Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)
2. Referat af VEKS Embedsmandsudvalgsmøde den 17. april 2018 (se bilag 2)
3. Referat af VEKS Bestyrelsesmøde den 26. april 2018 (se bilag 3)
4. Referat af Dansk Fjernvarmes generalforsamling den 19. april 2018 (se bilag 4).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommuneplan 2018 – sammen om et bæredygtigt Rødovre, foreligger til endelig vedtagelse efter forslaget har været i offentlig høring i 8 uger fra den 24. januar 2018 til den 21. marts 2018.

Kommuneplanforslaget er miljøvurderet vedrørende de foreslåede ændringer. Kommuneplanen indeholder en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Kommuneplan 2018 – sammen om et bæredygtigt Rødovre, vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen,
2. at administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser og præciseringer samt
3. at Kommuneplan 2018 offentlig bekendtgøres.

Beslutning

Anbefales med 4 stemmer for (A). En undlod at stemme (C).

Det blev på mødet bemærket, at kommentaren til høringssvar fra Rødovre Centrum, hvor der står, at ”udvalgsvarebutikker er udvidet til 5.000 m2 i forhold til størrelsen på 2.000 m2, som var den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i Kommuneplan 2010-2022” ikke er konsekvensrettet i selve kommuneplanen. Det vil ske efter den endelig vedtagelse. 

Sagsfremstilling

Kommuneplan 2018 er en fuld revision af Kommuneplan 2014 med udgangspunkt i Kommuneplanstrategi 2016. Begge plandokumenter tager udgangspunkt i den politiske vision "Sammen om Rødovre" og fokus på bæredygtig byudvikling.

Forslaget har været i høring i 8 uger i perioden 24. januar 2018 til den 21. marts 2018. De indkomne høringssvar har givet anledning til forslag til ændringer i den endelige kommuneplan. På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse af miljøvurderingen.  

Høringssvar

Teknisk Forvaltning har modtaget i alt 29 høringssvar. Heraf 5 bemærkninger fra statslige myndigheder. 10 bemærkninger er indkommet fra henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening, Agenda 21 Gruppen i Rødovre, 1 forsyningsselskab, Cyklistforbundet, 2 grundejerforeninger, 1 boligforening, 2 virksomheder samt 1 politisk parti. 14 bemærkninger er indkommet fra borgere.

De fremsendte bemærkninger fra borgere, foreninger, virksomheder og et politisk parti handler om:

• Levende hegn.
• Udendørs oplag i boligområder.
• Trafikbelastede veje.
• Rammebestemmelserne for områder omkring større veje udlagt til blandede bolig- og erhvervsområder – herunder områderne omkring Randrupvej og Jyllingevej.
• Manglende parkeringspladser i de stationsnære områder.
• Udvidelse af Rødovre Centrum.
• Detailhandelsstrukturen – herunder udvidelse af lokalcenter ved Tårnvej/Roskildevej, samt udvidelse af bydelscenter Islev Torv.
• De ældres muligheder i Rødovre.
• Udpegning af bevaringsværdige bygninger.
• Krav til lokalplanlægning af kulturmiljøer.
• Krav om høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet til byggeri.
• Styrkelse af de grønne områder.
• Forbedrede forhold for bløde trafikanter.
• Nedsættelse af trafikstøj.
• Vækst i forhold til bæredygtighed.
• Terrænregulering.
• Natparkering og udendørs oplag i tekniske områder.
• Uoverensstemmelse mellem kommuneplanforslaget og Bynet 2019

De fremførte bemærkninger fra Erhvervsstyrelsen handler om:

• Byvækst – præcisering af udviklingsrækkefølgen i kommunen.
• Produktionsvirksomheder – rettelser til kort og signaturforklaring samt konsekvensrettelse i tekst.
• Grønne kiler – beskriv hvordan der skabes grønne og blå forbindelser fra de 3 byudviklingsområder og de grønne kiler/bykiler jf. Fingerplanens § 7.
• Klimatilpasning – lovændring fra februar 2018 med kommende vejledning kræver kommuneplantillæg.

Der er indgået aftale med Erhvervsstyrelsen om ovenstående punkter jf. aftalenotat af den 21. marts 2018. Dog forbeholder Rødovre Kommune sig retten til at afvente kravene i den kommende vejledning om klimatilpasning før der stilles krav om kommuneplantillæg.

Bemærkninger fra andre myndigheder handler om følgende:

• Miljø- og fødevareministeriet gør opmærksom på at Rødovre Kommune mangler at udpege forskellige grønne områder i ”det grønne Danmarkskort” og tilhørende retningslinjer.
• Energistyrelsen anbefaler, at der tilføjes en retningslinje om respektafstand langs jordkabler og gør opmærksom på servitutterne omkring jordkabler.
• Banedanmark ønsker at støjen omkring jernbaner bliver vist.
• Vejdirektoratet ønsker, at der tilføjes en retningslinje for trafikstrukturen, som også fastlægger det overordnede vejnet i kommunen. Derudover anbefaler de, at vejbyggelinjerne omtales i afsnittet ”Trafikstruktur”.

Teknisk Forvaltnings vurderinger af de indkomne bemærkninger og anbefalinger om ændringer er samlet i et skema af den 4. maj 2018. Sammenfattede anbefaler Teknisk Forvaltning følgende ændringer i kommuneplanforslaget. Alle ændringer er skrevet med rødt i kommuneplanen (bilag 4). Ændringerne skrives med sort, når kommuneplanen skal offentliggøres.

Forslag til ændringer

1. Tilføjelse til rækkefølgeplanen:

Rækkefølgeplanen er uddybet og omfatter nu en mere detaljeret beskrivelse af udviklingsrækkefølgen i kommunen på baggrund af befolkningsfremskrivning.

2. Justering i kortmateriale i forhold til konsekvensområder:

I afsnittet om erhverv er kort over konsekvensområder justeret så afstandszoner og konsekvensområder vises på to forskellige kort. Teksten er konsekvensrettet i forhold til dette.

3. Ændring af retningslinjer for byudvikling – Sammenhængen til grønne kiler og/eller grønne bykiler: 

Der er tilføjet et punkt under retningslinje 3.7 om, at der skal skabes sammenhængende blå eller grønne forbindelser fra nye tætte byudviklingsområder til de grønne kiler og de grønne bykiler jf. Fingerplanens § 7. Retningslinjen er uddybet under afsnittene for hvert byudviklingsområde, hvor det er beskrevet, hvordan der skabes forbindelse til de grønne kiler og/eller de grønne bykiler.  

