Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)
2. Fælles Strategisk Energiplan for Hovedstadsområdet (se bilag 2 og 3)
3. Tårnvejsbassinet (se bilag 4).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har siden 2014 samarbejdet med 9 andre kommuner og deres forsyningsselskaber om at udnytte kapaciteten i Harrestrup Å og styre oversvømmelser fra åen. Samarbejdet er nu mundet ud i Forslag til Kapacitetsplan 2018, som beskriver, hvordan der kan sikres tilstrækkelig kapacitet i Harrestrup Å til at håndtere skybrudsvand. Der skal tages stilling til indgåelse af Aftaletillæg 4 til samarbejdsaftalen fra 2014 og til vedtagelse af Forslag til Kapacitetsplan 2018 med tilhørende miljørapport, som derefter skal sendes i offentlig høring i 8 uger.

Indstilling

 Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune bekræfter sin deltagelse i samarbejdet om Harrestrup Å,
2. at Rødovre Kommune indgår Aftaletillæg 4 til samarbejdsaftale om Harrestrup Å samt
3. at Forslag til Kapacitetsplan 2018 med tilhørende miljørapport vedtages og sendes i 8 ugers offentlig høring.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Harrestrup Å er en vigtig vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber er derfor gået sammen om at forebygge oversvømmelser ved skybrud.

Harrestrup Å kan allerede i dag ikke rumme de mængder af regnvand, der løber til den ved skybrud.  I de kommende år har kommunerne ønske om at benytte åen til afledning af skybrudsvand, så oplandet kan skybrudssikres. Det forudsætter, at der skabes den nødvendige kapacitet i og omkring vandløbet, så der ikke skabes yderligere oversvømmelser andre steder nedstrøms.

Målet for samarbejdet er at sikre borgerne i oplandet mod vandskader op til en 100 års regnhændelse i Harrestrup Å, og at gøre det på den samfundsøkonomisk mest optimale måde. For at kunne dette, har parterne i fællesskab udarbejdet Kapacitetsplan 2018, der rummer en kombination af delløsninger langs åen, som tilsammen skal sikre oplandet mod oversvømmelser op til en 100 års regnhændelse om 30 år. Forslag til Kapacitetsplan 2018 er vedlagt mødesagen som bilag B. Som bilag A er vedlagt overblik over teknik, økonomi og aftaler i samarbejdet.

Hovedprincippet i Kapacitetsplan 2018 er at forsinke regnvandet i grønne områder og lade det løbe hurtigere ud af åen nedstrøms ved Kalveboderne. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end for eksempel underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter.

Aftalegrundlaget

I juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor de forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring Harrestrup Å. I februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor det blandt andet blev fastlagt, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. I Aftaletillæg 1 blev styregruppen bemyndiget til at indgå Aftaletillæg 2, der skulle fastlægge en foreløbig fordeling af økonomi til drift af åen. Det blev indgået på styregruppemødet i juni 2015.

I 2016 indgik parterne Aftaletillæg 3, hvor Kapacitetsplan 2016 blev tiltrådt. Aftaletillæg 3 indebar, at parterne i en 2-årig periode skulle optimere Kapacitetsplan 2016, der opererede med en sikring af åen mod en 100 års hændelse om 100 år. Kapacitetsplan 2016 ville anslået koste 2,2 mia. kr. at gennemføre. Kommunalbestyrelsen tiltrådte Aftaletillæg 3 på mødet 20. december 2016 (sag nr. 200). Aftaletillæg 3 medførte, at der kunne arbejdes videre med Harrestrup Å projektet i to år inden for en budgetramme på 25 mio. kr.

Aftaletillæg 4 erstatter Aftaletillæg 3 og er vedlagt mødesagen som bilag C. Som bilag G er vedlagt en oversigt over aftalesystemet. Med aftaletillæg 4 forpligter parterne sig til at gennemføre Kapacitetsplan 2018 til en anslået pris af 1,1 mia. kr. sammen over de næste 20 år. Herefter skal parterne tage stilling til, hvad der skal gøres for at sikre kapacitet i Harrestrup Å til de endnu kraftigere skybrud, der forventes længere ud i fremtiden.

