Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Oversigt over indkomne love og bekendtgørelser (se bilag 1)
2. Notat om sortering i det offentlige rum (se bilag 2)
3. Invitation til møde mellem Agenda 21 Gruppen og Teknik- og Miljøudvalget (se bilag 3)

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at kommuneplanstrategien disponeres som foreslået,
2. at der lægges op til en fuld revision med en digital kommuneplan eller en delvis revision i bogformat alt afhængig af økonomien samt
3. at der tages stilling til økonomien i projektet i forbindelse med budgetlægning.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommuneplanstrategien skal i henhold til planloven indeholde følgende:

• oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den seneste revision af kommuneplanen,
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen, samt
• beslutning om revisionsmetode.

Der er to muligheder for revisionsmetode: en fuld revision af hele kommuneplanen eller en delvis revision – en temarevision.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag mv. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til fremkomne bemærkninger, og kan i den forbindelse vedtage ændringer af strategien. Hvis der vedtages ændringer af strategien skal dette offentliggøres.

Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endelige strategi kan Kommunalbestyrelsen udarbejde et kommuneplanforslag eller ændringer til kommuneplanen, i overensstemmelse med den vedtagne strategi.

En kombineret Plan- og Agenda 21-strategi

I henhold til Planloven skal Kommunalbestyrelsen også offentliggøre en redegørelse for deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede (lokal Agenda 21) inden for den første halvdel af Kommunalbestyrelsens valgperiode. Da et af de foreslåede hovedemner for kommuneplanstrategien er bæredygtighed, herunder FN's verdensmål for bæredygtighed, foreslår Teknisk Forvaltning, at Kommuneplanstrategi 2020 - ligesom Kommuneplanstrategi 2016 - udarbejdes som en kombineret Plan- og Agenda 21-strategi.

Forslag til indhold

Teknisk Forvaltning foreslår, at Kommuneplanstrategi 2020 tager udgangspunkt i tre overordnede emner:

1. ”Sammen om Rødovre”

2. Bæredygtighed

3. Byudviklingsområder

”Sammen om Rødovre” er den politiske vision for velfærdsfornyelse i Rødovre, der handler om at styrke og udvikle fællesskabet i kommunen. Med Kommuneplan 2018 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommunes bæredygtighedsblomst med de fem aspekter miljø, kultur, økonomi, demokrati og det sociale område. I 2015 blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed fastsat for at have en fælles global retning henimod en verden i bedre bæredygtig balance i 2030. Det er intentionen, at både arbejdet med "Sammen om Rødovre" og FN’s verdensmål skal indarbejdes i bæredygtighedsblomsten. Teknisk Forvaltning foreslår, at Kommuneplanstrategi 2020 behandler "Sammen om Rødovre" og bæredygtighed som tværfaglige emner, der kan give fælles målsætninger og indsatser på tværs af forvaltningernes forskellige kerneopgaver. På denne måde kan strategien skabe sammenhæng mellem Rødovre Kommunes planer, projekter og politikker m.fl.

Udover de tværgående temaer foreslås desuden, at der i Kommuneplanstrategi 2020 er fokus på byudvikling. Teknisk Forvaltning foreslår, at Bykernen og Rødovre Syd fortsat betragtes som byudviklingsområder, ligesom i de foregående planperioder. I Kommuneplan 2018 var der derudover allerede fokus på erhvervsområdet ved Valhøj Allé samt de gennemskærende veje. Det foreslås, at disse områder udpeges som to nye byudviklingsområder: "Valhøj Erhvervskvarter" samt "Områderne ved og omkring de gennemskærende veje" (Tårnvej, Rødovrevej, Roskildevej, Slotsherrensvej, Jyllingevej og evt. Hvidovrevej).  

Forhold en ny kommuneplanstrategi skal forholde sig til

Der pågår aktuelt en revision af Fingerplanen og derudover er et nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet trådt i kraft. Revisionen af Fingerplanen forventes afsluttet i 2019. Derudover har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en ny vejledning for klimatilpasning i planlægningen.