4. Tilføjelse af henvisning til kommende vejledning om klimatilpasning:

I kapitlet om klimatilpasning er der tilføjet, at Rødovre Kommune skal forholde sig til den vejledning, Erhvervsstyrelsen er i gang med at udarbejde om klimatilpasning i forbindelse med lovændringen, der trådte i kraft 1. februar 2018. Vejledningen forventes færdig i efteråret 2018.

5. Ændring i krav til hegning og beplantning:

Kravet i de generelle rammer, om at hegn skal være levende hegn, er justeret, så der kan opsættes trådhegn i forbindelse med levende hegn. Det kan være nødvendigt at anvende trådhegn - f.eks. i forbindelse med børneinstitutioner, i forbindelse med virksomheder og i boligområder, hvor folk har husdyr. Trådhegnet må ikke være højere end det levende hegn.

6. Detailhandelsstrukturen:

I kommuneplanen er detailhandelsstrukturen ændret med to udvidelser af henholdsvis bydelscenteret ved Islev Torv og lokalcenteret ved Tårnvej/Roskildevej.

Rammen for Bydelscenteret ved Islev Torv 1C01 er udvidet til at omfatte matrikel nr. 4ay. Dette er gjort for at skabe bedre mulighed for planlægning af en ny dagligvarebutik på hjørnet af Viemosevej og Islevbrovej. Der bliver herved skabt mulighed for, at bydelscenteret kan styrkes med mere detailhandel og Islevbrovej kan blive tilført mere liv.

Lokalcenteret ved Tårnvej/Roskildevej udvides så en del af matrikel 8eg, samt matrikel 8ft tages med i lokalcenteret. Dette giver en udvidet mulighed for at opføre butikker langs Roskildevej.

7. Ændring i udpegning af bevaringsværdige bygninger:

En bygning på Bjerringbrovej og én på Viemosebro – i alt to bygninger – er udtaget som bevaringsværdige i Kommuneplan 2018. Bygningen på Bjerringbrovej er besigtiget på ny og er fundet i så ringe stand, at den ikke bør udpeges som bevaringsværdig. Bygningen på Viemosebro vurderes kun til at være bevaringsværdig i sammenhængen med øvrige bebyggelse og altså ikke som selvstændig bygning.

8. Krav til lokalplanlægning af kulturmiljøer:

De generelle rammer for fredet og bevaringsværdig bebyggelse og beplantning er tilføjet et punkt, der skal tydeliggøre, hvordan der skal arbejdes med kulturmiljøer i lokalplanlægningen.

9. Ændring i krav til byggeri:

De generelle rammer for materialer og udformning af bebyggelse er tilføjet et punkt, der skal tydeliggøre, at byggeri skal gennemføres med høj arkitektonisk kvalitet og i overensstemmelse med principperne i Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

10. Ændring i krav til terrænregulering:

For at sikre en hensigtsmæssig afvikling af terrænforskelle f.eks. i forbindelse med nybyggeri, er de generelle rammer for terrænregulering ændret, så der ikke må etableres store terrænforskelle i skelzonen (2,5 meter fra skel). Terrænregulering inden for skelzonen ændres til at være maksimalt 0,3 meter og må ikke ske nærmere end 0,5 meter fra skel. Uden for skelzonen må der ske terrænregulering op til 0,5 meter.

11. Ændring i krav til de tekniske områder:

I de generelle rammer for de tekniske områder er bestemmelserne om forbud mod natparkering taget ud af kommuneplanen. Forbuddet mod udendørs oplag er ligeledes fjernet og erstattet af et krav om at udendørs oplag ikke må være skæmmende og skal kunne godkendes af Rødovre Kommune.

12. Ændring af retningslinjekort 14 for busruter:

Retningslinjekortet over busruterne i Rødovre er blevet rettet så det er i overensstemmelse med Bynet 2019, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i marts 2018.

13. Ændring af retningslinjekort 9 det grønne danmarkskort:

Det grønne danmarkskort er ændret, så det udpeger tre forskellige typer naturområder i Rødovre Kommune: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Derudover er der tilføjet retningslinjer for de tre typer naturområder.

Ifølge planlovens § 11 a stk. 1 nr. 14 skal også potentielle naturområder udpeges. Men Miljøstyrelsen accepterer dog, at Rødovre Kommune ikke udpeger potentielle naturområder i kommunen, da det i kommuneplanen er beskrevet, at kommunen er fuldt udbygget og det derfor er svært at udlægge nye naturområder.

14. Tilføjelse af retningslinje 25.2 for øvrige tekniske anlæg:

Retningslinjen for øvrige tekniske anlæg er ændret, så høje genstande som minimum bør placeres i en respektafstand på 50 meter fra Energinets jordkabelanlæg. Dette er gjort for at mindske risikoen for strømafbrydelse i store dele af hovedstaden ved lynnedslag. Retningslinjen er fulgt op af en udvidelse af den generelle ramme for ”Antennemaster, synligt sendeudstyr, skorstene og vindmøller” for alle områdetyper.

For at synliggøre at der kan være tinglyst servitutter eller deklarationer omkring elanlæg tilføjes ”elanlæg” til den generelle ramme ”Deklarationer og servitutter” for de forskellige områdetyper.

15. Tilføjelse af kort over støj fra jernbaner:

For at synliggøre støjen omkring jernbanerne i nærheden af Rødovre er der indsat et kort over jernbanestøj.

16. Ændring af betegnelserne i afsnittet om trafikstruktur:

I afsnittet om trafikstruktur er nogle betegnelser ændret, så de stemmer overens med vejlovens betegnelser. Derudover er teksten uddybet i henhold til ”vejbyggelinjer” og ”det overordnede vejnet”.

Herudover anbefaler Teknisk Forvaltning en række mindre redaktionelle rettelser og præciseringer i forhold til de enkelte afsnit i kommuneplanforslaget.  

Sammenfattende vurdering:

Teknisk Forvaltning vurderer, jf. skema af den 4. maj 2018, at der ikke er høringssvar, der kræver yderligere ændringer i kommuneplanforslaget.  

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lov om planlægning.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 132 Stationsplads, bolig og erhverv ved Slotsherrensvej og Ring 3 forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i otte uger.

Planforslaget er miljøvurderet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Lokalplan 132 Stationsplads, bolig og erhverv ved Slotsherrensvej og Ring 3 med tilhørerende miljøvurdering vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Beslutning

Anbefales.

