413 biler over torvet. Gennemsnitshastigheden blev målt til 17 km/t på torvet.

Andelen af trafik som kørte imod ensretningen udgjorde nu ca. 27 % af biltrafikken. Overtrædelserne lå hovedsagligt spredt ud over dagtimerne, men der var en koncentration i tidsrummet kl. 13-18, hvor overtrædelserne ligger mellem 10-17 pr. time.

Trafikmålingerne viser, at andelen af bilister over torvet er stigende, og at hastigheden ligger indenfor hvad man kan forvente for en kort gågade med kørsel tilladt. Desværre viser målingen, at mange kører mod ensretningen. Henvendelser fra borgere har givet et indblik, hvorfor overtrædelserne sker. Beskrivelserne tyder på, at bilisterne overser/misforstår skiltene eller simpelthen ignorer den. Bilisterne kører enten igennem, fordi de har ærinde på torvet eller er på vej ud til Viemosevej/Sommerfuglevej.

Andelen af trafikken, kørende i den forkerte kørselsretning, er for stor til ikke at foretage ændringer ved torvet. Teknisk Forvaltning har derfor gennemgået forholdene med politiet angående, hvilke tiltag der kunne benyttes for at forbedre forholdene.

Ved gennemgangen blev det bemærket, at skiltene kan skabe forvirring i forhold til, at der står kørsel tilladt ved skiltningen af gågade. Denne undertavle er opstillet for at tillade kørsel i en gåzonen, så den øst kørende biltrafik kan komme ind til parkeringsområderne ved torvet via sidevejene.

Teknisk Forvaltning vurderer, at for at kunne opretholde ensrettet trafik skal skiltningen ændres, så den er nemmere at forstå.

Den foreslåede ændring af skiltningen er, at forbuddet for kørsel imod ensretningen indskærpes med en C19 (indkørselsforbud), og at gåzonen flyttes længere mod øst og ind på torvet efter sideveje til parkeringspladsen. Se bilag 1 og 2. Flytningen af gåzonen gør, at den første del af torvbelægningen er en vigepligtszone, hvor fodgængere og cyklister ikke er prioriteret i forhold til bilister. I det område bliver der så højre vigepligt for alle trafikanter, dog så har alle bilisterne ubetinget vigepligt, før de kører ind på teglbelægningen. Begrundelsen for flytningen er at undgå undertavlen med kørsel tilladt, som vurderes at forvirre nogle bilister.

Politiet har givet samtykke til, at skiltningen kan ændres på den foreslåede måde.

Teknisk Forvaltning følger efterfølgende op med nye trafikmålinger i efteråret 2016.

Lov- og plangrundlag

Kommunalbestyrelsens møde den 24. marts 2015, sag nr. 53 - Tunnel under M3, samt Islev Torv - ansøgning om anlægsbevilling.
Kommunalbestyrelsens møde den 16. juni 2015, sag nr. 122 - Islev Torv - godkendelse af projekt, samt ansøgning om tillægsbevillinger til anlægsbevilling.
Bekendtgørelse om vejafmærkning.

Økonomiske konsekvenser

Ændringen af skiltningen medfører, at der skal opstilles nye galger og indkøbes nye afmærkningstavler. Omkostninger afholdes indenfor driftsbudgettet.

Tidsplan

Udføres i efteråret 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 15. december 2015 (sag nr. 222) blev der frigivet en anlægsbevilling på 2.500.000 kr. til projektering af Roskildevej 1.etape omfattende Damhustorvet samt signalanlæggene ved Roskildevej/Auroravej og Roskildevej/Hvidovrevej.

Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet et projektforslag for 1. etape af Roskildevej, som der redegøres for i sagsfremstillingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslaget godkendes som grundlag for detailprojektering.

Beslutning

Anbefales.
Liste O ønsker følgende bemærkninger tilført protokollen: At projektet fremtidssikres ved undersøgelse af forbedrede P forhold på Damhus Boulevarden og på selve torvet.

Sagsfremstilling

I december 2015 fik Teknisk Forvaltning udarbejdet dispositionsforslaget ”Fra Drive Through til Drive In” for ombygningen af Roskildevej og Damhustorvet. Dispositionsforslaget blev godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 15. december 2015 (sag nr. 222). Teknisk Forvaltning har siden fået udarbejdet et projektforslag for 1. etape af Roskildevej. Ideerne og tankerne bag forslaget vil blive præsenteret nedenfor og er vedlagt som bilag 1 til indstillingen.