Revisionsmetode

Teknisk Forvaltning forventer, at omfanget af nyt indhold i Kommuneplan 2022 er forholdsvis begrænset og vil kunne indarbejdes som en delvis revision af Kommuneplan 2018, med fokus på de temaer, der beskrives under punktet ”Forslag til indhold”.

Men Teknisk Forvaltning anbefaler samtidig, at den næste kommuneplan udarbejdes som en digital kommuneplan. Da det vil kræve en ny form og gennemgang af hele indholdet af Kommuneplan 2018 anbefaler Teknisk Forvaltning i givet fald en fuld revision af kommuneplanen ud fra nedenstående model:  

Kommuneplanstrategi 2020:

Kommuneplanstrategien udarbejdes som e-bog og trykkes som bog eller hæfte.

Kommuneplan 2022:

Vision og hovedstruktur udarbejdes som e-bog og trykkes som bog eller hæfte.

Retningslinjer, rammer, redegørelse for planlægning siden sidst og forudsætninger for planlægning bearbejdes til en digital struktur, der muliggør informationssøgning på kryds og tværs af indholdet.

I fald der ønskes en digital kommuneplan, skal der skaffes den nødvendige økonomi til arbejdet. Hvis der ikke kan skaffes den nødvendige økonomi til en digital kommuneplan anbefaler Teknisk Forvaltning en delvis revision af Kommuneplan 2018 med fokus på de emner, der beskrives under punktet ”Forslag til indhold”. Se også nedenstående punkt ”Økonomi og ressourcer” om finansiering. 

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter og personaleressourcer i forbindelse med digital kommuneplan kan karakteriseres således:

1. Udgifter til opbygning og design af en digital kommuneplan og faste årlige udgifter til abonnement på digital løsning.
2. Arbejdstimer til konsulentsamarbejdet om opbygning og design af den digitale løsning.
3. Arbejdstimer til gennemgang/redigering/oversættelse fra analogt til digitalt format.

Vedr. punkt 1

Udgifter til en digital kommuneplan vurderes at ligge i omegnen af 100.000 kr.. Dertil kommer en årlig udgift på ca. 50.000 kr. til drift/vedligeholdelse/hosting af den digitale kommuneplan. Estimaterne er baseret på erfaringer fra andre kommuner med digitale kommuneplaner.

Vedr. punkterne 2 og 3

Omfanget af arbejdstimer er ikke skønnet på nuværende tidspunkt. Teknisk Forvaltning har kontakt med kommuner med digitale kommuneplaner og planlægger et par besøg med henblik på at høste deres erfaringer både med hensyn til produkt, proces, ressourcetræk og effekt.

Hvis der gennemføres en temarevision af Kommuneplan 2018, er der ikke særskilte udgifter.  

Tidsplan

April 2019: Politisk behandling af Proces og tidsplan for Kommuneplanstrategi 2020

September 2019: Temamøde for Kommunalbestyrelsen om strategiens temaer

September 2019: Budget 2020 – beslutning om hvorvidt digital kommuneplan indgår i budgettet

December 2019: Politisk behandling af Forslag til Kommuneplanstrategi 2020

Januar-marts 2020: Offentliggørelse og 8 ugers offentlig høring. Herunder evt. afholdelse af borgermøde

Juni 2020: Politisk behandling og endelig vedtagelse af Kommuneplanstrategi 2020

Juli - august 2020: Offentliggørelse af Kommuneplanstrategi 2020. 

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har modtaget et skitseforslag til at inddrage en del af et uudnyttet loftrum til beboelse, hvorved bebyggelsesprocenten vil blive øget til 29,9, hvilket strider imod rammerne i kommuneplanen, som fastlægger en maksimal bebyggelsesprocent på 25.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles et forbud efter Planlovens § 14 imod anvendelsen af den i BR18 fastlagte byggeret til at bygge op til en bebyggelsesprocent på 30, når der ikke foreligger en lokalplan, der fastlægger en anden bebyggelsesprocent.

