Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Meddelelsespunkter:

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)
2. Referat fra mødet mellem Teknik- og Miljøudvalget og Agenda 21-gruppen den 27. oktober 2016 (se bilag 2)
3. Ny modtager af madaffald fra 1. januar 2017 og ændret forbehandling af madaffaldet (se bilag 3)
4. Orientering om HOFORs planlagte investeringer i 2017 (se bilagene 4-6)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I følge Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024 skal Teknisk Forvaltning undersøge fordele og ulemper ved at Rødovre Kommune selv står for indsamlingen af affald. Affaldsindsamlingen udføres p.t. af en privat vognmand på baggrund af et EU-udbud.

En business case på hjemtagelse af affaldsindsamlingen viser, at der kan spares omkring 1,7 mio. kr. årligt på affaldsindsamlingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Teknisk Forvaltning undersøger forskellige handlemuligheder for den fremtidige organisering af affaldsindsamlingen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I indsatsområde 16 i Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen på mødet den 16. december 2014 (sag nr. 237), skal Teknisk Forvaltning blandt andet undersøge fordele og ulemper ved at Rødovre Kommune selv står for indsamlingen af affald. Undersøgelsen blev sat i gang i foråret 2016. Status på indsatsområdet blev præsenteret for Teknik- og Miljøudvalget på mødet den 17. maj 2016 (sag nr. 44 meddelelser) "Status på indsatsområder i Affaldsplan 2014-2024".

Undersøgelsen omfatter tømningen af alle affaldsbeholdere samt afhentning af storskrald og haveaffald, dog ikke kuber og nedgravede affaldsbeholdere.

Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet en business case, for at afdække fordele og ulemper ved en hjemtagelse. Business casen er vedlagt som bilag.

Business casen er baseret på data fra affaldsindsamlingen i 2015, hvor der er regnet på, hvad det vil koste at have hjemtaget opgaven i forhold til de faktiske udgifter, når opgaven er udliciteret. Det er tidligst muligt at hjemtage ordningen fra 2019, men 2015 er valgt som sammenligningsår for at kunne regne med udgangspunkt i konkrete og faktiske data. Dermed viser business casen, om der vil være en besparelse eller ej ved at hjemtage opgaven fremfor at udlicitere den.

I 2015 betalte Rødovre Kommune 14,9 mio. kr. for den udliciterede affaldsindsamling. Business casen viser at Rødovre Kommune kunne have udført samme indsamling for 13,19 mio. kr. Ved at hjemtage opgaven vil Rødovre Kommune således kunne opnå en årlig besparelse på 1,7 mio. kr.

Derudover viser business casen at der kan være en række andre fordele ved at hjemtage opgaven. For eksempel vil de administrative led mellem borgerne og skraldemændene blive reduceret og gjort smidigere og derved vil de samlede administrative omkostninger blive mindre. En hjemtagelse vil også gøre det nemmere at ændre i indsamlingen, da det ikke er bundet op på et EU-udbud.

Teknisk Forvaltning har haft kontakt til Odense Kommune, som selv står for indsamlingen og til Halsnæs Kommunes forsyningsselskab som har hjemtaget affaldsindsamlingen i 2015. I Halsnæs har de opnået en besparelse på 20 til 30 %, og hjemtagningen har forløbet godt og de oplever at de giver en endnu bedre kundeservice.

På baggrund af business casen samt erfaringer fra Odense Kommune og Halsnæs Forsyning, vurderer Teknisk Forvaltning, at der er grundlag for yderligere undersøgelser omkring den fremtidige organisering af affaldsindsamlingen. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at der i gangsættes en undersøgelse af fordele og ulemper ved følgende scenarier: 1) Affaldsindsamlingen sendes i udbud. 2) Affaldsindsamlingen sendes i udbud, hvor Rødovre Kommune også byder. 3) Teknisk Forvaltning arbejder videre med en hjemtagelse, uden at affaldsindsamlingen sendes i udbud.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes Affaldsplan 2014-2024.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser afhænger af hvilken løsning der vælges.

