Teknik- og Miljøudvalget
10-11-2020
Medlemmer
Pia Hess Larsen (A)
Steen Skriver Rasmussen (A)
Mogens Brauer (C)
Formand Jan Kongebro (A)
Sager 96 - 110
Meddelelser
Sag nr. 96
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Oversigt fremlægges til orientering.
- Mundtlig orientering om Covid-19
- Proces for borgerinddragelser ifm. klimatilpasningsprojekt på Rødovre Parkvej (se bilag 1)
- Orientering om Bycykler (se bilag 2)
- Udskriftning af kantsten på en del af Jyllingevej (se bilag 3).
Indstilling
Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Bilag 1: Orientering om proces for borgerinddragelse ifm. med klimatilpasningsprojekt på Rødovre ParkvejBilag 2: Orientering til Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Bycykler
Bilag 3: Udskiftning af kantsten på Jyllingevej
Rødovrestrategi 2020 - endelig vedtagelse
Sag nr. 97
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovrestrategien udtrykker Rødovre Kommunes ambitioner inden for FN’s verdensmål, bæredygtighed og den grønne omstilling.
Strategien sætter retningen for, hvordan Rødovre kan blive en grønnere og mere klimavenlig kommune.
Forslag til Rødovrestrategi har været i offentlig høring og der er kommet 11 høringssvar. Rødovrestrategi 2020 fremlægges nu til endelig vedtagelse.
Sagen behandles i alle fagudvalg.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Rødovrestrategi 2020 vedtages endeligt, med de ændringer der fremgår af sagsfremstillingen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Fælles mål: Sammen om en bæredygtig udvikling
Rødovrestrategi 2020 beskriver, hvordan Rødovre Kommune ønsker at arbejde med bæredygtighed inden for fem områder: det demokratiske, det miljømæssige, det økonomiske, det kulturelle og det sociale område.
Strategien går på tværs af sektorer og beskriver, hvilke emner vi har til fælles i vores arbejde med byen. Fremtidige sektorplaner og politikker skal bidrage til at løfte og udfolde emnerne i Rødovrestrategien, så vi arbejder bæredygtigt inden for alle områder.
Kommuneplan 2022-2034
Samtidig med at være en strategi, der beskriver bæredygtighedsindsatser inden for alle områder er Rødovrestrategi 2020 en planstrategi og en Agenda 21 strategi. Den kommende kommuneplan vil tage udgangspunkt i nedenstående emner fra Rødovrestrategien:
• Tre byudviklingsområder – Bykernen, Rødovre Syd og Valhøj erhvervskvarter,
• To fokusområder – De gennemskærende veje og Kolonihaverne, samt
• De bæredygtighedsindsatser, der vedrører fysisk planlægning
Kommuneplanen vil blive revideret som en fuld revision af Kommuneplan 2018 og vil gennemføres som en digital plan.
Høringssvar
Der er indkommet i alt 11 høringssvar til forslaget til Rødovrestrategi 2020. Høringssvarene kan læses i deres fulde længde i Bilag 2 – Indkomne høringssvar.
Temaerne i høringssvarene omhandler trafikale forhold, fokus på samskabelse i forhold til bæredygtighed, seniorboliger, samarbejde med nabokommuner, fokus på at få flere aktive borgere, indhold i kommuneplan, natur og biodiversitet, miljømæssig byforbedring.
På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning at Rødovrestrategi 2020 vedtages med følgende ændringer:
1. Der tilføjes et afsnit under God fremkommelighed for alle trafikarter: ”Vi vil samtidig understøtte alternativer til benzin-bilismen f.eks. ved at skabe bedre muligheder for cyklisme og for brugen af elbiler”.
2. Der tilføjes en linje under Kulturel bæredygtighed i afsnittet Kvalitet og mangfoldighed: ”Vi vil desuden igangsætte en opdatering af idrætspolitikken fra 2009.”
3. Der tilføjes et afsnit under Boliger til alle: ”Vi vil desuden arbejde for, at der skabes gode muligheder for at etablere seniorbofællesskaber flere steder i kommunen.”
4. Der ændres i afsnittet Grønt og levende kvarter så ordet fortætning tages ud: ”Vi ønsker en bæredygtig udvikling i området med tilføjelse af ny bebyggelse til blandede boligformer, hvor muligheder for etablering af forskellige ejerformer og byggeri til erhverv- og serviceformål skal undersøges.”