Gruppe C foreslår minimum 45 P-pladser i delområde 1, samt 2 P-pladser pr. bolig i delområde 2.

Sagsfremstilling

Lokalplanens baggrund:

I forbindelse med letbaneprojektet langs Ring 3 er der planlagt en letbanestation i Rødovre Kommune. Til stationen skal etableres en stationsplads i krydset ved Slotsherrensvej og Nordre Ringvej (der er en del af Ring 3), i Islev. Grundet den kommende letbane er området i Fingerplan 2017 udpeget som stationsnært kerneområde.

Lokalplanens formål:

Formålet med lokalplanen er at muliggøre etableringen af en station med tilhørende stationsplads i forbindelse med den kommende letbane.

Derudover skal lokalplanen muliggøre, at der kan etableres boliger og større erhvervsenheder som f.eks. lagerhotel og/eller kontorbyggeri. I den forbindelse fastlægges bl.a. bestemmelser, som sikrer, at ny bebyggelse udformes i en størrelse og med en høj kvalitet i arkitektur og materialer og tager hensyn til det omkringliggende villaområde og stationspladsen. Der fastsættes ligeledes bestemmelser, der sikrer, at til- og frakørsel kan foregå trafiksikkert.

Lokalplanens indhold:

Lokalplanområdet opdeles i tre delområder med bestemmelser om anvendelse og højde m.m.

Delområde 1:

Delområde 1 udgør et areal på ca. 7.000 m² og udlægges til offentlige formål for den kommende letbanestation med stationsplads samt serviceerhverv i forbindelse med stationspladsen.

Området skal etableres som en stationsplads med en adgangsvej for biler, busser og cykler samt en gangsti for gående. Der skal etableres offentlige parkeringspladser og en vendeplads med mulighed for af- og påstigning. Derudover skal der skabes gode og trygge udearealer for gående.

Delområde 2:

Delområde 2 udgør et areal på ca. 2.300 m2 og udlægges til bolig og erhverv. Bebyggelsen i dette delområde skal placeres og udformes, så den ligger i mellem bebyggelsen i delområde 3 og stationspladsen i delområde 1 og samtidig medvirker til, at stationspladsen føles tryg at opholde sig på.

Der fastsættes bestemmelser for materialer, facadeudtryk, skiltning, beplantning og friarealer m.m. Derudover faslægges der bl.a. bestemmelser for varierende højder i delområdet med faldende højde fra Nordre Ringvej mod villaerne på Vesterhusvej. Dette gøres for at opnå en støjafskærmning og samtidigt minimere skyggegenerne for villaområdet.

Delområde 3:

Delområde 3 udgør et areal på ca. 10.000 m² og udlægges til erhverv og lagerhotel. Udover anvendelse til lagerhotel kan området indrettes og anvendes til kontor- og serviceerhverv herunder iværksættervirksomheder.

Ligesom i delområde 2 faslægges der bestemmelser for materialer, facadeudtryk, skiltning, beplantning og friarealer m.m. samt varierende højder med faldende højde fra Nordre Ringvej mod villaerne på Vesterhusvej.

Miljøvurdering:

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet. For at vurdere om en plan skal miljøvurderes foretages en screening af planen. Da planforslaget er omfattet af bilag 2 pkt. 10 b: planer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter herunder butikscentre og parkeringspladser, skal planforslaget miljøvurderes. Der er foretaget en screening/scoping af planforslagene, og det er vurderet, at planforslagene kan have en indvirkning på miljøet på følgende parametre; trafik og trafikstøj. Der er som følge heraf udarbejdet en miljøvurdering af planforslaget. 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 50 af 19. januar 2018, Lov om planlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik.

Økonomiske konsekvenser

Den sydlige del af lokalplanområdet (delområde 1), der udlægges til stationsplads for den kommende letbane, er ikke ejet af kommunen.  Der må forventes udgifter til etablering af stationsplads herunder køb eller ekspropriation af arealet til vejformål efter Lov om offentlige veje, Lov nr. 1520 af 27. december 2014, Kapitel 10.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – juni 2018.

Offentliggørelse af forslag – august 2018 (når Kommuneplan 2018 er offentliggjort).

Høring i otte uger – fra august til oktober 2018.

Endelig vedtagelse – december 2018.

Offentliggørelse – januar 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Rødovre Kommune har udarbejdet forslag til CO₂-handlingsplan 2018-2020. CO₂-handlingsplanen beskriver initiativer, Rødovre Kommune igangsætter for at reducere CO₂-udledningen for Rødovre Kommune som virksomhed. Danske kommuner er ikke underlagt at udarbejde klimapolitikker og klimahandlingsplaner, men for at nå de globale mål for CO₂-reduktion og FN's 17 verdensmål, som blev vedtaget i december 2015 ved COP21, er det nødvendigt at gøre en indsats lokalt. Det gør Rødovre Kommune, blandt andet ved at gennemføre initiativer i CO₂-handlingsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til CO₂-handlingsplan 2018-2020 godkendes.

Beslutning

Godkendt med 4 stemmer for (A) og 1 stemme imod (C).

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 24. juni 2009 (sag nr. 100) en klimapolitik for Rødovre Kommune. Med klimapolitikken har kommunen sat fokus på forebyggelse af- og tilpasning til klimaforandringer. For at realisere målsætningerne i Klimapolitikken har Rødovre Kommune udarbejdet CO₂-handlingsplan 2018-2020 og Klimatilpasningsplan 2014-2018. Foruden målsætningerne i Klimapolitikken har Rødovre Kommune den 5. oktober 2017 fornyet sin kontrakt med Danmarks Naturfredningsforening om at forblive klimakommune. Rødovre Kommune har derved forpligtet sig til at reducere CO₂-udledningen med 2 % årligt for kommunen som virksomhed frem til udgangen af 2020.