Tidsplan

Den nuværende kontrakt om affaldsindsamling løber til udgangen af april 2019. Derudover er der mulighed for at forlænge kontrakten med 2 gange 1 år.

Undersøgelsen med fordele og ulemper for den fremtidige organisering kan foreligge i 2017.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage forslag til gebyrer for 2017, for virksomheders betaling for brug af genbrugsstationen i tilmeldeordningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at gebyrerne for 2017 for virksomheders adgang til genbrugsstationen, som angivet i sagsfremstillingen, godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune samarbejder med 17 andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne. Vestforbrændings bestyrelse anmoder om, at kommunerne i samarbejdet vedtager de her indstillede gebyrer, som er videreført fra 2016.

Gebyrerne i 2017 bliver som følger:

Engangsbillet - Betaling pr. besøg for brug af genbrugsstationen

Gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via sms (pr. besøg ekskl. moms):

Årskort gældende for hele året, uafhængig af købstidspunktet

For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Bygge- og anlægshåndværkere* samt anlægsgartnere, der overvejende afleverer erhvervsaffald (pr. årskort ekskl. moms):

For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* (pr. årskort ekskl. moms):

For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Liberalt erhverv og tilsvarende** (0-2 ansatte), max 8 besøg pr. år (pr. årskort ekskl. moms):

For øvrige virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige virksomheder*** end ovennævnte (pr. årskort ekskl. moms):

(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:

• Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murer, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
• Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.

(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:

• Dyrlæge, læge, fysioterapeut, kiropraktor, tandlæge, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.

(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:

• Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, autoværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
• Liberalt erhverv og tilsvarende, med 3 eller flere ansatte
• Liberalt erhverv og tilsvarende, som har brug for mere end 8 besøg pr. år
• Andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere

Farligt affald for alle virksomhedskategorier

Alle biltyper: 40 kr. for hver 10 kg ud over de første 5 kg.

Lov- og plangrundlag

Regulativ for erhvervsaffald gældende fra den 29. april 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2017.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

HOFOR har søgt om fornyet indvindingstilladelse for alle sine kildepladser til de 7 regionale vandværker. Der skal tages stilling til meddelelse af ny indvindingstilladelse til Kilde X, som ligger i Rødovre og Københavns Kommune.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles ny indvindingstilladelse til HOFOR for Kilde X.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR har 7 regionale vandværker, som leverer vand til blandt andet Rødovre, og som har en række kildepladser, hvorfra vandet indvindes. En af kildepladserne er Kilde X, som ligger i Rødovre og Københavns Kommune. Vandet fra Kilde X behandles på Islevbro Vandværk, som ligger i Rødovre. Islevbro Vandværk leverer drikkevand til København, Frederiksberg, Rødovre og andre kommuner.

HOFOR (dengang Københavns Energi A/S) har den 2. november 2006 søgt Københavns Amt og Københavns Kommune om fornyet indvindingstilladelse på 250.000 m3/år for Kilde X. I forbindelse med kommunalreformen i 2006 overgik amternes kompetence på vandindvindingsområdet til kommunerne. Ansøgningen skal derfor behandles af Rødovre Kommune og Københavns Kommune i fællesskab.

Behandlingen af ansøgningen har siden 2006 afventet udarbejdelsen af Naturstyrelsens VVM-tilladelse til projektet. VVM-tilladelsen blev meddelt i april 2015 og herefter påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som traf afgørelse i sagen i december 2015. Derfor kan HOFORs ansøgning nu færdigbehandles. Naturstyrelsens meddelelse af VVM-tilladelse trak ud, fordi den ikke kunne gives, før 1. generation af de statslige vandplaner var trådt i kraft. Og det skete først i slutningen af 2014, selvom planperioden begyndte i december 2009.

Samtidig med VVM-tilladelsen udstedte Naturstyrelsen også et kommuneplantillæg for de kommuner, hvor HOFORs regionale indvinding finder sted, herunder Rødovre. I Kommuneplantillægget er fastlagt følgende retningslinje:

"For at sikre hovedstadsområdets vandforsyning er det nødvendigt at give HOFOR tilladelse til at indvinde grundvand fra Værket ved Islevbro med en angivet mængde for Kilde X på 250.000 m3 grundvand pr. år."