Teknisk Forvaltnings behandling af høringssvarene kan ses i Bilag 3 – Behandling af indkomne høringssvar med forvaltningens kommentarer.
Siden offentliggørelsen af Forslag til Rødovrestrategi 2020 har Kommunalbestyrelsen truffet strategiske beslutninger, som Teknisk Forvaltning foreslår indarbejdet i Rødovrestrategien. Derudover er der påbegyndt en screening af mulighederne for at få en metro til Rødovre, som også har betydning for indholdet i strategien.
5. Metroselskabet er i samarbejde med Rødovre Kommune i gang med at undersøge flere løsningsmuligheder for linjeføringen af en metro til Rødovre. Afsnittet om en metroforbindelse under Miljømæssig bæredygtighed ændres derfor til følgende: ”Rødovre Kommune vil yderligere styrke den kollektive trafik ved at arbejde for en metrolinje til det centrale Rødovre.” og afsnittet om metroen under Strategiens forudsætninger ændres til: ”Rødovre arbejder desuden på at få en metro til det centrale Rødovre, hvilket fordrer tæt samarbejde med nabokommunerne.”
6. Der tilføjes et afsnit under Demokratisk bæredygtighed om arbejdet med partnerskaber som udmøntningen af sidste års budgetresolution om FN’s verdensmål: ”Partnerskaber: Der skal igangsættes et arbejde med at etablere partnerskaber mellem lokalsamfundet og Rødovre Kommune, for at styrke Rødovres bidrag til at løfte de 17 verdensmål”.
7. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om det §17 stk. 4 udvalg, der er nedsat i forbindelse med budgetaftalen i 2020: ”Grøn omstilling: I forbindelse med budgettet i 2020 er der nedsat et §17 stk. 4 udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune kan gøre endnu mere i forhold til den grønne dagsorden. Rødovre Kommune har desuden tilsluttet sig det mest ambitiøse klimasamarbejde i Danmark, DK2020 og skal i den forbindelse udarbejde en lokal klimahandlingsplan, der skal medvirke til at opfylde det nationale mål om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 - og et helt klimaneutralt Danmark i 2050.”
8. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om støjreducerende slidlag og biodiversitet langs de gennemskærende veje som følge af budgetforliget 2020: ”Langs indfaldsvejene vil vi arbejde med at få grønne rabatter, der kan skabe mere biodiversitet i byen. På vejene skal der lægges støjreducerende slidlag, der kan nedsætte støjbelastningen for beboerne omkring vejene.”
9. Der tilføjes et afsnit under Miljømæssig bæredygtighed om direkte genbrug: ”I forbindelse med den nye genbrugsstation vil der med tiden blive mulighed for direkte genbrug, det vil sige at borgerne kan aflevere og afhente genstande som har en genbrugsværdi.”
10. Der tilføjes et afsnit under Økonomisk bæredygtighed om langsigtede investeringer: ”I forbindelse med renovering af bygninger og veje, skal vi være på forkant. I stedet for at vente med at renovere vores bygninger og veje til de virkelig trænger, skal vi investerer i god tid. Det er både billigere for kommunen at renovere i tide, og det giver bedre rammer at være i.”
Ud over ovenstående ændringer er der foretaget redaktionelle ændringer i strategien.
Inddragelse
I tilblivelsesprocessen for Rødovrestrategien er rødovreborgere samt repræsentanter fra byens forældrebestyrelser, foreninger, organisationer, erhvervsliv og forskellige råd blevet inddraget. Det har gjort det muligt at kvalificere emnerne i strategien, så den repræsenterer de aktuelle problematikker i byen. Der skulle derudover have været afholdt et borgermøde med fokus på de 17 verdensmål i høringsperioden for strategien, men på grund af de omfattende restriktioner i forhold til covid-19 blev det aflyst.
Partnerskaber
I forlængelse af sidste års budgetresolutioner besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet i år at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skal munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i Kommunalbestyrelsen beslutning i juni vil lokalsamfundet derfor blive inviteret til at være med i en proces - kaldet Bæredygtighedslab, hvor man kan få hjælp og sparring til at udvikle en idé, der kan støtte den grønne omstilling og/eller et eller flere af FN’s 17 verdensmål. I bilag 4 om Bæredygtighedslab beskrives processen for borgerinddragelsen nærmere, herunder om alternativ mødeform, hvis forsamlingsforbuddet opretholdes. Kommunalbestyrelsen skal medio 2021 træffe beslutning om hvilke partnerskaber, der kan nedsættes på baggrund af de bæredygtige idéer.
