Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Mundtlig orientering om Covid-19
2. Orientering om budgetresolution vedr. seniorboliger (se bilag 1)
3. Miljøtilsyn 2019 (se bilag 2)
4. Status på Bycykelsystemet efter sidste års voldsomme hærværk (se bilag 3).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med sidste års budgetresolutioner blev det besluttet, at de politiske udvalg skal arbejde med FN’s verdensmål og grøn omstilling i samarbejde med borgere, organisationer og institutioner.

I forlængelse af den endelige vedtagelse af Rødovrestrategien foreslås en proces, der tager udgangspunkt i partnerskaber mellem Rødovre Kommune og lokalsamfundet.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at forslag til inddragelsesproces godkendes,
2. at der inviteres til stormøde, efter Rødovrestrategiens vedtagelse og når Covid-19-retningslinjerne tillader større forsamlinger samt
3. at arbejdet med udvikling af en model for partnerskaber sættes i gang.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

I april 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at FN’s verdensmål skulle indarbejdes i den kommende planstrategi. Planstrategiprojektgruppen planlagde herefter en proces for involvering af borgere og interessenter, der skulle være med til at give input til indholdet i planstrategien, før den skulle forelægges til politisk behandling.

På Rødovredagen 2019 inviterede Rødovre Kommune borgerne til dialog på biblioteket om byens bæredygtige udvikling på baggrund af et oplæg om FN’s verdensmål. Efter oplægget var der debat om udviklingen af byen.

Den 17. september 2019 var en række råd, foreninger og organisationer fra lokalsamfundet inviteret til en workshop, der skulle være med til at kvalificere arbejdet med verdensmålene i strategien. Workshop-grupperne blev blandet og sammensat ud fra deltagernes interesseområde.

Både Rødovredagen og workshoppen var velbesøgte og særligt på workshoppen var der stort engagement fra lokalsamfundet. Der var 30 deltagende foruden Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer. Dialog og workshop gav gode input til planstrategien og også input, som forvaltningen tog med hjem til inspiration til andre opgaver og den daglige drift.

I december 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende ”Forslag til Rødovrestrategi 2020” i offentlig høring. Strategien beskriver Rødovre Kommunes strategi og indsatsområder for bæredygtig udvikling samt arbejdet med otte udvalgte verdensmål. Kommunalbestyrelsen vedtog på samme møde at afholde et borgermøde i høringsperioden for strategien. Borgermødet skulle fungere som et ”kick-off-møde” og sætte udvalgenes arbejde med alle de 17 verdensmål i gang.

Aktuel status

På baggrund af de vidtrækkende tiltag for at bremse og begrænse udbredelsen af corona-virus i samfundet, blev det planlagte borgermøde, der skulle have været afholdt den 24. marts aflyst. Høringsperioden for Forslag til Rødovrestrategi 2020 blev forlænget til den 30. august i håbet om, at det ville blive tilladt at afholde større arrangementer i den mellemliggende periode. Det har vist sig ikke at være tilfældet, idet forsamlingsforbuddet af større grupper pt. strækker sig til den 31. august. Forvaltningen har derfor revurderet processen under hensyn til dels at engagere og inddrage borgerne i Rødovrestrategien og verdensmål-arbejdet og dels at vedtage Rødovrestrategien i indeværende år, som grundlag for arbejdet med ny kommuneplan i 2021.

Forslag til fremtidig inddragelsesproces

Arbejdet med verdensmålene fortsætter naturligvis efter den politiske vedtagelse af Rødovrestrategien. Det foreslås, at det bl.a. sker ved, at Rødovre Kommune arbejder aktivt med lokale partnerskaber ud fra udvalgte verdensmål (det kunne være verdensmålene om sundhed/trivsel og klimaindsats m.fl.). Partnerskaber er både et selvstændigt verdensmål og er en nødvendighed for at nå de øvrige mål om bæredygtighed – det er derfor en oplagt metode at anvende. En af fordelene ved at arbejde med partnerskaber er, at inddragelsesprocessen sker kontinuerligt som dialog frem for som et afsluttet forløb.

Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen inviterer til et åbent stormøde for alle interesserede fra civilsamfundet med arbejdstitlen ”Vi arbejder med verdensmålene”. På stormødet skal borgere, virksomheder, foreninger mv. have mulighed for at gå i dialog med hinanden og med udvalgsformænd og repræsentanter fra forvaltningen om verdensmålene - og herunder om udmøntning af Rødovrestrategien. Som en del af dialogen på stormødet afsøges muligheder og potentialer for etablering af partnerskaber.

For at få engageret repræsentanter fra forskellige organisationer, institutioner m.fl. kan der ud over den brede annoncering sendes særskilte invitationer ud. Den tidligere anvendte bruttoliste til interessentmødet den 17. september 2019 kan evt. bruges. Derudover kan der annonceres med oplægget fra livsstilsekspert Anne Glad: ”Kan det bære?” - hendes inspirerende oplæg om bæredygtighed og forbrugeradfærd (hun skulle have været på til kick-off-mødet den 24. marts). Oplægget vil fungere som trækplaster til arrangementet og vil samtidig fungere som inspiration til de efterfølgende snakke/workshops på mødet om bæredygtighed, verdensmål og partnerskaber.

Stormødet kan afholdes efter vedtagelsen af Rødovrestrategi 2020 og når Covid-19-retningslinjerne tillader større forsamlinger, hvilket formentlig vil sige omkring årsskiftet.

Efter stormødet beslutter Kommunalbestyrelsen, hvilke partnerskaber, der i første omgang søges etableret for det videre samarbejde om verdensmålene. Partnerskaberne organiseres omkring udvalgene, i overensstemelse med budgetresolutionen. Den konkrete samarbejdsform i partnerskaberne skal udvikles og fastlægges nærmere. Rødovre kan f.eks. udtænke sin egen model for, hvordan man skal arbejde med lokale partnerskaber, så politikere, forvaltning, civilsamfundet og interesserede borgere får de bedste mulighed for at deltage.

Erfaringer og resultater fra arbejdet med partnerskaber samles op i en sag til Kommunalbestyrelsen i foråret 2021 med henblik på eventuelle justeringer af det videre arbejdet forankret i udvalgene.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Endelig vedtagelse af Rødovrestrategi 2020: november

Stormøde og nedsættelse af partnerskaber: omkring årsskiftet

Opfølgning på partnerskaber: Kommunalbestyrelsesmøde foråret 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

En ny lokalplan for Valhøj Skole skal danne det planmæssige grundlag for den forventede udvidelse af skolen i de kommende år. Startredegørelsen for Lokalplan 151 Valhøj Skole beskriver hovedtræk vedrørende forventet indhold i arbejdet med lokalplanforslaget.

Sagen forelægges til behandling i Teknik- og Miljøudvalget og til orientering for Børne- og Skoleudvalget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Startredegørelsen for Lokalplan 151 - Valhøj Skole vedtages med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret for arbejdet med Forslag til Lokalplan 151. 

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes seneste befolkningsprognose viser, at der i de kommende år vil ske en fortsat befolkningstilvækst i kommunen. Dette medfører et behov for at øge elevkapaciteten indenfor skoleområdet. I den forbindelse er Valhøj Skole og tilhørende arealer vurderet til at kunne rumme en fremtidig udvidelse af skolen. Skolen er udpeget som temaskole for idræt. Byggeriet for udvidelsen forventes igangsat i foråret 2021.  

Status

Teknisk Forvaltning har i samarbejde med Matters Arkitekter og Børne- og Kulturforvaltningen fået udarbejdet en række foranalyser af skolens brug og fysiske rammer. På baggrund af disse analyser og skolens ønsker for de fremtidige rammer, har Matters Arkitekter foreslået nogle foreløbige scenarier for mulige udvidelsesløsninger. Næste skridt er, at det skal besluttes hvilket af scenarierne, der skal danne grundlag for det videre arbejde mod et endeligt løsningsforslag.

Kommuneplan 2018

Kommuneplan 2018 giver mulighed for en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og maks. 3 etager. Desuden er Valhøj Skole og tilhørende boldbane udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og den centrale bygning er udpeget bevaringsværdig bygning.

Startredegørelse for Lokalplan

Der foreligger ikke en lokalplan for området på nuværende tidspunkt. En udvidelse af den størrelse, som bliver nødvendig for Valhøj Skole, er lokalplanpligtig, og der skal derfor igangsættes en lokalplanproces, som skal munde ud i en vedtagelse af en lokalplan for området, før byggeriet sættes i gang.