Rødovre og Københavns Kommuner er dermed i lighed med de andre kommuner, hvor HOFOR indvinder vand, forpligtet til at imødekomme HOFORs ansøgning. Den ansøgte mængde svarer til, hvad der er indvundet på Kilde X i de senere år, men er lavere end den indvinding, der tidligere har været på kildepladsen. I Kommuneplantillægget er også fastsat 3 andre retningslinjer, som skal sikre beskyttelse af vandløb og naturområder. Ingen af disse er relevante for Kilde X.

Vandindvindingstilladelsen meddeles for en periode på 30 år og på en række vilkår, som skal sikre forbrugerne en god vandkvalitet, at der sker overvågning af grundvandet, og at grundvandskvaliteten ikke forringes. Der stilles vilkår om indretning af indvindingsboringer, registrering af oppumpede vandmængder, styring af indvindingen, overvågning og afrapportering, at vandet skal behandles på Islevbro Vandværk, og at der skal være en 10-meters beskyttelseszone omkring boringerne.

Alle vilkårene er sædvanlige for vandindvindingstilladelser og svarer i store træk til de vilkår, der er stillet i tilladelsen til Rødovre Vandværk og Islevbro Vandværk, som blev meddelt i 2008. Vilkårene har været i høring hos HOFOR og de kommuner, der ligger i nærheden af kildepladsen. HOFOR havde en række bemærkninger til vilkårene. HOFORs høringssvar er gengivet i bilag 3 til indvindingstilladelsen sammen med en beskrivelse af de ændringer i tilladelsen, som de gav anledning til. Også Hvidovre Kommune afgav høringssvar, som er gengivet i bilag 3 til indvindingstilladelsen.

Udkastet til indvindingstilladelse er vedlagt mødesagen som bilag 1. Som bilag 2 er vedlagt et notat, der gennemgår HOFORs bemærkninger samt de ændringer i indvindingstilladelsen, de gav anledning til efter aftale med Københavns Kommune.

Lov- og plangrundlag

• Vandforsyningsloven, LBK 1204 af 28. september 2016
• Miljøbeskyttelsesloven, LBK 1189 af 27. september 2016
• Naturbeskyttelsesloven, LBK 1217 af 28. september 2016
• Miljømålsloven, LBK 1531 af 8. december 2015
• Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, BEK 365 af 19. april 2016
• Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, BEK 802 af 1. juni 2016
• Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK 832 af 27. juni 2016
• Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, BEK 914 af 27. juni 2016
• Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, BEK 957 af 27. juni 2016
• Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, BEK 1260 af 28. oktober 2013.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Indvindingstilladelsen gælder for en periode på 30 år fra og med den dato, hvor den meddeles.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ti kommuner og deres forsyningsselskaber er gået sammen om at udnytte kapaciteten i Harrestrup Å til håndtering af skybrudsvand. Der skal tages stilling til indgåelse af Aftaletillæg 3 til parternes samarbejdsaftale. I Aftaletillæg 3 aftaler parterne at bruge de næste to år på at optimere Kapacitetsplan 2016 og at igangsætte de første projekter i løbet af 2017 og 2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at borgmester Erik Nielsen bemyndiges til at indgå Aftaletillæg 3 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å med de ni øvrige kommuner i Harrestrup Å’s opland og deres respektive spildevandsforsyninger om implementering af en kapacitetsplan, der skal forebygge oversvømmelser ved skybrud i oplandet til Harrestrup Å-systemet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Harrestrup Å-systemet er en vital vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber er derfor gået sammen om at udarbejde en fælles kapacitetsplan, der skal gøre det muligt at forebygge oversvømmelser ved skybrud ved at lede regnvandet til Harrestrup Å.

