Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1).
2. Notat om udkast til lovforslag om modernisering af planloven (se bilag 2).
3. Godkendelse af takster for vand og spildevand i 2017 (se bilag 3-4)
4. Ændret hastighedsniveau i Herlev ved anlæggelse af Letbanen (se bilag 5-6).
5. Letbanen, tidsplan for udbud (se bilag 7).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I Kommuneplan 2014 er det visionen, at Bykernen skal udvikles til en attraktiv bydel med oplevelsesrige byrum. Denne vision er nu udmøntet i en helhedsplan for Bykernen.

For at kunne realisere helhedsplanen skal kommuneplanen ajourføres i overensstemmelse med denne, hvorfor der er udarbejdet et Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 miljøvurderet. Miljøvurderingen er foregået sideløbende med udarbejdelse af kommuneplantillægget og Helhedsplan for Bykernen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 med Forslag til Helhedsplan for Bykernen og miljøvurdering vedtages og fremsendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Udarbejdelse af Kommuneplantillægget og Helhedsplanen for Bykernen blev igangsat på baggrund af Kommunalbestyrelsens beslutning på mødet den 29. marts 2016 (sag nr. 40).

Bykernen er omfattet af Byplanvedtægterne 18 og 18-T2, Lokalplanerne 27, 41, 47, 58, 62, 71, 86, 101, 101-T1, 122, 131og 136.

Bykernen er omfattet af Kommuneplanrammerne 5B20 Rødovrevej, 5B21 Nord og syd for Gunnekær, 5C01 Rødovre Centrum, 5C03 Rødovre Centrum, 5D03 Rødovre Parkvej- Rødovre Rådhus m.m., 5D07 Egegårdsvej - Tårnvej, 5F04 Tårnvej ved Tæbyvej, 5F06 Egegårdsvej vest, 5F07 Egegårdsvej øst og 5F08 Højnæsvej nord for Rødager Allé.

Formålet med kommuneplantillægget er at ændre de rammeområder, der i Helhedsplan for Bykernen ikke er i overensstemmelse med Kommuneplan 2014, således at den fremtidige byudvikling af området kan ske i overensstemmelse med intentionerne i helhedsplanen.

Kommuneplantillægget gælder for rammeområderne 5D03 Rødovre Parkvej - Rødovre Rådhus m.m., 5D07 Egegårdsvej – Tårnvej, 5F04 Tårnvej ved Tæbyvej, 5F06 Egegårdsvej vest, 5F07 Egegårdsvej øst og 5F08 Højnæsvej nord for Rødager Alle.

Ændringer i rammeområderne for Bykernen

Kommuneplantillægget ændrer rammeafgrænsningen af Rammeområde 5F04 Tårnvej ved Tæbyvej,

Rammeområde 5F06 Egegårdsvej vest og Rammeområde 5F07 Egegårdsvej øst.

• Matrikel 7ac, 7dx og 7n af Rødovre By, Rødovre (hidtil rammeområde 5F06) forbliver som rammeområde 5F06 (blandet bolig og erhverv).
• Matrikel 7ad (hidtil del af rammeområde 5F06) og 7da (hidtil del af rammeområde 5F04) af Rødovre By, Rødovre bliver til rammeområde 5F15 (blandet bolig og erhverv).
• Matriklerne 7ak, 7ao, 7ap, 7aq, 7au, 7ax, 7az, 7ba, 7bd, 7bx, 7d, 7do, 7eu, 7ff, 7ka, 7r og 7u (hidtil del af rammeområde 5D03 og 5F06) bliver til rammeområde 5F11 (blandet bolig og erhverv).
• Matriklerne 7ca, 7dy, 7k og 7p (hidtil del af rammeområde 5F07) bliver til rammeområde 5F14 (blandet bolig og erhverv).

5F04

Udover rammeafgrænsningen er rammebestemmelserne for Rammeområde 5F04 uændrede.

5F06

Rammebestemmelserne for Rammeområde 5F06 ændres, så den maksimale bebyggelsesprocent ændres fra 120% til henholdsvis maksimalt 70% for tæt-lav og maksimalt 80% for øvrige funktioner. Det maksimale antal etager ændres fra syv etager til tre etager. Der tilføjes desuden ”tæt, lav bolig” og ”undervisning” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F07

I Rammeområde 5F07 ændres bebyggelsesprocenten fra maksimalt 120% til maksimalt 80%. Det maksimale etageantal ændres fra maksimalt syv etager til maksimalt 3½ etage. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F08

For Rammeområde 5F08 ændres rammebestemmelserne til kun at omfatte ”etageboliger, tæt-lav boliger og undervisning”.

5F11

For Rammeområde 5F11 (hidtil del af Rammeområde 5F06) ændres de gældende rammebestemmelser, så den maksimale bebyggelsesprocent for området ændres fra 120% til 160%. Det maksimale antal etager ændres fra syv etager til minimum to og maksimalt seks etager, på nær den sydlige del af rammeområdet nord for Rådhuspladsen og Rådhusplænen, hvor der maksimalt må bygges i tre etager. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv”, ”kontorer”, ”mindre værksteder” ”undervisning” og ”institutioner” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F12

Matriklerne 6af og 6dæ (hidtil Rammeområde 5D03) bliver til: Rammeområde 5F12 (blandet bolig og erhverv). For Rammeområde 5F12 fastsættes bebyggelsesprocenten til maksimalt 40%. Det maksimale antal etager ændres fra fire til tre og der tilføjes ”publikumsorienterede serviceerhverv” og ”undervisning” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F13

Matriklerne 7e, 7q og 7mx (hidtil Rammeområde 5D07) bliver til Rammeområde 5F13 (blandet bolig og erhverv). For Rammeområde 5F13 ændres bebyggelsesprocenten til 140%. Det maksimale antal etager ændres fra fem etager til minimum to og maksimalt seks etager, på nær den sydlige del af rammeområdet nord for Rådhusplænen, hvor der maksimalt må bygges i tre etager. Anvendelsesbestemmelserne ændres for dette område til at omfatte ”etageboliger” ”publikumsorienterede serviceerhverv”, ”kontorer”, ”offentlig administration”, ”mindre værksteder” ”undervisning” og ”institutioner”.

5F14

I Rammeområde 5F14 (hidtil del af Rammeområde 5F07) ændres bebyggelsesprocenten til maksimalt 70% for tæt-lav og maksimalt 80% for øvrige funktioner. Det maksimale antal etager ændres fra syv etager til tre etager. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

5F15

For Rammeområde 5F15 (hidtil del af Rammeområde 5F06) ændres de gældende rammebestemmelser for området til, at bebyggelse skal opføres i minimum to og maksimalt seks etager. Der tilføjes desuden ”publikumsorienterede serviceerhverv” og ”kontorer” til rammebestemmelserne for fremtidig anvendelse.

Helhedsplan for Bykernen

Ifølge kommuneplanen skal byudvikling i Bykernen ske med fokus på at skabe et udvidet bæredygtigt byliv med et forløb af varierede, oplevelsesrige og sammenhængende byrum. Udviklingen skal være forankret i det lokale miljø og være bæredygtigt med hensyn til klima- og miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Helhedsplanen er en nærmere konkretisering af den vision for byudvikling i Bykernen, der ligger i Kommuneplan 2014. I helhedsplanen er der taget stilling til overordnede strukturer og principper, som skal danne rammer for fremtidige lokalplaner.

Planen viser, hvordan der kan etableres ca. 1500 nye boliger i sammenhæng med funktioner som kultur, mindre erhvervsvirksomheder og kontorer omgivet af grønne arealer og pladser. Variation af funktion og fysisk udformning skal indbyde til oplevelse, leg, ophold og møde.

Der er indtænkt klimatilpasning i form af grønne tage, urbane haver og regnvandshåndtering. En metrostation er også en del af visionen, så den kollektive trafik kan være med til at styrke bydelen som grøn og bæredygtig.

Et hovedgreb for at opnå diversitet og sammenhæng er at opdele området i seks kvarterer med forskellige karakterer og etablere nye forbindelser for bløde trafikanter og bilister.

Borgermøde

Der foreslås et borgermøde om Forslag til Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2014, Helhedsplan for Bykernen og miljøvurdering den 19. januar 2017 kl. 19.00 - 21.00 i Loen på Rødovregaard.

Forudgående dialog

Der har været afholdt en forhøring med indkaldelse af ideer og forslag i henhold til Planlovens § 23c, og et dialogmøde for grundejerne i området.

Der indkom ingen høringssvar i perioden og på dialogmødet var der overvejende positiv stemning, men udtrykt bekymring for infrastruktur, eksisterende boligejere/erhvervsdrivende presses ud m.m.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis Helhedsplan for Bykernen må antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Det er ved den indledende miljøscreening og scoping vurderet, at den byudvikling, som planforslagene (Helhedsplan for Bykerne og Tillæg 6 til Kommuneplan 2014) giver mulighed for, kan have væsentlige indvirkninger på miljøet i forhold til følgende fire parametre:

• Trafik
• Trafikstøj
• Regnvandshåndtering
• Detailhandel.

Afgrænsningen af miljøvurderingen har været sendt i høring hos Kroppedal Museum, HOFOR A/S og Rødovre Kommunes forvaltninger.

Hver af de fire parametre er vurderet og har resulteret i en række anbefalinger.

De vigtigste anbefalinger er:

• Ved den forventede ekstra trafik anbefales det at signalanlægget Egegårdsvej/Tårnvej opgraderes til signalreguleret vejkryds.
• Det skal sikres at boliger i yderområdet af Bykernen skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj.
• Det anbefales at der etableres kapacitet til lokal forsinkelse af regnvand og ved ny bebyggelse etableres et nyt regnvandssystem til afvanding af bygninger og tilhørende veje.
• Overordnet set fastholder nuværende detailhandelsstruktur med Rødovre bymidte og Rødovre Centrum som det primære indkøbssted for dagligvarer og udvalgsvarer.