Startredegørelsen formidler et overblik over forventet indhold i det kommende lokalplanforslag. De temaer, der fremgår af startredegørelsen, er vurderet centrale for lokalplanarbejdet ud fra det analysegrundlag og de foreløbige scenarier, der foreligger på nuværende tidspunkt.

Temaer som på nuværende tidspunkt vides centrale er; kulturmiljø som omfatter arkitektur og udearealer/beplantning, samt et nyt fokus på udearealer i form af muligheder for integrering af klimatilpasningsløsninger. Desuden er der fokus på tilpassede og nye løsninger for trafik (biler, gående og cyklister) og parkeringsløsninger i området.

Forslag til Lokalplan 151 - Valhøj Skole forventes fremlagt til politisk behandling i november 2020. Tidsplanen forudsætter en beslutning om, hvilket scenarie der arbejdes videre med i løbet af maj- start juni måned. Det vil også afklare om der, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget, skal udarbejdes et kommuneplantillæg. 

Inddragelse af brugere og borgere

Skolens brugere er inddraget i arbejdet med løsningsforslag for skoleudvidelsen. Naboer og andre interesserede vil blive inddraget i forbindelse med den offentlige høring af lokalplanforslaget.

Lov- og plangrundlag

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag til lokalplan - November 2020

Høring i otte uger - December - januar 2020/21

Endelig vedtagelse af lokalplanen - April 2021

Offentliggørelse - Maj 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budgetresolutionerne i budgetaftalen for 2020, at brugen af plast skal reduceres. Der skal tages stilling til udfasning af plastflasker til vand i Rødovre Kommune som virksomhed samt igangsættelse af arbejdet med en plaststrategi.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Rødovre Kommune holder op med at købe vand på plastflasker, med mindre det er med henblik på videresalg til publikum,
2. at der gennemføres en 6 måneders testperiode for kantinerne på Rådhuset og i Teknisk Forvaltning, hvor forskellige alternativer til plastflasker til vand kan afprøves samt
3. at arbejdet med at udarbejde en plaststrategi igangsættes efter sommerferien.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Der bliver hvert år produceret ca. 330 millioner tons plast på verdensplan. Med den stigende produktion forventes det, at denne mængde firdobles inden 2050. Samtidig vil forureningen med plast allerede fordobles inden 2030.

I 2019 indgik Europa-Kommissionen, Rådet og Parlamentet en politisk aftale, som skal forhindre, at engangsplastprodukter ender i naturen i så stor stil som i dag. Det betyder, at en række produkter bliver forbudt i EU i 2021, for eksempel engangsbestik af plast (gafler, knive, skeer og spisepinde), plasttallerkener til engangsbrug, sugerør af plast og vatpinde af plast.

I Danmark har vi en national handlingsplan for plast. Planen forholder sig til plastens brugbare egenskaber men også problemet med plastforurening i naturen. Handlingsplanen sætter fokus på forbruget af plast, hvordan vi genanvender det, og hvordan vi udvikler brugbare alternativer.  

Rødovre Kommune ønsker at gå forrest i kampen mod plastikaffald. Derfor vedtog kommunalbestyrelsen vedtog en budgetresolution i budgetaftalen for 2020 om, at brugen af plast i Rødovre Kommune som virksomhed skal reduceres, og at første skridt skal være udfasning af brug af plastflasker til vand. På den baggrund har Teknisk Forvaltning kortlagt forbruget af plastflasker til vand samt de mulige alternativer.

Rødovre Kommunes indkøb af vand på plastflasker

I Bilag 1 er vist en oversigt over indkøb af plastflasker til vand via SKI-aftalen fra regnskabsåret 2018. Det fremgår af oversigten, at 30 enheder i Rødovre Kommune i 2018 har indkøbt vand på plastflasker. Heraf er det dog kun 7 enheder, som har indkøbt mere end 100 flasker. Det drejer sig om Viften, Rødovregård, Vestbad, Skovly, Skovmoseskolen, Rødovre Kommunale Rengøring samt kantinerne på Rådhuset og Teknisk Forvaltning. Disse 7 enheder står for 96,5 % af det totale indkøb på 21.886 plastflasker.

De største indkøbssteder er Viften, Rødovregård og Vestbad. Disse enheder har alle udadvendte funktioner, og hovedparten af de indkøbte plastflasker til vand sælges videre til publikum. Det samme gælder for sportshaller samt større udendørs arrangementer som Rødovredagen.

Indtægten fra dette salg indgår i enhedernes drift, og af sundhedsmæssige årsager vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis publikum kun kan tilbydes sodavand og andre læskedrikke. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor ikke at stoppe indkøb af vand på plastflasker, der sælges til publikum, før der er fundet sundhedsmæssigt og økonomisk holdbare alternativer.

Teknisk Forvaltning foreslår, at der gennemføres et 6 måneder langt forsøg i kantinerne på Rådhuset og Teknisk Forvaltning, hvor forskellige løsninger for steder med salg af vand på plastflasker kan afprøves. Teknisk Forvaltning vurderer, at det er uproblematisk at stoppe indkøb af plastflasker til vand til internt brug i kommunen, og at dette kan igangsættes umiddelbart. I bilag 2 er vist en oversigt over alternativer til plastflasker til vand.

Ved at stoppe for indkøb af vand på plastflasker vil Rødovre Kommune være et godt eksempel for borgere og virksomheder på samme måde, som vi eksempelvis er det ved ikke at bekæmpe ukrudt med kemiske midler.

Plaststrategi for Rødovre Kommune som virksomhed

Udfasning af plastflasker til vand er kun et første skridt på vejen. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der sættes gang i arbejdet med at lave en plaststrategi, som også omfatter anvendelsen af plast til andre formål i Rødovre Kommune som virksomhed. På den måde kan Rødovre Kommune også går forrest i forhold til at reducere og genanvende plast.

Plaststrategien bør blandt andet omfatte forslag til en indkøbspolitik, der fokuserer på produkter med højt genanvendelsespotentiale eller højt indhold af genbrugsplast. Plaststrategien skal også have forslag til, hvordan brugen af plast kan mindskes samt kortlægning af, hvilke bæredygtige alternativer til plast, der findes. Et strategisk fokus på plast ligger desuden i naturlig forlængelse af den kommende Rødovrestrategi, som sætter fokus på en bæredygtig udvikling.

Udviklingen af en plaststrategi er en fælles opgave for forvaltninger og enheder i kommunen. De konkrete indsatsområder i plaststrategien skal modnes og udvikles i samarbejde med de enheder, som de berører. Kun ad den vej kan vi nå i mål med at minimere unødvendig brug af plast i Rødovre Kommunes enheder.

Plan for reduktion af plastaffald for borgere og virksomheder

Hvad angår borgeres og virksomheders anvendelse af plast er det et emne, der naturligt vil blive taget op i Rødovre Kommunes næste Affaldsplan. Den næste affaldsplan afventer udmelding fra Miljøstyrelsen om de nye nationale mål jævnfør sag nr. 17 på Teknik og Miljøudvalgets møde 6. marts 2018.

Vi skal have borgere og virksomheder til at sortere endnu mere plast fra til genanvendelse. Tillige skal vi oplyse og informere om, hvordan borgere og virksomheder kan påvirke værdikæden, når de køber produkter, der indeholder plast. Det forudsætter dog, at plastindustrien fokuserer på at designe produkter med henblik på genbrug og materialegenanvendelse.

Borgere og virksomheder skal opfordres til at vælge rene plastmaterialer frem for sammensatte materialer, som vanskeliggør genanvendelse. Endvidere skal virksomheder i lighed med Rødovre Kommune i højere grad efterspørge produkter fremstillet med indhold af genbrugsplast.

I den gældende Affaldsplan 2014-2024 er der fokus på en øget sortering, bedre indsamlingsordninger, mere direkte genbrug, bedre informationsmateriale og digitale løsninger til borgere og virksomheder.

Lov- og plangrundlag

Rødovre Kommunes affaldsplan for 2014-2024

Budgetaftale for 2020

Plastik uden spild – Regeringens Plastikhandlingsplan december 2018.

Økonomiske konsekvenser

Udfasning af plastflasker til vand vil have begrænsede økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Det forventes, at flaskerne de fleste steder erstattes af postevand, som er en billigere løsning. Udarbejdelse af en plaststrategi vil koste personalemæssige ressourcer, der forventes afholdt inden for eksisterende budgetter.  