Lov- og plangrundlag
Planloven (Lov om planlægning).
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Forslag til Rødovrestrategi 2020 har været i offentlig høring fra den 29. januar til den 30. august 2020.
Endelig vedtagelse – november 2020.
Offentliggørelse – december 2020.
Bilag
Bilag 1: Rødovrestrategi 2020Bilag 2: Høringssvar
Bilag 3: Skema med behandling af høringssvar
Bilag 4: Bæredygtighedslab
Vejnavn til boligbebyggelsen Rødovrevej 239
Sag nr. 98
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning foreslår, at den kommende boligbebyggelse på Rødovrevej 239 tildeles et nyt vejnavn.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at den private vej på ejendommen matr.nr. 16e Rødovre By, Grøndalslund, tildeles vejnavnet Nørregårdsbakken.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
På den nuværende adresse Rødovrevej 239 er den tidligere erhvervsvirksomhed ved at blive ombygget til boliger. Der indrettes ca. 50 boliger, som skal tildeles nye adresser, og Teknisk Forvaltning finder det mest hensigtsmæssigt at tildele adgangsvejen langs med bygningen et nyt vejnavn, som boligerne kan få adresse til.
Teknisk Forvaltning har med bistand fra Lokalhistorisk Arkiv undersøgt navnemuligheder, der knytter sig til området og lever op til reglerne i vejnavnebekendtgørelsen. På baggrund heraf foreslår Teknisk Forvaltning vejnavnet 'Nørregårdsbakken'. Navnet henviser til, at bebyggelsen ligger på den tidligere Nørregårds jorder, og at der er en let stigning i terrænnet fra Rødovrevej og ind langs bebyggelsen.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Terndrupvej 12 - dispensation fra Lokalplan 148
Sag nr. 99
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Teknisk Forvaltning har modtaget ansøgning om dispensation fra Lokalplan 148. Ejer søger om at opføre tilbygning til eksisterende énfamilieshus. Efter ombygning vil det nye boligareal blive 240m2, svarende til en bebyggelsesprocent på 27.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der meddeles dispensation til det ansøgte.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Teknisk Forvaltning modtog den 8. januar 2020 en ansøgning om tilbygning til eksisterende énfamilieshus på Terndrupvej 12. En tilladelse vil kræve dispensation fra Lokalplan 148, der på dette tidspunkt endnu ikke var vedtaget. Da vi i henhold til planlovens §18 ikke må foregribe en kommende Lokalplans intentioner afviste Teknisk Forvaltning den 5. maj 2020 ansøgningen.
Teknisk Forvaltning har under forløbet været i dialog med ansøger om projektet og i den forbindelse forelagt den kommende lokalplans bestemmelser. Ejer af ejendommen har på den baggrund den 16. juli 2020 fremsendt en revideret ansøgning med et reduceret arealbehov i forhold til den første ansøgning, der betyder at ejendommen efter ombygningen vil blive 240m2, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 27. Den ansøgte udvidelse kræver fortsat dispensation fra Lokalplan 148, der i §6 fastlægger en bebyggelsesprocent på 25. Ansøgningen overskrider således lokalplanens bestemmelse med 2%-point eller 16m2, da grunden er 896m2. Ansøgningen kan ses på KB-nettet.
Enfamiliehuset benyttes i dag som 3-generations bolig, og i forbindelse med en generel istandsættelse af ejendommen (der skal skiftes tag) ønsker ejer at udvide ejendommen. Grunden er opdelt i 3 matrikler hvor den sydlige ikke må bebygges (underliggende hovedvandledning), der gør at tilbygningsmulighederne er væsentlig begrænsede.
Begrundelsen for overskridelsen er et nødvendigt behov for forbedringer at tilgængelighedsforholdene i ejendommen. Teknisk Forvaltning er positivt indstillet for at dispensere for overskridelsen, som vurderes rimelig i forhold til udvidelsens rum- og pladsfordeling samt, at huset fortsat vil have karakter af et énfamiliehus. Forvaltningen vurderer, at sagen ikke vil danne præcedens grundet sagens særlige omstændigheder.