Harrestrup Å kan ikke rumme de mængder af regnvand, der i dag løber til den ved de store skybrud. Det skyldes både klimaforandringerne med voldsommere skybrud, og at områderne, der afleder regnvand til åen, gennem årene er blevet mere og mere befæstet med asfalt, beton og fliser, der hindrer regnen i at sive ned i jorden. I de kommende år har flere af kommunerne ønske om at etablere skybrudsveje til åen, så den kan udnyttes yderligere til at transportere skybrudsvand væk. Dette forudsætter, at der skabes den nødvendige kapacitet, så der ikke skabes oversvømmelser andre steder nedstrøms langs åen.

Målet er at udføre udvidelsen og sikringen af å-systemet på den samfundsøkonomisk optimale måde. For at kunne dette, har parterne i fællesskab udarbejdet den fælles Kapacitetsplan 2016, der rummer en kombination af delløsninger langs åen, som tilsammen kan håndtere de store regnmængder. Kapacitetsplan 2016 er vedlagt mødesagen som bilag 2.

Der er to hovedformål for Kapacitetsplan 2016: Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje og nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse om 100 år. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet, som udføres af kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres individuelt i kommunerne. I Rødovre vedtog Kommunalbestyrelsen på mødet 24. november 2015 (sag nr. 203), at klimatilpasning af de udpegede risikoområder skal ske over en periode på 10 år frem til 2025.

Planen skitserer løsninger på 50 lokaliteter i det 80 kvadratkilometer store opland. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end i underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter. Der er regnet på, hvor meget vand, der strømmer hvor, og opgaven består i at sikre omgivelserne, så vandet holder sig inden for de grønne områder langs vandløbet - også i de store skybrudssituationer.

Aftalegrundlaget

Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Kommunalbestyrelsen i Rødovre blev orienteret om samarbejdsaftalen på mødet 26. august 2014 (sag nr. 173). Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. I Aftaletillæg 1 blev styregruppen bemyndiget til at indgå Aftaletillæg 2, der skulle fastlægge en foreløbig fordeling af økonomi til drift af åen. Det blev indgået på styregruppemødet den 15. juni 2015. Aftaletillæg 1 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på mødet 28. april 2015 (sag nr. 76).

Parterne har i forskellig grad arbejdet med skybrudsplanlægning, og der er brug for at undersøge nærmere, hvor store vandmængder, der kan og skal håndteres lokalt hos hver af parterne. Dertil kommer, at der i det økonomiske overslag er indregnet en relativt stor usikkerhed, og ved at blive mere konkret på en række af løsningerne, kan økonomien formentlig nedbringes.

Der lægges derfor i Aftaletillæg 3 op til, at parterne over de næste to år arbejder på at optimere Kapacitetsplan 2016 yderligere, herunder søger at nedbringe udgifterne og vurderer, om balancen mellem lokal magasinering og afledning til åen skal justeres. Efter 1. juni 2018 fremlægges den endelige Kapacitetsplan, og parterne kan vælge, om de vil tilslutte sig den eller udtræde af samarbejdet. Forslag til Aftaletillæg 3 er vedlagt mødesagen som bilag 1.

Aktiviteter de næste 2 år

Med indgåelse af Aftaletillæg 3 om Kapacitetsplan 2016 gøres det muligt at påbegynde realiseringen af delløsningerne i planen, idet selskaberne ved evt. udtrædelse inden 1. juli 2018 kun hæfter for de projekter, der er igangsat. Der er udpeget fire pilotprojekter, som planlægges og skitseprojekteres i den kommende to-årige periode. Disse projekter er prioriteret med udgangspunkt i en række kriterier: Geografisk fordeling, hydrauliske bindinger, økonomisk omkostningseffektivitet, størst behov (i dag), demonstrationsprojekter, stand alone– anlæg og synergi. Det gælder projekterne:

• Indretning af oversvømmelsesareal på to strækninger gennem Vigerslevparken i København
• Et kombineret oversvømmelsesareal og regnvandsbassin i Ejby og Skovlunde Naturpark, som ligger i Glostrup og Ballerup kommuner
• Detailprojektering af Kagsåparkens regnvandsdel, som ligger i Herlev og Gladsaxe
• Et projekt omkring styring og overvågning af hele å-systemet
• Et projekt omkring beredskabsplanlægning i hele å-systemet

Dertil kommer modning af ni delløsninger fordelt over hele oplandet. Udover de konkrete projekter skal der arbejdes på at optimere kapacitetsplanen og nedbringe de tekniske og økonomiske usikkerheder. Notat om prioritering af delløsninger er vedlagt mødesagen som bilag 4.