Forskellen mellem Aftaletillæg 3 og 4 er dermed især, at parterne med Aftaletillæg 4 kun forpligter sig til at gennemføre de projekter, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig kapacitet i Harrestrup Å de næste 30 år. Omvendt bliver aftalen og samarbejdet nu væsentligt mere forpligtende. Såfremt en part vælger at udtræde af samarbejdet efter indgåelse af Aftaletillæg 4, så kommer parten stadig til at hæfte for sin del af de endnu ikke gennemførte projekter. Dette er nødvendigt for at sikre, at ingen parter løber fra regningen, så snart projekterne på deres eget område er gennemført.

Ved at begrænse tidshorisonten til 30 år undgås det at gennemføre investeringer længe før, de egentlig er nødvendige. Teknisk Forvaltning vurderer, at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig, da projekterne omkring Harrestrup Å kan betegnes som perler på en snor. Når der engang i fremtiden kommer endnu mere vand i vandløbet, kan man derfor blot tilføre flere perler og vil som udgangspunkt ikke skulle ændre ved projekter, der allerede er gennemført.

Der sker konstant forandringer i vores samfund, der vil påvirke langtidsplaner og dermed også Kapacitetsplan 2018. Derfor skal langtidsplanlægningen ses som en løbende proces, der skal optimeres, når samfundet og omgivelserne forandres, og når der kommer ny viden til. Der er derfor lagt op til, at Kapacitetsplan 2018 skal evalueres hvert 3 år for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen på den mest optimale måde.

Lokale projekter i eller nær Rødovre

Kapacitetsplan 2018 indeholder følgende delprojekter, som er beliggende i Rødovre:

• Oversvømmelsesareal i Kagsmosen (1.16) - gennemføres i 2019-2023
• Oversvømmelsesareal ved Krogebjergparken/Stadionparken (1.11) - gennemføres i 2029-2033
• Sikring af brinkerne (skråninger ned mod vandløbet) på to delstrækninger i den nordlige del af Rødovre (6.06 og 6.07) - gennemføres i 2034-2038.

Projekternes placering kan ses på side 23 i Kapacitetsplan 2018, som er vedlagt mødesagen som bilag B samt på oversigtskort, der er vedlagt som bilag F. Der er lagt en rækkefølgeplan, som betyder, at der opereres med 4 delperioder. Herudover indeholder Kapacitetsplan 2018 følgende projekter, som er beliggende i København, men så tæt på grænsen til Rødovre, at borgere i Rødovre vil være naboer til dem:

• Oversvømmelsesareal ved Damhusengen (1.12.1) - gennemføres i 2029-2033
• Oppumpning af vand til Damhussøen (1.12.2) - gennemføres i 2029-2033
• Ny underføring langs Roskildevej (6.01) - gennemføres i 2034-2038
• Oversvømmelsesareal i Vigerslevparken 1 (6.02) - gennemføres i 2034-2038
• Ny vandløbsstrækning i Vigerslevparken 1 (1.13) - gennemføres i 2034-2038.

Det første projekt, Rødovre Kommune bliver involveret i, er 1.16 oversvømmelsesareal i Kagsmosen, der gennemføres i 2019-2023. Projektet i Kagsmosen vil medføre, at der opføres en jordvold for at holde skybrudsvand inde i mosen, og en del af denne jordvold vil komme til at ligge i Rødovre. Teknisk Forvaltning deltager derfor i arbejdsgruppe om projektet. Det forventes på nuværende tidspunkt at blive et medfinansieringsprojekt. Det betyder, at Rødovre Kommune bliver projektejer sammen med København og Herlev.

Hvad angår projekt 6.01, 6.02 og 1.13 er der fra Københavns Kommunes side et ønske om at lede en del af hverdagsvandføringen fra Harrestrup Å gennem den planlagte nye vandløbsstrækning i Vigerslevparken. Det vil i givet fald betyde en 2-deling af vandløbet på den strækning, der i dag løber gennem Damhusdalen i Rødovre fra Roskildevej og ned til jernbanen. Rødovre Kommune vil som vandløbsmyndighed skulle tage stilling til dette, såfremt der gås videre med planerne i 2034-2038.