Lov- og plangrundlag

Lov om Planlægning.
Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.
Kommuneplan 2014.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

• Vedtagelse af Tillæg 6 til Kommuneplan 2014, Forslag til Helhedsplan for Bykernen og miljøvurdering – november 2016.
• Høring i 8 uger fra december 2016 til februar 2017.
• Borgermøde 19. januar 2017 kl. 19.00 – 21.00 i Loen på Rødovregaard.
• Behandling af bemærkninger og udarbejdelse af sammenfattende redegørelse (miljøvurdering) indstilling m.m. fra januar til marts 2017.
• Politisk behandling af Tillæg 6 til Kommuneplan 2014, Helhedsplan for Bymidten og sammenfattende miljøredegørelse april 2017.
• Offentliggørelse slutningen af april 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Der er søgt om tilladelse til nedrivning af beboelsesbygning med garage på ejendommen Viemosevej 18.

Bygningen er i Rødovre Kommuneplan 2010-2022 udpeget som bevaringsværdig.

I henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, §18, skal Rødovre Kommune tage stilling til ansøgningen og vurdere, om der skal nedlægges et §14 forbud i henhold til Planloven mod nedrivning af bygningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives tilladelse til nedrivning af beboelsesbygningen Viemosevej 18, og at dette offentligt bekendtgøres.

Beslutning

Der blev omdelt et høringssvar på mødet, der var indkommet efter publicering af dagsordenen.

Godkendt.

Sagsfremstilling

Beboelsesbygningen på Viemosevej 18 er et fritliggende enfamiliehus på 191m² opført i 1778. Bygningen var tidligere et husmandssted og er opført som en vinkelbygning med et stuehus på 111m² og en tidligere staldbygning/lade på 80 m². Ejeren af ejendommen har søgt om tilladelse til at nedrive bygningen.

Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.

I 1991 udgav Rødovre Kommune i samarbejde med Miljøministeriet ”Kommuneatlas Rødovre”, hvor bevaringsværdige bygninger er udpeget på baggrund af en SAVE-vurdering. Her er bygningen Viemosevej 18 vurderet med en samlet vægtet bevaringsværdi på 2.

Bygningen har i Slots- og Kulturstyrelsens registrering af fredede og bevaringsværdige bygninger en SAVE-værdi (bevaringsværdi) på 2. Skalaen er 1-9, hvor 1 er størst bevaringsværdi. Ifølge Kulturarvsstyrelsen er bygningen den næstældste bygning i kommunen og den ældste beboelsesbygning.

Af SAVE-registreringen fremgår det bl.a., at den kulturhistoriske værdi er høj, 2, mens den arkitektoniske værdi er middel, 4, og tilstanden under middel, 5. Siden SAVE-registreringen fra 1990 er bygningen ifølge ejer kun sparsomt vedligeholdt – bl.a. fordi daværende ejer ikke havde råd og imødeså en nedrivning - og tilstanden må antages forværret efter mange år med ringe vedligeholdelse.

Bevaringsværdien 2 er dermed ikke begrundet i selve bygningens kvalitet, men i bygningen som repræsentant for sin tid.

I henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, §18, er en bygning bevaringsværdig, når den udpeges som bevaringsværdig i en kommuneplan. Viemosevej 18 blev udpeget som bevaringsværdig i Kommuneplan 1998-2010. Bevaringsværdien er fastholdt i nuværende Kommuneplan 2010-2022.

Da bygningen blev udpeget som bevaringsværdig og optaget i Kommuneplanen i 1998 kunne der til disse bevaringsværdige bygninger søges økonomisk støtte til udvendige arbejder, der sikrede eller øgede bevaringsværdien. Støtteordningen varede nogle år og findes ikke i dag.

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må først nedrives, når ansøgningen har været offentliggjort med en frist på mellem 4 og 6 uger til at fremsætte bemærkninger. Ansøgningen har været offentliggjort i perioden 12. oktober 2016 til 9. november 2016.

Senest to uger efter fristens udløb skal Kommunalbestyrelsen meddele ansøger, om bygningen kan nedrives. Hvis Kommunalbestyrelsen tillader nedrivning, skal det offentliggøres. Hvis Kommunalbestyrelsen ikke ønsker bygningen nedrevet, skal der nedlægges forbud efter Planlovens § 14. Forbuddet kan højst nedlægges for et år, og der skal inden da udarbejdes en lokalplan med bevaringsbestemmelser og forbud mod nedrivning.

Når det er vedtaget i en bevarende lokalplan, at en ejendom ikke må nedrives uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen, og tilladelse nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud (planlovens § 49).

Resultat af høring

Der er indgået fire høringssvar i forbindelse med den offentlige høring.

Kroppedal Museum vurderer, at ejendommen har en høj bevaringsværdi, grundet den kulturhistoriske betydning, som en af Rødovres ældste beboelsesbygninger og som et vidnesbyrd om den tidligere landbrugskultur i Rødovre. Denne ejendom tilfører Viemosevej en ”tidsdybde”, som binder landbrugssamfundet sammen med udbygningen af velfærdsforstaden. Museet anbefaler, at der ikke gives tilladelse til nedrivning, men at Rødovre Kommune undersøger enhver mulighed for at bevare bygningen.

En borger påpeger, at Rødovre Kommune selv har givet bygningen en høj klassificeringsværdi og burde derfor ikke uden videre tillade nedrivning. Han mener, at det nok er billigere for ejeren at rive ned og bygge nyt, men Rødovre ville miste et sjældent hus fra 1778 og et stykke lokal kulturhistorie. Han anfører, at en ejer ikke bør kunne lade sit bevaringsværdige hus forfalde for dermed at opnå nedrivningstilladelse.

En anden borger nævner, at hun er ked af, at man har nedrevet de gamle huse fra 1700-tallet i Skovlunde, hvor hun bor. Hun mener, at vi skal bevare et så gammelt hus til de kommende generationer.

Lokalhistorisk Samling er blevet hørt, og melder tilbage, at dette hus sandsynligvis er Rødovres eneste tilbageværende beboelseshus bygget før år 1800. Det er derfor meget ærgerligt, hvis det ikke kan bevares. De spørger om nedrivningen allerede er i gang, idet den væltede gavlmur stod pænt primo september.

Besigtigelser ved Teknisk Forvaltning

De 6 ældste bygninger i Rødovre er følgende: Den ældste er Rødovre Kirke fra 1678. Dernæst kommer Viemosevej 18 fra 1778, Rødager Alle 142 fra 1850, Vejlbyvej 15 fra 1860, Ejbyvej 92 fra 1878 og Damhuskroen fra 1897.

Teknisk Forvaltning har i forbindelse med sagen været på besigtigelse (udvendigt) den 12. og den 20. oktober 2016. Det var Teknisk Forvaltnings vurdering ved besigtigelsen, at huset generelt er i ringe stand og trænger til vedligeholdelse. Der er revner i facadepuds, råddent træværk, og et tag som synker og trænger til ny beklædning. Ifølge ejer er der skimmelsvamp i boligen. Vinduer og døre er ikke originale, men fremstår i harmoni med det gamle hus.

På baggrund af bygningens ringe stand, har vi anset det for hensigtsmæssigt at få foretaget en uvildig byggeteknisk besigtigelse med henblik på en vurdering af, om huset kan renoveres, eller om der i givet fald vil være tale om en rekonstruktion af hele huset.

Vurdering af tilstanden foretaget af Center for Bygningsbevaring

Teknisk Forvaltning har af Center for Bygningsbevaring i Raadvad fået udarbejdet et notat om tilstanden på baggrund af en besigtigelse den 28. oktober 2016. Ifølge dette notat ”fremstår bygningen generelt misvedligeholdt med en del konstruktive og tekniske dårligdomme”. Vurderingen er, at tagværk og bjælkelag skal udskiftes, i facader skal bindingsværk repareres/udskiftes, murede facader og skorsten skal mures om, facader isoleres, gulve optages, udgraves og isoleres, fundamenter understøbes, terræn langs facader sænkes, samtlige vinduer og døre istandsættes/alternativt nyfremstilles, der skal etableres en fortsatsløsning til vinduer, alle indvendige pladeoverflader fjernes, og alle tekniske installationer vurderes at skulle udskiftes.

Konklusionen er, at bygningen ikke kan istandsættes og bringes i beboelig stand, uden meget indgribende fornyelser af stort set samtlige bygningsdele. Hovedkonstruktionen er ved at falde fra hinanden, der er synlig fugt og skimmelsvamp i dele af boligen, og der er konstateret råd i træværk. Der er således i givet fald tale om en rekonstruktion af hele huset.

I tilstandsnotatet vurderer Center for Bygningsbevaring, at den kulturhistoriske værdi er høj, idet ejendommen er en af de ældste i kommunen, og fordi den har karakter af stuehus med stald, og enkelte originale dele, f.eks. bindingsværk (skjult bag puds) og indvendige døre. Den miljømæssige værdi vurderes lav, ligesom den arkitektoniske værdi, originaliteten og tilstanden. Center for Bygningsbevaring vurderer på denne baggrund, at en samlet vægtet bevaringsværdi på 2 er for høj.

Samlet vurdering

Teknisk Forvaltnings finder det beklageligt, at man ikke har vedligeholdt huset, og at man ikke har gjort brug af den tidligere eksisterende støtteordning. Omfanget at tiltag, som kræves for at gøre huset byggeteknisk tidsvarende og beboeligt ifølge notat fra Center for Bygningsbevaring, betyder, at der er tale om en egentlig rekonstruktion af hele huset. Kulturhistorisk set giver det ikke mening at opretholde en meget høj bevaringsværdi på et rekonstrueret hus med få eller ingen oprindelige bygningsdele. På denne bagrund er det Teknisk Forvaltnings samlede vurdering, at nedrivning kan tillades.