Beslutning

Godkendt med 4 stemmer for (A) og 1 imod (C).

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning har modtaget et skitseprojekt om at inddrage en del af det eksisterende uudnyttede loftrum i parcelhus beliggende på Bjerringbrovej 99. Der søges om at inddrage 42 m2 af loftrummet. Den ønskede tagetage vil indeholde 2 værelser og et baderum, jf. bilag 1.

Ejendommen er omfattet af deklaration U104, lyst 30. september 1953, som kun omhandler forhold omkring veje og afløb og deklaration U46C, lyst 16. november 1935, der er aflyst, bortset fra bestemmelsen om en byggelinje mod vej.

Det betyder, at det er bestemmelserne i Bygningsreglement 2018 (BR18), som er gældende. Ifølge BR18 er der byggeret til at bebygge op til 30 % af grunden. Derudover må man bygge op til 50 m2 småbygninger, der ikke tæller med i bebyggelsesprocenten.

Grunden er på 598 m2. Det godkendte bruttoetageareal er 160 m2, efter fradrag for småbygninger, hvilket medfører en bebyggelsesprocent på 26,7. Ved en delvis inddragelse af det uudnyttede loftrum (42 m2) bliver det samlede bruttoetageareal 179 m2 efter fradrag for småbygninger (garage og overdækket terrasse), når carport (17 m2) samtidig nedrives og udestuen (23 m2) ombygges til en overdækket terrasse. Dette vil medføre en bebyggelsesprocent på 29,9, hvilket er i overensstemmelse med byggeretten i BR18, men i modstrid med intentionerne i kommuneplanen.

Da der i henhold til BR18 er byggeret til at bygge op til 30 %, vil det kræve, at der nedlægges forbud efter Planloven, § 14, såfremt kommuneplanens rammer ønskes håndhævet. Et forbud efter Planlovens § 14 medfører, at der indenfor et år skal udarbejdes en lokalplan.

Teknik- og Miljøudvalget fik på mødet den 15. januar 2019 fremlagt en orienteringssag med notat om ”Udmøntning af Kommuneplan 2018 mht. maksimal bebyggelsesprocent i parcelhusområder”, se bilag 2. Af dette notat fremgår, at byggeri, der i væsentligt omfang overstiger 25 %, skal forelægges for det politiske niveau med henblik på en beslutning om, hvorvidt der skal nedlægges et forbud efter Planlovens § 14, og efterfølgende udarbejdes en lokalplan, hvori der fastlægges en bebyggelsesprocent på maksimalt 25. Væsentlige overskridelser er defineret i notatet som mere end 2-3 m2. Ved det her ansøgte vil overskridelsen blive ca. 29 m2.

Ansøger, der er rådgiver for ejer af ejendommen, har tilkendegivet, at han ønsker sagen forelagt politisk. Han har endvidere sendt et skitseprojekt til en planmæssig vurdering i forvaltningen. Han har i sin ansøgning endvidere henvist til, at ejerne i god tro har købt ejendommen med en begrundet forventning om at kunne inddrage en del af det uudnyttede loftrum til beboelse.

Teknisk Forvaltning vurderer, at der kan meddeles et forbud efter Planlovens § 14, under hensyntagen til rammerne i kommuneplanen og de vedtagne retningslinjer i notat af 19. december 2018.

Lov- og plangrundlag

Planlovens § 14.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningen har ikke budgetmæssige konsekvenser.

Tidsplan

Nedlægges der et forbud efter Planlovens § 14 skal der udarbejdes og fremlægges forslag til lokalplan for området indenfor et år.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning har gennemført en evaluering af forsøgsindsamlingen af tøj og sko. Interview blandt deltagerne viser, at borgere i stor udstrækning sorterer tøj og sko til genbrug, men ikke alle var opmærksomme på den kommunale forsøgsindsamling og at den også inkluderer slidt og hullet tøj.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at evalueringen tages til efterretning samt
2. at forsøgsindsamling af tøj og sko fortsætter, indtil Teknisk Forvaltning har udarbejdet en samlet plan for implementering af nye ordninger i hele kommunen. 