Tidsplan

Udfasning af plastflasker kan iværksættes med kort varsel, når det er besluttet. Arbejdet med en plaststrategi samt forsøg i kantinerne på Rådhuset og Teknisk Forvaltning kan startes efter sommerferien 2020.

Bilag

Beslutningskompetence: KB 

Sagens kerne

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har været i 12 ugers offentlig høring fra 5. december 2019 til 27. februar 2020. Der indkom 4 høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i indsatsplanen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse vedtages endeligt og offentliggøres. 

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet 26. november 2019 (sag nr. 161) at sende Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i offentlig høring i 12 uger. Høringen blev afholdt i perioden 5. december 2019 til 27. februar 2020.

Der indkom 4 høringssvar, som ses i bilag 3. Høringssvarene handlede om ønsker om at deltage i Grundvandsforum samt et forslag om, at Rødovre Kommune skal tilmelde sig hjemmesiden Giftfri Have. Resume af høringssvar samt Teknisk Forvaltnings kommentarer og indstillinger hertil fremgår af bilag 2. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i indsatsplanen.

Efter høringen er Grundvandsforum blevet orienteret om, at høringssvarene ikke har givet anledning til ændringer, og at indsatsplanen vil blive forelagt politisk til endelig vedtagelse.

Baggrunden for indsatsplanen er, at Staten har gennemført en kortlægning af grundvandet og udpeget indsatsområder, hvor grundvandet skal beskyttes. Kommunerne skal herefter udarbejde en indsatsplan for de udpegede områder. Formålet med indsatsplanen er at identificere de vigtigste trusler mod den fremtidige vandforsyning i kommunen, samt hvilke indsatser der skal gøres for at afværge truslerne.

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse indeholder en beskrivelse af rammerne og baggrunden for indsatsplanen samt den statslige grundvandskortlægning af Rødovre Kommune. Planen indeholder desuden en beskrivelse af de vigtigste trusler mod grundvandets kvalitet. Der skal ifølge planen ske indsatser inden for følgende områder: 

• Forurenede grunde
• Forebyggelse af ny forurening på virksomheder
• Bygge- og anlægsarbejder
• Glatførebekæmpelse
• Pesticider
• Nedsivning af regnvand
• Jordvarme mv.
• Boringer og brønde
• Indvindingsbetinget forringelse

En del af de beskrevne indsatser er en beskrivelse af, hvad der allerede gøres for at beskytte grundvandet. Denne eksisterende indsats skal naturligvis fortsætte og indgår derfor i planen. Der fastlægger også nye indsatser herunder: 

• opsporing og sløjfning af ubenyttede boringer og brønde
• at undersøge, om anvendelsen af organiske tømidler i stedet for traditionelt vejsalt kan udvides til stier i parker og andre grønne arealer
• øget fokus på tilsyn med byggepladser
• kampagner for at motivere private grundejere til ikke at anvende pesticider. 

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsloven, LBK nr. 118 af 22. februar 2018

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1218 af 25. november 2019

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer, BEK nr. 1153 af 18. november 2019

Bekendtgørelse om indsatsplaner, BEK nr. 912 af 29. juni 2016.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til de indsatser, der skal udføres af Rødovre Kommune, afholdes som udgangspunkt inden for de eksisterende budgetter.

Tidsplan

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse har ingen udløbsdato og gælder dermed, indtil Rødovre Kommune eventuelt vælger at vedtage en ny.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I budget 2019 var der afsat 400.000 kr. til forundersøgelse af klimatilpasning ved Rødovre Parkvej. Teknisk Forvaltning har på den baggrund arbejdet på at undersøge de mulige løsninger i samarbejde med HOFOR. Der skal tages stilling til at igangsætte en proces med borgerinddragelse med henblik på gennemførelse af projektet. 

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der igangsættes en proces med borgerinddragelse med henblik på at gennemføre klimatilpasning i Parkstrøget langs Rødovre Parkvej som beskrevet i sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På mødet 29. marts 2016 (sag nr. 46) vedtog Kommunalbestyrelsen, at der skulle udarbejdes et ideoplæg for Rødovre Parkvej. På mødet 24. april 2017 (sag nr. 64) blev Ideoplæg for Rødovre Parkvej godkendt som princip for den videre udvikling af parkvejen sammen med Dispositionsforslag for delstrækning af Rødovre Parkvej fra Tårnvej til Rødovrevej.

I dispositionsforslaget indgår klimatilpasning i Parkstrøget, hvor regnvand renses og forsinkes på overfladen. I budget 2019 var der afsat 400.000 kr. til forundersøgelse af klimatilpasning ved Rødovre Parkvej. Teknisk Forvaltning har på den baggrund arbejdet på at undersøge de mulige løsninger i samarbejde med HOFOR.

Situationen er i dag, at spildevand fra Bykernen ledes via en ledning i Rødovre Parkvej til en fælleskommunal kloakledning ved Elvergårdsvej. Her er der placeret et overløb, hvor spildevandet løber ud i Harrestrup Å under kraftig regn. I Spildevandsplan 2013-2020 er der krav til HOFOR om, at antallet af disse overløb skal begrænses.

Rødovre Centrum har efter aftale med HOFOR forberedt et areal på ca. 45.000 m2 med parkeringsplads for fraseparering af regnvand. Aftalen er i tråd med den strategi for udbygning af afløbssystemet, som Kommunalbestyrelsen har fastlagt i Spildevandsplan 2013-2020, og som omfatter fraseparering af vejvand som en af de løsninger, der kan vælges mellem.

Formålet med den planlagte fraseparering er at mindske risikoen for oversvømmelser i Bykernen. Bykernen er en del af det område, der er udpeget som risikoområde 5 i Kommuneplan 2018. Herudover er formålet at opfylde spildevandsplanens krav om at reducere antallet af overløb af fortyndet spildevand til Harrestrup Å. Endelig er separatkloakering generelt en mere miljørigtig og bæredygtig løsning, som der arbejdes hen imod i mange kommuner i Danmark.

For at den planlagte frakobling kan gennemføres, skal det frakoblede regnvand kunne transporteres til Harrestrup Å uden om det eksisterende afløbssystem. Vandet skal desuden forsinkes og renses før udledning til Harrestrup Å. Dette vil være en betingelse for, at løsningen ikke forringer miljøtilstanden i Harrestrup Å, og at der kan opnås udledningstilladelse fra Københavns Kommune.

På baggrund af forundersøgelsen vurderer Teknisk Forvaltning, at den bedste og billigste måde at rense og forsinke regnvandet er en klimatilpasningsløsning i det grønne areal i Parkstrøget. Parkstrøget er velegnet til dette formål, og løsningen vil tilføre området en rekreativ værdi. HOFOR har beregnet, at udgiften hertil er 11,3 mio. kr.

Alternativet er en traditionel kloakteknisk løsning i form af nedgravede rør på hele strækningen fra Rødovre Centrum til Harrestrup Å. Inden regnvandet ledes til Harrestrup Å, skal det renses i et bassin, hvilket også er en traditionel kloakteknisk løsning. HOFOR har beregnet, at den traditionelle løsning samlet vil koste 21,6 mio. kr. For begge løsninger gælder, at det er vandforbrugerne, som via vandregningen skal betale udgiften for at få afledt regnvandet fra området.

På mødet 24. november 2015 (sag nr. 203) vedtog Kommunalbestyrelsen, at de udpegede risikoområder skulle klimatilpasses over 10 år til en anslået pris af 379 mio. kroner. En klimatilpasningsløsning langs Rødovre Parkvej vil træde i stedet for nogle af de projekter, som indgik i overslaget på 379 mio. kr. og vil dermed ikke medføre en højere vandpris end, hvad der i forvejen var udsigt til. Projektet vil derimod være billigere og dermed medvirke til at holde vandprisen i ro.

Som en del af forundersøgelsen har Teknisk Forvaltning i samarbejde med HOFOR undersøgt de mulige finansieringsmodeller. Klimatilpasning på offentlige arealer er hidtil blevet gennemført som medfinansieringsprojekter. Det gælder eksempelvis Lørenskogvej og H. J. Holstvej. Medfinansieringsmodellen betyder, at kommunen afholder investeringsudgiften, som lånefinansieres. Det løbende afdrag videre faktureres herefter til forsyningsselskabet.