Miljørapport 

Forslag til Kapacitetsplan 2018 er omfattet af kravet om miljøvurdering i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, jf. lovens § 3 stk. 1, nr. 1.

Miljørapport for Forslag til Kapacitetsplan 2018 er vedlagt mødesagen som bilag E. Det er vurderet at emnerne: "Befolkningen og menneskers sundhed", "fauna, flora og den biologiske mangfoldighed", "jordbund og jordarealer", "vand", "luft og klimatiske faktorer" samt "landskab og kulturarv" kan have en indvirkning på miljøet.

En miljørapport følger planforslaget. Når Kommunalbestyrelsen vedtager kapacitetsplanen endeligt, vil miljørapporten blive afløst af en sammenfattende redegørelse, hvor der skal redegøres for, hvordan der i den endelige plan er taget hensyn til eventuelle bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, og hvordan miljørapportens resultater er indarbejdet i kapacitetsplanen. 

Lov- og plangrundlag

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 448 af 10. maj 2018

Samarbejdsaftale om fælles udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å med tillæg 1-3.

Økonomiske konsekvenser

Budgetrammen for Kapacitetsplan 2018 er 1,1 mia. kr., som skal investeres over en 20-årig periode. Usikkerheden på anlægsoverslag ligger erfaringsmæssigt mellem minus 25 % og plus 50 % ved tidlige estimater på afløbsprojekter. For Kapacitetsplan 2018 svarer det til, at anlægsoverslaget spænder mellem ca. 0,6 og 1,1 mia. kr. med et basisestimat på 0,7 mia kr. I henhold til anbefalingerne for budgetlægning har parterne valgt den høje værdi på 1,1 mia. kr. som budgetramme for Kapacitetsplan 2018.

Det er en forudsætning i Samarbejdsaftalen, at det er spildevandsselskaberne, der dækker udgifterne til projektet. Fordelingen mellem de enkelte selskaber er fastlagt ved, at man inden for det hydrologiske opland har opgjort de befæstede og kloakerede arealer. På den måde regner man ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som forsyningsselskabet skal betale. HOFOR Vand Rødovre skal betale 19,1% af udgifterne svarende til 209 mio. kr. Fordelingsnøglen blev opdateret i 2018, hvilket førte til, at Rødovres andel faldt marginalt fra 19,3 til 19,1%.

Den forventede takstpåvirkning fra projektet er vist i bilag D. I Rødovre er det beregnet, at projektet vil medføre en påvirkning af vandprisen, som topper med 8 kr/m3 efter 20 år. Herefter falder påvirkningen til 2 kr/m3 i takt med, at de lån, der er optaget til projekterne, afvikles. Det gennemsnitlige vandforbrug per indbygger i Rødovre ligger på cirka 107 liter/person/dag. Ved et sådant vandforbrug svarer 8 kr/m3 til 26 kr/måned for en enlig og 104 kr/måned for en familie med to børn.

Beregningen er foretaget på baggrund af det nuværende vandforbrug. Hvis vandforbruget stiger som følge af befolkningstilvækst, bliver takstpåvirkningen tilsvarende mindre. I Rødovres befolkningsprognose regnes med en vækst i befolkningstallet på 12% frem til år 2022. Herefter kan der ske yderligere vækst, såfremt der fortsat bygges nye boliger.

Det fremgår af bilag D, at Rødovre og Herlev er de kommuner, hvor man vil opleve den største påvirkning af vandprisen. Det skyldes, at 93% af Rødovres areal ligger i oplandet til Harrestrup Å. For de øvrige kommuner spænder tallet fra 8% i Albertslund til 76% i Herlev. Mange af de andre kommuner får derfor udgifter til kapacitetsudvidelse af andre vandløb eller skybrudstunneler.