 CO₂-handlingsplan 2018-2020 er opbygget efter samme form som Klimapolitikken. Indsatsområderne i handlingsplanen er byrum og grønne områder, transport og infrastruktur, bygninger og byggeri, varmeforsyning, indkøb, adfærd samt affald. CO₂-handlingsplanen skal bruges til at skabe overblik over de forskellige initiativer, og sikre at der fastholdes fokus på klima i relevante planer og projekter samt drift og vedligeholdelsesopgaver. CO₂-regnskabet, som er opgjort i Grønt Regnskab 2017 viser, at elforbrug, varmeforbrug og transport er de tre væsentlige kilder til udledning af CO₂ i Rødovre Kommune som virksomhed. Fokus er derfor på initiativer, som kan medvirke til at reducere CO_2-udledningen fra el- og varmeforbrug samt transport. For eksempel isolering af kommunale bygninger, udskiftning af gammel belysning til LED, klimahensyn i lokalplaner og udskiftning af gamle biler til elbiler. CO₂-handlingsplanen gælder for perioden 2018-2020. Herefter er det hensigten, at Rødovre Kommune udarbejder en ny handlingsplan med fokus på CO₂-reduktion.

Resumé af CO₂-handlingsplanen

Inden for indsatsområderne byrum og grønne områder arbejdes der for at sikre kort afstand mellem boliger og dagligdagsfunktioner og offentlig transport muligheder. Derudover bliver klimahensyn og krav om levende hegn indarbejdet i lokalplaner. I forhold til grønne områder gør Rødovre Kommune en særlig indsats for at plante ekstra mange træer bl.a. i forbindelse med hvert nyfødt barn.

Indsatsområdet transport og infrastruktur arbejder blandt andet med at forbedre og udbygge stinettet, for derved at kunne motivere borgerne til brug af cykel frem for bilen. Dette gøres f.eks. i forbindelse med det tværkommunale cykelstinetværk, som kommunen er en del af. Der arbejdes generelt på at få bedre busforbindelser og en øget sammenhæng mellem de forskellige former for offentligt transport. Som noget nyt bliver der opstillet bycykler, der er elcykler, som skal øge fleksibiliteten for brugerne af det samlede offentlige transportsystem. Desuden er lyskilderne i signallanternerne i kommunens vejkryds og vejbelysningen blevet udskiftet til mere energieffektive LED-lyskilder, hvilket har givet en energibesparelse på 66 %. Derudover vil kommunen i forbindelse med hjemtagningen af affaldsindsamlingen i 2019, udskifte samtlige skraldebiler til elbiler.

Inden for indsatsområderne bygninger og byggeri indtænkes energiforbedrende tiltag ved kommunale byggeopgaver for at optimere energiforholdene, og dermed CO₂-udledningen fra kommunens bygninger. De seneste år har der årligt været afsat en pulje på ca. 3 mio. kr. til at udføre disse energiforbedrende tiltag. Rødovre Kommune planlægger i 2018 blandt andet at udføre udskiftning af varmeanlæg på en del af skolerne og energirenovere ventilationsanlæg i Rødovre skøjtearena.

For indsatsområderne varmeplanlægning og indkøb arbejdes der i kommunen for at optimere fjernvarmedriften og samtidig udbygge fjernvarmen på den mest samfundsøkonomiske måde. Kommunens varmeleverandør VEKS har som strategi at blive 100 % CO₂ neutrale i 2025. Indkøb har særlig fokus på miljø- og klimamæssige hensyn ved indkøb, og der stilles specifikke miljøkrav til varerne på rammeaftaler.

Indsatsområdet adfærd har fokus på, hvordan vi gennem adfærd kan gøre en indsats for at nedbringe udledningen af CO₂. Dette gøres f.eks. ved at arrangere adfærdskampagner, både internt og for kommunens virksomheder. Et nyt pilotprojekt skal undersøge hvordan, og i hvilket omfang, der kan opnås energiforbedringer gennem adfærdspåvirkning, såvel som teknisk optimering af installationer og bygninger.

Det nye indsatsområde for affald har særligt fokus på at skabe gode vaner omkring affaldssortering. Dette gøres dels ved at gennemføre forskellige indsamlingsordninger, herunder indsamling af pap, tøj og tekstiler, men også ved affaldskampagner på skoler og institutionerne. Affaldskampagnen der er rettet mod børn og unge hedder ”Lær Skraldespansk” og fortsætter i 2018.

Samlet set er Rødovre Kommunes CO₂-handlingsplan 2018-2020 med til at skabe øget fokus på FN’s 17 verdensmål, hvoraf 6 af målene fokuserer på bæredygtig udvikling. Indsatsområderne i planen berører 4 ud af de 6 verdensmål, og er på den måde med til, at Rødovre Kommune imødekommer FN’s verdensmål. 

Lov- og plangrundlag

Klimapolitikken.

Økonomiske konsekvenser

Initiativerne i CO₂-handlingsplanen finansieres inden for de eksisterende budgetter på de områder, som initiativerne vedrører.

Tidsplan

Initiativerne i CO₂-handlingsplanen gennemføres i perioden 2018-2020.  

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

M. Larsen Vognmandsfirma A/S har ansøgt om godkendelse til etablering af påfyldningsplads og tankanlæg til tankning af egne maskiner og mobilkraner. Denne nye aktivitet kræver et tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse. Teknisk Forvaltning har udarbejdet et forslag til tillægsgodkendelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at M. Larsen Vognmandsfirma A/S meddeles tillægsgodkendelse til etablering af påfyldningsplads og tankanlæg.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

M. Larsen Vognmandsfirma A/S har den 8. februar 2018 ansøgt om godkendelse til etablering af påfyldningsplads og tankanlæg til tankning af egne maskiner og mobilkraner. Tankanlægget er en mobiltankinstallation, som består af en opstillet containertank på 1.500 liter. Tankanlægget skal placeres på påfyldningsplads, der befæstes med tæt betonbelægning. Påfyldningspladsen, der er 96 m², har fald mod en nedløbsbrønd, der er tilsluttet det eksisterende sandfang og en nyetableret olieudskiller.

M. Larsen Vognmandsfirma A/S har en miljøgodkendelse fra oktober 2012, som Teknik- og Miljøudvalget meddelte på mødet den 9. oktober 2012 (sagsnr. 84). Virksomheden er beliggende på Markstykkevej 6 i erhvervsområde.

I virksomhedens miljøgodkendelse af 9. oktober 2012 er der stillet vilkår for kontrol af befæstede arealer med henblik på at forebygge forurening af jord og grundvand. Disse vilkår gælder også for den nye påfyldningsplads.

I forslag til tillægsgodkendelsen stiller Teknisk Forvaltning supplerende vilkår og standardvilkår til indretning og drift af anlægget. Der stilles blandt andet vilkår om, at tankning skal foregå på påfyldningspladsen, og at tankanlægget skal betjenes af uddannet personale samt at påfyldning og tankning skal foregå under opsyn.