Alternativ til medfinansieringsmodellen er, at HOFOR gennemfører projektet som en almindelig investering på samme måde som traditionelle rør og bassiner. Dvs. helt uden om den kommunale økonomi. Denne model forudsætter, at Rødovre Kommune skriver ind i spildevandsplanen, at arealet udlægges til forsinkelse af regnvand.

HOFOR kan uanset finansieringsform kun dække de udgifter, der er nødvendige for regnvandshåndteringen. Udover selve anlæggene kunne det f.eks. være flytning af cykelsti og fortov. Udgifter til at give området et rekreativt løft skal dækkes på anden vis. Forundersøgelsen har vist, at der inden for de eksisterende driftspuljer kan findes midler til dette. F.eks. ved at plante børnetræer og via en prioritering inden for Sti-, Vej- og Parkpuljen. Der vil i så fald blive tale om en løsning svarende til den rekreative værdi området har i dag.

Parkstrøget langs Rødovre Parkvej er en vigtig del af Rødovres grønne struktur. Det er derfor oplagt med en tæt borgerinddragelse særligt i forhold til naboer men også i forhold til interesseorganisationer med videre, så vi kan få udviklet det best mulige projekt. Erfaringerne fra andre klimatilpasningsprojekter viser, at de bliver mest vellykkede, hvis der har været en tæt borgerinddragelse tidligt i forløbet. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at der nu igangsættes en proces med borgerinddragelse omkring klimatilpasning på Rødovre Parkvej, som kan danne afsæt for en senere politisk stillingtagen til et konkret projektforslag.  

Lov- og plangrundlag

Spildevandsplan 2013-2020

Kommuneplan 2018

Medfinansieringsbekendtgørelsen.

Økonomiske konsekvenser

Forundersøgelsen har været afholdt inden for eksisterende personaleressourcer i samarbejde med HOFOR, hvorfor de 400.000 kr., som var afsat i 2019, ikke er anvendt.

HOFOR anslår, at en klimatilpasningsløsning i Parkstrøget vil koste 11,3 mio. kr. En traditionel løsning med nedgravede rør vil koste 21,6 mio. kr. Udgiften skal uanset valg af løsning dækkes af vandforbrugerne og vil være helt uden om kommunens økonomi.

Udgifter til rekreative tiltag afholdes af kommunen. Dette kan afholdes inden for eksisterende bevillinger (børnetræer, Sti-, Vej- og Parkpuljen), hvis der vælges en minimumsløsning. Teknisk Forvaltning anbefaler dog, at der søges om fondsmidler og/eller gives en bevilling i et senere budget, så der kan gennemføres et mere attraktivt projekt.

Tidsplan

Processen med borgerinddragelse igangsættes efter sommerferien. Den praktiske udførelse af et projekt kan tidligst finde sted i 2021-2022.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning vil i løbet af året opdatere kommunens trafikplan, Trafikplan 2020, i forhold til nye trafik- og uheldsdata samt effekter af vejprojekter, der er gennemført siden 2016. Trafikplanen kommer med anbefalinger til gennemførelse af trafikprojekter inden for de næste 12 år. I processen med opdateringen af trafikplanen er der fokus på og forslag til, hvordan borgerne kan inddrages.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslaget til proces for borgerinddragelse godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Trafikplan 2016 blev udarbejdet i løbet af 2016-2017, hvor borgerne blev inddraget bl.a. ved afholdelse af tre trafikcaféer - en på Rådhuspladsen i forbindelse med Rødovredagen, en på Islev Torv på en hverdag i dagtimerne, samt en tema-trafikcafé en aften på Rødovregård.

Siden 2017 er der med afsæt i Sammen om Rødovre blevet afholdt workshops i forhold til at udvide antallet af hastighedszoner på boligvejene i kommunen. I dette forløb var fokus på dels de nye zoner, og dels på, hvordan eksisterende zoner kunne forbedres.

Med erfaringer fra arbejdet med seneste trafikplan forslår Teknisk Forvaltning, at borgerinddragelsen skal foregå på en lidt anden måde end tidligere.

På Rødovredagen vil Vej- og Trafikafdelingen have en bod, hvor borgerne kan komme og droppe forbi med deres forskellige ideer og forslag til videreudvikling af kommunens vejnet – ligesom i 2016.

Forvaltningen foreslår, at tilstedeværelsen på Rødovredagen suppleres med en temaworkshop, hvor temaet er "Hvordan gør vi trafikken mere grøn i Rødovre". Dette tema vil bestå af en række delelementer, som udvikles i samarbejde på tværs med andre dele af forvaltningen, hvis område direkte eller indirekte overlapper med ’grøn mobilitet’, eksempelvis aktive ældre, sundhed, mere motion, fritidsaktiviteter osv. På workshoppen skal borgerne arbejde og komme med forslag til, hvordan kommunen og borgernes selv kan bidrage til en grøn omstilling af den trafikale situation og valg af transportform i kommunen.

I efteråret 2020 vil der stadig kunne være pålagt begrænsninger på offentlige forsamlinger pga. Covid-19. Hvis det er tilfældet og det påvirker muligheden for afholdelse af Rødovredagen eller temaaftenen, arbejder Teknisk Forvaltning på en backup plan. Her tænkes på en digital løsning, hvor borgerne stadig kan komme med input til temaet eller andre emner i trafikplanen. Hvordan sådan en digital løsning evt. skal sættes op, er der ikke taget endelig stilling til endnu.

Parallelt med ovenstående, ønsker forvaltningen at arbejde med inddragelse af børn og unge ved gennemførsel af flere kvalitative interviews. Fokusset her vil være deres transportvaner og ønsker til transportmuligheder. Denne målgruppe omfatter aldersgruppen børn fra 7. klasse og op til unge på ungdomsuddannelser. Denne målgruppe er udpeget, da børn og unge i denne alder er selvtransporterende, samt har dannet sig deres egne meninger om hvilke transportmidler, der er gode og dårlige i deres hverdag. Et særligt fokus på denne målgruppe, samt metodevalget, kommer af, at denne gruppe borgere normalt ikke deltager i traditionelle borgerrettede aktiviteter, fx workshops eller borgermøder. Som forvaltning er vi optaget af, at få denne målgruppe i tale, fordi de er fremtidens voksne i Rødovre. Indsigter fra de kvalitative interviews vil blive indarbejdet som delelementer i temaworkshoppen. Deltemaer for børn og unge-målgruppen vil blive udviklet i dialog med andre dele af forvaltningen, ikke mindst holdet bag ’ Sammen med Unge’. Nævnte prioritering udelader de mindste børn, men her kan deres forældre i stedet komme med input og ideer på tema-workshoppen eller på Rødovredagen.

Ud over disse nævnte tiltag indarbejder forvaltningen de løbende henvendelser, input, ideer og forslag som borgerne er kommet med til forvaltningen siden udarbejdelsen af seneste trafikplan. Som eksempel kan blandt andet nævnes diverse input fra hastighedszoneworkshopperne, som lå uden for genstandsfeltet for disse workshops.    

Alle de mange input fra borgerinddragelse og borgehenvendelserne indgår som del af bearbejdningen af forslag til forskellige handlinger, tiltag eller anlægsprojekter, som kan indgå i Trafikplan 2020 - handlingsplan for de næste 12 år. Disse handlinger skal der i løbet af perioden prioriteres blandt, sammenholdt med de øvrige kommunale investeringer i Rødovre.

Da trafikplanen udarbejdes med udgangspunkt i de indgivet input og ønsker fra borgerne, så lægges der ikke op til, at den endelige trafikplan skal i offentlig høring, da det er ikke et lovkrav.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje - Lov nr. 1520 af 27. december 2014

Lov om private fællesveje - Lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til opdateringen af trafikplanen og borgerinddragelsen afholdes af Vejdriften under hovedfunktion 2.28 kommunale veje.

Tidsplan

Processen for borgerinddragelsen forventes gennemført i efteråret 2020.