Aktiviteter efter 2018

Der kan i realiseringen af Kapacitetsplan 2016 forekomme politiske, juridiske og miljømæssige grunde til, at implementering af en del af løsningerne ikke kan opnås på den mest optimale måde. Derudover sker der konstante forandringer i vores samfund, der vil påvirke langtidsplaner og dermed Kapacitetsplanen. Arbejdet med Kapacitetsplan 2016 skal derfor ses som en løbende proces, der skal optimeres, når samfundet og omgivelserne forandres, og når der kommer ny viden til. Der er således lagt op til, at Kapacitetsplanen også efter 2018 skal evalueres hvert 4 år for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen.

Projekter i Rødovre

I Rødovre medfører Kapacitetsplanen, at Stadionparken skal indrettes til oversvømmelsesareal, at underføringen under Broen ved Brunevang skal udvides, og at vandløbet på strækningen syd for Roskildevej skal forlægges til Vigerslevparken i København. Endelig skal der etableres en oppumpning af vand fra Harrestrup Å til Fæstningskanalen i Rødovre. Oppumpning af vand til Fæstningskanalen er dog et meget dyrt og kompliceret projekt, og parterne håber derfor, at det videre arbejde de næste 2 år kan føre til, at der findes andre og bedre løsninger.

Udfordringer med finansieringsgrundlaget

Det er en forudsætning for projektet, at det er selskaberne, der skal finansiere Kapacitetsplanen. Det er enkelt for en række af delløsningerne, som kan gennemføres direkte af selskaberne som regnvandstekniske anlæg. Det er lidt vanskeligere for de delløsninger, der vedrører selve åen, da den nuværende lovgivning kræver, at projekter i åer gennemføres af kommunerne.

Det kan håndteres i de såkaldte medfinansieringsprojekter. I disse projekter skal beliggenhedskommunen være projektejer, og der skal sendes ansøgning til Forsyningssekretariatet om spildevandsselskabernes finansiering. Det gør gennemførelsen af projekterne væsentligt mere besværlig. Desuden kræves med den nuværende lovgivning 25% kommunal medfinansiering af projekter i vandløb i byområder. Det er parternes håb, at udfordringerne med finansieringsgrundlaget kan løses hen ad vejen eksempelvis i form af ændret lovgivning eller ændring af vandløbets status.

Lov- og plangrundlag

Vandløbsloven, LBK nr. 1208 af 30. september 2013
Naturbeskyttelsesloven, LBK nr. 951 af 3. juli 2013
Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 879 af 26. juni 2010
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1448 af 11. december 2007
Vandsektorloven, Lov nr. 469 af 12. juni 2009
Tillæg 2 til Kommuneplan 2010 - 2022 Klimatilpasningsplan.

Økonomiske konsekvenser

Det er en forudsætning for projektet, at det er selskaberne, der skal finansiere Kapacitetsplanen. Kapacitetsplan 2016 har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Til gengæld har den konsekvenser for vandprisen. Gennemførelsen af Kapacitetsplan 2016 vil koste skønsmæssigt 2,2 mia. kr. I bilag 3 til mødesagen er der redegjort for, hvordan investeringen overordnet vil påvirke taksterne i de 10 kommuner. I Rødovre vil taksten blive påvirket med op til 16 kr/m3 på det tidspunkt, hvor påvirkningen er størst. Den store takstpåvirkning i Rødovre skyldes, at Rødovre er den kommune, som har den største del af sit areal beliggende i oplandet til Harrestrup Å.