Teknisk Forvaltning vurderer, at M. Larsen Vognmandsfirma A/S med det nye tankanlæg og påfyldningsplads kan overholde vilkårene i miljøgodkendelse af 9. oktober 2012 samt de supplerende vilkår, der stilles i denne tillægsgodkendelse.

Ansøgningen er omfattet af bilag 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) " anlæg til bortskaffelse af affald". Teknisk Forvaltning har udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering og vurderet, at der ikke er krav om miljøvurdering.

Udkast til tillægsgodkendelsen har været i høring hos virksomheden, og virksomhedens bemærkninger er indarbejdet i tillægsgodkendelsen.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 966 af 23. juni 2017.

Godkendelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 1458 af 12. december 2017.

Standardvilkår i godkendelse af listevirksomheder, BEK nr. 1474 af 12. december 2017.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) nr. 448 af 10. maj 2017.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Tillægsgodkendelsen er gældende fra den dato, hvor den meddeles. Miljøkonsekvensvurderingen vil blive offentliggjort på Rødovre Kommunes hjemmeside, www.rk.dk. Tillægsgodkendelsen offentliggøres på DMA-portalen, et link til afgørelsen vil blive lagt ind på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Vestforbrænding har evalueret poser til indsamling af madaffald og anbefaler nu, at bioposer udfases og erstattes med plastposer fremstillet af genbrugsplast. Begrundelsen er dels, at behandlingsanlægene foretrækker plastposer, da det giver færre driftsforstyrrelser, og dels, at plastposer har en lavere pris og en bedre holdbarhed end bioposer.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at bioposer til indsamling af madaffald udfases og erstattes med plastposer.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vestforbrænding har evalueret poser til indsamling af madaffald og anbefaler, at bioposer udfases og erstattes med plastposer fremstillet af genbrugsplast.

I 2016 indgik Vestforbrænding aftale om at sende madaffald til HCS til forbehandling og derfra videre til Biogasanlæg Hashøj. I den forbindelse anbefalede Vestforbrænding, at kommunerne skulle fortsætte med indsamling af madaffald i bioposer, indtil der var foretaget evaluering og vurdering af et fremtidigt valg af behandlingsmetode/anlæg til madaffaldet. Anbefalingen af bioposer var med afsæt i, at madaffaldet tidligere blev sendt til behandling hos Biovækst ved Holbæk, hvor bioposerne blev behandlet sammen med madaffaldet. Rødovre Kommune valgte at følge Vestforbrændings anbefaling.

Evaluering af behandlingsmetode til madaffald og evaluering af poser er nu afsluttet. I forhold til behandlingsmetode har Vestforbrænding valgt at forlænge den nuværende kontrakt med HCS.

Evalueringen af poser har fokuseret på valget mellem bioposer og plastposer, og evalueringen har taget udgangspunkt i den forbehandling, der anvendes hos HCS. Ved forbehandlingen (pulpning) slås poserne i stykker, og poserester sigtes fra til forbrænding. Da kvaliteten af det indsamlede madaffald er høj, udgør de frasorterede poser en betydelig del af det, som sigtes fra i forbehandlingen, ca. 20%.

Vestforbrænding har i evalueringen af poser også lagt vægt på:

• udviklingen i krav til udbringning af afgasset biomasse på landbrugsjord
• udviklingen i kvaliteten og materialet poserne er lavet af
• borgernes serviceoplevelser og posernes holdbarhed og
• økonomien relateret til køb af poser.

Der er taget udgangspunkt i en undersøgelse lavet af Miljøstyrelsen/COWI i forhold til urenheder i pulpen, en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune af bioposernes indhold af fossile råvarer, en tidligere brugerundersøgelse samt en rapport udarbejdet af Econet om ”Mere genanvendelse i bringeordninger”.

Konklusionen på Vestforbrændings evaluering af poser til indsamling af madaffald er en anbefaling af plastposer fremfor bioposer. Det bunder i følgende betragtninger:

• De to nuværende behandlingsanlæg foretrækker madaffald indsamlet i plastposer. Det giver færre driftsproblemer end madaffald i bioposer, på grund af fiberstrukturen i bioposer. Vestforbrænding vil på det grundlag undersøge mulighederne for at genanvende frasorterede plastposer til fremstilling af nye plastposer.
• Afgasset biomasse fra madaffald indsamlet i plastposer overholder nuværende krav til maksimalt indhold af urenheder, herunder rester af plast.
• Plastposer har generelt en bedre holdbarhed end bioposer. De går ikke så nemt i stykker ved håndtering i køkkenet og ved brug i indsamlingsbeholder (færre lugtgener, færre maddiker, mindre væskeudtrængning). Bioposer har en tendens til at blive fugtige på ydersiden, hvilket betyder, at mange bruger to poser ad gangen. Fugten kan desuden give problemer ved selve tømningen, da bioposer både kan klistre og fryse sig fast i den udendørs beholder.
• Uddeling af speciel pose til indsamling af madaffald er afgørende for kvaliteten af det madaffald, som indsamles. Det er ikke afgørende for kvaliteten, om den specielle pose er en plast- eller biopose.
• Prisen på bioposer er høj sammenlignet med en tilsvarende plastpose. Der vurderes at være en besparelse på op mod 50 % ved at overgå fra bioposer til plastposer, afhængig af om der anvendes ”rene” plastposer eller poser produceret af genanvendt plast (Vestforbrænding vil lave et udbud på plastposer analogt til deres udbud på bioposer).

Teknisk Forvaltning vurderer på det grundlag, at Rødovre Kommune bør følge Vestforbrændings anbefaling, og udfase bioposer til fordel for plastposer. Vestforbrænding vil nu lave udbud på plastposer til madaffald. Teknisk Forvaltning vil gøre brug af dette udbud, under forudsætning af at plastposerne er fremstillet af genbrugsplast og i øvrigt er af en tilfredsstillende kvalitet. Hvis det ikke er tilfældet, vil Teknisk Forvaltning selv lave udbud på plastposer, fremstillet af genbrugsplast, til madaffald.

Vestforbrænding vil desuden igangsætte en undersøgelse af, om de frasorterede plastposer i forbehandlingsanlægget hos HCS kan indsamles og sendes til genanvendelse, således det opstår et cirkulært forløb, hvor genbrugsplast, fra brugte madaffaldsposer, sorteres fra på behandlingsanlæg, og sendes til genanvendelse.