Trafikplanen forventes afsluttet og fremlagt til endelig politisk godkendelse ultimo 2020 eller primo 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighed og sundhed er centrale elementer i Rødovrestrategien, som understøttes af aktiv og miljøvenlig transport som cyklisme. For at fremme cyklismen i Rødovre er der behov for en cykelstrategi. Forvaltningen har udarbejdet et forslag til, hvordan processen for udarbejdelse af strategien kan tilrettelægges.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at procesplanen for udarbejdelse af cykelstrategien godkendes samt
2. at cykelstrategien i forhold til de fysiske rammer tager afsæt i prioriteringen af nye cykelstier som tidligere er forelagt Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

For at sikre grundlaget og fastholde fokus på, hvordan kommunen arbejder med at udvikle cykling som transportvalg til og fra arbejde og i fritiden til indkøb, fornøjelse mv., er der behov for udarbejdelse af en cykelstrategi. Der er mange fordele ved at få en større andel af transporten til at foregå på cyklen og ikke med bilen. Mere cykling begrænser luftforurening - både lokalt og globalt, giver mindre trafikstøj og øger sundheden og livskvaliteten både for cyklisten og omgivelserne. Cykelstrategien ligger dermed naturligt i forlængelse af ambitionerne i Rødovrestrategien.

Tilvalg af cyklen sker ikke af sig selv. Tendensen er generelt en øget andel af biltrafik på bekostning af cykeltrafikken. Det kræver derfor et særligt fokus at udbrede cykeltrafikkens andel af transporten i Rødovre. En cykelstrategi vil være et redskab til, hvordan kommunen arbejder med at fremme og vedligeholde cyklismen blandt kommunens borgere, erhvervsdrivende, gennemkørende pendlere og egne medarbejdere. Sideløbende med udarbejdelsen af cykelstrategien vil forvaltningen se på, om der er steder, hvor der kan gennemføres tiltag, som gør det nemmere at være cyklist i Rødovre. F.eks. tiltag i lighed med tilladt højresving for rødt for cyklister.

Cykelstrategi og Trafikplan 2020

Strategien vil som udgangspunkt tage afsæt i tre hovedspor: 1) fysiske rammer, 2) adfærd og 3) kommunen som virksomhed. De tre spor vil bl.a. fokusere på nedenstående målsætninger:

• Anlæggelse og prioritering af fysiske tiltag på vejnettet, der øger trygheden, fremkommeligheden og trafiksikkerheden for cyklister
• Flere børn og unge på cykel til og fra skole
• Flere af kommunens ansatte vælger cyklen som det foretrukne transportmiddel
• Øget andel af fritids- og pendlercyklister i Rødovre

Hertil kommer målsætninger i tilknytning til tiltag og idéer, som kommer op i forbindelse med inddragelse af borgere, kommunens medarbejdere og erhvervslivet.

Vedrørende de fysiske rammer, så er der allerede foreslået og prioriteret nye cykelstiforbindelser. Disse er udpeget, og belyst i de to budgetresolutioner fra 2018 og 2020. Disse to kortlægninger og undersøgelser har blandt andet peget på Randrupvej, Hendriksholms Boulevard, Veronikavej, Damhus Boulevard, Sommerfuglevej, Ejbyvej, Viemosevej, Tæbyvej og Nørrevangen. Prioriteringen af nye cykelstiforbindelser indgår også i den kommende Trafikplan 2020, som del af handlingsplanen for udviklingen af vej- og stinettet i Rødovre.

Flere elementer i cykelstrategien vedrører adfærd og forventes gennemført med en bred borgerinddragelse i løbet af efteråret. Dette arbejde vil ske samtidig med den inddragelsesproces, som indgår i arbejdet med Trafikplan 2020. Her kan opnås synergieffekt, hvor borgernes input, ønsker og idéer kan medtages i både Trafikplan 2020 og i cykelstrategien. Til grundlag for arbejdet med trafikplanen er det en mulighed, at opstille en bod som del af Rødovredagen, hvor borgerne kan komme med input og ønsker, samt afholde en idéudviklingsworkshop, hvor fokus vil være den grønne omstilling af transport i Rødovre. Yderligere foretages der kvalitative undersøgelse med børn og unge som målgruppe, for at få belyst deres transportvalg og vaner, og hvilken rolle henholdsvis cykel/bil/offentlige transport spiller i deres sociale liv. I alle de tre aktiviteter vil der således også være fokus på forslag, som kan indgå i såvel cykelstrategien som Trafikplan 2020.

Ud over den almindelige borgerinddragelse er der behov for at inddrage erhvervslivet i Rødovre. Erhvervslivets mange ansatte er daglige pendlere i Rødovre, og kan bidrage til en øget andel af cykeltrafik, hvis der er fokus på at forbedre mulighederne for cykelpendling til og fra Rødovre.

Kommunen er en stor virksomhed med mange medarbejdere, og kan dermed også selv bidrage til en øget andel af cykeltrafik, hvis der internt er fokus på adfærd, og forbedring af mulighederne for cykelpendling til og fra kommunen som virksomhed. Kommunen kan være med til at vise erhvervslivet, hvordan gode løsninger og tiltag kan føres ud i livet ved at gå forrest, som det gode eksempel med nye ideer og cykeltiltag.

Procesplan for aktiviteter

Der er flere forskellige aktører, som ønskes inddraget i udarbejdelsen af cykelstrategien. Vi kategoriserer dem som følgende:

• Borgere (herunder særlige målgrupper, fx ældre, børn, unge m.fl.)
• Erhvervslivet/Interesseorganisationer (fx Cyklistforbundet, Erhvervsrådet m.fl.)
• Kommunen som virksomhed.

Disse grupper inddrages forskelligt i løbet af udarbejdelsen af cykelstrategien, men fælles for alle tre grupper er, at de inddrages til at opnå bedre forståelse for de udfordringer og barrierer, som påvirker cykelisme. Grupperne inddrages med bl.a. det formål at udvikle ideer og nye tiltag til fremme af cykelismen i Rødovre.

Aktiviteter

• Antropologisk undersøgelse af børn og unges transportvaner (sammen med Trafikplan 2020)
• Bod til Rødovredagen – åben for alle borgere (sammen med Trafikplan 2020)
• Idéudviklingsworkshop – alle borgere + særligt inviterede såsom unge, interesseorganisationer m.fl. (sammen med Trafikplan 2020)
• Antropologisk undersøgelse af cyklismen i Rødovre – f.eks VoxPop ved udvalgte vejkryds, interview af ’cykelfamilier’ og ’bilfamilier’, etc.
• Dialogmøde med interesseorganisationer (Cyklistforbundet, erhvervsliv o. lign.)
• Udarbejdelse af plan for kommunens medarbejdere, der understøtter brugen af cykling, som en del af pendling og arbejdet i Rødovre.

Hvilke metoder, der skal bruges til undersøgelsen, kan først fastlægges efter indledende møder med de øvrige forvaltninger, da cykelstrategien ikke kun omhandler det trafikale område, men også bæredygtighed og sundhed.

Indsamlingen af grundviden om cykelkulturen i Rødovre forventes først at kunne udføres i løbet 2021, idet det vil være hensigtsmæssigt forinden at få udarbejdet et datagrundlag (baseline) som grundlag for at kunne opstille mål for strategien.

På den baggrunde forventes det, at en endelig cykelstrategi kan fremlægges til godkendelse i efteråret 2021.

Datagrundlag for udpegning af målsætninger

Der vil være behov for at gennemføre yderligere undersøgelser af, de transportvalg borgerne i dagligdagen foretager sig. Dette er for at skabe grundlaget til at følge op på de målsætninger, der siger noget om, hvordan de forbedringer, handlinger og initiativer der gennemføres, har haft en effekt på cykeltrafikken i Rødovre. En sådan undersøgelse antages at kunne foregå via en online spørgeskema undersøgelse blandt kommunens borgere. Undersøgelsen skal derefter gentages 3 år senere, og bruges til at belyse om de implementerede løsninger, initiativer og kampagner har øget andelen af cyklister blandt borgerne i Rødovre.

Online undersøgelsen foreslås yderligere suppleret med trafiktællinger ved folkeskoler om morgen, hvor andelen af skolebørn som bliver kørt, går eller cykler i skole tælles. Disse trafiktællinger skal ligesom online besvarelserne gentages efter 3 år, for at belyse effekten af tiltagene.

Rødovre har hvert andet år (2016, 2018 og 2020) deltaget i den Nationale Cyklistundersøgelse, hvor borgere i over 30 kommuner interviewes om deres oplevelse af cykelforholdene i deres kommune. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den generelle tilfredshed og tryghed, hvor Rødovre kan sammenligne sig med nabokommunerne i forhold til tilfredsheden og trygheden på kommunens cykelnet. Resultatet af 2020 undersøgelsen forventes at foreligge ultimo 2020.

Lov- og plangrundlag

Kortlægning af behov for cykelstier i Rødovre. Kommunalbestyrelsesmøde den 29. maj 2018, sag nr. 77

Undersøgelse af behov og omkostninger til cykelstier på Viemosevej, Sommerfuglevej og Nørrevangen Kommunalbestyrelsesmøde den 28. april 2020, sag nr. 59.