Indretning af Damhustorvet

I forslaget er der arbejdet videre med ideerne fra dispositionsforslaget ”Fra Drive Through til Drive In”. Idéerne bag forslaget er at skabe en sammenhæng mellem områdets kvaliteter og styrke torvets identitet ved at etablere enkle elementer og en sammenhængende belægning. Torvet skal derudover skabe en markant og indbydende indgang til Rødovre Kommune.

Beplantningen på Damhustorvet placeres i en løs struktur i trægrupper. Trægrupperne er med til at definere opholdsrummene på torvet. På den vestlige side af torvet arbejdes med blomsterbede, som vil være med til at understøtte områdets identitet. Blomsterbedene vil blive gentaget på arealet foran Damhuskroen for at skabe en sammenhæng på tværs af Roskildevej.

Arealet midt på Damhustorvet friholdes fra elementer og skal være torvets aktivitetsrum. Her vil der kunne afholdes fx loppemarked og julemarked mm.

På torvet etableres der et vandelement som er trafikstyret, dvs. at højden på vandsprøjtene styres efter støjniveauet fra Roskildevej. Da et vandelement ikke kan være i drift hele året pga. frost, tænkes det sammen med et kunstelement, som vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 25. maj 2016. Derved vil elementet bidrage til udsmykningen af torvet hele året rundt. Vand/kunstelementet vil også fungere som en støjvæg mod Roskildevej.

Pavillon

Pavillonens udformning er ikke fastlagt. Den tænkes som en let konstruktion med en teknik kerne, hvor der kan etableres mulighed for udskænkning. Det kunne f.eks. være en kaffebar med ”to go” kaffe, som man vil kunne nyde på en bænk på torvet eller tage med sig.

Belægning

På torvearealerne etableres der forskellige typer af granitbelægninger. I det tidligere dispositionsforslag blev der arbejdet med den samme type af belægning fra facade til facade over Roskildevej. I det nærværende forslag er det foreslået, at belægningen på kørebanen på Roskildevej og cykelstien laves i asfalt med lyst tilslag. En granitbelægning med den høje trafikbelastning, som der er på Roskildevej, vil kræve et meget stort og omkosteligt vedligeholdelsesarbejde. Derudover vil efterfølgende ledningsarbejder være kompliceret og svære at reetablere tilfredsstillende. For stadig at skabe sammenhæng mellem Damhustorvet og arealet foran Damhuskroen etableres fodgængerfelterne i en granitbelægning. Dette vil også kræve vedligeholdelsesarbejde, men dog i et mindre omfang, da det er nogle mindre begrænsede arealer.

Trafikale forhold

Som i dispositionsforslaget lukkes Damhus Boulevard ved Damhustorvet ligesom Damhustorvet lukkes ud mod Roskildevej. Da der er behov for at sættevogne skal kunne levere varer til de erhvervsdrivende langs torvet, opretholdes der en sivemulighed igennem torvet. Denne reguleres f.eks. af fuldautomatiske pullerter, som kan sænkes, når der er behov for at en sættevogn skal kunne passere igennem. På alle andre tidspunkter vil pullerterne fungere som afspærring og opretholde vejlukningen. Den eneste adgang for biler til og fra Damhustorvet bliver via tilslutningen til Hvidovrevej, der fastholdes som vigepligtsreguleret kryds med gennemført fortov og cykelsti. Lukningen medfører, at bus 21 skal omlægges.

Krydset ved Auroravej fastholdes som et signalreguleret kryds. Det vestlige fodgængerfelt på tværs af Roskildevej fastholdes. Roskildevej har således fortsat et signalanlæg øst og vest for Damhustorvet. Der lægges op til, at signalanlæggene indstilles så de i aften- og nattetimerne kører et andet signalprogram, hvor billister som kører med en højere hastighed end hastighedsgrænsen, møder rødt lys når de når frem til stopstregen. Fodgængerfelterne etableres med ekstra bredde for at skabe bedre krydsningsforhold over Roskildevej for fodgængerne. Derudover vil de også øge opmærksomheden og synligheden af torvedannelsen. De brede fodgængerfelter vil derfor visuelt binde torvet sammen på tværs af vejen.

Det forventes, at hastigheden på Roskildevej nedsættes fra 60 km/t til 50 km/t. Som i dispositionsforslaget etableres der en hævet flade på Roskildevej ved torvedannelsen og der placeres steler langs kørebanen for at understøtte hastighedsnedsættelsen. Derudover indsnævres vejbanerne visuelt med brosten langs kanten af køresporene og på strækningen forbi selve Damhuskroen også langs delelinjen mellem de to kørespor i vestlig retning. Dette vil også understøtte hastighedsnedsættelsen. Kapaciteten på Roskildevej nedsættes ikke.