Lov- og plangrundlag
Lokalplan 148, §6
Planloven.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Godkendelse af arbejdet i Vandråd Køge Bugt
Sag nr. 100
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Staten skal ifølge miljømålsloven lave nye vandområdeplaner hvert sjette år. I hvert vandopland er der nedsat et vandråd med repræsentanter fra kommuner, landbrug, erhverv, miljøorganisationer med videre, der skal levere input til det arbejde. Rødovre Kommune henhører under Vandråd Køge Bugt, som netop har afsluttet sit arbejde omkring den næste generation af vandområdeplaner. Sekretariatskommunen Køge Kommune anmoder de øvrige kommuner i oplandet om at godkende resultatet af vandrådets arbejde. Vandrådet foreslår genopretning af 52 km vandløb og fjernelse af 3 spærringer. Ingen af de udpegede strækninger ligger i Rødovre.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at Rødovre Kommune meddeler Køge Kommune, at vi godkender resultatet af arbejdet i Vandråd Køge Bugt.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Som en del af processen med udarbejdelse af de statslige vandområdeplaner er i hvert vandopland nedsat et vandråd, som skal hjælpe kommunerne med at komme med forslag til prioritering af de penge, Staten har afsat til indsatser i vandløb. I vandrådene deltager repræsentanter for landbrug, fiskeri, miljøorganisationer og andre interessenter på området.
Næsten hele Rødovre Kommune ligger i Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. I dette hovedvandopland har Staten for vandområdeplanernes 3. planperiode afsat 7,3 mio. kr. til vandløbsindsatser og fastlagt, at der for de penge skal ske en minimumsindsats på genopretning af 50 km vandløb og fjernelse af 3 spærringer.
Staten udpegede Køge Kommune til at være sekretariat for Vandråd Køge Bugt for 3. planperiode. Efter accept fra de øvrige kommuner blev det overladt til Køge Kommune at sammensætte Vandråd Køge Bugt ud fra de anmodninger om deltagelse, som kommunerne havde modtaget. Vandrådets sammensætning fremgår af bilag 4.
De øvrige kommuner blev af Køge Kommune inviteret til at deltage i vandrådets arbejde. Teknisk Forvaltning takkede på Rødovre Kommunes vegne nej, fordi det fra starten var forventningen, at det ikke kunne blive aktuelt at foreslå indsatser i Rødovre. Det skyldes, at indsatser i vandløb i byzone ikke kan rummes inden for den udmeldte økonomiske ramme. I 2. planperiode blev der heller ikke foreslået indsatser i Rødovre jævnfør sag nr. 77 på Teknik- og Miljøudvalgets møde 16. september 2014.
Vandråd Køge Bugt har nu afsluttet sit arbejde. Den 22. september 2020 skrev Køge Kommune til de øvrige kommuner og anmodede om, at kommunerne godkender resultatet af arbejdet. Køge Kommunes henvendelse er vedlagt som bilag 1.
Vandråd Køge Bugt foreslår indsatser for genopretning af 52 km vandløb og fjernelse af 3 spærringer. Som forventet ligger ingen af de udpegede strækninger i Rødovre. Placeringen af de udpegede strækninger er vist i bilag 3, og i bilag 2 er resultatet af vandrådets arbejde beskrevet nærmere. Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune meddeler Køge Kommune, at vi godkender resultatet af vandrådets arbejde.
Lov- og plangrundlag
Miljømålsloven, LBK nr. 119 af 26. januar 2017
Lov om vandplanlægning, Lov nr. 126 af 26. januar 2017
Bekendtgørelse om vandråd, BEK nr. 1060 af 22. oktober 2019.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Køge Kommune skal senest 22. november 2020 sende kommunernes forslag til vandløbsindsatser i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt til Miljøstyrelsen. De statslige vandområdeplaner for 3. planperiode skal gælde for perioden 21. december2021 til 21. december 2027.