Teknisk Forvaltning har et lager af bioposer, der forventes at strække til hen over sommeren. Dette lager bruges op, inden der skiftes til plastposer. Der vil blive informeret om overgangen fra bioposer til plastposer på kommunens hjemmeside og i Lokal Nyt, når det bliver aktuelt.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Der er i 2018 budgetteret med ca. 1 mio. kr. til indkøb af bioposer. Der vurderes at være en besparelse på op mod 50 % ved at overgå fra bioposer til plastposer. I forhold til forventningerne om en besparelse på udgiften til poser, vil den reelle besparelse afhænge af resultatet på det udbud på plastposer, som Vestforbrænding planlægger. Den endelige besparelse vil kunne indregnes fra budget 2020 og frem.

Tidsplan

Udfasning af bioposer vil ske i løbet af 2018. Der vil blive informeret om overgangen fra bioposer til plastposer på kommunens hjemmeside og i Lokal Nyt, når det bliver aktuelt.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemført en evaluering af forsøgsordningen med indsamling af småt pap. Borgerne er rigtig glade for ordningen, og de oplever den som en serviceforbedring. Ved indførelse af forsøgsordningen til hele kommunen kan indsamlingen af pap til genanvendelse øges med 200 ton pr. år. Drikkevarekartoner, pizzabakker og lignende urent pap vil ikke blive omfattet af en fremtidig indsamlingsordning for småt pap.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at evalueringen tages til efterretning, samt
2. at forsøgsindsamling af småt pap fortsætter hos de nuværende deltagere, indtil evalueringen af farligt affald samt tøj og sko også foreligger. Teknisk Forsamling vil herefter udarbejde en samlet plan for implementering i hele kommunen.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Indsamlingsordningen af papemballage, også kaldet småt pap, har eksisteret som en frivillig forsøgsindsamling siden efteråret 2016. Ca. 500 villaer og rækkehuse og ca. 1.500 etagelejligheder fra 8 boligselskaber har haft mulighed for at sortere småt pap ud af dagrenovationen. Villaer og rækkehuse har fået en 240 l beholder til småt pap med tømning hver 4. uge. Etageboligerne har enten benyttet nedgravede affaldsbeholdere eller særskilte beholdere (660 - 1100 liter) på hjul til småt pap. Disse er tømt hver uge.

Teknisk Forvaltning har med hjælp fra konsulentfirmaet Affaldskontoret gennemført en evaluering af forsøgsordningen, som kan læses i sin fulde længde i bilag 1. Evalueringen omfatter borgernes opfattelse af ordningen samt ordningens effektivitet i form af, hvad og hvor meget der indsamles. Ud over opsamling af data for mængder og kvalitet af det indsamlede affald er der gennemført interviews med:

• 30 borgere i villaer/rækkehuse, der har deltaget i forsøget
• 10 borgere, der ikke har deltaget i forsøget
• viceværter i etageboliger, der har deltaget i forsøget
• skraldemænd, der har kørt indsamlingsordningen

Resultatet fra interviews af deltagere viser, at der er stor tilfredshed med indsamlingen af småt pap, og at alle sorterer pap dagligt i ordningen. Man er tilfredse med både beholder og med tømmefrekvens. Mange ser det som en serviceforbedring, fordi det er meget nemmere at have en beholder, fremfor at samle pap i bundter og opbevare det indenfor, indtil det kan stilles til storskrald eller afleveres på genbrugsstationen. De fleste benytter beholderen til småt pap og karton som havregrynsæsker, pap-rør og æggebakker, men en del river også større papkasser i stykker, inden de lægges i beholderen. De fleste frasorterede tidligere ikke ret meget pap, og oplever derfor, at mængden af restaffald er faldet markant.

På grundlag af besigtigelse af indholdet i papbeholderne hos de interviewede, kan det konstateres, at der stort set ikke frasorteres pap eller karton med madrester. Dette stemmer overens med skraldemændenes observationer. Ved visuel vurdering er det skønnet, at der er ca. 3-5% drikkevarekartoner og pizzabakker i den indsamlede pap-fraktion, hvor drikkevarekartoner udgør langt den største del af de 3-5 %. Drikkevarekartoner består af kompositmaterialer, der kræver en særlig behandling forud for genanvendelse, som kun få fabrikker tilbyder i Europa. Det giver en væsentlig lavere, eller negativ afsætningspris, end for pap uden drikkevarekartoner. Indholdet af pizzabakker medvirker til, at affaldet må afsættes til en meget lavere pris. Det skyldes primært, at pizzabakkerne er mere forurenet med madvarer end andet emballagepap og dermed kan medføre hygiejniske og arbejdsmiljømæssige problemer i forbindelse med behandling af pappet. Derfor foretrækker de virksomheder, som modtager almindeligt pap, at der ikke er pizzabakker i fraktionen.

Da der er tale om forholdsvis små mængder drikkevarekartoner i den samlede mængde, og da det har så stor indflydelse på afsætningsmuligheder og -pris, anbefales det i rapporten, at drikkevarekartoner, pizzabakker og lignende urent pap ikke bliver omfattet af en fremtidig indsamlingsordning for papemballage. Teknisk Forvaltning foreslår, at følge denne anbefaling.

Hvis indsamlingen af småt pap udbredes til hele kommunen, skønnes det, at den samlede mængde indsamlet pap vil stige med ca. 200 ton/år. I dag sker indsamlingen af pap i resten af kommunen sammen med storskraldsordningen. Dette er ikke en optimal indsamlingsløsning for pap, hvilket der også peges på i evalueringsrapporten. Hvis indsamling af småt pap skal implementeres på nuværende tidspunkt, vil det medføre ekstra udgifter til indkøb af beholdere og ekstra udgifter til tømning af beholderne. Det vil kræve, at renovatøren indsætter en ekstra skraldebil til ruten, og det vil medføre en stigning i affaldsgebyret.

I evalueringsrapporten er det vurderet, at ca. 80 % af villaer og rækkehuse vil tilmelde sig en frivillig ordning for småt pap i en beholder ved husstanden. Det vil, udover en investering i beholdere til villaer og rækkehuse på ca. 3.1 mio. kr., medføre en ekstra årlig udgift til tømning på ca. 1,0 mio kr. hos villaer og rækkehuse. Det er derfor hensigtsmæssigt at se på en fremtidig indsamling af småt pap i sammenhæng med hjemtagning af affaldsindsamlingen. Det vil i den forbindelse være muligt at planlægge indsamlingen af småt pap og øvrigt pap sammen med storskraldsordningen og de to øvrige forsøgsindsamlinger som kører i Rødovre Kommune, nemlig indsamlingen af farligt affald og indsamlingen af tøj og sko.