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Forsøgsindsamlingen af tøj og sko har eksisteret siden september 2017 i det geografisk afgrænsede område mellem Jyllingevej, Tårnvej, Slotsherrensvej og Harrestrup Å. Området omfatter ca. 530 villaer, 550 rækkehuse og 360 etageboliger, samt Tinderhøj skole.

Indsamlingen af tøj og sko er foregået sammen med storskrald. Ved villaer med fortovsindsamling har borgerne stillet en klar sæk med tøj frem til fortov, og i boligforeninger med storskraldsgård, og ved skolen, er der opstillet en særskilt tøjcontainer.

Formålet med forsøgsindsamlingen er først og fremmest at se, om det tekstilaffald, som ellers ender i restaffaldet til forbrænding kan flyttes til genanvendelse, men også at få afprøvet hvordan borgerne vil tage i mod muligheden for at aflevere brugt tøj som storskrald. I evalueringen er der derfor spurgt til:

• Hvordan indsamlingen ved fortov er blevet modtaget af brugerne
• Hvordan renovatøren har håndteret indsamlingen
• Hvor meget tøj, der er indsamlet i forsøgsordningen
• Hvordan kvaliteten af det indsamlede tøj har været.

Det har været vigtigt for Teknisk Forvaltning at sørge for, at udtjent, slidt og hullet tøj også kan afsættes i denne forsøgsordning, da ordningen skal ses som et supplement til de frivillige organisationers indsamling af tøj og sko til videresalg og direkte genbrug.

Teknisk Forvaltning har med hjælp fra konsulentfirmaet Affaldskontoret gennemført evalueringen af forsøgsordningen, som kan læses i sin fulde længde i bilaget. Evalueringen omfatter borgernes opfattelse af ordningen, samt en vurdering af det indsamlede affald og mængder. Der er gennemført interviews med: 

• 10 husstande i villaer/rækkehuse med fortovsindsamling
• 10 husstande i etagebolig/rækkehus med fælles storskraldsgård
• Skraldemænd (der har stået for fortovsindsamling) og Tradsborg (indsamling i containere i affaldsgårde).

Evalueringen bekræfter, at borgerne gerne vil sortere tøj og sko til genbrug. Alle interviewede borgere sorterer allerede tekstiler til genbrug, men forholdsvis få har benyttet forsøgsordningen. Mange vil gerne aflevere tøj til de private organisationer, men der er også flere, som gerne vil bruge den kommunale ordning, de har bare ikke været så opmærksomme på den.

Det er ikke muligt at sige, hvor meget af det indsamlede tekstilaffald i forsøget, der er sorteret særskilt ud til forsøgsordningen. Kvaliteten af tekstilaffaldet tyder dog på, at der er afleveret mere tøj og sko af lavere kvalitet til forsøgsordningen, end der normalt afleveres til de private organisationer. Det tyder på, at der er et potentiale for større mængder ved en kommunal ordning, når borgerne er bevidste om, at de kan aflevere dårligere tekstilkvaliteter, end de normalt afleverer til de private organisationer. Det er derfor et grundlag for at flytte tekstiler fra forbrænding over til genanvendelse, men det vil kræve en markant informationsindsats.

En eventuel fremtidig indsamling af tøj og sko skal ses i en planlægningsmæssig og økonomisk sammenhæng med de to andre forsøgsindsamlinger, som fortsat er i gang. Teknisk Forvaltning vil derfor udarbejde et oplæg til en fremtidig indsamling af storskrald. Dette oplæg vil blive fremlagt til politisk behandling inden sommerferien 2019.

Ud fra forsøgsresultaterne vurderes, at der med en fuldskalaordning vil kunne indsamles 10 ton tøj og sko fra enfamilieboliger og måske op til 70 ton fra etageboliger pr. år.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at forsøgsindsamlingen af tøj og sko fortsætter, indtil Teknisk Forvaltning har udarbejdet et samlet oplæg til, hvordan de nye affaldstyper kan implementeres i storskraldsindsamlingen.