Bilag
Bilag 1: Anmodning fra Køge Kommune om at godkende vandrådets arbejdeBilag 2: Notat om arbejdet i vandråd Køge Bugt 2020
Bilag 3: Forslag til indsatser
Bilag 4: Repræsentanter i vandrådet
Udbud på indkøb af containere til storskrald og haveaffald
Sag nr. 101
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune lejer i dag containere til storskrald og haveaffald, som er placeret ved boligselskaber og etageejendomme. Fremfor at leje containerne vil Teknisk Forvaltning gennemføre et udbud på indkøb af containerne, således at Rødovre Kommune fremover ejer containerne.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at der gennemføres et udbud på indkøb af containere til storskrald og haveaffald samt
- at containerne leases på en 15 årig oparbejdningsaftale med rammeloft på 3,2 mio. kr., i henhold til Rødovre Kommunes indkøbspolitik
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune har en aftale om leje af ophaler- og vippecontainere. Aftalen om leje af containere er en gammel delaftale fra 2013 med Remondis om affaldsindsamling. Aftalen er ført videre, selvom Rødovre Kommune hjemtog affaldsindsamlingen fra Remondis i marts 2020.
Rødovre Kommune står selv for tømningen af vippecontainerne og de fleste ophalercontainere. Containerne bruges til forbrændingsegnet storskrald og til haveaffald, og tilbydes etageejendomme og boligselskaber med fælles storskraldsgård.
Der er i øjeblikket 129 containere til storskrald og haveaffald i kommunen, hvoraf Rødovre Kommune lejer de 86 containere hos Remondis. Resten ejes af de enkelte ejendomme. Mange af de containere, som ejendommene selv ejer, bliver dog løbende udskiftet, således at det er Rødovre Kommune, som stiller containere til rådighed for ejendommen. Aftalen om leje udløber i 2021, og Teknisk Forvaltning skal derfor finde en løsning efter aftalens udløb.
Der er umiddelbart to mulige løsninger. Den ene er at lave et udbud om en ny lejeaftale. Den anden er at lave et udbud, hvor Rødovre Kommune selv køber containerne.
Leje af containere
Baggrunden for den nuværende lejeaftale var, at den var en del af et større udbud, og at det var hensigtsmæssigt at det firma, som udlejer containerne, også står for at tømme dem. Der kan nemlig let opstå skader i forbindelse med tømningen.
Lejeudgifterne til containerne i den nuværende aftale er forholdsvis lav. Det skyldes dels, at det er nogle gamle containere, og dels at det har været en del af en større kontrakt, hvor det var tømningen af containerne, de tjente penge på og ikke udlejningen.
Det er nogle gamle containere, som er slidte og ikke altid lige egnede til storskrald og haveaffald, og det er der mange boligselskaber, som ikke har været så glade for. Ved et nyt udbud på containere vil vi derfor stille højere krav til containernes udseende og type, og samtidig kræve, at det er nye containere, som leveres.
Containerne har typisk en levetid på 16 til 20 år. Der er ikke tradition for lejeaftaler med så lang løbetid, og vi kan derfor forvente at udlejer vil tilbyde en lejeaftale, hvor containerne er afskrevet i løbet af færre år, og lejeprisen derfor tilsvarende højere. Ud fra samtaler med containerproducenter vil et udbud med leje af containere medføre en betydelig prisstigning i forhold til nu. Dette skyldes, at tilbudsgiveren vil sikre sig, at containerne vil være betalt inden for lejeperioden.
Fordelen ved leje er, at Rødovre Kommune binder sig i en kortere periode på omkring 6 år til containerne. Ulempen er, at leje udgiften er forholdsvis høj, da containerne skal afskrives over den korte periode.
Indkøb af containere
Ligesom ved en ny lejeaftale sikres det, at containerne, er nye og tilpasset vores behov. Ved indkøb kan vi afskrive containerne over hele deres levetid og derved sænke udgifterne i forhold til at leje dem. Til gengæld er det ikke helt så fleksibelt, idet vi ejer containerne, og derfor ikke bare kan opsige lejen efter udbuddets ophør. Dog kan vi også vælge at afskrive containerne henover 6 år, hvorved samme fleksibilitet opnås som ved leje. Erfaringen er dog, at der ikke er et bedre alternativ til håndtering af storskrald og haveaffald ved etageejendomme og boligselskaber, end de containertyper og -størrelser, der allerede er sat op ved ejendommene. Hovedparten af dem har stået ude ved ejendommene siden 2007. I en overskuelige fremtid vurderes den manglende fleksibilitet derfor ikke at være et problem.
Vurdering
Det er Teknisk Forvaltnings vurdering, at den bedste og billigste løsning vil være, at Rødovre Kommune gennemfører et udbud med indkøb af containere til storskrald og haveaffald. Derved kan udgiften til containerne fordeles på hele containernes forventede levetid, hvorved den laveste årlige udgift opnås.