Parkering

Da antallet af parkeringspladserne på selve Damhustorvet reduceres fra de i dag ca. 27 pladser til ca. 20 pladser, er muligheden for at skabe flere parkeringspladser langs Hvidovrevej blevet undersøgt. I det vedlagte notat (bilag 2) samt skitse (bilag 3) er vist et forslag til hvordan der kan skabes ekstra pladser. Anlæggelse af de ekstra parkeringspladser på Hvidovrevej er ikke en del af Roskildevejsprojektet.Omkostningerne til dette er i størrelsesorden af 1,5 mio. kr.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014) med senere ændringer.
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013) med senere ændringer.

Økonomiske konsekvenser

Frigivet rådighedsbeløb på 2.500.000 kr. anvendes til den videre projektering (Kommunalbestyrelsens møde den 15. december 2015, sag nr. 222).

Der er blevet udarbejdet et anlægsoverslag på baggrund af det fremlagte projektforslag. Anlægsoverslaget ligger på ca. 29,2 mio. kr. ekskl. pavillon og midler fra udbygningsaftale med Damhus Tivoli på 2,8 mio. kr. Der vil i forbindelse med detailprojekteringen blive udarbejdet et mere præcist anlægsoverslag.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling af projektforslag, forventes detailprojekt forelagt til politisk godkendelse i starten af 2017. Rådighedsbeløbet søges frigivet med den politiske godkendelse af detailprojektet.

Det forventes, at udførelsen af projektet kan startes op i april 2017 med afslutning i november 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Hovedstadens Letbaneselskab har bedt kommunerne om, at tage stilling til navnene på letbanestationerne. Teknik- og Miljøudvalget har besluttet på sit møde den 12. april 2016, at der igangsættes en konkurrence i forbindelse med forslag til navngivning af letbane stationen.

Konkurrencen er nu afsluttet, og der skal udpeges en vinder.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommunes navneforslag til Letbanestationen i Rødovre er "Rødovre Nord", samt
2. at der sendes et svar til Hovedstadens Letbane med dette navneforslag.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med navngivningen af Letbanestationen har der været udskrevet en konkurrence for at finde det bedste navn til stationen.

Konkurrencen blev udskrevet den 10. maj og løb frem til den 10. juni 2016. Teknisk Forvaltning har modtaget 12 henvendelser, som samlet er kommet med 22 forslag til stationens navn. Se bilag 1 for de indsendte navneforslag.

Teknisk Forvaltning vurderer forslaget "Rødovre Nord", som værende det bedste forslag og indstiller det som det vindende forslag. Vinderen vil kunne vælge mellem følgende præmier; 3 flasker god vin eller gavekort til sports- eller legetøjsbutikker.

Forslagene er blevet bedømt efter følgende kriterier:

• Er lokalt kendt.
• Indeholder ikke æ, ø og å, da det kan være svært at forstå på andre sprog.
• Er ikke et for langt et navn.
• Er ikke brugt til andre større kollektive rejsemål eller stop i nærområdet.
• Passer med den videre udvikling af erhvervsområdet ved Islevdalsvej.

Teknisk Forvaltning vurderer, at det valgte forslag opfylder bedst disse kriterier.

Når kommunernes og regionens forslag til stationsnavne foreligger, vil bestyrelsen i Hovedstadens Letbane drøfte disse forslag med henblik på færdiggørelsen af processen. Efterfølgende, når navneforslagene har været behandlet i bestyrelsen, skal de sendes i høring hos de øvrige trafikselskaber, og i sidste ende i Stednavneudvalget og Kulturministeriet, som primært tager stilling til, om der er tale om egentlige navne og navnenes stavemåde m.v.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Opførelsen af stibroen over Jyllingevej har været sat i stå på grund af problemer med placering af en hovedvandledning. Der er nu fundet en løsning, og såfremt projektet skal gennemføres, ønsker Naturstyrelsen Hovedstaden, at Rødovre Kommune reserverer midler til uforudseelige udgifter op til 2.000.000 kr.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der afsættes et rådighedsbeløb på 2.000.000 kr. som garantistillelse til medfinansiering af eventuelle merudgifter til broens opførelse finansieret af kassen, samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 2.000.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløbet til eventuelle merudgifter til broens opførelse.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2011 (sag nr. 39) blev det godkendt at give en anlægsbevilling på 1.330.000 kr. til Befæstningsprojektet, således at der i samarbejde med Naturstyrelsen og Vejdirektoratet kunne opføres en stibro over Jyllingevej. Det samlede anlægsbudget er på 14.158.000 kr. heraf fra Vejdirektoratets cykelpulje 5.328.000 kr. og fra Befæstningsprojektet 7.500.000 kr. Opførelsen af broen over Jyllingevej indgår som en delsag indeholdt i det samlede projekt Københavns Befæstning. På Økonomiudvalgets møde den 22. august 2012 (sag nr.164) blev det efterfølgende godkendt at indgå en aftale med Naturstyrelsen Hovedstaden om, at de varetager udbud og gennemførelse af stibroen over Jyllingevej. Dette er også godkendt af Vejdirektoratet.