Lov- og plangrundlag

Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer §18.
Lov om planlægning §14.
Lov om planlægning § 49.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vestforbrændings bestyrelse anmoder om godkendelse af foreløbig låneramme 2017-2018 på 413 mio. kr. til forventede investeringer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Vestforbrænding får godkendt foreløbig låneramme 2017-2018 på 413 mio. kr. - til finansiering af forventede investeringer i 2017 på 266 mio. kr. og i 2018 på 147 mio. kr. samt
2. at lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har i brev af 10. oktober 2016, anmodet kommunerne om godkendelse af foreløbig låneramme 2017-2018 på 413 mio. kr.
Lånerammen er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde nr. 405 den 14. september 2016.

I henhold til § 10 i Vestforbrændings vedtægter, vedrørende godkendelse af låneansøgninger, samt § 2, stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse, skal låneoptagelse i et specifikt regnskabsår være godkendt senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår. Derfor skal Vestforbrænding søge om lånoptagelse i god tid inden årets udløb, da godkendelse af låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder. Låneramme 2017-2018 skal finansiere forventede strategiske og driftsmæssige investeringer for regnskabsårene 2017 og 2018, som fremgår af Tabel 1 i bilag 6.

Strategiske investeringer.

I tabel 1 i bilag 6 fremgår de strategiske investeringer.

Forklaring til strategiske investeringer i tabel 1 - bilag 6:

Ad 1 - Kraftvarmeanlæg - Halosep
Godkendt indstilling vedr. udviklingsprojekt til nyttiggørelse af ressourcer fra flyveaske og det sure spildevand samt sikring af løsning for deponering af de dele af røggasaffaldet, der ikke kan nyttiggøres.

Ad 2 – Fjernvarme - Forsyning udenfor varmenet
Godkendte indstillinger vedr. etablering af lokal fjernvarmeforsyning ”Vinge”, Frederikssund Kommune og ”Sydlejren”, Furesø Kommune, som led i udbygning og konsolidering af sammenhængende fjernvarmenet i Hovedstadsområdet og dermed på sigt til Vestforbrændings eget fjernvarmesystem.

Ad 3 – Varmeplaner, Lyngby-Taarbæk Etape A
Indstilling om ekstra bevilling på 30,0 mio. kr. til investeringen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den samlede forventede investering og låneoptagelse er hermed 349,0 mio. kr.

Ad 4 – Omlastning Høje -Taastrup
Godkendt indstilling vedrørende etablering af omlastefaciliteter m.m. i Høje-Taastrup, som led i understøttelse af den øgede indsamling og håndtering af genanvendelige materialer fra husholdningernes affald, jf. Ressourcestrategiens målsætninger.

Ad 5 – Akkumuleringstanke - varmenet
Forventet indstilling om etablering af akkumuleringstanke i forbindelse med varmenettet med henblik på at optimere udnyttelse af fjernvarme, herunder reduktion af behov for spidslastvarme på naturgas og øget fleksibilitet i varmenettet.

Driftsmæssige investeringer.

Oversigt med driftsmæssige investeringer fremgår af tabel 2 i bilag 6.

Forklaring til driftsmæssige investeringer i tabel 2 - bilag 6:

Ad 1- Letbaneprojekt - eksisterende varmenet
Godkendt indstilling om omlægning af fjernvarmeledninger som følge af letbane-projektet langs Ring 3.

Ad 2 - Varmenet - tilslutning eksisterende net
Forventede indstillinger vedr. en række investeringer i forbindelse med tilslutning af nye kunder, samt overtagelse af varmecentraler/LKV-anlæg. Disse aktiviteter skal finansieres ved låneoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris.

Ad 3 – Kraftvarmeanlæg - anlægsudgifter
Forventede indstillinger vedr. udskiftning af nedslidte komponenter på anlæggene samt nye affaldskraner.

Ad 4 – Bygninger - kraftvarmeanlæg
Forventede indstillinger vedr. en række forbedringer af produktionsbygninger mv. i Glostrup.

Retningslinjer for låneoptagelse

Vestforbrænding hjemtager relevant finansiering vedr. ovenstående projekter for 2017 og 2018, såfremt og når projekterne gennemføres.

Nye lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.

Lånoptagelse vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i bestyrelsen samt i samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser.

Status for hjemtagelse af lån, jf. Låneramme 2015 - 2016

Vestforbrænding fik på bestyrelsesmøde nr. 394, den 3. september 2014 og bestyrelsesmøde nr. 399, den 20. maj 2015, godkendt låneramme dækkende strategiske og driftsmæssige investeringer til og med 2016. Den endelige godkendelse fra alle kommunalbestyrelser forelå den 23. februar 2016.

Der udestår pt. hjemtagelse af lån på i alt 522 mio. kr. svarende til hele lånerammen for 2015-2016. Der er ingen ændringer i forhold til den forventede projektportefølje af strategiske og driftsmæssige investeringer, som ligger til grund for låneramme 2016. I Tabel 3 i bilag 6 findes en oversigt over disse projekter.

Lov- og plangrundlag

Vedtægt for I/S Vestforbrænding af den 8. marts 2012.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Ifølge Rødovre Kommunes Spildevandsplan 2013-2020 vil kommunen arbejde for, at alle kolonihaver i Rødovre er kloakeret senest ved udgangen i 2018. Ifølge Rødovre Kommunes vandhandleplan vil kommunen meddele påbud om kloakering af kolonihaver senest i oktober 2016. Der skal tages stilling til meddelelse af påbud om kloakering af Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles påbud om kloakering af Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den 26. august 2014 (sag nr. 172) vedtog Kommunalbestyrelsen Spildevandsplan 2013-2020. Af spildevandsplanen fremgår, at Rødovre Kommune vil sikre, at alle kolonihaver i kommunen bliver tilsluttet den offentlige kloak senest ved udgangen af 2018, således at håndteringen af spildevand i kolonihaverne fremover sker på en miljøvenlig og tidssvarende måde. Kloakeringsplanerne omfatter ifølge spildevandsplanen følgende kolonihaver:

• Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C (Nørrevangen 43)
• Haveforeningen Vieholm (Viemosevej 60)
• Haveforeningen Dano (Jyllingevej 287)

Den 29. september 2015 (sag nr. 164) vedtog Kommunalbestyrelsen Vandhandleplan for Rødovre Kommune. I forbindelse med den offentlige høring om vandhandleplanen udtalte Naturstyrelsen, at Rødovre Kommunes vandhandleplan lever op til lovens krav, såfremt nødvendige påbud om kloakering bliver meddelt senest i oktober 2016. Det fremgår derfor af den endeligt vedtagne udgave af Rødovre Kommunes vandhandleplan, at kommunen vil meddele påbud om kloakering af kolonihaver senest i oktober 2016.

Siden vedtagelse af spildevandsplanen og vandhandleplanen er Haveforeningen Dano blevet kloakeret. Haveforeningen Islev, Haveforeningen 1. maj og Haveforeningen Pilemosen var kloakeret allerede inden vedtagelsen af de to planer. Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C samt Vieholm har overvejet kloakeringsprojekter, men de er endnu ikke igangsat. På den baggrund har Teknisk Forvaltning 30. august 2016 forvarslet påbud om kloakering overfor grundejerne. Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C ligger på jord, der udlejes af NaturErhvervstyrelsen. Her er påbuddet derfor forvarslet over for NaturErhvervstyrelsen. Haveforeningen Vieholm ejer selv den jord, de ligger på.

Haveforeningen Vieholm havde ingen bemærkninger til Rødovre Kommunes forvarsel, da de er i fuld gang med projektet. På mødet 4. oktober 2016 (sag nr. 131) vedtog Teknik- og Miljøudvalget at meddele påbud om kloakering af Haveforeningen Vieholm.

10. oktober 2016 blev der efter ønske fra NaturErhvervstyrelsen afholdt møde om kloakering af Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C. På mødet deltog NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen, Kolonihaveforbundet og bestyrelsesmedlemmer fra de involverede lokale kolonihaveforeninger. På mødet udtrykte både Kolonihaveforbundet og bestyrelsesmedlemmer for de lokale kolonihaveforeninger støtte til, at kolonihaverne bør kloakeres, men der var bekymringer omkring finansieringen og tvivl om rollefordelingen mellem grundejer og lejer.

NaturErhvervstyrelsen oplyste, at ved kloakering af andre kolonihaver beliggende på jord, der ejes af NaturErhvervstyrelsen, er det de lokale kolonihaveforeninger, der har stået for og finansieret projekterne. Styrelsen oplyste, at det er første gang, den har modtaget et forvarsel af påbud om kloakering. 24. oktober 2016 fremsatte NaturErhvervstyrelsen skriftligt 3 indsigelser mod Rødovre Kommunes forvarsel af påbud om kloakering:

1. Indsigelse i forhold til modtager af påbud
2. Indsigelse i forhold til tidsfristen i forvarslet, hvis påbuddet rettes mod grundejer
3. Indsigelse i forhold til tidsperspektivet i forhold til faktisk tilslutning

NaturErhvervstyrelsens brev er vedlagt mødesagen som bilag 2. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at hverken de oplysninger, der kom frem på mødet 10. oktober 2016 eller NaturErhvervstyrelsens indsigelser giver anledning til at ændre i det påbud, Rødovre Kommune forvarslede over for NaturErhvervstyrelsen 30. august 2016.

Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at NaturErhvervstyrelsen som grundejer er rette modtager af påbuddet. NaturErhvervstyrelsen og Kolonihaveforbundet har indbyrdes aftalt, at Kolonihaveforbundet har påtaget sig at varetage grundejerforpligtelserne. Dette ændrer imidlertid ikke på, at grundejer - og dermed NaturErhvervstyrelsen - er rette adressat for påbuddet efter Miljøbeskyttelsesloven.