Da der allerede er en indsamlingsordning til pap i beholdere ved etageboliger, vil implementering af småt pap ikke medføre de samme udgifter som ved villaer og rækkehuse. Etageboliger vil allerede i dag kunne få leveret alle de papbeholdere, de har brug for. Derfor er det Teknisk Forvaltnings vurdering, at indførelse af småt pap ordningen ikke vil medføre nye udgifter i forbindelse med etageboliger.

En eventuel fremtidig indsamling af småt pap skal ses i en planlægningsmæssig- og økonomisk sammenhæng med de to andre forsøgsindsamlinger, som er i gang. Forsøgsindsamlingen for indsamling af farligt affald og forsøgsindsamlingen af tøj og sko. Disse indsamlinger bliver også evalueret i 2018. Når evalueringen af disse foreligger, foreslår Teknisk Forvaltning at der laves et oplæg til, hvordan en fremtidig indsamling af disse fraktioner sammen med storskraldsindsamlingen bedst kan foregå.

Lov- og plangrundlag

Indsatsområde 10 i Affaldsplan 2014-2024.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil først blive belyst, når der laves en samlet evaluering på de tre forsøgsordninger (småt pap, farligt affald samt tøj og sko).

Tidsplan

1. halvår 2019: Politisk indstilling om den fremtidige indsamling af småt pap, farligt affald samt tøj og sko.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Vejdirektoratet har sendt "Forslag til Støjhandlingsplan for statens veje 2018-2023" i høring. Planen tager udgangspunkt i støjkortlægningen fra 2017, som viser, at der langs statens veje er ca. 106.000 støjbelastede boliger over 58 dB. Ud af dem er ca. 5.600 boliger stærkt støjbelastede med støjniveauer over 68 dB.

Af planen fremgår, at der i Rødovre langs Motorring 3 er 1776 støjbelastede boliger over 58 dB. Ud af dem er 93 boliger stærkt støjbelastede med støjniveauer over 68 dB.

Det fremgår ligeledes af planen, at Rødovre ikke indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelle fremtidige midler til støjafskærmning.

Der skal tages stilling til afgivelse af bemærkninger til Vejdirektoratet.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der afgives høringssvar til Vejdirektoratet med indhold som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet har sendt forslag til støjhandlingsplan 2018-23 for statens veje i offentlig høring. Støjhandlingsplanen er udarbejdet i henhold til støjbekendtgørelsen, og erstatter Vejdirektoratets støjhandlingsplan for 2013-2018. Planen omfatter alle statens veje og beskriver, hvordan Vejdirektoratet arbejder for at mindske støjgenerne fra statens veje.

Støjhandlingsplanen indeholder bl.a. oplysninger om støjbelastningen fra de statslige veje, Vejdirektoratets principper for arbejdet med at forebygge og reducere støjen samt en beskrivelse af gennemførte og mulige støjreducerende tiltag. Områder med særligt støjbelastede boliger er udpeget på baggrund af en screening af hele statsvejnettet.

Planen tager udgangspunkt i støjkortlægningen fra 2017, som viser, at der langs statens veje er ca. 106.000 støjbelastede boliger over 58 dB. Ud af dem er ca. 5.600 boliger stærkt støjbelastede med støjniveauer over 68 dB.

Af planen fremgår, at der i Rødovre langs Motorring 3 er 1776 støjbelastede boliger over 58 dB. Ud af dem er 93 boliger stærkt støjbelastede med støjniveauer over 68 dB.

Det fremgår ligeledes af planen, at Rødovre ikke indgår i de videre undersøgelser om prioritering af eventuelle fremtidige midler til støjafskærmning.

Teknisk Forvaltning forslår, at der afgives høringssvar til Vejdirektoratets Forslag til Støjhandlingsplan, som beskrevet i det følgende.

Vejdirektoratet bør i deres indsats mod støj inkludere rekreative områder i tæt bebyggede områder. På side 7 og 8 i støjhandlingsplanen står det beskrevet, at Vejdirektoratet vil have fokus på at nedbringe støjen for sammenhængende boligområder, sommerhusområder, kolonihaveområder med overnatning, børne- og undervisningsinstitutioner og lignende. Boliger og institutioner mv. selvfølgelig skal prioriteres højt, men det er relevant også at inkludere rekreative områder i tæt bebyggede storbyområder. Det er slået fast, at adgangen til grønne områder bidrager positivt til borgernes generelle sundhedstilstand. Rødovre Kommune frygter, at et højt støjniveau i de rekreative områder i tæt bebyggede områder fratager borgerne mulighed for at opnå denne positive effekt.

Rødovre Kommune vil derfor understrege vigtigheden af at få støjafskærmet det rekreative naturområde Vestvolden. På store dele af Vesvolden er der et meget højt støjniveau fra trafikstøjen på Motorring 3. Rødovre Kommune ønsker, at Rødovres største og vigtigste rekreative naturområde Vestvolden kan besøges uden væsentlige gener fra trafikstøjen fra Motorring 3.

Støjbidraget fra Motorring 3 mellem Jyllingevej og Roskildevej har stor betydning for støjniveauet i hele den vestlige del af Rødovre Kommune, hvor mange borgere i dag er plaget af støj fra Motorring 3. 1776 boliger er ifølge støjhandlingsplanen støjbelastede over 58 dB, og ud af dem er 93 boliger stærkt støjbelastede med støjvniveauer over 68 dB. Hertil skal lægges, at trafikdataerne i støjhandlingsplanen stammer fra 2016, og trafikken på Motorring 3 er steget væsentligt siden da.

Støjen fra motorvejen er på et niveau, hvor lokale støjdæmpende tiltag langs de offentlige kommunale veje ikke nævneværdigt kan bidrage til en reduktion af støjen fra trafikken i boligområderne i nærheden af Motorring 3. Vejnettet er her kendetegnet ved mindre boligveje og lokale veje, hvor hastighedsniveauet er under 50 km/t, og trafikmængden er af mindre størrelse. Disse trafik- og vejforhold gør, at en investering i støjdæmpende tiltag langs de kommunale veje ikke vil bidrage væsentligt til en forbedring af støjniveauet, da støjbidraget fra Motorring 3 har langt den største betydning.