Udbuddet blev gennemført og arbejdet blev påbegyndt, men desværre blev der i broens trace konstateret en hovedvandledning, der var oplyst med en anden placering jf. orienteringssag på Teknik og Miljøudvalgets møde i april 2015.

Det viste sig ikke muligt at bygge over hovedvandledningen, men der er nu fundet en teknisk løsning på en parallelforskydning af broen indenfor voldalleen. Løsningen indebærer, at der skal bygges over ledninger fra Energinet og Dong, hvilket betyder merudgifter både til anlægsarbejdet, rådgivning mv. De ekstra udgifter er beregnet til godt 7.000.000 kr. Naturstyrelsen Hovedstaden har ikke midler i Befæstningsprojektet til ekstra udgifter i denne størrelsesorden, og selvom de skønner, at en del af disse udgifter vil kunne dækkes, vil det være nødvendig at Rødovre Kommune bidrager med op til 2.000.000 kr.

Naturstyrelsen Hovedstaden forventer, at arbejdet med opførelsen af broen med denne ”garantistillelse” med stor sandsynlighed kan påbegyndes umiddelbart efter sommerferien.

Lov- og plangrundlag

Der foreligger tilladelse fra Fredningsnævnet og fra Kulturstyrelsen.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunes samlede udgifter vil i værste fald kunne beløbe sig til 3.330.000 kr.

Tidsplan

Naturstyrelsen påtænker at igangsætte opførelse af broen i august 2016. Da selve broelementerne er færdigproducerede skønnes opførelsen at kunne afsluttes i løbet af vinteren 2016/2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsens godkendelse af Vestegnens Brandvæsen I/S revisionsgodkendte likvidationsregnskab.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Vestegnens Brandvæsen I/S revisionsgodkendte likvidationsregnskab godkendes,
2. at der gives en indtægtsbevilling svarende til/på Rødovre Kommunes andel af det akkumulerede overskud på 882.000 kr. som tilgår kassebeholdningen,
3. at der gives en indtægtsbevilling svarende til Rødovre Kommunes andel af salgs provenuet fra Hvidovre Brandstation estimeret til ca. 630.000 kr. som tilgår kassebeholdningen samt
4. at afskrivninger på estimeret 507.767 kr. godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Vestegnens Brandvæsen I/S blev opløst ved udgangen af 2015. Kommunalbestyrelserne i de fem interessentkommuner godkendte opløsningen på møderne i december 2015, Rødovre Kommunes Kommunalbestyrelse godkendte opløsningen på mødet den 15. december 2015. Ved dette møde blev det taget til efterretning, at det endelige revisionsgodkendte likvidationsregnskab skulle til godkendelse i de fem interessentkommuners kommunalbestyrelser i første halvdel af 2016.

Glostrup Kommune har modtaget revisionsprotokollat for likvidationsregnskabet fra revisor PricewaterhouseCoopers (PwC). Konklusionen i revisionens påtegning i likvidationsregnskabet er: ”Det er vores opfattelse, at regnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2015 i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, bestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.”

Samtidig gør revisionen opmærksom på, at dette er det afsluttende revisionsprotokollat. Et bestyrelsesmedlem fra Vestegnens Brandvæsen I/S bestyrelse har på bestyrelsesmødet den 26. november 2015 bedt om en redegørelse vedr. kontoen bestyrelsesudgifter. Revisionens opgørelse heraf er vedhæftet som bilag.