Økonomisk rationale for samarbejdet 

Hvis de enkelte kommuner hver især skulle etablere bassiner til at håndtere en 100 års regnhændelse om 30 år, skulle der etableres et samlet volumen på 5,9 mio. m3. En så kraftig regnhændelse vil imidlertid ikke falde samtidig over så stort et areal som Harrestrup-Å-oplandet dækker, og dermed ikke optræde i alle kommuner samtidig. Ved at deltage i samarbejdet kan kommunerne udnytte hinandens bassinvoluminer. Det betyder, at den fælles løsning har et væsentligt mindre samlet volumenbehov, som er opgjort til 3,6 mio. m3.

Det er undersøgt, om nogle kommuner ville stå sig bedre økonomisk ved at gennemføre projekter på egne arealer alene. Konklusionen er, at det for de fleste kommuner vil være markant dyrere at løse problemerne alene, og dette gælder i udpræget grad for Rødovre. Årsagen er, at den billigste løsning er at forsinke vandet på grønne arealer langs med vandløbet, og af disse grønne arealer ligger kun Stadionparken i Rødovre. Stadionparken har ikke kapacitet nok til at håndtere Rødovres skybrudsvand, men der er kapacitet i grønne områder i København, herunder på Damhusengen.

En cost-benefit-analyse viser, at den aktuelle risiko for skader som følge af oversvømmelser, dvs. den risiko, der er i dag, er på omkring 300 mio. kr./år. Risikoen vil på grund af klimaændringerne stige til nær det dobbelte om 100 år, hvis Kapacitetsplan 2018 ikke gennemføres. Implementeres Kapacitetsplan 2018 sammen med den planlagte skybrudssikring i oplandet, vil risikoen blive reduceret med 75%. Dermed nedbringes risikoen til ca. 70 mio. kr./år i dag, respektive 120 mio. kr./år om 100 år.

Cost-benefit-analysen viser, at lønsomheden for planen afhænger af, hvor meget kommunerne skybrudssikrer i oplandet. Hvis alle kommuner skybrudssikrer hele deres areal, er planen meget lønsom med en nettonutidsværdi på ca. 6 mia. kr. Hvis ingen kommuner skybrudssikrer, er der en nettonutidsværdi på omkring 0. Rødovre Kommune har foreløbig vedtaget at skybrudssikre 8 udpegede risikoområder, som dækker de cirka 15% af kommunens areal, hvor skaderne ved ovensvømmelser er størst.

Finansiering 

Det er en forudsætning i Samarbejdsaftalen, at det er spildevandsselskaberne, der skal finansiere Kapacitetsplan 2018. Det er blevet undersøgt, om dette er muligt inden for rammerne af den nuværende lovgivning. Konklusionen er, at det kan lade sig gøre ved at anvende en kombination af følgende projekttyper:

• Regnvandstekniske anlæg, der ejes af spildevandsselskaberne
• Medfinansieringsprojekter i rekreative områder med 100% medfinansiering fra spildevandsselskaberne
• Vandløbsreguleringsprojekter.

Ved medfinansieringsprojekter skal den kommune, hvor projektet er beliggende, være projektejer. Det medfører, at kommunen skal lægge ud for projektet af sit anlægsbudget, optage lån til dækning af de afholdte udgifter og herefter fakturere spildevandsselskaberne en gang årligt for sine udgifter til det optagne lån samt eventuelle driftsudgifter. 

I perioden 2019-2023 forventes det, at delprojekt 1.16 Kagsmosen bliver gennemført som et medfinansieringsprojekt med 100% finansiering fra forsyningerne. Projektet har en anslået pris på 25 mio. kr. og er beliggende i Rødovre, Herlev og København. Rødovres andel af projektet er på nuværende tidspunkt ikke beregnet. Hovedparten af Kagsmosen ligger i København, hvorfor Teknisk Forvaltning antager, at København bliver projektejer på størstedelen af projektet.