Lov- og plangrundlag
Rødovre Kommunes Regulativ for husholdningsaffald af 30. august 2020.
Økonomiske konsekvenser
Indkøbsprisen for en container varierer afhængig af containerens størrelse og type. Priserne for indkøb af containerne forventes at ligge mellem 16.000 kr. og 23.000 kr. for vippecontainerne. For ophalercontainerne ligger prisen mellem 30.000 og 50.000 kr. pr. stk., afhængig af størrelse.
Den årlige lejeudgift udgør i 2020 omkring 0,2 mio. kr., dertil er der en mindre udgift til reparationer. Lejeudgiften er dog stigende idet flere af de ejendomme, som selv ejer deres containere, vælger at få leveret en container af Rødovre Kommune, når deres egen står for udskiftning.
Et udbud på indkøb af de 86 containere svarer til en samlet forventet udgift på 2,0 mio. kr., og vil med en forventet levetid på 15 år betyde en årlig udgift på under 0,2 mio. kr. Udgiften er derved udgiftsneutral eller lavere, i forhold til den nuværende lejeudgift til containere.
Ved et udbud på indkøb af alle 130 containere, vil den samlede udgift være ca. 3,2 mio. kr. og den årlige udgift vil ligge på ca. 0,22 mio. kr. Dette kan indeholdes i det eksisterende budget for affaldsområdet.
Med en rammeaftale, vil Teknisk Forvaltning løbende kunne tilpasse indkøbet af containere, og derved sikre, at udgifterne kun svarer til det aktuelle behov.
Tidsplan
Teknisk Forvaltning vil udarbejde udbudsmateriale til indkøb af containere. Udbuddet forventes klar til udsendelse primo 2021.
Levering af containere i 2021.
Godkendelse af låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til I/S Vestforbrænding
Sag nr. 102
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Vestforbrændings bestyrelse anmoder om godkendelse af låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at Vestforbrænding får godkendt låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2021 på 180,0 mio. kr. samt
- at lån optages pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6, stk. 2-3.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Vestforbrænding har i brev af 6. oktober 2020 anmodet Kommunalbestyrelsen om godkendelse af låneramme 2021 på 180,0 mio. kr. til finansiering af forventede investeringer i 2021 på 180,0 mio. kr.
Lånerammen er godkendt af Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde nr. 422 den 16. september 2020.
I henhold til § 10 i Vestforbrændings vedtægter, vedrørende godkendelse af låneansøgninger, samt § 2, stk. 3 i den kommunale lånebekendtgørelse, skal låneoptagelse i et specifikt regnskabsår være godkendt senest 30. april i det efterfølgende regnskabsår. Derfor skal Vestforbrænding søge om låneoptagelse i god tid inden årets udløb, da godkendelse af låneansøgninger ikke kan forventes gennemført på under 4 måneder.
Låneramme 2021 skal finansiere forventede strategiske og driftsmæssige investeringer, som er godkendt på tidligere bestyrelsesmøder og listet op nedenfor.
Strategiske investeringer
NOx reduktion (kvælstof): Optimering af processer/anlæg til reduktion af udledningen af NOx fra begge forbrændingsovne. NOx-udledningen opfylder i dag de fastsatte grænseværdier, men optimeringen skal sænke udledningen yderligere, til gavn for miljøet. Investeringen er på 12,0 mio. kr. i 2021.
Køb af anlægsaktiver fra Lyngby Kraftvarmeværk A/S (tidligere DCG): Køb af DTU Kraftvarmeværk fra selskabet Lyngby Kraftvarmeværk A/S blev gennemført med overtagelsesdagen 1. juli 2020. Investeringen er finansieret over egenkapitalen og vil efter godkendelse i ejerkommunernes kommunalbestyrelser blive finansieret ved låneoptagelse. Investeringen er på 65,0 mio. kr. i 2021.
Driftsmæssige investeringer
Kraftvarmeanlæg: Forventede investeringer i forbindelse med planlagt udskiftning og optimering af eksisterende komponenter på forbrændingsanlæggene, herunder optimering af dele af elforsyningsanlæg/installationer. Investeringen er på 40,0 mio. kr. i 2021.
Varmenet: Tilslutning af nye kunder. Dels fra nybyggerier med tilslutningspligt og dels fra konvertering af olie/gas til fjernvarme i eksisterende fjernvarmeområder. Disse aktiviteter skal finansieres ved låneoptagelse for at kunne medregne renteomkostninger i udgifterne og dermed opretholde den reelle varmepris. Investeringen er på 30,0 mio. kr. i 2021.