Ved kommunalbestyrelsesmøderne i december 2015 gav interessentkommunerne Glostrup Kommune mandat til at forestå det praktiske omkring salget af brandstationen i Hvidovre samt træffe beslutninger i sagen om omtvistet krav mod forsikringsselskaber. Likvidationsregnskabet viser en egenkapital på ca. 7,7 mio. kr., der skal udloddes til interessenterne.

Som følge af de uafklarede sager, salget af brandstationen i Hvidovre og forsikringssagen, vil Glostrup Kommune udbetale 4,2 mio. kr. til interessenterne i juli/august måned 2016, der vedrører det akkumulerede overskud. Resten af formuen vil blive fordelt til interessenterne, når nettoprovenuet fra salget af brandstationen i Hvidovre er blevet frigivet. Glostrup Kommune tilbageholder ca. 200.000 kr., hvis sagen mod forsikringsselskaberne ikke er afgjort på dette tidspunkt. Når sagen er afgjort, vil Glostrup Kommune udbetale det resterende og endelige beløb til interessentkommunerne.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 60.
Delegatinsdatabasen: Afskrivning af civilretlige krav.

Økonomiske konsekvenser

Det akkumulerede overskud udgør 4,2 mio. kr. Rødovres andel er på 21%, hvilket giver 882.000 kr. til udbetaling i juli/august 2016.

Nettooverskuddet ved salg af Hvidovre Brandstation forventes på nuværende tidspunkt at blive ca. 3 mio. kr. til fordeling. Rødovres andel er på 21%, hvilket giver 630.000 kr. til udbetaling, når salget er endelig opgjort. Der tages forbehold for beløbets størrelse pga. uafklarede forhold.

Begge beløb tilgår kassebeholdningen.

I Rødovre Kommunes balance er optaget et tilgodehavende fra Vestegnens Brandvæsen I/S på 2.019.767 kr. Summen af ovenstående resultat giver tilsammen 1.512.000 kr. Differencen mellem resultatet fra Likvidation af Vestegnens Brandvæsen I/S og Rødovre Kommunes tilgodehavende i selskabet udgør estimeret 507.767 kr. som regnskabsteknisk afskrives.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Taxinævnet har på sit møde den 14. april 2016 godkendt budgettet for 2017. Budget 2017, budget 2016 og regnskab 2015 forelægges til orientering.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at budget 2017 og regnskab for 2015 tages til efterretning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Taxinævnet er et § 60 selskab ejet af 28 kommuner. Driften dækkes af ca. 50% indtægter ved salg af kørebøger mm., det resterende beløb opkræves hos medlemskommunerne efter indbyggertal.

Der er i budget 2017 udgifter på 5.553.000 kr. og indtægter på 3.065.000 kr., hvilket betyder at medlemskommunernes betaling forventes at blive på 2.438.000 kr. Rødovres betaling for 2017 udgør 53.610 kr.

Budgettet er godkendt af Bestyrelsen for Taxinævnet den 14. april 2016.

Nævnet vedtog at overskuddet for 2014 og 2015 bruges til at dække de øgede udgifter, der vil komme i 2016 til bl.a. 10 retssager, nyt IT-fagsystem, ny hjemmeside og digital førerkortprøve.

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens § 60.
Vedtægter for Taxinævnet 2012 §§ 9 og 14.

Økonomiske konsekvenser

Budgettet overholdes.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Orientering om budgetforslag 2017-2020, som det er fremsendt til Økonomiudvalgets 1. behandling den 24. august 2016.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I henhold til tidsplanen for budgetprocessen er Budgetforslaget lagt til Kommunalbestyrelsens medlemmer på kb-net. Budgetforslaget lægges endvidere på rk.dk til alle interesserede.

Budgetforslaget indledes med generelle bemærkninger, som beskriver regler og budgetlægningsproces, samt de hovedforudsætninger, der ligger til grund for budgettet.

Herefter vises budgettet opdelt på de enkelte udvalg i Rødovre Kommune. Bagerst i publikationen vises en oversigt over bevillingerne til de enkelte udvalg, takstoversigt og en række øvrige overblikstabeller over budgettet.

I vedlagte bilag fremgår de ændringer vedrørende Teknik- og Miljøudvalgets ansvarsområde, som i budgetforslaget er fremstillet på "hvide bokse" (større tilpasninger i budgetoplægget).

Lov- og plangrundlag

Styrelsesloven §37-40.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2016 for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo juni 2016.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo juni 2016 – Teknik- og Miljøudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Fremtidig mødetidspunkt for møder i udvalget bliver kl. 19.30.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 9.30.