Som ny kommende grundejer har Naturstyrelsen ret til at blive partshørt. Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at Naturstyrelsen er blevet partshørt ved at deltage i mødet 10. oktober 2016. Det er desuden Teknisk Forvaltnings vurdering, at de to styrelser må antages at have sammenfaldende interesser, da de begge er en del af Staten. Det er derfor ikke en saglig begrundelse for at forlænge fristen for partshøring til efter 31. december 2016, at grunden formelt skifter ejer som følge af intern omorganisering i Staten.

Teknisk Forvaltning vurderer endelig, at det er realistisk, at kloakeringen kan gennemføres inden 31. december 2018. Vurderingen baseres på, at fristen siden 26. august 2014 har været annonceret via kommunens spildevandsplan, og at de lokale kolonihaveforeninger har været bekendt med og har planlagt efter fristen. I den forbindelse bemærkes, at de lokale kolonihaveforeninger på mødet 10. oktober 2016 ikke ytrede ønske om en udsættelse af fristen, men derimod om en hurtig afklaring på spørgsmålet om rollefordelingen mellem dem og grundejer.

Hvis det viser sig, at det bliver Naturstyrelsen, der skal gennemføre kloakeringsprojektet, skal det formentlig i EU-udbud. Teknisk Forvaltning vurderer, at tidsfristen i så fald ikke kan overholdes. Skulle det vise sig at blive tilfældet, kan Naturstyrelsen ansøge Rødovre Kommune om en fristforlængelse. Hvis der er saglige argumenter for forlængelse af den frist, der er givet i et påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, kan Rødovre Kommune imødekomme en sådan ansøgning.

Samlet set vurderer Teknisk Forvaltning, at der bør meddeles påbud om kloakering af Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C med en frist for efterkommelse 31. december 2018. Påbuddet meddeles i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, jævnfør Spildevandsbekendtgørelsens § 12. Ved at meddele påbud sikrer Rødovre Kommune, at håndteringen af spildevand i Kolonihaveforbundets sommerhuskoloni Nørrevangen afd. A, B og C fremover sker på en miljøvenlig og tidssvarende måde og i overensstemmelse med de planer, som kommunen har vedtaget. Kolonihaveforeningerne består samlet af cirka 500 parceller.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1317 af 19. november 2015.
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 726 af 1. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. For haveejerne vil kloakering medføre udgifter i størrelsesordenen 50.000 kr. pr. haveejer, men de vil til gengæld få en øget brugsværdi og salgsværdi. Beløbet dækker over tilslutningsbidrag til HOFOR, intern kloakering af området frem til skel for den enkelte parcel, samt stikledninger på den enkelte parcel. I forbindelse med kloakering af Haveforeningen Dano har HOFOR truffet afgørelse om, at tilslutning kunne ske mod betaling af de faktiske omkostninger. Teknisk Forvaltning forventer, at dette vil danne præcedens for de øvrige kolonihaver i Rødovre. På mødet 10. oktober 2016 gav Kolonihaveforbundet udtryk for, at det er meget positivt, at der er denne praksis i Rødovre. Dette er ikke tilfældet i alle kommuner i Danmark, og har ifølge Kolonihaveforbundet vanskeliggjort kloakering af kolonihaver.

Tidsplan

Tidsfristen for kloakering sættes i påbuddet til31. december 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I september 2015 vedtog Region Hovedstaden og Vækstforum den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad". Puljen fra 2017-2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS. Handlingsplanen vil sætte rammerne for, hvilke initiativer i ReVUS, som region og kommuner skal prioritere og igangsætte i løbet af 2017-2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune deltager i fyrtårnsprojekterne om "Trafikplan for hovedstadsregionen" og "Ressourceeffektivitet - på vej mod cirkulær økonomi".

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden vedtog i september 2015 den regionale vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Der er afsat 40 mio. kr. årligt fra 2015-2018 til igangsættelse af projekter i relation til strategien. Kommunerne var involveret i arbejdet med ReVUS, og strategien blev drøftet i bl.a. K29 (kommunaldirektørkredsen i Region Hovedstaden), KKR (Kommunekontaktrådet) og KKU (kommunernes kontaktudvalg). Desuden var der en formel høringsproces, hvor kommunerne spillede ind med ca. 140 forslag.

Puljen fra 2017 og 2018 skal nu udmøntes med en ny 2-årig handlingsplan for ReVUS, der vil sætte rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, som skal prioriteres og igangsættes i løbet af de kommende to år. Forslag til temaer til handlingsplan har i august og september været drøftet i K29, KKR Hovedstaden, Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet.

Region Hovedstaden har med udgangspunkt i de forslag, der blev indmeldt i forbindelse med høringen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i 2015 udarbejdet forslag til fyrtårne for den kommende handlingsplan. Der er fokus på indsatser, der understøtter Greater Copenhagen og adresserer regionale udfordringer inden for temaerne: sund, grøn, kreativ og smart vækst samt effektiv og bæredygtig mobilitet og kompetent arbejdskraft.

Forslagene til fyrtårne har i perioden juni til august været drøftet administrativt med kommunerne. Dette har bl.a. betydet, at der er indarbejdet nyt forslag om digital infrastruktur. Anbefalingerne fra K29 er vedlagt. Region Hovedstaden peger på den baggrund på følgende forslag til 10 fyrtårnstemaer:

1. Trafikplan for hovedstadsregionen
2. Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse
3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter
4. Sund Vækst via banebrydende teknologier – en langsigtet investering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser
5. Living Lab for klimatilpasning
6. Ressourceeffektivitet – på vej mod en cirkulær økonomi
7. Madfællesskabet
8. Smart Greater Copenhagen
9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen
10. Smart vækst gennem materialeinnovation – Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger

Politisk er forslagene til fyrtårne blev drøftet på mødet i KKR Hovedstaden den 13. september og i Vækstforum Hovedstaden den 14. september 2016.

KKR Hovedstaden pegede på, at:

• Der er behov for yderligere fokusering af fyrtårnene
• Nogle af fyrtårnene forventes at have begrænset kommunal interesse
• Der er ønske om styrkelse af livskvalitet (livability) gennem et selvstændigt fyrtårn herom.

I Vækstforum Hovedstaden blev det besluttet, at der ind til videre arbejdes videre med alle ti fyrtårne, men hvis den kommende proces viser, at ingen af de centrale parter har interesse i et fyrtårn, så vil det udgå af handlingsplanen. For at sikre bredest mulig kommunal forankring og indflydelse foreslås det, at de enkelte kommuner politisk (enten i kommunalbestyrelse eller i relevante udvalg) frem til primo december tager stilling til, hvilke af de overordnede fælles prioriteringer kommunen ønsker at deltage i og evt. være tovholder på. Parallelt hermed har regionen administrativt inviteret kommunerne til at medvirke i konkretiseringen af de enkelte fyrtårne.

Trafikplanen for hovedstadsregionen skal bidrage til at give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til at hænge trafikalt bedre sammen og samtidig medvirke til at reducere den stigende trængsel. I dag findes der ikke en samlet trafikplan og vi mangler derfor overblikket i forhold til investeringer på det statslige, regionale og kommunale niveau. For at sikre Rødovre Kommunes interesser, især ønsket om skinnebåren trafik fra Vanløse via Rødovre Centrum til Rødovre Station og gerne til Hvidovre Hospital, er det vigtigt, at deltage i dette arbejde.

Temaet "Ressourceeffektivitet - på vej mod en cirkulær økonomi" skal arbejde med mulighederne for grøn vækst, som ligger i omstillingen til cirkulær økonomi. Dette skal blandt andet ske ved at undersøge mulighederne for en bedre udnyttelse af energi og materialer via partnerskaber. Udvikling af eksempelvis fælles vejledninger for kommunal affaldsklassificering, tværkommunalt samarbejde om affaldshåndtering og platform(e) for udveksling af restenergi, restmaterialer m.v.. Rødovre Kommune er allerede kommet langt med genanvendelsen af borgernes affald, men for at arbejde for en højere genanvendelse af erhvervsaffaldet, samt sikre en fortsat udvikling, er det vigtigt at deltage i dette arbejde.

Lov- og plangrundlag

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er en lovbunden opgave.
Gældende lov om erhvervsfremme.
Gældende Planlov.

Økonomiske konsekvenser

Udelukkende personaleressourcer på nuværende tidspunkt.

Tidsplan

Handlingsplan 2017-18 forventes fremlagt til godkendelse i Vækstforum Hovedstaden og Regionsrådet i december.
Endvidere vil de enkelte projektbeskrivelser for de fyrtårne, der indgår i handlingsplanen, skulle godkendes af de enkelte projektdeltagere.

Overordnet tidsplan
1. november 2016 udkast til handlingsplan
13. december 2016 godkendelse af handlingsplan i regionsrådet
2017-2018 konkretisering af projekter

Tidsplanen for en kommende regional trafikplan forventes at være:
1. halvår 2017 - Strategisk del
2. halvår 2017 - Konkretisering og effekter
Januar - september 2018 - mobilitetsplan med løbende politisk forankring

Ønske om deltagelse i fyrtårnsprojekterne skal indmeldes til regionen senest den 2. december 2016.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Movia skal hvert fjerde år udarbejde en trafikplan. Planen indeholder et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for busnettet og et flerårigt budgetoverslag for den næste fire årige tidsperiode. Trafikplanen er nu blevet godkendt af Movia's bestyrelse og er sendt i høring blandt kommunerne og regionerne i Movia's område.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der indsendes høringsvar til Movia i henhold til Teknisk Forvaltnings vurdering.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I følge loven om trafikselskaber skal Movia hvert fjerde år udarbejde et plangrundlag for busnettet på Sjælland og Lolland-Falster. Movia's forrige trafikplan blev behandlet i august 2013. Movia har den 16. september 2016 sendt den nye version af deres trafikplan i høring blandt kommunerne og regionerne på Sjælland. Se bilag 1 og 2.

