Teknik- og Miljøudvalget
13-11-2018
Medlemmer
Pia Hess Larsen (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Mogens Brauer (C)
Formand Jan Kongebro (A)
Sager 81 - 88
Meddelelser
Sag nr. 81
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
- Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)
- Referat af VEKS Embedsmandsudvalgsmøde nr. 170 af den 18. september 2018 (se bilag 2)
- Referat af VEKS Bestyrelsesmøde nr. 186 af den 28. september 2018 (se bilag 3).
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Lovliste fra 18. september til 23. oktober 2018Bilag 2: Referat af VEKS Embedsmandsudvalg møde nr. 170 den 18. september 2018, Referat uden bilag
Bilag 3: Referat af VEKS Bestyrelsesmøde nr. 186 den 28. september 2018, Referat uden bilag
Evaluering af forsøgsindsamling af farligt affald
Sag nr. 82
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning har gennemført en evaluering af forsøgsordningen til farligt affald. Interview blandt deltagerne viser, at de borgere, som benytter miljøboksen, er glade for ordningen. De borgere, som som ikke benytter miljøboksen, tager i stedet deres farlige affald med på Genbrugsstationen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at evalueringen tages til efterretning samt
- at forsøgsindsamling af farligt affald fortsætter, indtil Teknisk Forvaltning har udarbejdet en samlet plan for implementering af nye ordninger i hele kommunen, herunder indsamling af småt pap, farligt affald samt tøj og sko.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Indsamlingsordningen af farligt affald har eksisteret som en forsøgsindsamling i villaområdet syd for Roskildevej siden foråret 2017. Ca. 900 villaer og rækkehuse har fået udleveret en rød miljøboks.
Det har været frivilligt at deltage i forsøgsordningen, som skulle vise, om miljøboksen er et godt tilbud til villaer og rækkehuse. I øjeblikket har villaer og rækkehuse ikke anden mulighed end Genbrugsstationen for at bortskaffe farligt affald, i modsætning til etageboliger og boligselskaber, som har en ordning med et skab til farligt affald hos viceværten.
Miljøboksen afhentes, sammen med storskrald, hver 14. dag. I miljøboksene må der lægges:
- Batterier og lyskilder
- Kemikalierester
- Maling, lak og spraydåser
- Olierester
- Småt elektronik
I forvejen kan alle borgere lægge batterier på låget af restaffaldsbeholderen og stille småt elektronikaffald og skærme løst ud på fortovet til storskraldsindsamlingen.
Teknisk Forvaltning har med hjælp fra konsulentfirmaet Affaldskontoret gennemført en evaluering af forsøgsordningen, som kan læses i sin fulde længde i bilaget. Evalueringen omfatter borgernes opfattelse af ordningen, samt en vurdering af det indsamlede affald og mængder. Der er gennemført interviews med:
- 32 borgere i villaer/rækkehuse, der har deltaget i forsøget,
- skraldemænd, der har kørt indsamlingsordningen.
Der er returneret 15 af de udleverede bokse, svarende til knap 2 %. Interviews af deltagere viser, at en tredjedel anvender miljøboksen ofte. En tiendedel anvender den lejlighedsvis og resten bruger den sjældent eller aldrig. De som bruger miljøboksen, er meget glade for den, og ser det som en serviceforbedring. I gennemsnit stiller de boksen ud tre gange om året. Det er typisk husstande, som i forvejen går op i affaldssortering, der er glade for ordningen. De husstande, som ikke anvender miljøboksen, begrunder det med, at de i forvejen benytter Genbrugsstationen, også til farligt affald.
Der er lavet en stikprøveundersøgelse af de indsamlede bokse fra to indsamlingsrunder (1 måned), hvor der i alt blev indsamlet 45 bokse fra de 900 deltagende boliger. Boksene fra stikprøveundersøgelsen var i gennemsnit fyldt 45 % og indeholdt i gennemsnit ca. 2 kg affald/miljøboks – med variation fra helt tom til helt fuld og med vægt fra 0 til 6 kg.