Aktiviteterne i 2017-2018 vil blive holdt indenfor en budgetramme på 25 mio. kr., som fordeles mellem forsyningsselskaberne efter den aftalte fordelingsnøgle. Det vil alene være denne økonomi og medgået tid, som parterne hæfter for med indgåelse af Aftaletillæg 3. Hvis der skulle være en part, som ikke tiltræder Aftaletillæg 3, vil de øvrige parter kunne fortsætte samarbejdet. Økonomisk fratrækkes denne parts andel af de 25 mio. kr., så de øvrige parters økonomiske ramme ligger fast. Den pågældende part vil kunne indtræde i samarbejdet igen, hvis der opnås enighed om det.

Tidsplan

Det er aftalt, at alle parterne tager stilling til Aftaletillæg 3 senest 31. december 2016. Efter 1. juni 2018 fremlægges forslag til endelig Kapacitetsplan, og parterne har frem til 1. juni 2018 mulighed for at udtræde af samarbejdet.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Cervogruppen ApS ønsker at opføre 74 boliger på Islevgård Allé 5, der tidligere har været anvendt til erhverv og undervisning (SPF-grunden). Ejendommen er delvist kortlagt som forurenet. Projektet kræver derfor tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt ændret arealanvendelse efter jordforureningslovens § 8.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles § 8 tilladelse til bygge- og anlægsarbejde samt ændret arealanvendelse på Islevgård Allé 5.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Cervogruppen ApS ønsker at bygge 23 kædehuse med ialt 74 lejeboliger på Islevgård Allé 5 (tidligere SPF-grunden).

En del af ejendommen er kortlagt som forurenet på Vidensniveau 2. Der skal derfor meddeles § 8 tilladelse efter jordforureningsloven til både grave- og anlægsarbejde samt ændret arealanvendelse. Tilladelsen skal sikre, at der ikke er risiko for indeklimaproblemer i forbindelse med projektet, samt at der ikke er risiko for grundvandet. Tilladelsen skal også sikre, at en senere offentlig indsats ikke fordyres, ved at der stilles vilkår om fjernelse af forurenet jord i og omkring byggefelter.

Ejendommen ligger i et område, hvor der frem til 1954 var losseplads, og der har været deponeret en række stoffer, der kan have givet anledning til forurening. Derudover har der været undervisningslokaler på ejendommen i en årrække.

Der er gennemført undersøgelser af jordforureningen dels i forbindelse med kortlægningen og dels i forbindelse med byggeprojektet. Der er forurenet med olie enkelte steder på ejendommen i både jord og grundvand, herunder i et byggefelt. Lige uden for et andet byggefelt er der fundet benzin - og oliekomponenter. Der er desuden fundet olie i jorden omkring en nedgravet olietank. I fyldjorden er der konstateret tungmetaller og tjærestoffer.

For at sikre indeklimaet har Teknisk Forvaltning stillet vilkår om afgravning af olieforurening i og omkring et byggefelt. Derudover udføres der afgravning og yderligere undersøgelser i det byggefelt, hvor der er fundet benzin - og oliekomponenter i nærheden. I alle byggefelter skal der gennemføres poreluftundersøgelser, når der er gravet ud til fundamenter. Resultatet af disse undersøgelser skal godkendes af Rødovre Kommune og Region Hovedstaden, inden der kan bygges på disse områder. Omkring olieforurening ved en olietank stilles der vilkår om afgravning af forureningen.

Ved ændret arealanvendelse skal den øverste halve meter jord være dokumenteret ren, eller der skal etableres varig belægning som fliser eller asfalt. Der kan efterlades forurenet eller lettere forurenet jord i forbindelse med veje, stier eller grønne områder. Dette vil gøre sig gældende for størstedelen af det kortlagte område ud mod Islevgård Allé, der udlægges til rekreative formål.

Lov- og plangrundlag

Jordforureningsloven, LBK nr. 1190 af 27. september 2016.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Når tilladelsen er meddelt, skal grave- og anlægsarbejdet påbegyndes indenfor et år. Cervogruppen ApS forventer, at gravearbejdet påbegyndes, når tilladelsen til bygge- og anlægsarbejde er på plads.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Protokollen oplæst. Mødet afsluttet kl. 20.40.