Tidsplan

Parterne har aftalt, at de deltagende kommuner sender Forslag til Kapacitetsplan 2018 med tilhørende miljørapport i offentlig høring fra 9. november 2018 til 3. januar 2019. Den enkelte kommune kan vælge at starte høringen tidligere, men den skal løbe frem til 3. januar 2019 i alle kommuner. Herefter skal kapacitetsplanen vedtages endeligt i de deltagende kommuner samt i forsyningsselskabernes bestyrelser, hvilket forventes at ske i løbet af 1. kvartal 2019. Kapacitetsplan 2018 skal implementeres over en periode på 20 år.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Med Forslag til Lokalplan 135 skabes der mulighed for at etablere en dagligvarebutik på hjørnet af Islevbrovej og Viemosevej ved Islev Torv.

Lokalplanforslaget forelægges til vedtagelse og foreslås fremlagt i offentlig høring i otte uger. Det indstilles at lokalplanforslaget ikke miljøvurderes.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Lokalplan 135 Dagligvarebutik ved Islevbrovej/Viemosevej med tilhørende miljøscreening vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I samarbejde med Teknisk Forvaltning har bygherre Salling Group A/S samt deres rådgiver 2T Arkitekt og Ingeniør udarbejdet et lokalplanforslag for en dagligvarebutik med tilhørende parkeringsanlæg på terræn.

Lokalplanområdet omfatter ejendommene Islevbrovej 20, 22A-B (matr.nr. 4ay og 4r begge Islev By, Islev) som har en samlet grundstørrelse på ca. 3.201 m2 og er bebygget med en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Planen giver mulighed for, at eksisterende bygninger kan nedrives, og at der etableres en ny bygning på ca. 1.200 m2 i én etage med butiksareal, personalefaciliteter samt integreret varegård og lager. Derudover er der planlagt for parkering på terræn, udendørs opholdsarealer og udendørs vareoplag (til blomster, frugt og grønt m.m.), kundevognarealer/skur samt affaldsordning - se situationsplanen på Kortbilag 3 i lokalplanforslaget.

Lokalplanen giver mulighed for at skabe et område med et åbent og grønt udtryk, med en bygning der vil fremstå i et lyst og nordisk udtryk. I planen er det sikret, at butiksarealet indrettes med store vinduespartier for dagslysindtag langs Viemosevej-vest, som vil synliggøre livet i og udenfor butikken og dermed supplere og styrke bylivet i bydelscentret. Den sydlige facade vil delvist fremstå med espalier, som planter kan kravle op af, så der opnås et grønt facadeparti mod Islevbrovej. I planen er det sikret, at ny beplantning, belysning og belægning langs Islevbrovej skal etableres i henhold til projektforslaget "ID Linjen" således, at de nye løsninger tilpasses eksisterende forhold.

Den nye bygning  vil markere hjørnet, styrke forbindelsen til Islev Torv og skabe en port for en bymæssig ankomst til Islevs bydelscenter, som strækker sig langs Islevbrovej.

Den nye bygning vil få en facadehøjde på maks. 7 meter langs Islevbrovej (og mod del af Viemosevej-vest samt mod del af østlige naboskel) og en facadehøjde på maks. 5 meter mod parkeringsanlægget (og mod del af Viemosevej-vest samt mod del af østlige naboskel) - se facadeskitserne på kortbilagene 4 og 5 i lokalplanforslaget.

Lokalplanområdet er omfattet af Kommuneplan 2018 - Rammeområde 1C01 Islev butikstorv, som er udlagt til centerområde for bydelscentret Islev butikstorv; detailhandel, boliger, liberalt erhverv, administration og publikumsorienterende serviceerhverv. Området er et stationsnært udviklingsområde i forhold til den kommende letbanestation Rødovre Nord. Inden for rammeområdet kan der bebygges med maks. bebyggelsesprocent 60 og i maks. 2 etager. Der kan etableres dagligvarebutikker på maks. 2.000 m2 pr. butik og udvalgsvarebutikker på maks. 1.000 m2 pr. butik. Inden for rammeområdet må der etableres maks. 5.000 m2 butiksareal inkl. udvidelsesmuligheden på 2.200 m2.

Forslag til Lokalplan 135 for en dagligvarebutik er i overensstemmelse med intentionerne i hhv. Kommuneplan 2018 og Islev Helhedsplan, som vil styrke Islev bymidte med centerfunktioner, der kan skabe et mere synligt byliv ved Islev Torv og langs Islevbrovej.