Økonomiske konsekvenser

Det anslås, at der skal afsættes 350.000 kr. i kommunens budget til gennemførelse af Cykelstrategien, til udarbejdelse af onlineundersøgelse, manuelle trafiktællinger og dialogmøder med interessenter. Dette skal indarbejdes i budget 2021, hvis arbejdet skal udføres i 2021. Derudover anslås det, at der skal afsættes 250.000 kr. til evaluering af effekten af cykelstrategien i 2024.

Der vil være behov for at afsætte midler til realiseringen af cykelstrategien, når den er vedtaget. Dette vil blive medtaget i det kommende forslag til budget.

Tidsplan

Borgerinddragelsen kan ske som del af Trafikplan 2020 i løbet af efterår-vinter 2020.

Onlineundersøgelse, trafiktællinger dialog med interessantere kan gennemføres i løbet 2021.

Cykelstrategien fremlægges til endelig godkendelse i efteråret 2021.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I forbindelse med den tidligere ombygning af Kirkesvinget, den tilhørende parkeringsplads og det grønne område, er der behov for at ommatrikulere matrikelforholdene, så kun vejarealerne er beliggende på en offentlig vejmatrikel, jf. Lov om offentlige veje mv. § 60-61.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at ommatrikulering af vejforholdene ved Kirkesvinget godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25. maj 2010, sagsnr. 95, at give en anlægsbevilling til projektering og en ombygning af området ved Rødovre Landsby, som omfattede Kirkesvinget mellem Rødovrevej og Rødovregård, der blev omdannet til en allé i denne forbindelse. Anlægsarbejderne forløb mellem 2011-2012.

I forbindelse med anlægsprojektet blev der ændret på vejudformningen, og vejen blev rykket med mellem 11-14 m i forhold til den tidligere placering af vejens forløb. Dette skal nu tilrettes matrikulært, da offentlige veje skal ligge på en offentlig vejmatrikel. Det er i dag kun en 1/3 af vejarealet mellem Rødovrevej og Rødovregård som lever op til det krav. Det resterende vejareal (2/3) ligger på en offentlig parkmatrikel. Matrikelskellene skal derfor tilpasses de nye vejforhold.

Tilpasningen af vejmatriklen kommer til at omfatte stien langs Kirkesvinget, parkeringspladserne samt kørebanen mellem Rødovrevej og Rødovregård. Det resterende areal udlægges til offentlig park.

Nedlægges vejarealet har evt. berørte forsyningsselskaber og øvrige ledningsejere krav på, at Rødovre lader en deklaration til sikring af ledningerne på det nedlagte vejareal tinglyse. Ledningsejerene afholder selv udgifterne forbundet hermed. Kommunen skal sikre, at de ændrede ejendomsretlige forhold bliver matrikulært berigtiget.

Vedtages forslaget om nedlæggelse, skal nedlæggelsen offentliggøres og sendes til berørte forsyningsselskaber, ledningsejer og andre eventuelle parter, som har en frist på minimum 8 uger til at komme med bemærkninger.

Lov- og plangrundlag

Godkendt projekt for ombygning af vejarealet ved Kirkesvinget, Kommunalbestyrelsens møde den 25. maj 2010, sagsnr. 95.

Lov om offentlige veje m.v. § 15, § 60-61 og § 124-127, nr. 1520 af 27. december 2014.

Økonomiske konsekvenser

Teknisk Forvaltning afholder omkostninger til landinspektør og tilretning af matrikelskel hos Geodatastyrelsen, inden for Vej og Parks driftsbudget, hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Tidsplan

Tilpasning af matrikelforholdene forventes afsluttet til november 2020.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I takt med udbygningen af IrmaByen udlægges der yderligere private fællesstier, og en privat fællesvej, for at give adgang til boliger og åbne nye stiadgange fra IrmaByen til Espelunden.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at vejudlæggene til den nye private fællesvej og de nye private fællestier godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I IrmaByen, Plantagevej 1-39, er der et nyt byggeprojekt omfattende rækkehusbebyggelse. Disse rækkehuse skal have en vejadgang til Plantagevej, som giver de nye boliger forbindelse til de offentlige veje.

Kommunen skal som vejmyndighed tage stilling til, om den nye private fællesvej og de nye private fællesstier kan godkendes efter privatvejsloven.

I byggeprojektet forudsættes det, at der anlægges en ny blind stikvej til Plantagevej. Den anlægges i 7 meters bredde uden fortov. Den skal fungere som adgangsvej til boligerne for kørende og gående trafik. Vejen opbygges med belægningssten, drænasfalt og drængrus. Ombygningen betyder, at vejvandet kan sive igennem belægningen, hvor vandet ledes til et drænrør og videre til en overløbsbrønd.

Yderligere belyses vejen med en Rødovremast i 5,0 m's højde. Det vurderes tilstrækkelig til, at sikre ordentlig belysning af boligvejen.

Se bilag 1 for beskrivelse af vejprojektet.

Til boligerne udlægges stier, der skal fungere som adgang for gående til boligerne. Som en del af projektet anlægges to nye stiadgange til Espelunden. Den ene i forlængelse af den nye boligvej, med en bro som fører stien over grøften til Espelunden. Broen og stien anlægges i 1,5 m's bredde. Den anden sti går mellem Plantagevej og Espelunden forbi en eksisterende vandboring. Denne sti er belyst med pullertbelysning og anlægges i 1,8 m bredde.

Se bilag 2 for situationsplan af området.

Teknisk Forvaltnings vurdering af de nye stier og stikvej

Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er noget problematisk med det ansøgte, og at det kan godkendes.

Det beskrevne vejprojekt for adgangsvejen til boligerne vurderes tilstrækkelig til at sikre vejadgang til boligerne.

Adgangsstierne til boligerne vurderes tilstrækkelig til at sikre gående adgang til boligerne.

Til Espelunden anlægges to nye stiadgange som vil give gående adgang mellem Plantagevej og Espelundens stisystem. Disse anlægges i en bredde på henholdsvis 1,5 m og 1,8 m, hvilket vurderes tilstrækkelig, når der forventelig kun færdes en begrænset gangtrafik på samme tidspunkt, det sted.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, LBK nr. 1234 af 4. november 2015 - § 25-43

Lokalplan 133

Kommunalbestyrelsens møde den 29. marts 2016, sagsnr. 43.

Økonomiske konsekvenser

Kommunen står normalt for vejbelysningen på private fællesveje, og skal forventelig på sigt overtage belysningen på stikvejen og fællestien til Espelunden.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I takt med udbygningen af den nye genbrugsplads på Sandbækvej 7, udlægges der en ny privat fællesvej, for at give adgang til genbrugspladsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at det nye vejudlæg til den private fællesvej Sandbækvej godkendes. 

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes genbrugsplads skal flyttes fra Valhøjs Allé til Sandbækvej 7, hvor den kommer til at ligge i sammenhæng med en ny teknisk plads på Sandbækvej/Tørringvej.

For at skabe en vejadgang fra genbrugspladsen til vejnettet, skal der anlægges en ny privat fællesvej, der skal være adgangsvej til pladsen. Ifølge privatvejslovens bestemmelser skal kommunen træffe beslutning om, den nye private fællesvej kan godkendes.

Det primære formål med den nye private fællesvej er, at give genbrugspladsen en vejadgang til det øvrige vejnet. Grundejeren af nabogrunden skal også benytte vejen, så de fortsat har adgang til den del af deres grund, som er beliggende langs Jyllingevej.

Vejudlægget udlægges i en bredde på 9,0 m. De 9,0 m fordeles med en 0,5 m grøn siderabat til nabogrunden (østlig vejside), en 8,0 m kørebane og en 0,5 m befæstet sidekant mod genbrugspladsen (vestlig vejside), hvor der gives adgang til parkeringspladser, som anlægges til genbrugspladsen. Vejmidten går i skellet til de to grunde, og hver grundejer har halvdelen af vejen inden på egen grund (4,5 m). Se bilaget.

Parkeringspladserne til genbrugspladsen ligger uden for vejudlægget, og har derfor status som helt privat vej, som kommunen ikke skal tage stilling til i forbindelse med godkendelse af adgangsvejen.

Vejen udstyres med vejbrønde til at modtage regnvandet, som falder på kørebanen. Via vejbrøndene ledes vandet til spildevandledninger og videre til rensning.