Forslaget til trafikplanen har tidligere været ude i regionerne og kommunerne til kommentering på det administrative niveau. I det tidligere forslag var der blandt andet et ønske om økonomiske bindinger for fire-årige perioder, hvilket kommunerne ikke kunne tilslutte sig. Disse bindinger er nu udgået af trafikplanen.

Den nye trafikplan skal gælde for perioden 2016-2020. I den periode vil bustrafikken blive påvirket af flere faktorer. Heraf etableringen af Metro Cityringen, som åbner i 2019, ledningsomlægninger og anlægsarbejder af letbanen i Ring 3 og anlægsarbejderne for København-Ringsted-banen. Disse faktorer vil overordnet være med til at forbedre det kollektive transportnetværk i Region Hovedstaden, men vil dog havde en negativ afsmittende effekt på busnettet i forhold til et forventet mindre passagergrundlag for busserne.

Det strategiske net

I forbindelse med den nye lov om trafikselskaber skal Movia definere grundlaget for busnettet, og et grundlæggende net af ruter - det strategiske net.

Nettet omfatter S-, R- og A-buslinjerne på Sjælland og Lolland-Falster og dækker 71 % af passagergrundlaget og 59 % af buskøretimer i Movia's område. Konkret for Rødovre omfatter det S- og A-busser, hvor de regionale linjer 300S, 200S, og de kommunale linjer 6A og 9A kører igennem kommunen. Se bilag 2, side 15, for de konkrete minimums-frekvenskrav for de forskellige typer buslinjer.

Udpegningen af nettet har til formål at kunne tilbyde borgerne i Movia's område stabilitet og sammenhæng i busbetjeningen – på tværs af transportformer og administrative skel. Movia's del af det strategiske net bygger på en frivillig aftale mellem kommuner og regioner om at ”frede” de dele af den kollektive trafik, der er afgørende for den samlede regionale trafikbetjening. Trafikplanens samlede budgetoverslag for det strategiske net forhindrer dog ikke, at en kommune eller region af økonomiske hensyn ændrer eller nedlægger en busrute, der indgår i det strategiske net. Det er således fortsat op til parterne selv at fastlægge serviceniveauet.

Efter 2019

I øjeblikket er Metroselskabet i gang med anlæggelsen af en ny metrolinjeføring (Cityringen), som forventes åbnet i 2019. Den nye metrolinje forventes at medføre et passagertab for busnettet på ca. 40 mio. årligt , som hovedsagligt stammer fra en overflytning af buspassagerer i indre København til metroen. Det vil medføre et større indtægtstab for busdriften.

Den tidligere trafikplan havde et ambitiøst mål om at opnå en stigning af passagerantallet frem til åbningen af Cityringen, som dengang blev vurderet til at reducere antallet af buspassagerer med omkring 43 mio. passagerer om året. Målet var baseret på den demografiske udvikling af København, takstnedsættelse og andre tiltag. Disse faktorer har desværre ikke påvirket antallet af buspassagerer tilstrækkeligt til at imødekomme det store passagertab ved åbningen af Cityringen.

I trafikplanen har Movia udarbejdet et forslag til et nyt busnet, som indeholder mange dele af det kendte net med nogle tilpasninger. Med et fokus på højfrekvens busbetjening af trafikkorridorer og anlægsinvesteringer i større fysiske anlæg til busfremkommelighed forventes passagertabet for Movia, at kunne reduceres til kun omkring 23 mio. passagerer om året efter åbningen af Cityringen.

I Rødovre omfatter forslaget til det strategiske net en omlægning af 9A via Korsdalsvej og Rødovrevej for at tilgodese højfrekvens busbetjening af IrmaByen og sprede de højfrekvens buslinjer mere ud i Rødovre. I stedet for at køre igennem indre by og ud til Operaen omlægges 9A til Ørestaden. 6A ændrer navn til 7A og afkortes til Rødovre Centrum, samt opdeles inde i København ved Hovedbanegården. Se Bilag 2, side 24-25 for kort illustrationer af hele busnettet, samt bilag 3 -5 for nærmere beskrivelse af busnettet og busruterne.

Produktivitetsmålsætninger

Movia anbefaler, at for det strategiske net skal produktiviteten fastholdes frem mod 2019. Målt på antallet af passagerer pr. bustime og tilskudsbehovet pr. passager.

Passagertilfredshed

Målsætninger for passagertilfredshed frem til 2020 har været, at 30 % af passagerne skulle tilkendegive sig som "meget tilfredse" og 95 % som "tilfredse". I 2015 tilkendegav 23 % af passagerne sig som "meget tilfredse" og 95 % som "tilfredse". Det foreslås at målsætningen frem til 2020 ændres til 25 % "meget tilfredse" og 95 % "tilfredse”. Nedsættelsen af målsætningen hænger sammen med de forventede busruteændringer, som vil påvirke buspassagerernes rejsevaner, hvilket typisk vil sænke tilfredsheden blandt passagerne.

For at fastholde tilfredsheden, foreslås det at have tilsvarende overholdelse af køreplanerne for busserne og rejsetider som i 2015, samt forbedring af forholdene ved busstoppestederne.

Klimavenlig busdrift

Det er lykkes for Movia, at overgå målsætningen for reducering af CO2-, NOx- og partikelforurening fra den nuværende trafikplan. Klimamålsætningen øges derfor, hvor der arbejdes efter et fossilfrit-scenarie i 2030. Det forventes, at dette scenarie kan medføre en fordyrelse af buskørslen, pga. prisforskellen mellem alternative driftsmidler og fossil brændstof. Af hensyn til regionernes og kommunernes udgifter til busnettet, gennemføres overgangen til alternative brændsler i dialog med de påvirkede kommuner i forbindelse med nye udbud af buslinjerne. Yderligere skal der arbejde for nedsætning af NOx og partikelforurening med henholdsvis 97 % og 85 % i forhold til 2008 niveau. Movia vil også arbejde med en reduktion af støjniveauet for busserne med en nedsættelse af den indvendige støj med 15 % og den udvendige med 25 % frem til 2030.

Flextrafik

Der skal arbejdes for, at flextrafik stadig i 2020 er et attraktivt tilbud ved behovstyrede individuel kørsel i kommunerne og regionerne.

Vejnet af +Way-veje

Det foreslås, at der skal arbejdes for mere fremkommelighed for busser i Storkøbenhavn ved udvikling et +Way (BRT) netværk for busserne i Movia's område. Kortet kan ses på side 67 i bilag 2. I Rødovre foreslås der +Way langs Islevhusvej, Tårnvej og Avedøre Havnevej mellem Husum Torv og Avedøre Station. Udviklingen af netværket forventes at bidrage positivt til de buslinjer, som kører på strækningerne med en passagerfremgang på 60-120 %. Fremgangen forventes på baggrund af kortere rejsetider for passagerne.

Udvikling af bedre stoppesteder

Movia har udarbejdet en investeringsplan for kommunerne i forhold til forbedring og opgradering af busstoppestederne i kommuner for det strategiske net. Investeringsplanen tager udgangspunkt i antallet af daglige påstigere ved stoppene. I Rødovre omfatter det ca. 40 busstop og er hovedsagligt rettet mod bedre digitalinformation ved stoppene. Her kan som eksempel nævnes flere countdown-moduler, som fortæller, hvornår næste bus forventes. Yderligere ønsker Movia, at der skal arbejdes videre med bedre tilgængelighed ved busstoppesteder, hvorfor der skal udarbejdes en ny fælles standard for tilgængelighed ved stoppene.

Budget

Movia arbejder ud fra at fastholde økonominiveauet for kommunerne og regionerne frem til åbningen af Cityringen, hvor busnettet skal tilpasses. I den periode regnes der for Rødovre med et udsving på ca. -0,1 - +0,8 mio. kr. pr. år i forhold til 2016 budgettet for alle buslinjer. I forbindelse med tilpasningen af busnettet ved åbningen af Cityringen i 2019 forventes det, at der skal ske yderligere tilpasninger af busnettet for at tilgodese kommunernes budgetter til busnettet. Budgettet for 2019 og de kommende år udarbejdes sammen med kommunerne i 2017-2018, hvor der arbejdes med forslag om tilpasning af lokale buslinjer til de foreslåede ændringer i det strategiske busnetværk.

Teknisk Forvaltnings vurdering

Forvaltningen er enig i, at det er vigtigt, at skabe et samlet strategisk busnet, som understøtter og opmuntrer pendlerbustrafikken i hele regionen. De udpegede buslinjer i Rødovre udgøres af 9A, 6A, 300S og 200S, hvor Rødovre medfinansierer linjerne 9A og 6A.
Buslinje 200S og 300S er finansieret af Region Hovedstaden. I Movia's budget for Rødovre i 2016 udgør de to A-buslinjer samlet ca. 17 % af kommunens udgifter til busnettet og ca. 46 % af de kommunalt finasierede bustimer. Et forøget driftsunderskud for disse to buslinjer vil derfor have en stor betydning for Rødovres omkostninger til busnettet. Det er derfor vigtigt, at der sikres et godt passagergrundlag for disse buslinjer. Forvaltningen er derfor enig i Movia's målsætning med fastholdelse af det nuværende niveau for antallet af buspassagerer pr. bustime og tilskudsbehovet pr. passager frem til 2019.

Ved åbningen af Cityringen forventes der store tab af passagerindtægter for busdriften, og forvaltningen er enig i, at de forventede økonomiske konsekvenser er for store til ikke at tilpasse busnettet efter de nye rejsemønster, som opstår.