Planen skal ikke miljøvurderes.

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Rødovre Kommune gennemføre en miljøvurdering, hvis planforslaget må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ved indledende miljøscreening vurderet, at de ændringer, som planforslaget giver mulighed for, ikke har væsentlig indvirkning på miljøet, idet der i planforslaget er sikret støjreducerende foranstaltning i østlige naboskel, som vil mindske støjgener ved vareindlevering og affaldsafhentning.

Det anbefales, at Forslag til Lokalplan 135 Dagligvarebutik ved Islevbrovej / Viemosevej vedtages som forslag og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan 2018

Rødovre Kommunes Arkitekturpolitik "Rammer om livet"

Islev Helhedsplan inkl. projektforslaget "ID Linjen". 

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 135 Dagligvarebutik ved Islevbrovej/Viemosevej og miljøscreening - september 2018

Høring i 8 uger - fra oktober til december 2018

Endelig vedtagelse - februar 2019

Offentlig bekendtgørelse - marts 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2018 er der afsat et rådighedsbeløb på 5.250.000 kr.

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 28. november 2017 (sag nr. 180) at frigive en anlægsbevilling på 500.000 til projektering.

Forvaltningen indstiller nu, at detailprojektetet godkendes, og at den resterende anlægsbevilling på 4.750.000 kr. frigives til selve udførslen af anlægsprojektet - ombygning af Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at vedlagte detailprojekt godkendes samt
2. at der gives en anlægsbevilling på 4.750.000 kr., som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 5.250.000 kr. i 2018 til ombygningen af Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i projektforlaget for ID-Linjen fra marts 2014, er der blevet udarbejdet et detailprojekt for strækningen på Islevbrovej fra rundkørslen til aktivitetspladsen. Illustrationsplan af vejstrækningen fremgår af bilag 1.

Projektet er en fortsættelse af den samlede plan, der allerede er blevet realiseret fra Tårnvej til rundkørslen. Projektet vil færdiggøre ID-linjen frem til aktivitetspladsen ved Røngård Alle.

I overensstemmelse med projektforslaget fortsættes den røde løber i specialfremstillede klinker fra rundkørslen til aktivitetspladsen, som fortov i den nordlige side af vejen. I samme side af vejen anlægges der en dobbeltrettet cykelsti.

Der plantes træer i skillerabatten mellem cykelsti og kørebane. Træerne plantes i det omfang det er muligt i forhold til ledninger, afvanding, overkørsler og oversigtsforhold. Der plantes forskellige træarter i forskellige beplantningsmønstre.

I lighed med den tidligere udførte del af det samlede projekt ID-linjen, indrettes parkeringspladser forskudt for hinanden, hvilket er med til at skabe en hastighedsdæmpende effekt. Denne indretning vil medføre en mindre reduktion af parkeringsmulighederne på strækningen. Det præcise antal færre pladser er ikke opgjort, fordi det med den eksisterende indretning vil være vanskeligt, da dette aktuelt er afhængigt af, hvordan der parkeres i området.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014)
Færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013)
Budget 2018
Beslutningssag på Kommunalbestyrelsens møde den 28. november 2017 (sag nr. 180).

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning forventer at udførslen af ombygningen af Islevbrovej kan gennemføres for en samlet anlægsbevilling på 5.250.000 kr. incl. projektering.

Udgiften på 4.750.000 kr. vedrører hovedfunktion 2.28 - kommunale veje.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling om frigivelse af anlægsmidler på baggrund af vedlagte Illustrationsplan, forventes anlægsarbejdet gennemført i perioden september – december 2018.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I henhold til lovgivningen har Naturråd 14, der geografisk dækker Rødovre, Brøndby, København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby og Dragør Kommuner, i perioden fra den 15. januar til den 15. juli 2018, udarbejdet en række anbefalinger og udpegninger i forhold til Grønt Danmarkskort. Det indstilles, at Naturrådets anbefalinger og udpegninger vurderes i det fremtidige kommuneplanarbejde.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Naturrådets anbefalinger og udpegninger vurderes i kommuneplanlægningen. 