I Rødovre Kommunes forslag til støjhandlingsplan viser støjberegninger blandt andet, at støjdæmpende tiltag på Korsdalsvej som udlægning af støjreducerende asfalt og hastighedsnedsættelse kun vil have en mindre betydning for det samlede støjbillede, da støjbidraget fra Motorring 3 fastholder det høje støjniveau.

Det er Rødovre Kommunes vurdering, at der skal foretages en investering i forlængelse af støjskærmen fra Jyllingevej til Roskildevej (østlig side), for at reducere støjbidraget fra Motorring 3's forløb gennem Rødovre. En investering i støjskærme er efter kommunens vurdering den løsning, der reducerer støjbidraget fra motorvejen mest. En investering i støjreducerende belægning på Motorring 3 har en mere begrænset effekt og over tid bliver den støjreducerende effekt mindre og bør derfor ikke være det eneste tiltag som bliver etableret. Rødovre Kommune anbefaler, at der både opsættes støjskærm langs Motorring 3 og udlægges støjreducerende asfalt på motorvejen. Samtidig anbefales det, at der arbejdes med muligheden for en hastighedsnedsættelse på Motorring 3 gennem Rødovre.

Side 34: Rødovre Kommune fremgår ikke af listen over "fordeling af kommuner i områderne" hvor kommunen burde være nævnt under område nr. 23.

Lov- og plangrundlag

Støjbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1065 af 12. september 2017 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Fristen for at komme med bemærkninger til Vejdirektoratets støjhandlingsplan er den 8. juni 2018.

Høringssvar afgives til Vejdirektoratet umiddelbart efter godkendelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

For at optimere anlægsarbejdet af 2. og 3. etape af Roskildevej har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheden for at sammenlægge udbud og udførelsen af de to etaper.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at udførelsen af 2. og 3. etape af Roskildevej sammenlægges og anlægges samtidigt for at optimere udførelsesperioden.

Beslutning

Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 undlod at stemme (C).

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har undersøgt muligheden for at sammenlægge anlægsudbuddet samt udførelsen af 2. og 3. etape af Roskildevej. Etaperne af Roskildevej omhandler strækningen fra Damhustorvet til og med krydset Rødovrevej/Roskildevej. Det er Teknisk Forvaltnings forventning, at der kan opnås en optimering af tidsplanen for anlægsarbejderne ved sammenlægning af de to etaper. Det vil betyde, at trafikanter, erhvervsdrivende og borgere i området, vil have gener i en kortere periode, end ved at udføre de to etaper særskilt. Derudover forventes det, at der kan opnås en bedre pris ved et samlet udbud, da entreprenørerne vil byde ind på et større anlægsarbejde, og eksempelvis mobiliseringsomkostninger kun falder en gang. Ved at udskyde 2. etape af Roskildevej til udførelse samtidig med 3. etape af Roskildevej, mindskes risikoen for at anlægsarbejdet skal udføres i vinterperioden.

For at skabe stor fokus på gennemførelse og planlægning af projektet, indarbejdes der i udbudsmaterialet bod, bonus eller anden incitament for entreprenøren.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ved sammenlægning af 2. og 3. etape Roskildevej, kan der være mulighed for lavere entreprisepriser samt minimeret omkostninger til vinterforanstaltninger, som følge af en kortere anlægsperiode. Det er dog uvist på nuværende tidspunkt. I forbindelse med den politiske sag om frigivelse af anlægsbevilling, vil en revidering af anlægssummen foreligge. Anlægssummen vil tage udgangspunkt i et anlægsoverslag udarbejdet i forbindelse med hovedprojektet. Året, hvor det samlede rådighedsbeløb for 2. og 3. etape af Roskildevej placeres, fastsættes i budgetprocessen for budget 2019.  

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger hermed handleplan for sundhedsindsatsen 2018-2019 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 

at handleplan for sundhedsindsatsen 2018-2019 godkendes.  

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Hvert år udarbejdes en handleplan for sundhedsindsatsen. Handleplanen er en udmøntning af sundhedspolitikken. Handleplanen beskriver prioriterede fokusområder for det kommende år.

I handleplanen arbejdes der videre med visionen i sundhedspolitikken om at skabe lige muligheder for borgerne i forhold til sundhed og livskvalitet. Indsatserne i handleplanen relaterer til sundhedspolitikkens fire strategimål:

• Vi har sunde, trygge og sikre rammer, der hvor borgerne færdes
• Vi har gode og relevante sundhedstilbud til borgerne
• Kommunens tilbud er lettilgængelige og synlige for borgerne
• Der er sammenhæng og helhed i indsatserne

De overordnede rammerne for sundhedspolitikken og handleplanen er Region Hovedstadens Sundhedsprofil for 2017, Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker med anbefalinger til kommunerne, KL´s oplæg "Forebyggelse for fremtiden" fra januar 2018 og Sundhedsstyrelsens rapporter iøvrigt.

I 2018 vil der fortsat være fokus på udvikling af tværgående indsatser og indsatser i forhold til tobak, mental sundhed, overvægt og fysisk aktivitet, indsatsen for borgere med kronisk sygdom og borgere med kræft. Derudover vil der i 2018 blive sat et udviklingsprojekt i gang kaldet "Vores Sunde Hverdag".

Et af de centrale punkter i ”Vores Sunde Hverdag” er at begrænse udviklingen af social ulighed i sundhed, hvilket stemmer rigtig godt overens med visionen i kommunens sundhedspolitik. ”Vores Sunde Hverdag” kommer til at fungere som en paraply for en optimering af de nuværende indsatser og udvikling af nye indsatser bredt i kommunen i forhold til både trivsel og sundhed.

Som det fremgår af den økonomiske oversigt i bilag 2, er der afsat en pulje til igangsættelse af nye aktiviteter udviklet i ”Vores Sunde Hverdag".  

Lov- og plangrundlag

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplan for sundhedsindsatsen er sundhedslovens paragraf 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og at Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er der afsat 523.611 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er delt ud på indsatsområderne i handleplanen. Der er afsat 55.000 kr. til en pulje til nye indsatser opstået i den proces, der sættes i gang i forbindelse med "Vores Sunde Hverdag".

Midlerne i forebyggelsespuljen er fortrinsvis fordelt til finansiering af udviklingsprojekter. Undtagelser i forhold til dette gælder indsatserne seksuel sundhed og medlemskab og aktiviteter i Sund By Netværket. De øvrige indsatser er enten udgiftsneutrale eller finansieret inden for konti i sundhedscenteret.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.