Lov- og plangrundlag

Indsatsområde 10 i Affaldsplan 2014-2024 om øget genanvendelse af husstandsindsamlet affald.

Økonomiske konsekvenser

Ved enfamilieboliger kan indsamling af tøj og sko sammen med storskrald gennemføres i hele kommunen uden væsentlige ekstraomkostninger. Ved etageboliger skal der investeres i containere til affaldsgårde.

De økonomiske konsekvenser vil blive endeligt belyst, når der laves et samlet oplæg til, hvordan de nye affaldstyper kan implementeres i storskraldsindsamlingen.

Tidsplan

1. halvår 2019: Politisk indstilling om den fremtidige indsamling af småt pap, farligt affald samt tøj og sko.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der skal afholdes ordinære generalforsamlinger i HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S den 28. maj 2019. HOFOR foreslår, at generalforsamlingerne, i lighed med de tidligere afholdte generalforsamlinger i selskaberne, afholdes som skrivebordsgeneralforsamlinger, dvs. uden fysisk fremmøde. Det skal besluttes, hvordan Rødovre Kommune stemmer på generalforsamlingerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune på generalforsamlingerne stemmer i overensstemmelse med bestyrelsernes indstilling med hensyn til godkendelse af beretninger og årsrapporter, anvendelse af årets resultat og valg af revisor jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune har siden 1. juli 2012 været medejer af HOFOR Vand Holding A/S, der ejer vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk Kommuner samt koncernens serviceselskab. Herudover har Rødovre Kommune siden årsskiftet 2012/13 været medejer af HOFOR Spildevand Holding A/S, der ejer spildevandsselskaberne i de samme kommuner.

Ejerne har i de to holdingselskabers bestyrelser en repræsentant fra hver ejerkommune. Rødovre Kommune repræsenteres i dag af Michel Berg.

De to holdingselskaber skal i henhold til lovgivningen og selskabernes vedtægter holde ordinære generalforsamlinger tidsnok til, at årsrapporterne kan indsendes til Erhvervsstyrelsen inden juni måned. Der er derfor berammet generalforsamlinger til den 28. maj 2019.

Som ejer af HOFOR Vand Holding A/S har Rødovre Kommune 3,94 % af stemmerne på generalforsamlingen, mens kommunen har 4,36 % af stemmerne på generalforsamlingen i HOFOR Spildevand Holding A/S.

Kommunens stemme på generalforsamlingerne afgives i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen i medfør af denne indstilling fastlægger med simpelt flertal. Kommunen taler således med én stemme på hver generalforsamling.

I lighed med sidste år holdes generalforsamlingerne uden fremmøde som skriftlige generalforsamlinger, det vil sige generalforsamlingerne holdes ikke fysisk, og selskaberne konstaterer på grundlag af de afgivne mandater fra ejerkommunerne, hvordan stemmerne er afgivet. På den baggrund udarbejdes efterfølgende referat (protokollat) af generalforsamlingerne.

Bestyrelserne i de to selskaber indstiller til ejerkommunerne, at:

• Bestyrelsens beretning tages til efterretning
• Selskabernes årsrapporter godkendes
• Bestyrelsernes forslag til anvendelse af årets resultat godkendes
• Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) vælges som revisor.

Der henvises i den forbindelse til de vedlagte årsrapporter 2018 for henholdsvis HOFOR Vand Holding A/S og HOFOR Spildevand Holding A/S. Heraf fremgår ledelsesberetningerne samt årets resultat. I 2018 havde HOFOR Vand Holding A/S et underskud på 48,78 mio. kr. efter skat, og HOFOR Spildevand Holding A/S havde et overskud på 63,33 mio. kr. efter skat, som foreslås overført til egenkapitalen.