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog i juni 2017 en ny planlov, som indebærer, at kommuneplanerne fremover skal indeholde retningslinjer og kort, der beskriver varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og prioriteringen af Kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. Formålet er at skabe overblik over Danmarks sammenhængende natur. Samtidigt er kortet værktøj for planlægning til mere sammenhængende natur i og mellem kommunerne. Der blev i august 2017 vedtaget en bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd. På Teknik- og Miljøudvalgets møde i november 2017, blev Teknisk Forvaltning bemyndiget til at varetage kommunens samarbejde vedrørende etablering og sekretærbistand i forbindelse med Naturråd 14.

Kommunerne valgte efter fælles samråd Tårnby Kommune som sekretariat for Naturrådet. Foreninger og organisationer indenfor erhverv (primært landbrug), natur, miljø og rekreative interesser deltog i rådet.

Kommunerne skal i planlægningen for naturbeskyttelsesinteresser og Grønt Danmarkskort inddrage Naturrådets arbejde. Kommunalbestyrelserne har den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegningerne. Naturrådene i hele Danmark, har nu haft et halvt år til at udarbejde anbefalinger og udpegninger til Grønt Danmarkskort. Indenfor Grønt Danmarkskort opereres der med 4 kategorier af udpegninger:

• Særligt værdifulde naturområder
• Potentielle naturområder
• Økologiske forbindelser
• Potentielle økologiske forbindelser.

Naturråd 14 dækker et geografisk område, der er tæt bebygget og rådet pointerer, at de eksisterende naturområder har et særligt beskyttelsesbehov, fordi naturen og de relativt få åbne områder er fragmenterede og under hårdt pres fra befolkningstilvækst og byudvikling. Da området i forvejen er tæt befolket, er der tillige et stort rekreativt pres på naturen.

Rådet har fokus på forbedring af den eksisterende natur, og anbefaler udarbejdelse af handlingsplaner for naturgenopretning, naturudvikling og friluftsliv i naturområder, potentielle naturområder og forbindelser. Ligeledes ønsker rådet, at der udarbejdes plejeplaner for de offentligt ejede grønne områder. Rådet anbefaler, at der optages forhandlinger med private lodsejere om naturgenopretning og naturudvikling (for eksempel for erhvervsområder, boligselskaber og villahaver). Naturråd 14 har forslået, at de eksisterende naturområder og økologiske forbindelser suppleres og støttes med 13 punkter bl.a. omhandlende natur på kirkegårde, idrætsarealer, rabatter og parker mv. Rådet opfordrer til, at bebyggede områder i videst muligt omfang skal understøtte rekreation og biodiversitet i forbindelse med anlæg og drift generelt, samt i forbindelse med klimatilpasningsprojekter. Alle Naturråd 14's anbefalinger og udpegninger fremgår af bilag 1.

Naturrådets udpegninger i Rødovre Kommune udgøres af 9 forskellige arealer/områder som omfatter Vestvolden, Harrestrup Å, de 2 Kirkegårde, Schweizerdalsparken, Rødovre Parkvej som potentiel økologisk forbindelse mellem Vestvolden og Damhusengen. Ligeledes har Naturrådet peget på den kommende stibro over Jyllingevej ved Vestvolden som potentiel økologisk forbindelse (faunapassage). En del af Damhus Tivoli og området ved Rødovre Stadionhal er begge omfattet af fredning, hvor der er tilladt midlertidige aktiviteter er udpeget til potentielle naturområder.

Naturrådets anbefalinger og udpegninger er tiltrådt i enighed.

Naturrådets anbefalinger og udpegninger er først blevet færdige, efter at kommuneplanen er blevet endelig vedtaget. Grønt Danmarkskort i den eksisterende kommuneplan, er således udarbejdet uden naturrådets anbefalinger og udpegninger, som først kan vurderes i forbindelse med arbejdet med den kommende planstrategi og kommuneplan. 

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd (BEK 971 af 7. august 2017). 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Tidsplan

Naturrådets arbejde er afsluttet. Rådets anbefalinger og udpegninger vurderes i takt med kommuneplansarbejdet.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.