Kørebanen udlægges i 8,0 m, og anlægges med asfalt. Selve kørebanen er ekstra bred, da der til genbrugspladsen vil komme en del tung trafik for at tømme de forskellige fraktioner. Yderligere skal der være plads til, at der kan køres med større køretøjer til transport af udstillingsbiler. Disse forhold kræver, at der er en tilstrækkelig bredde på kørebanen, så store køretøjer kan mødes og passere hinanden samtidig.

Vejen udlægges ikke med fortov, da der ikke forventes gående trafik til genbrugspladsen eller til udstillingsområdet. Eventuelle fodgængere skal gå i den grønne siderabat.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje, LBK nr. 1234 af 4. november 2015 § 26-43. (Privatvejsloven).

Økonomiske konsekvenser

Ingen, da udgifterne til anlæggelse af vejen ikke er en del af vejmyndighedsgodkendelsen.

Tidsplan

Genbrugspladsen forventes færdiganlagt i løbet af 2023.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I forbindelse med projektet 40 km/t hastighedszoner, har anlægsudgifterne vist sig at være lavere end forventet. Teknisk Forvaltning fremlægger hermed forslag til, hvordan de resterende anlægsmidler kan prioriteres, så der kan anlægges flere hastighedsdæmpende tiltag på boligvejene i Rødovre for de overskydende anlægsmidler. Forslaget tager udganspunkt i de input, som kom frem i forbindelse med de afholdte workshops for hastighedszoner i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslaget til prioritering af de overskydende anlægsmidler i hastighedszoneprojektet godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I forbindelse med disponeringen af midlerne til hastighedsdæmpende foranstaltninger i hastighedszoneprojektet, var der taget højde for uforudsete udgifter i forhold til prisoverslaget. Projektet er gennemført uden større uforudsete udgifter, og er derved blevet en del billigere.

Den største usikkerhed i prisoverslaget lå i usikkerheden omkring tilpasning af afvandingen af vejen. Det var usikkert om tiltagene kunne anlægges uden at konfklikte med vejbrøndene, og det kunne have betydet, flytning af eksisterende brønde. Det ville havde medført et større grave- og ledningsarbejde med øget anlægsomkostninger.

I prisoverslaget for tiltagene var der også indlagt en usikkerhed i forhold til de endelige priser efter udbud af anlægsopgaven. De vindende priser i udbuddet lå noget lavere end forvaltningen havde forventet.

Samlet er der brugt eller disponeret ca. 3,0 mio. kr., og der er ca. 2,0 mio. kr. tilbage, som kan bruges til anlæggelse af yderligere hastighedsdæmpende tiltag på boligvejene.

Prioritering

Teknisk Forvaltning foreslår, at de resterende anlægsmidler prioriteres på følgende måde:

• Steder i eksisterende hastighedszoner, hvor der i forbindelse med afholdte workshops for hastighedszonerne, blev ønsket yderligere hastighedsdæmpende tiltag.
• Steder som borgere har rettet henvendelse om, at de har oplevet for højt hastighedsniveau, og der er behov for renovering eller udskiftning af eksisterende hastighedsdæmpende tiltag.      
• Ekstra hastighedsdæmpende tiltag i eksisterende hastighedszoner, hvor der er målt for højt hastighedsniveau.

Teknisk Forvaltning foreslår ud fra ovenstående kriterier, at følgende vejstrækninger anlægges med nye hastighedsdæmpende tiltag:

Lørenskogvej – Pudebump på vejen. Efter ombygning af Lørenskogvej til en klimavej opfattes vejen som mere utryg, og der er et ønske blandt beboerne om flere tiltag for at begrænse hastigheden på vejen. I arbejdet med 40 km/t hastighedszoner har der været fremsat ønske om hastighedsdæmpende tiltag på vejen. En pudebump løsning er valgt for strækningen, da det vil ikke påvirke servicebussen kørsel ad Lørenskogvej. Ved skilteportalen ved Jyllingevej anlægges et bump, som vil være hastighedsdæmpende for store køretøjer, uden at berøre linjen for servicebussen.

Ejbyvej – Bump mellem Lørenskogvej og Korsdalsvej og bump i skilteportal ved Tårnvej. Der er modtaget borgerhenvendelser, der vedrører oplevet højt hastighedsniveau. Det er særligt gennemkørende trafik, som opleves kører for hurtigt ad Lørenskogvej, og videre ad Ejbyvej, for at komme ned ad Korsdalsvej. I forbindelse med arbejdet med 40 km/t hastighedszoner, blev vejen også udpeget, som en strækning med ønske om hastighedsdæmpende tiltag. Der foreslås yderligere et bump i skilteportal fra Tårnvej ved Nyager Skole. Dette for at begrænse hastigheden af trafik, der kører ind fra Tårnvej. Det vurderes, at et bump ved starten på hastighedszonen er påkrævet, da trafik ellers først møder en hævet flade, når trafikken har passeret forbi en af stiadgangene til Nyager Skole.

Korsdalsvej (nordfor Rødovre Parkvej) – På vejstrækningen er der målt forhøjet hastighedsniveau. Den blev udpeget i arbejdet med hastighedszonerne, og ikke prioriteret.

Valhøjs Allé (mellem Tårnvej og Rødovrevej) – Det foreslås, at vejindsnævringerne på strækningen ombygges til bump. I arbejdet med 40 km/t hastighedszoner, var der ønske om at indsnævringerne udgår, til fordel for at anlægge hævede flader i vejkrydsene mellem boligvejene i området. Denne løsning er meget dyr. Det foreslås derfor, at vejindsnævringerne ombygges til bump. Det matcher ønsker fra indkomne borgerhenvendelser om, at indsnævringerne opleves at være mindre effektive end tidligere, eller mindre effektive i forhold til bump.

Himmelkol – Det foreslås, at vejindsnævringerne på strækningen ombygges til bump. Ligesom på Valhøjs Allé har der været ønske om at indsnævringerne erstattes af hævede flader i vejkrydsene mellem boligvejene i området. Denne løsning er meget dyr. Forvaltningen foreslår derfor, at i lighed med Valhøjs Allé, udskiftes indsnævringer på Himmelkol med bump.

Agerkær – På vejstrækningen er der målt forhøjet hastighedsniveau, og den fremgår af Trafikplan 2016 som en vejstrækning med hastighedsoverskridelser. Der er også her borgerhenvendelser, som vedrører et oplevet for højt hastighedsniveau på vejen. I forbindelse med arbejdet med 40 km/t hastighedszoner, var der også ønsker om hastighedsdæmpende tiltag.

Storekær – Renovering af eksisterende bump, da de er for bløde/nedkørte. I forbindelse med Trafikplan 2016 er den vejstrækning også målt og udpeget til at have et for højt hastighedsniveau.

Lucernevej – På vejstrækningen er der målt forhøjet hastighedsniveau, og den fremgår af "Trafikplan 2016", som vejstrækning med hastighedsoverskridelser. Der er desuden borgerhenvendelser, som vedrører et oplevet for højt hastighedsniveau på vejen. I arbejdet med hastighedszonerne blev vejen ikke udpeget af deltagerne.  

Ved Voldgraven (nordfor Slotsherrensvej) – På vejstrækningen er der målt forhøjet hastighedsniveau, selvom vejen er anlagt med bump. Forvaltningen vurderer, at situationen skyldes en kombination af, for bløde bump/nedkørte, kombineret med for lang afstand mellem bumpene. De eksisterende bump bør derfor fjernes, og der skal anlægges nye andre steder på vejstrækningen.

Lov- og plangrundlag

Budget 2018

Kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2019, sagsnr. 20.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2018 for Rødovre Kommune blev der afsat en driftsbevilling på 5,0 mio. kr. til udvidelse af hastighedszonerne på de offentlige villaveje. Beløbet er blevet overført til 2020. Teknisk Forvaltning har brugt eller disponeret over 2,77 mio. kr. af de 5,0 mio. kr.  

De nye tiltag vurderes ikke at kunne afholdes inden for beløbsgrænsen af det nuværende udbud. De skal derfor sættes i udbud på ny. Det medfører en usikkerhed i forhold til udbudspriserne, der kan betyde en tilpasning af hvilke hastighedsdæmpende tiltag, der udføres.