Vægtfordelingen af det indsamlede farlige affald fra stikprøverne ser således ud:
- 43 % farligt affald
- 35 % batterier
- 12 % elektronik
- 8 % lyskilder
- 2 % brændbart (fejlsorteringer)
Econet har i 2017 lavet en undersøgelse af dagrenovationen fra haveboliger i Rødovre. Her viser beregninger, at der i gennemsnit smides ca. 3,4 kg farligt affald i dagrenovationen pr. husstand pr. år, hvilket stemmer fint overens med de mængder, der er fundet ved denne evaluering. De 3,4 kg fra undersøgelsen i 2017 består ligeledes mest af batterier, it- og teleudstyr, lyskilder og spraydåser. Begge undersøgelser viser, at meget af det farlige affald som private husholdninger har, er affaldstyper som let bortskaffes i en miljøboks. Tilbagemeldinger fra interview viser også, at borgerne ser miljøboksen som en serviceforbedring, der gør det let for borgerne at bortskaffe det farlige affald korrekt. Teknisk Forvaltning vurderer derfor, at hvis der indføres en ordning med miljøboks ved villaer og rækkehuse, vil det være med til at sikre, at der ikke ender så meget farligt affald i restaffaldet.
Teknisk Forvaltning anbefaler, at en indsamlingsordning med miljøbokse skal være en frivillig tilmeldeordning, hvor alle med storskraldsordning ved fortovet vil få tilbudt en miljøboks. De husstande, som ønsker en miljøboks, kan få det, mens de, som i stedet bruger Genbrugsstationen, og ikke er interesseret i at have en rød miljøboks stående derhjemme, kan melde fra. Frivillig tilmelding tilfredsstiller begge gruppers behov, og har samtidig den økonomiske fordel, at der ikke indkøbes flere miljøbokse, end der er behov for. De husstande, som senere ønsker en miljøboks, har mulighed for at tilmelde sig efterfølgende.
En eventuel fremtidig indsamling af farligt affald skal ses i en planlægningsmæssig- og økonomisk sammenhæng med de to andre forsøgsindsamlinger, som er i gang. Forsøgsindsamlingen for småt pap og forsøgsindsamlingen af tøj og sko. Forsøgsindsamlingen af småt pap er evalueret, mens forsøgsindsamlingen af tøj og sko skal evalueres omkring årsskiftet. Når evalueringen af den foreligger, vil Teknisk Forvaltning udarbejde et oplæg til, hvordan en fremtidig indsamling af disse fraktioner kan indgå i indsamlingen af storskrald. Dette oplæg vil blive fremlagt til politisk behandling i foråret 2019, så eventuelle ændringer kan træde i kraft i forbindelse med hjemtagning af affaldsindsamlingen til november 2019.
Teknisk Forvaltning anbefaler, at forsøgsindsamlingen af farligt affald fortsætter, indtil Teknisk Forvaltning har udarbejdet et samlet oplæg til, hvordan de nye affaldstyper kan implementeres i storskraldsindsamlingen.
Lov- og plangrundlag
Indsatsområde 13 i Affaldsplan 2014-2024.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser vil blive belyst, når der laves en samlet evaluering på de tre forsøgsordninger (småt pap, farligt affald samt tøj og sko).
Tidsplan
1. halvår 2019: Politisk indstilling om den fremtidige indsamling af småt pap, farligt affald samt tøj og sko.
Bilag
Bilag 1: Rapport: Evaluering af forsøg med problemkasse for farligt affald Godkendelse af låneramme 2019-2020 til I/S Vestforbrænding
Sag nr. 83
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Vestforbrændings bestyrelse anmoder om godkendelse af foreløbig låneramme 2019-2020 på 353,0 mio. kr. til forventede investeringer.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Vestforbrænding får godkendt låneramme på 353,0 mio. kr., til finansiering af forventede investeringer i 2019 på 159,0 mio. kr. og i 2020 på 194,0 mio. kr. samt
- at lån optages pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Vestforbrænding har i brev af 10. oktober 2018, anmodet Kommunalbestyrelsen om godkendelse af låneramme 2019-2020 på 353,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2019 på 159,0 mio. kr. og i 2020 på 194,0 mio. kr. Lånerammen er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde nr. 414 den 19. september 2018.