I forslaget til busnet 2019 er 9A i Rødovre omlagt via Korsdalsvej, Rødovre Parkvej og Rødovrevej i stedet for at køre langs Roskildevej, Tårnvej og Jyllingevej. Buslinje 13 overflyttes til 9A's rute på Roskildevej og Tårnvej.
Dette passer med Rødovres ønske om sikring af god busbetjening af IrmaByen ved Korsdalsvej, og udvidet betjening af borgerne langs Rødovrevej, som ved nedlæggelsen af buslinje 15 oplevede en driftsforringelse med en halvering af busafgange pr. time. Omlægningen vil forbedre dækningen med højfrekvens buslinjer indenfor en radius af 400 m i Rødovre, hvor 7,1 % flere af kommunes husstande og 18,1 % af studiepladserne i kommunen kommer tættere på højfrekvens busser. Det sker på bekostning af dækningen af arbejdspladser, der reduceres med 2,2 %. Det svarer til at ca. 1.600 borgere og 600 studiepladser kommer tættere på højfrekvente buslinjer, mens ca. 180 arbejdspladser kommer længere væk. Movia har i udregningen ikke medtaget udviklingsområderne i IrmaByen. Teknisk Forvaltning er derfor positiv overfor den foreslåede omlægning af 9A. Selve omlægningen medfører dog, at 9A kommer længere væk fra VUC, Teknisk Forvaltning og Teknisk Skole ved Egegårdsvej og Tæbyvej.

Teknisk Forvaltning har derfor følgende bemærkninger til omlægningen. Mulighederne for et busstop på Rødovrevej ved Tæbyvej i begge retninger bør undersøges, samt muligheden for, at 200S får et nyt stop ved Egegårdsvej til betjening af VUC. Det kan være med til at afhjælpe den forøgede gangafstand for nuværende brugere af 9A med ærinde ved Egegårdsvej og Tæbyvej. Yderligere bør det undersøges om 9A kan forlænges ned til Brøndbyøster Station, da det vil øge den direkte busbetjening til S-togene for Rødovre. Det vil understøtte adgangen til S-togene for erhvervsområdet ved Korsdalsvej, Vestvolden, sportsanlæggene ved Korsdalsvej, IrmaByen og Rødovrehallen og Rødovre Centrum.

I Bynet 2019 omdøbes 6A til 7A, hvor Movia foreslår en forkortelse af buslinjen til Rødovre Centrum ved Rødovre Parkvej. Forkortelsen sker for at undgå dobbeltbetjening på en større strækning, da 9A overtager busbetjeningen på Rødovre Parkvej ved Rødovrehallen. Teknisk Forvaltning vurderer, at det bør undersøges om det nuværende store busstop ved Rødovre Centrum og Rådhuset kan understøtte betjeningen af to højfrekvens buslinjer og 3 lokal buslinjer.

Det skal bemærkes, at i scenariet 2019, i bilag 3, er buslinje 21 omlagt via Hvidovrevej og Randrupvej i forbindelse med lukningen af Damhus Torv for gennemkørsel. Det skyldes, at der i dag ikke er venstresvingsmuligheder fra Roskildevej til Randrupvej. Mulighed for venstresving undersøges i forbindelse med ombygningen af Roskildevej.

Movia anbefaler, at økonominiveauet for kommunerne og regionerne, frem til åbningen af Cityringen, fastholdes. Teknisk Forvaltning vurderer det som positivt, så længe det ikke forhindrer tilpasning af busnettet efter allerede eksisterende ønsker. Det skal dog bemærkes, at Rødovres budget stadig indeholder nogle udsving i forhold til 2016.

I 2019 forventes der et fald i passagerindtægter, der samlet forventes at forringe økonomien for 9A og 7A (6A), da de to linjer samlet forventes, at have ca. 9 mio. færre passager om året i 2019 i forhold til 2016. For at skabe et bedre passagergrundlag frem til 2019 lægger Movia op til, at kommunerne skal øge deres anlægsinvestering ved busstoppene, så serviceoplevelse for buspassagerne øges. Yderligere søges det at fastholde pålideligheden af køreplan og rejsetiden i forhold til 2015. Forvaltningen vurderer ligesom Movia, at det er vigtigt at forbedre komforten for buspassagerne ved busstoppene, og fastholde pålideligheden af rejsetid og køreplaner for at kunne fastholde passagerne i busnettet. Forvaltningen er ikke enig i sænkning af tilfredshedsmålene for buspassagerne, da de fastholdte forhold og forbedrede forhold ved stoppestederne, samt miljømål i forhold til støj inde i busserne burde sikre tilfredsheden med busdriften, selvom der sker større ændringer i busnettet.

Ved større investering i opgradering af busstoppene vil Movia arbejde for muligheden af en rammeaftale på tværs af kommuner for udstyr til stoppesteder. Forvaltningen er positiv overfor dette, da Movia's arbejder vil kunne medføre potentielt mindre anlægsinvestering til udstyr for busstoppesteder.

Teknisk Forvaltning vurderer, at Movia's målsætning for fossilfri busdrift i 2030 er fornuftigt i forhold kommunens klimahandlingsplan og til den udvikling, der sker indenfor busbranchen. Movia lægger op til, at der i overgangsprocessen skal tages højde for kommunernes økonomi i forhold til en eventuel forøgelse af driftsøkonomien, pga. et aktivt fravalg af fossilt brændstof. Forvaltningen vurderer det som positivt, at der er målsætninger om reduktion af lokalforurening med NOx og partikler, samt valget om at gå efter en reduktion af støjen fra busser. Yderligere, at der også ved omstillingen til fossilfri busdrift, tages hensyn til kommunernes økonomi.

Movia foreslår en udbygning af +Way konceptet i kommunerne for at skabe bedre fremkommelighed for busserne. Forvaltningen bemærker, at den største gavn af forslaget opnås af S-busserne, som drives af Region Hovedstaden. Anlægsomkostningerne til disse projekter, som for Rødovre omfatter Islevhusvej, Tårnvej og Avedøre Havnevej er ukendte.
Økonomien bør undersøges mere konkret før de fremgår af en trafikplan. Fx om projekterne kan udføres indenfor vejarealet, hvilket omfang omkostningerne for de foreslåede projekter har, hvilken effekt forslaget har for fremkommeligheden for biltrafikken, hvordan det påvirker kommunens økonomi til busnettet og hvorledes projekterne skal finansieres. Uden afklaring af disse forhold mener forvaltningen ikke, at forslaget bør medtages i trafikplanen.

Rødovre Kommune har ikke flextrafik, men Forvaltningen vurderer det som positivt, at Movia arbejder videre med at forbedre deres mulige tilbud til kommunerne.

Opsummering af forvaltningens vurdering

• Positiv over for målet om så vidt muligt, at fastholde omkostninger for kommunerne og linjeføring af busdriften frem til 2019.
• Positiv over for forslaget til Bynet 2019, med enkelte bemærkninger til busstoppesteder.
• Positiv over for fastholdelse af pålideligheden af køreplaner og rejsetid.
• Positiv over for fastholdelse af økonomisk niveau, så længe det ikke påvirker muligheden for tilpasning af busnettet efter eksisterende ønsker.
• Ønsker ikke at nedsænke målsætningen for andelen af "meget tilfredse" buspassagerer.
• Positivt overfor målsætningen med fossilfri busdrift i 2030, når der tages hensyn til kommunernes økonomi.
• Flextrafik er ikke på nuværende tidspunkt relevant for Rødovre, men forvaltningen er positivt over for, at Movia arbejder med udvikling af dens tilbud til kommunerne.
• Ønsker at +Way-nettet udgår fra Trafikplanen, da der ikke er foretaget nogen konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommunerne.
• Målsætningerne for busdrift i tyndt befolkede områder er ikke relevant for Rødovre.
• Positivt overfor øget investering i udstyr til stoppesteder og muligheden for en rammeaftale igennem Movia for udstyret.

Lov- og plangrundlag

Lov om trafikselskaber.
Movia's forslag til Trafikplan 2016.
Bynet 2019.

Økonomiske konsekvenser

Movia vil arbejde ud fra at fastholde det nuværende niveau for omkostningerne til busnettet frem til 2019.

Åbningen af Cityringen vil medføre større passagertab, som vil påvirke den samlet busnetværks økonomi negativt med en indtægtsnedgang i størrelsesorden på ca. 200 mio. kr.

Forslaget for Busnet 2019 lægger op til en fastholdelse af de nuværende økonomiske rammer for busnettet, men pga. ændringerne i antallet af bustimer mellem kommunerne og udgiftsfordelingen for tværkommunale buslinjer, så påvirker ændringen kommunernes økonomi forskelligt. De økonomiske konsekvenser forventes fastlagt i 2017-2018, hvor kommunerne arbejder med tilpasning af de lokale busruter til ændringerne i det strategiske busnet. Overordnet forventes det, at omkostninger til busnettet stiger for Rødovre, såfremt det nuværende serviceniveau opretholdes i 2019. Det kommer af, at mange af Rødovres buslinjer kører igennem København, hvor der forventes større passagertab for buslinjerne.

Investeringsforslagene til busstoppesteder er for de 5 største stoppesteder i Rødovre samlet opgivet til ca. 150.000 kr. Ud fra Trafikplanen er der for Rødovre opgivet ca. 40 stoppesteder, hvor der er behov for opgradering af stoppestedernes udstyr. Hovedsagligt omfatter det flere countdown-moduler, som giver real-time information om ankomsttider for busserne. Med baggrund i investeringsomkostningerne for de 5 største stoppesteder, ligger Rødovres investeringsbehov på omkring ca. 1,0-1,2 mio. kr., som i givet fald skal prioriteres over en årrække.

Tidsplan

Politisk høring af Movia's trafikplan 2016 slutter 5. december 2016.
Forventet godkendelse af trafikplanen af Movia's bestyrelse i februar 2017.
Tilpasning og planlægning af lokalbusruter i forhold til 2019 sker i løbet af 2017-2018.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Der er i budget 2016 afsat 7,6 mio.kr. til asfalt samt fortovsrenovering i området mellem Roskildevej, Avedøre Havnevej og Hvidovrevej (område 8). Sagen beskriver nogle af de overvejelser, der ligger til grund for den valgte fortovsbelægning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fortovene i område 8 bliver opbygget som Københavnerfortove, som er en traditionel måde at udføre fortove på. Københavnerfortovet giver en bred sammenhængende gangbane, som er tydeligt afgrænset og markeret i gangretningen, dette giver en naturlig ledelinie. Blinde og svagtsynede kan orientere sig ved at svinge mobilitystokken på tværs af gangbanen uden at møde forhindringer. Chausséstenene i sig selv er ikke tilstrækkelig som følbar ledelinje, men kan fungere som ledelinje i kombination med brede fliser og fortovsforløb.