Tidsplan

Det planlægges at udsende udbuddet af de ekstra hastighedsdæmpende tiltag sammen med kommunens øvrige asfaltudbud for 2020. Det forventes derfor, at de ekstra tiltag anlægges i efteråret 2020.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning ønsker at gennemføre et trafikforsøg med lukning for kørende trafik på Islev Torv. Trafikforsøget skal indgå som del af det videre arbejde med byudvikling ved og omkring Islev Torv.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at trafikforsøget jf. sagsfremstillingen på Islev Torv godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning skal sammen med borgere og øvrige interessenter i gang med en proces, hvor byudviklingsmuligheder for Islev Torv undersøges, da den gældende lokalplan for området vurderes at være begrænsende for en tidssvarende udvikling.

Spørgsmålet vedrørende kørende biltrafik over torvet eller ej, har gennem årene været genstand for diskussion blandt borgere og øvrige interessenter i Islev. Oprindeligt var torvet indrettet som vej med kørende trafik, og blev så ombygget til et lukket torv for kun gående. I 2015 blev det besluttet at ombygge torvet, og udforme torvet som til såkaldt "shared space" område, hvor ensrettet biltrafik på cyklisternes og fodgængernes præmisser blev tilladt. Der er forskellige holdninger til biltrafik på torvet. Et perspektiv er bedre adgang for bilisterne til butikkerne på torvet, et andet at bilerne opleves utrygskabende. Biler og parkeringspladser lægger med den nuværende løsning beslag på en stor del af det samlede areal på torvet. Plads som kan anvendes på andre torve elementer, bænke, begrønning, aktiviteter mv.

Forvaltningen forventer at starte planprocessen for lokalplanen for Islev Torv op i løbet af efteråret 2020. Forvaltningen vil til august fremlægge startredegørelse til lokalplan for Islev Torv. I startredegørelsen indgår hovedtidsplan for lokalplanarbejdet og herunder bud på proces for borgerinddragelse, som sikrer, at det er dem, der bor og færdes i området til dagligt, der får indflydelse på den endelige løsning.

Som en del af forarbejdet til lokalplanarbejdet og borgerinddragelsen, vil forvaltningen hen over sommeren gennemføre et trafikforsøg, hvor der lukkes for kørende biltrafik over torvet. Trafikforsøget skal danne grundlag for den videre dialog med erhvervslivet, butikkerne og borgerne i Islev.

Torvet lukkes midlertidigt af ved at opsætte steler ved indkørslen fra Viemosevej-Sommerfuglevej. Lukningen her kan foretages umiddelbart, da løsningen her er anlagt med henblik på tilladelse til midlertidig lukning i forbindelse med arrangementer. I den anden ende undersøges det, om en lukning kan udføres med blomsterkasserne, der opsættes på torvet, eller opsætning af ekstra steler tilsvarende, i lighed med løsningen ved Viemosevej-Sommerfuglevej. Ved lukningen af torvet kan korttidsparkeringen på torvet ikke benyttes i forsøgsperioden. Bilisterne må i stedet benytte sig af parkeringsmulighederne på de to parkeringsområder, der ligger rundt om torvet. Korttidsparkeringen kan i forsøgsperioden inddrages til andre formål, såsom udstilling, servering etc.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje m.v. Lov nr. 1520 af 27. december 2014

Færdselsloven, LBK nr. 1324 af 21. november 2018.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forsøget igangsættes 22. juni, hvor der vil være lukket for kørende biltrafik på Islev Torv i begge retninger.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Social- og Sundhedsforvaltningen forelægger handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 til godkendelse.

Sagen behandles samtidig i alle udvalg.

Indstilling

Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller,

at handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 godkendes. 

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Visionen i Rødovre Kommunes sundhedspolitik er at skabe lige muligheder for alle borgere i forhold til sundhed og livskvalitet. Det skal sikres gennem sunde rammer, der hvor borgerne færdes, samtidig med at der er gode og relevante sundhedstilbud til de borgere, der har brug for hjælp. Kommunens tilbud skal være tilgængelige og synlige, og der skal være sammenhæng i indsatserne.

Handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 er den årlige udmøntning af sundhedspolitikkens vision og strategimål.

Med lokalsamfundsprojektet "Vores Sunde Hverdag" sættes der fokus på de rammer, vi alle lever i i lokalsamfundet, og der hvor vi færdes til dagligt i skoler, daginstitutioner, arbejdspladser, butikker, idrætsforeninger, grønne arealer m.m. For at opnå dette er det vigtigt med et stærkt samarbejde på tværs af fagområder og med de lokale aktører.

Tobak

En af de vigtigste indsatser på sundhedsområdet er tobaksindsatsen. Tobaksrygning er den enkeltstående risikofaktor, som koster flest liv og medfører mest sygdom. Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en ambitiøs plan for implementering af "Røgfri Fremtid" i Rødovre Kommune. Planen består af en omfattende indsats i forhold til rygning, blandt børn og unge, med mange konkrete indsatser for hvordan vi skal nå målet om en "Røgfri Generation 2030" i samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Fokus på børn og unge

Det er i ungdomsårene, der skabes grundlag for et godt voksenliv, både i forhold til den fysiske sundhed og den mentale sundhed, som er en af de største udfordringer blandt de unge. Derfor er der både i "Vores Sunde Hverdag", på tobaksområdet og i forhold til overvægt et særligt fokus på børn og unge.

Derudover foreslås det i handleplanen, at Rødovre Kommune indgår i vestegnssamarbejdet. Vestegnssamarbejdet er et samarbejde på tværs af fag- og kommunegrænser, hvor der arbejdes med en strategi for "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge”. Formålet med den fælles strategi er, at kommuner i hovedstadsområdet arbejder sammen om at styrke unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og leve det liv, de gerne vil. Ved at indgå i samarbejdet kan Rødovre være med til at nå målet om Røgfri fremtid, og fremme unges sundhed og trivsel på tværs af kommunegrænser. Vestegnssamarbejdet evalueres efter et år med henblik på vurdering af fortsættelse af medlemskabet.

Alle skal med

I handleplanen, som også rummer indsatser i forhold til mental sundhed, type 2-diabetes og kræftrehabilitering, er der i 2020-2021 fortsat fokus på at få alle med også dem, der oplever udfordringer i deres liv, og som har brug for særlig støtte eller en mere fleksibel indsats for at nå deres mål. En vigtig platform for dette er "Sundhedsfællesskabet", som er aktiviteter for psykisk sårbare borgere.

Coronakrisen har, som på så mange andre områder, medført, at der er indsatser, der ikke har kunnet gennemføres i foråret 2020. Derfor er nogle indsatser i den nuværende handleplan videreført til den kommende handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021. I alle indsatser planlægges efter de generelle retningslinjer for at mindske smitte, og efter at der fortsat vil være retningslinjer for, hvor mange borgere der må forsamles.

Handleplanen er ikke en fuldstændig beskrivelse af indsatserne på sundhedsområdet. De mange indsatser, som gennem årene er gået fra udvikling til drift, fortsætter og udvikles løbende. Der vil blive udarbejdet særskilte indsatsbeskrivelser for og evalueringer af disse indsatser.

Handleplan for sundhedsindsatsen 2020-2021 er vedlagt som bilag sammen med en økonomisk oversigt over fordelingen af forebyggelsespuljen i 2020/2021.

Lov- og plangrundlag

Grundlaget for sundhedspolitikken og handleplan for sundhedsindsatsen er sundhedslovens § 119 stk. 1 og 2. Her står, at Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne, at skabe rammer for sund levevis, og Kommunalbestyrelsen skal etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.

Økonomiske konsekvenser

I budgettet er der afsat 539.923 kr. i forebyggelsespuljen. Disse midler er delt ud på indsatsområderne i handleplanen. Ud over finansiering af midler fra forebyggelsespuljen indgår også midler fra de enkelte områder eksempelvis sundhedscenteret. I økonomioversigten fremgår også fortsat finansiering af indsatsen Seksuel Sundhed og medlemskab af Sund By Netværket.

Det skal særligt bemærkes, at såfremt det godkendes, at Rødovre Kommune indtræder i Vestegnssamarbejdet, vil der fremover være en årlig udgift på 142.350 kr., der vil skulle finansieres af forebyggelsesmidlerne. Finansieres det af forebyggelsesmidlerne, vil det medføre en reduktion i andre aktiviteter. Udgiften i 2020 afholdes inden for forebyggelsespuljen.  

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: KB

Beslutning

Anbefales.

Beslutningskompetence: TMU

Beslutning

Taget til efterretning.