I henhold til § 10 i Vestforbrændings vedtægter, vedrørende godkendelse af låneansøgninger, samt § 2, stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse, skal låneoptagelse i et specifikt regnskabsår være godkendt senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår. Derfor skal Vestforbrænding søge om låneoptagelse i god tid inden årets udløb, da godkendelse af låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder. Låneramme 2019-2020 skal finansiere forventede strategiske og driftsmæssige investeringer, som er godkendt på tidligere bestyrelsesmøder og listet op nedenfor.
Strategiske investeringer
Solhusene Bagsværd: Udbygning af fjernvarme til at forsyne en ny bebyggelse iht. lokalplan, som er første etape af Købmandsbyen i Bagsværd Bypark. Investeringen er på 11 mio. kr. i 2019, og kunderne betaler en del af investeringen i form af tilslutningsbidrag og byggemodning for 2 mio. kr.
Firskovvej, Lyngby: Området er et godkendt fjernvarmeområde i Lyngby Kommune. Der er lavet en helhedsplan for området, der inkluderer en vejforlængelse af Firskovvej mod Jægersborgvej grundet forestående lukning for biltrafik på Klampenborgvej pga. den kommende letbane. Kommunens projekt for forlængelse af vejforløbet planlægges afsluttet senest februar 2019. Fjernvarmerør skal gerne lægges i jorden inden afslutning af kommunens øvrige arbejder, da der ikke må opgraves de næste fem år fra vejen er etableret. Beløbet er 23,5 mio. kr. i 2020.
Driftsmæssige investeringer
Kraftvarmeanlæg, anlægsudgifter: Forventede indstillinger vedr. udskiftning af nedslidte komponenter på anlæggene. 33,0 mio. kr. i 2019 og 32,0 mio. kr. i 2020.
Varmenet, tilslutning til eksisterende net: Forventede investeringer i forbindelse med tilslutning af nye kunder og omlægning under Herlev Midtpunkt. Disse aktiviteter skal finansieres ved låneoptagelse for at kunne medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris. 70,0 mio. kr. i 2019 og 37,5 mio. kr. i 2020.
Bygninger, kraftvarmeanlæg: Forventede indstillinger vedr. en række forbedringer af produktionsbygninger og silo mv. i Glostrup. 22,0 mio. kr. i 2019 og 6,0 mio. kr. i 2020.
Røggaskondensering, anlæg 6: Indstilling om etablering af røggaskondensering på anlæg 6, herunder opgradering af Lundebjerg vekslerstation. 25,0 mio. kr. i 2019 og 95,0 mio. kr. i 2020.
Lov- og plangrundlag
Vedtægt for I/S Vestforbrænding af den 8. marts 2012.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af
garantier m.v.
Økonomiske konsekvenser
Ingen direkte.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Bilag Vestforbrændings vedtægt uddrag §6 og §10Bilag 2: Pkt. 3.g. Låneramme 2019-2020
Bilag 3: Brev: Låneramme 2019 2020 borgmesterkontoret
Bilag 4: Brev: Låneramme 2019 2020 tekniske chefer
Gebyr for virksomheders brug af Genbrugsstationen i 2019
Sag nr. 84
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage gebyr for virksomheders brug af tilmeldeordningen til Genbrugsstationen i 2019.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at gebyrerne, som beskrevet i sagsfremstillingen, for virksomheders adgang til Genbrugsstationen i 2019, godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune samarbejder med de andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne. Vestforbrændings bestyrelse anmoder om, at kommunerne i samarbejdet vedtager de her indstillede gebyrer. De foreslåede gebyrer er baseret på resultaterne af en række brugerundersøgelser, hvor den seneste undersøgelse er gennemført juni 2018.