Der er vedrørende underskuddet på 48,8 mio. kr. i HOFOR Vand Holding A/S ingen bagvedliggende forhold, der giver anledning til bekymring. Der er i hovedsagen tale om skatteberegningsmæssige reguleringer.

Hovedforklaringerne på underskuddet er et udskudt skatteaktiv i København, der reguleres ned med 42 mio. kr. som følge af årets skatteopgørelse. Omvendt er der forskellige skattemæssige reguleringer, der hæver skatteaktiverne i omegnskommunerne med i alt 10 mio. kr. Sammenlagt giver dette en nettoeffekt på minus 32 mio. kr. Herudover er der regnskabsteknisk et minus på 11 mio. kr. vedrørende intern avance på investeringsprojekter. Der er her tale om en tilbagevendende post i årsregnskaberne.

Med hensyn til HOFOR Spildevand Holding A/S er hovedforklaringerne på overskuddet på 63,3 mio. kr. dels et overskud fra BIOFOS på 32,5 mio. kr., dels en positiv regulering af udskudt skat på 47,8 mio. kr. som følge af en genberegning af de skattemæssige indgangsværdier (POLKA-værdierne) i HOFOR Spildevand Albertslund. Endvidere er der over/underskud i de øvrige seks selskaber, der tilsammen giver et minus på ca. 17 mio. kr.

Selskabernes nuværende revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR 33 96 35 56) forslås genvalgt som selskabernes revisor.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingernes protokollater blive udformet i overensstemmelse med de vedlagte udkast.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Generalforsamlingerne afholdes 28. maj 2019.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. til fortsat fjernvarmeudbygning i erhvervskvarteret Islevdalvej. Teknisk Forvaltning indstiller, at rådighedsbeløbet frigives.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der gives en anlægsbevilling til Teknik- og Miljøudvalget på 3.000.000 kr. som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. i 2019 til fortsat fjernvarmeudbygning i erhvervskvarteret Islevdalvej.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i anlægsbudgettet (investeringsoversigten) i budget 2019 afsat 3.000.000 kr. til fortsat fjernvarmeudbygning i erhvervskvarteret Islevdalvej.

Undervejs i udbygningen er der kommet flere kunder til. Særligt i yderkanten af udbygningsområdet. Anlægsomkostningerne er derfor steget grundet de ekstra meter hovedledning og stikledning.

Enkelte kunder har af bygnings- og driftsmæssige årsager, ønsket først at blive tilsluttet fjernvarme i sommeren 2019.

Ovennævnte årsager samt andre uforudsete forhold undervejs i udbygningen som f.eks. uregistrerede fremmede ledninger, gør de samlede omkostninger større end forudsat. Teknisk Forvaltning kan derfor ikke på nuværende tidspunkt opgøre den endelige omkostning til fjernvarmeudbygning i erhvervskvarteret Islevdalvej.

Ny sag fremlægges, når omfanget kendes.

Lov- og plangrundlag

Endelig godkendelse af projektforslag for fjernvarmekonvertering af erhvervskvarteret Islevdalvej. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 29. september 2015 (sag nr. 162)                                  

Anlægsbevilling til detailprojektering og udbud. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. juni 2016 (sag nr. 102)

Ansøgning om anlægsbevilling til fjernvarmeudbygning i erhvervskvarteret Islevdalvej. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 20. juni 2017 (sag nr. 89)

Budget 2019.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (RKF) er takstfinansieret og bevillingen på 3.000.000 kr. kan afskrives over 30 år i stil med øvrige RKF anlægsinvesteringer.

Udgiften på 3.000.000 kr. vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomheder.

Tidsplan

Juni 2017: Ansøgning om rådighedsbeløb og godkendelse af anlægsbevilling til frigivelse af rådighedsbeløb på 38 mio. kr.

Juni 2017: Anlægsperiode begynder med omlægning af ledninger/krydsning af Slotherrensvej

Juni 2019: Anlægsperiode slut.

Slidlag på Islevdalvej udlægges i 2019, og på tilhørende sideveje/private fællesveje i 2020.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.