Teknisk Forvaltning har valgt Københavnerfortovet som belægning, da det med fliserne liggende halvforbandt er meget mere solidt og holdbart end blot at lægge en enkelt række fliser. Ved et traditionelt Københavnerfortov anvendes der kun kørebanefliser ved overkørsler, da et fortov generelt ikke dimensioneres til tung trafik. Kørebanefliser koster det dobbelte at levere og lægge.

Fortovet bliver opbygget af 70 mm belægningssten, 50 mm afretningslag oven på et velkomprimeret robust grusbærelag. Asfaltkanten mellem fliserne bliver opbygget med 2 lag asfalt. Ét GAB 0(grusasfaltbeton) lag på 4.5 cm og PA(pulverasfalt) lag på 2 cm som slidlag. Denne asfaltopbygning svarer til en belægning på en mindre boligvej. Det kan desværre ikke garanteres, at der ikke er enkelte fliser, der vil knække. Der er flere grunde til at en flise kan knække:

• Belastning fra tung trafik.
• Der kan være fabrikationsfejl på enkelte fliser, der betyder, at de ikke holder så lang tid som de burde.
• Grusbærelaget under fliserne kan blive skyllet væk, pga. ledningsbrud.
• Fortovet kan være mindre robust, pga. dårlig retablering af ekstern ledningsejer ved ledningsarbejde.

Alt i alt er Københavnerfortovet et solidt fortov med en velafprøvet opbygning, der er god erfaring med.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning foreslår, at vejnavnet Avedøre Havnevej i Rødovre Kommune ændres til Tårnvej og vejnavnet Rødovre Stationscenter ændres til Rødovre Stationsvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Avedøre Havnevej i Rødovre ændres til Tårnvej samt
2. at Rødovre Stationscenter ændres til Rødovre Stationsvej.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Mellem Roskildevej og kommunegrænsen til Hvidovre går Avedøre Havnevej, som mod syd fortsætter til Amager Motorvejen. Teknisk Forvaltning foreslår, at Avedøre Havnevej i Rødovre Kommune ændres til Tårnvej. Så vil vejstrækningen have samme navn som resten af vejen mod nord, der fungerer som kommunens rygrad i vejnettet for nord- og sydgående trafik.

Ændringen af vejnavnet for vejstrækningen vil her hjælpe med at knytte denne strækning mere sammen med Rødovre, da Avedøre industriområde ligger mere end 6 km fra Rødovre og er i Hvidovre Kommune. Det vil også passe bedre sammen med projektbeskrivelse i lokalplan 141, hvor der lægges op til tre tårne ud til vejen. Vejnavnet vil derfor afspejle vartegnene langs vejen og sammenhængen mellem vejnavnet og randbebyggelsen vil være mere forståeligt for bilisterne som kører igennem.

Det foreslås også, at vejen Rødovre Stationscenter ændres til Rødovre Stationsvej, hvilket er mere retvisende op til stationen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Økonomiske konsekvenser

Ingen nuværende ejendomme har adresse til Avedøre Havnevej i Rødovre eller Rødovre Stationscenter. Tidligere har Rødovre Stationscenter haft adresse til Rødovre Stationscenter. Kommunen skal afholde udgifterne til ændringen af vejnavneskiltene og omregisteringen af vejnavnene. Udgifterne afholdes over driften.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af udskiftning af lyskilder til LED til implementering af effektiviseringsforslag på energi området.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat rådighedsbeløb på i alt 20.700.000 kr. til energi effektiviseringer af vejbelysningen.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 10.700.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED på Rødovremasterne samt en anlægsbevilling på 10.000.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED, som ikke er opsat på Rødovremaster.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslaget godkendes samt
2. at der gives to anlægsbevillinger til frigivelse af et samlet rådighedsbeløb på i alt 20.700.000 kr. til udskiftning af vejbelysningens lyskilder.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som en del af effektiviseringsforslag for Rødovre har Teknisk Forvaltning gennemgået potentialet ved en udskiftning af lyskilderne i vejbelysningen til de energieffektive LED-lyskilder.

Det er anslået, at Rødovre, ved en udskiftning af lyskilderne, samlet sparer ca. 2.700.000 kr. pr. år og reducerer kommunens CO2 udslip med ca. 532 ton pr. år.

Der sker en udskiftning af alle de ca. 2.295 armaturer, som ikke er opsat på Rødovremaster, til LED-armatur - heriblandt armaturer på de tidligere amtsvejes master, og en udskiftning af lyskilderne i de ca. 3.089 ICON armaturer, som er opsat på Rødovremaster med en LED-indsats.

Farvegengivelsen og lysmængden af LED er bedre end ældre lyskilder, da dens lysspektrum minder mere om dagslys. Udskiftningen af vejbelysningen til LED vil derfor give en bedre oplevelse af farver og omgivelserne i de mørke timer. Dette vil også være med til at forbedre trafiksikkerheden om aftenen, hvor det gamle lys kan bidrage til at utydeliggøre andre trafikanter eller ujævnheder i belægningen. LED indsatsene er også mere driftsikre, så der vil opleves færre lyskilder uden lys. LED kan dog for nogle personer virke mere blændende, da den lyser med et mere hvidt lys.

Teknisk Forvaltning arbejder på at konkretisere, hvordan udskiftningen skal foregå.

Lov- og plangrundlag

Investeringsoversigt 2017.

Økonomiske konsekvenser

I Investeringsoversigten for 2017 er der afsat to rådighedsbeløb på i alt 20.700.000 kr. til udskiftning af lyskilder i vejbelysningen til LED-lyskilder.

Fordelt på 10.700.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED på Rødovremasterne og 10.000.000 kr. til udskiftning af lyskilder til LED, som ikke er opsat på Rødovremaster.

Det er vurderet, at investeringen i LED vil reducere kommunens driftsudgifter til vejbelysningen med ca. 2.700.000 kr. pr. år, når udskiftningen er gennemført.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg til implementering af effektiviseringsforslag på energiområdet.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 3.270.000 kr. til energi effektivisering af signalanlæg.

Der ansøges om en anlægsbevilling på 3.270.000 kr. til udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at forslaget godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 3.270.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til udskiftning af glødelamper til LED i alle signalanlæg.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I en del af Rødovre Kommunes signalanlæg har signalhovederne glødepærer, hvilket medfører en del driftsomkostninger, da de ofte skal skiftes. Teknisk Forvaltning har derfor, som et effektiviseringsforslag, foreslået en udskiftning af de tilbageværende signalhoveder med glødepærer til LED signalhoveder. Samtidig skiftes 71 af de gamle signalmaster, der ikke er kompatible med de nye signalhoveder.

Glødepærer i signalhoveder har en gennemsnitlig levetid på 1 år, hvor LED har en gennemsnitlig levetid på 10 år. Det er anslået, at Rødovre Kommune ved en udskiftning af glødepærer til LED i alle signalanlæg kan opnå en besparelse på 780.000 kr. pr. år og reducere kommunens CO2 udslip med ca. 32,7 ton pr. år.

Glødepærer i signalhoveder har en gennemsnitlig levetid på 1 år, hvor LED har en gennemsnitlig levetid på 10 år. Det er anslået, at Rødovre Kommune ved en udskiftning af glødepærer til LED i alle signalanlæg kan opnå en besparelse på 780.000 kr. pr. år og reducere kommunens CO2 udslip med ca. 32,7 ton pr. år.

Lov- og plangrundlag

Investeringsoversigt 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at udskiftningen af glødelamper til LED i alle signalanlæg vil kunne udføres for en anlægsbevilling på 3.270.000 kr.

Det er vurderet, at investeringen i udskiftningen fra glødelamper til LED vil reducere kommunens driftsudgifter til signalanlæg fra 2018 med 780.000 kr. pr. år.

Tidsplan

Udarbejdelse af udbudsmateriale igangsættes i januar 2017 og det forventes, at signalhovederne vil være udskiftet fra glødelamper til LED ultimo 2017.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Godkendelse af skitseforslag af juli 2016 til ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 1.400.000 kr. til projektering og ombygning af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 250.000 kr. til projektering, landinspektøropmåling og udarbejdelse af udbudsmateriale.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at skitseforslaget godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 250.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektering, landinspektøropmåling og udbudsmateriale af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I projektet, for ombygningen af 1.etape af Roskildevej, reduceres antallet af parkeringspladser på selve Damhustorvet. I den forbindelse er der blevet udarbejdet et skitseforslag, hvor muligheden for at skabe flere parkeringspladser, langs Hvidovrevej på delstrækningen fra Damhustorvet til Vedstedvej, er blevet undersøgt. Notat og skitseforslag er vedlagt som bilag til indstillingen.

På strækningen af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej er der i dag kun parkering i den østlige side af vejen. Vejen fremstår med fortov og cykelsti i begge vejsider på henholdsvis ca. 2,5 m og ca. 2,35 m, samt to kørespor på 3,5 m og et parkeringsspor på 2 m. Ved at indsnævre fortovet til 2 m og cykelsti til 2 m kan der etableres parkeringspladser i begge vejsider på 2 m og to kørespor på 3,25 m. Ved denne ombygning af vejen vil der kunne skabes ca. 19 ekstra parkeringspladser på den vestlige side af vejen.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at detailprojekteringen af Hvidovrevej fra Damhustorvet til Vedstedvej, inkl. landinspektøropmåling og udarbejdelse af udbudsmateriale, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 250.000 kr.