Takster for engangsbilletter og liberalt erhverv (max. 8 besøg) er uændrede i forhold til 2018, mens de øvrige takster er steget i forhold til 2018. Den væsentligste årsag til at der indstilles en takststigning på årskort, i forhold til 2018, er, at den seneste brugerundersøgelse indikerer, at årskortkunderne medbringer mere af de omkostningstunge fraktioner, fx byggeaffald og eternit, end tidligere, samtidig med at nogle af de større fraktioner som fx træ er blevet dyrere at få behandlet. Takststigningen på farligt affald afspejler en generel stigning i behandlingsomkostningerne for denne affaldstype.
Gebyrerne i 2019 bliver som følger (gebyr i 2018 angivet i parantes):
Engangsbillet - Betaling for en times besøg for brug af Genbrugsstationen. Gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via sms pr. besøg ekskl. moms:
Personbil 100 kr. (100)
Kassebil 150 kr. (150)
Ladvogn 200 kr. (200)
Årskort gældende for hele året, uafhængig af købstidspunktet. Gælder for virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Bygge- og anlægshåndværkere samt
anlægsgartnere*, der overvejende afleverer erhvervsaffald (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil 7.100 kr. (5.500)
Kassebil 9.800 kr. (8.700)
Ladvogn 16.400 kr. (13.500)
For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil 3.900 kr. (3.000)
Kassebil 5.400 kr. (4.800)
Ladvogn 9.000 kr. (7.400)
For virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Liberalt erhverv og tilsvarende** (0 - 2 ansatte), max 8 besøg pr. år (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil 800 kr. (800)
For øvrige virksomheder, der jf. CVR-register tilhører kategorierne: Øvrige virksomheder*** end ovennævnte (pr. årskort ekskl. moms):
Personbil 3.800 kr. (3.200)
Kassebil 6.200 kr. (5.900)
Ladvogn 11.900 kr. (11.400)
(*) Ved ”Bygge- og anlægshåndværkere” forstås her:
- Blikkenslagere, brolæggere, elektrikere, glarmestre, gulvlæggere, malere, maskinsnedkere, murere, snedkere, stenhuggere og tømrere samt andre virksomheder, der udfører tilsvarende arbejde.
- Andre håndværkere henføres til kategorien ”Øvrige”.
(**) Ved ”Liberalt erhverv og tilsvarende” forstås her salg af serviceydelser som f.eks.:
- Dyrlæger, læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, psykologer, advokater, landinspektører, revisorer, ejendomsmæglere, translatører, arkitekter, rådgivere, undervisere, instruktører.
(***) Øvrige virksomheder er bl.a. produktionsvirksomheder, virksomheder der transporterer, opbevarer, bearbejder eller sælger produkter samt servicevirksomheder som f.eks.:
- Fremstillingsvirksomheder, lagervirksomhed, transport, gartnerier, engroshandel, detailhandel, au-toværksteder, rengøring, landbrug, fiskeri.
- Liberalt erhverv og tilsvarende, med 3 eller flere ansatte
- Liberalt erhverv og tilsvarende, som har brug for mere end 8 besøg pr. år
- Andre håndværksvirksomheder end bygge- og anlægshåndværkere
Farligt affald for alle virksomhedskategorier og alle biltyper:
50 kr. (40) for hver 10 kg ud over de første 5 kg.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012 om affald.
Regulativ for erhvervsaffald gældende fra den 29. april 2013.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2019.
Ændring af adgangssti til adgangsvej for Kærhuset, Ruskær 35
Sag nr. 85
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
I forbindelse med etablering af en midlertidig børneinstitution på Ruskær 35, er der behov for anlæg af en ny vejadgang og parkeringsplads.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at ændring af sti til en adgangsvej til Ruskær 35 godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Hvor der i dag allerede findes en SFO på Ruskær 35, skal Rødovre kommune etablere en midlertidig børneinstitution. Den midlertidige børneinstitution medfører, at der efter Kommuneplanen skal anlægges parkeringspladser tilknyttet den nye funktion inden på matriklen. I de eksisterende forhold har SFO'en ikke adgangsvej til matriklen, kun en adgangsti. Det er derfor nødvendigt, at anlægge en ny adgangsvej til Ruskær 35.
Der er ansøgt om tilladelse til at ændre den nuværende stiadgang til en vejadgang, og dermed mulighed for adgang til et parkeringsareal på Ruskær 35.
Se bilag 1 med tegning af det ønskede vejprojekt.
Jf. Privatvejsloven skal kommunen som vejmyndighed tage stilling til, om der kan gives en offentligretslig tilladelse til, at stien opgraderes til en adgangsvej med kørende trafik.
Myndighedskompetence
Adgangsstien til Ruskær 35 er anlagt på et vejudlæg, der blev udlagt i 1958. I den matrikulære sag, er udlægget beskrevet som et vejudlæg til en vej. Dette stemmer overens med, at der skal være en mulig vejadgang til Ruskær 35. Vejudlægget er udlagt på AAB's matrikler, og skal fungere som færdselsareal til anden ejers matrikel. Vejen lever således op til definitionen for en privat fællesvej, hvor kommunen er vejmyndighed.
Teknisk Forvaltning behandler forandringen af stien og ændret færdseslregulering, hvor kørende trafik vil blive tilladt, jf. Privatvejslovens § 57. Politiet tager herefter stilling til det jf. Færdselslovens § 92.
Høring
Som vejejer af vejudlægget er AAB blevet hørt. Lokalafdelingen af boligselskabet har også fået mulighed for at komme med bemærkninger og kommentarer til forvaltningens vurdering.
AAB har ikke indsendt et høringssvar.
Vurdering
Adgangsvejen til Ruskær 35 er i dag kun anlagt som en sti, og det ønskes at ombygge stien til en vej. Vejforholdene skal opgraderes, fordi der skal anlægges en midlertidig børneinstitution på matriklen. Hertil skal der anlægges 14 nye parkeringspladser tilknyttet institutionen.
Se bilag 1.
Projektet medfører anlæg af en ny privat fællesvej som adgangsvej. Vejen anlægges som en privat fællesvej med en asfaltkørebane på 5,5 m med 1,5 m fortov anlagt med fliser i begge sider af vejen, samt en privat vej på 5,0 m med 1,5 m fortov i den ene vejside. Langs nordsiden af vejen opsættes belysning af vejstrækningen. I de eksisterende forhold er der en fællessti, som er anlagt med fliser i ca. 3 m bredde, hvor der kun kan færdes cyklister eller fodgængere.
Forvaltningen vurderer som myndighed, at de ændrede forhold og opgraderingen af stien til en adgangsvej kan godkendes. Forvaltningen har ved vurderingen lagt vægt på følgende forhold:
- Anlæg af vejen følger den oprindelige hensigt med vejudlægget.
- Anlæg af en adgangsvej gør det muligt at opnå den nødvendige vejadgang til matriklen og dens funktioner, samt etablering af parkeringspladser, der kan betjene ærindekørslen til børneinstitutionen.
- Anlæg af parkeringspladser vil også formindske belastningen og behovet for parkeringspladser langs Ruskær 37 i forhold til børneinstitutionen (og evt. SFO’en).
- Ændring af stien til vej med kørende trafik vurderes ikke at påvirke trafiksikkerheden for den gående trafik, da der anlægges fortov langs vejen.
- Cykeltrafik vil blive påvirket i mindre grad, da cyklisterne går fra en sti til at skulle færdes sammen med anden kørende trafik. Påvirkningen vurderes til at være mindre, da trafikken til børneinstitutionen antages at svare til trafikken på en mindre boligvej.