Den resterende del af rådighedsbeløbet søges frigivet primo 2017 i forbindelse med ansøgning om godkendelse af detailprojektet.

Tidsplan

Ansøgning om godkendelse af detailprojekt og frigivelse af resterende rådighedsbeløb primo 2017.
Det forventes, at projektet for Hvidovrevej udbydes og udføres sammen med ombygningen af 1. etape af Roskildevej.
Anlægsperiode fra april 2017 - november 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 29. april 2014 (sag nr. 76) blev projektforslaget for ID-Linjen godkendt. I forlængelse heraf er tunnelen under Motorring 3 blevet åbnet for biltrafik, Islev Torv er ombygget og strækningen fra Islev Torv til rundkørslen er under anlæg.

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 7.000.000 kr. til projektering og ombygning af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden.

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 500.000 kr. til projektering.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives anlægsbevilling på 500.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektering af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forlængelse af ombygningen af strækningen fra Islev Torv til rundkørslen søges midler frigivet til projektering af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden. Projekteringen vil tage udgangspunkt i projektforslaget for ID-Linjen fra marts 2014.

ID-Linjen kendetegnes ved den røde løber, der udføres i specialfremstillede røde teglklinker. Den røde løber skal fungere som fortov i den nordlige side, og bliver det gennemgående element på hele ID-Linjen fra Vestvolden i øst til den nye letbanestation i vest.

Projekteringen tager udgangspunkt i en fortsættelse af den dobbeltrettede cykelsti i den nordlige side af Islevbrovej og at biltrafikken på strækningen ledes igennem et varieret vejforløb, der er med til at holde hastigheden nede.

På strækningen plantes endvidere træer i skillerabatten mellem vej og cykelsti samt mellem cykelsti og fortov, for at bibeholde udtrykket fra den første delstrækning fra Islev Torv til rundkørslen. Trærækkerne etableres for at skabe en intim og rolig stemning.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (LBK nr. 1520 af 27. december 2014).
Færdselsloven (LBK nr. 1386 af 11. december 2013).
Budget 2017 for Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer, at detailprojektering af Islevbrovej fra tunnelen under Motorring 3 til Vestvolden, inkl. udarbejdelse af udbudsmaterialer, kan gennemføres for en anlægsbevilling på 500.000 kr.

Den resterende del af rådighedsbeløbet søges frigivet i 2017 i forbindelse med godkendelse af detailprojekt.

Tidsplan

Nærværende ansøgning om frigivelse af midler til projektering.
Ansøgning om godkendelse af detailprojekt og frigivelse af resterende anlægsbevilling i 2017.
Anlægsperiode fra august til december 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet i budget 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 3.600.000 kr. til en stibro.

Der ansøges om frigivelse af anlægsbevilling på 3.600.000 kr. til udskiftning af broen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling på 3.600.000 kr. til frigivelse af rådighedsbeløb til projektering, rådgivning, udbud samt udførelse af ny stibro.

Beslutning

Det konstateres, at bevillingen er en driftsbevilling og ikke en anlægsbevilling.

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Den eksisterende stibro er ramt af svampeangreb i broens sydlige limtræsdrager. Grundet svampeangrebet har broen været under skærpet tilsyn. Det sidste nye eftersyn, som er foretaget 5. oktober 2016, konstaterede at svampeangrebet har udviklet sig så meget, at broen ikke længere har den nødvendige bæreevne.

Teknisk Forvaltning har drøftet mulighederne for en reparation af det svampeangrebne træ med en brorådgiver. Rådgiveren udtrykker, at det er meget omfattende at reparere denne slags træ, der er angrebet af svamp, og at det som regel ikke vil være økonomisk rentabelt, da renoveringsprisen vil ligge tæt på prisen for en ny konstruktion. Svampen har ligget i dvale inde i træet siden 2007. Det vides ikke, hvornår den er begyndt at vokse inde i træet, men skadesudviklingen af træet er gået meget stærkt, og der kan være risiko for, at der vil forekomme svamp igen, hvis det vælges at beholde en limtræsbro. Det anbefales derfor at udskifte limtræskonstruktionen med en stålkonstruktion. De eksisterende ramper samt midterstolpen i beton bliver renoveret og genanvendt.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Udgiften til at erstatte alle træfag med en stålbro er anslået til 3.600.000 kr. ekskl. moms. Prisen dækker ud over projektering og udbud, udgiften til at udskifte alt limtræ på både rampe og midterfag, samt opretning af ujævne fliser på rampen. Øvrige beton konstruktioner bevares.

Tidsplan

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Udskiftning af påkørt stibro over Jyllingevej ved Højrisvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der genetableres en stikrydsningsmulighed med øget frihøjde over Jyllingevej ved Højrisvej til en samlet udgift på 5.500.000 kr.,
2. at der gives en indtægtsbevilling på 1.036.987 kr. i 2016 svarende til erstatningsbeløbet fra forsikringsselskab samt
3. at der gives en udgiftsbevilling på 1.036.987 kr. i 2016 til projektering og rådgivning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Lov- og plangrundlag

Gældende vejregler.

Økonomiske konsekvenser

Tidsplan

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Fortsættelse af sag nr. 78 på Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2015, hvor der blev frigivet midler til flytning af stibro over Jyllingevej med en forventelig flytning i efteråret 2015, når stibroen ved Vestvolden var færdig. Det er nu nødvendigt, at lukke den eksisterende stibro over Roskildevej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2015 blev midlerne til flytning af stibroen fra Jyllingevej ved Lørenskogvej til Roskildevej ved Milestedet Skole afsat og frigivet. Broen blev midlertidigt repareret efter en påkørsel i 2011.
Broen ved Milestedet Skole er nu i en stand, så det er nødvendigt at lukke broen.

Selve anlægsprojektet er udarbejdet, men der mangler tilpasning af udbudsmateriale og udbud.

Lov- og plangrundlag

Sag nr. 78 på Kommunalbestyrelsens møde den 28. april 2015 Flytning af gangbro - ansøgning om anlægsbevilling.

Økonomiske konsekvenser

Der er afsat 2.200.000 kr. til flytning af broen.

Tidsplan

Stibroen på Roskildevej lukkes ultimo uge 45 og nedtages i november/december 2016.
Stibroen fra Jyllingevej kan nedtages jan 2017 og køres på værksted for at blive renoveret og tilpasset til den nye placering på Roskildevej.
Den tilpassede bro forventes opsat i sommeren 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

HOFOR har ansøgt Rødovre Kommune om dispensation, fra § 3 i Naturbeskyttelsesloven, til oprensning af deres regnvandsbassin ved Nyholms Allé 47. De ønsker at oprense bassinet snarest, pga. den stor mængde sediment, der har ophobet sig gennem årene.

Bassinet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, som betyder at bassinet er en beskyttet naturtype og natur tilstanden må ikke ændres uden dispensation fra kommunen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives dispensation til oprensning af regnvandsbassinet ved Nyholms Allé, matr. nr. 11hl Rødovre By, Rødovre.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Ansøger, HOFOR, ønsker at foretage en oprensning af bassinet snarest, pga. den store mængde sediment, der har ophobet sig gennem årene, der besværliggør bassinets oprindelige formål, nemlig at rense og opholde vandet, før det udledes til recipient.

Der er ikke registreret nogle særlige beskyttede padde-arter i tilknytning til bassinet og naturtilstanden er i 2013 estimeret som dårlig. Det vil sige, at bassinets naturværdi på nuværende tidspunkt er stærkt begrænset. Vandet er helt uigennemsigtig, og danner ikke grundlag for meget liv pga. den store sedimentophobning.

Der er registreret 3 arter flagermus omkring Nyholms Allé-bassinet. Disse arter ynder gamle hule træer og parkagtige åbne områder med spredte træer. De jager også henover søen. Det er vigtigt at beskytte og bevare de ældre træer og sikre, at der er træer, der med tiden kan blive til flere opholdssteder for flagermusene. En oprensning af bassinet vurderes at have en positiv indvirkning på flagermusene, som er beskyttede af EU’s habitatsdirektiv. Vandflagermusen ynder især god vandkvalitet og ikke for meget flydebladsvegetation.

Regnvandsbassiner generelt har en stor rekreativ værdi i Rødovre Kommune, og bassinet ved Espevang benyttes meget af beboerne omkring, som rekreativ besøgsmål og parken bruges generelt af hundeluftere, børn og familier m.v.

Det vurderes, at en oprensning af bassinet ikke vil forringe naturværdien, men derimod forbedre betingelser for en naturlig flora og fauna i det beskyttede bassin. Derfor anbefales det, at Rødovre Kommune giver dispensation til oprensningen.

HOFOR reetablerer arbejdsarealer og bredder efterfølgende.

Lov- og plangrundlag

Der dispenseres fra Lov om Naturbeskyttelse, LBK nr. 951 3. juli 2013, § 3. Regnvandsbassinet er udlagt til beskyttet natur, efter Naturbeskyttelseslovens § 3, der må således ikke foretages ændringer uden dispensation fra naturmyndigheden, dvs. Rødovre Kommune.

Dispensationen er tildelt efter Lov om Naturbeskyttelse, LBK nr. 951 3. juli 2013, § 65 stk. 3.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Hvis dispensationen ikke udnyttes inden for 3 år, bortfalder den. Der er 4 ugers klagefrist, og klageberettigede er bl.a. ejer, offentlige myndigheder og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller væsentlige rekreative interesser.

Ansøger ønsker at påbegynde arbejdet, så snart evt. dispensation til oprensning er givet, og de 4 ugers klagefrist er udløbet.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler i 2016 for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2016.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forventet regnskab pr. ultimo september 2016 tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der henvises til bilaget "Forventet regnskab pr. ultimo september 2016 – Teknik- og Miljøudvalget".

Lov- og plangrundlag

Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 21.05.