- Børneinstitutionen skal betjene lokalområdet, og det forventes, at en del af trafikken til institutionen vil benytte sig af alternativer til bilen. Institutionen er koblet til det større stinet, der forbinder Kærene, hvilket kan reducere andelen af biltrafik.
Politiets samtykke
Ændring af stien til vej kræver politiets samtykke, da det samtidig medfører ændringer i, hvilke færdselsarter der må benyttet færdselsarealet. Politiet har godkendt ændringen af stien med bemærkningen, at der bør indføres parkerings- eller standsningsforbud for vejstrækningen. Bemærkningen begrundes i erfaringer fra andre børneinstitutioner og skoler, hvor forældre ofte parkerer uhensigtsmæssigt, hvis det opleves nærmere og nemmere. Ved skiltning af forbud fra starten er det vurderingen, at forbuddet har større effekt, da forældrene ikke får lovlig mulighed for at udvikle dårlige parkeringsvaner på vejstrækningen.
Forvaltningen er enig i politiets vurdering.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse af lov om private fællesveje nr. 1234 af 4. november 2015.
Økonomiske konsekvenser
Vejen vil blive anlagt som privat fællesvej, hvor kommunen overtager drifts- og vedligeholdsomkostninger til vejbelysning.
Tidsplan
Vejen forventes ibrugtaget til februar 2019.
Bilag
Bilag 1: Vejprojekt Ruskær 35 Ændring af hastighedsdæmpende tiltag på Krydderivej og Plantagevej
Sag nr. 86
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
ELF Development har anmodet om tilladelse til at foretage en ændring af, hvordan Krydderivej og Plantagevej bliver hastighedsdæmpet. Anmodningen er motiveret af, at det tidligere godkendte vejprojekt indebærer nogle problemstillinger vedrørende placeringen af større pumpebrønde og overkørsler.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at anmodningen om tilladelse til ændringer for Krydderivej og Plantagevej tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 29. marts 2016, i forbindelse med udviklingen af IrmaByen, godkendt et samlet vejprojekt for hele IrmaByen (sagsnr. 43). I vejprojektet blev det godkendt at hele området anlægges som en samlet hastighedszone på anbefalet max 30 km/t.
Vejene i IrmaByen er nu ved at blive endelig projekteret og anlagt. I den forbindelse er der anmodet om ændringer af, hvordan de hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejene bliver anlagt.
Ved Plantagevej nr. 26 er der oprindeligt planlagt anlæggelse af en hævet flade i vejkrydset. Der anmodes om, at den hævede flade kan ændres til et bump. Ændringen begrundes med, at der i anlægsområdet er placeret pumpebrønde til spildevandsledninger, og det derfor vil være problematisk at hæve brøndene i forhold til anlæggelse af den hævede flade. Den situation var ikke kendt, ved den samlede godkendelse af vejprojektet, og opstået i forbindelse med endelig projektering og dermed kotering.
På Krydderivej 81 ønskes det, at et bump udgår af hensyn til placeringen af overkørsler på vejstrækningen. Bumpet er oprindeligt placeret på en kort lukket vejstrækning.
Teknisk Forvaltning vurderer ikke, at de ændringer, der anmodes om tilladelse til, er af væsentlig betydning eller afgørende for den trafikale afvikling og det overordnede mål om hastighedsdæmpning.
Politiet har godkendt ændringsforslaget.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse af lov om private fællesveje § 57, nr. 1234 af 4. november 2015
Kommunalbestyrelsesmøde den 29. marts 2016 (sags nr. 43).
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ændringerne udføres i forbindelse med, at vejene bliver endeligt færdiganlagt.
Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo september 2018
Sag nr. 87
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Forventet regnskab pr. ultimo september 2018 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodrifts- og anlægsmidler for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status ultimo september 2018.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at forventet regnskab pr. ultimo september 2018 tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo september 2018.
Lov- og plangrundlag
Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr ultimo september 2018 Diverse
Sag nr. 88
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.