Akkumuleringstanke: Forventet investering i akkumuleringstanke i varmenettet. Det skal optimere udnyttelsen af fjernvarme og reducere behovet for naturgas ved spidsbelastning (spidslastvarme) samt øge fleksibilitet i varmenettet. Investeringen er på 13,0 mio. kr. i 2021.
Bygninger: Forventede forbedringer af produktionsbygninger og modtagehal.
Investeringen er på 20,0 mio. kr. i 2021.
Lov- og plangrundlag
Vedtægt for I/S Vestforbrænding af den 8. marts 2012
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Økonomiske konsekvenser
Ingen direkte.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Brev låneramme 2021 borgmesterkontoretBilag 2: Brev låneramme 2021 tekniske direktører
Bilag 3: 3.b. Låneramme 2021
Bilag 4: Vestforbrændings vedtægt uddrag §6 og §10
Ny genbrugsplads - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 103
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Rødovre Kommune indgik i 2019 aftale om køb af Tørringvej 13 samt Sandbækvej 7, 10A og 10B, som ligger i forlængelse af hinanden, med henblik på at etablere en ny materialegård samt en ny genbrugsplads på arealet.
Nærværende indstilling omhandler den del af projektet som omfatter ny genbrugsplads.
På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. til ny genbrugsplads.
Der ansøges om en frigivelse af anlægsbevillingen på 7,5 mio. kr., til etablering af ny genbrugsplads.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 7,5 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 7,5 mio. kr. i 2021 til etablering af ny genbrugsplads.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I købsaftalen af grundene blev det aftalt, at sælger etablerer fast belægning på Sandbækvej 7. I forhold til den kommende brug og indretning af arealet vil det være fordelagtigt at indarbejde nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning, fundamenter mv., da det ellers vil være nødvendigt at fjerne belægningen igen med ekstra udgifter til følge. Der er derfor udarbejdet en indretningsplan for både den nye genbrugsplads og ny materielgård. Det er i både sælgers og Rødovre Kommunes interesse at få afsluttet handlen herunder med de nødvendige belægningsarbejder, så hurtigt som muligt. Sælger har derfor i samarbejde med Rødovre Kommune udarbejdet projekteringsmateriale til prissætning, som både indeholder sælgers forpligtelse til leverance af belægningsarbejder, og de nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning og fundamenter mv.
Til orientering vedlægges en oversigtsplan for indretning af genbrugspladsen
Genbrugspladsen ligger på den sydlige del og med ny fælles vejadgang fra Sandbækvej. Etablering af belægning på den fælles vejadgang til genbrugspladsen indgår også i købsaftalen.
Lov- og plangrundlag
Lokalplan 142
Arealet er kortlagt forurenet, og anlægsarbejdet forudsætter en §8 tilladelse i henhold til Lov om jordforurening.
Økonomiske konsekvenser
I investeringsoversigten i budget 2021 er der afsat samlet set 14.500.000 kr. til anlæggelse af ny genbrugsplads på Sandbækvej. Beløbet fordeler sig med
7.500.000 kr. i 2021 og 7.000.000 kr. i 2023.
Der er mulighed for, at en del af udgiften på 7.500.000 kr. kan finansieres ved optagelse af lån. Det vil der blive taget stilling til med fremlæggelse af den årlige sag om låneoptagelse for Kommunalbestyrelsen.
Udgiften på 7.500.000 kr. vedrører hovedfunktionen 1.38 - Affaldshåndtering.
Tidsplan
Det forventes, at anlægsarbejderne for ny genbrugsplads starter op i starten af 2021, og pågår året ud.
Bilag
Bilag 1: Indretningsplan for materielgård og genbrugsplads Ny materielgård - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 104
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2017 en helhedsplan for Bykernen, i denne indgår matriklen for den nuværende tekniske plads. Rødovre Kommune indgik derfor i 2019 en aftale om køb af 4 matrikler til placering af en ny materielgård, samt en ny genbrugsplads i Rødovre. Der er nu udarbejdet et overordnet indretningsforslag for matriklerne og udnyttelsen af arealet.
Nærværende indstilling omhandler den del af projektet, som vedrører den nye materielgård.
På anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) i budget 2021 er der afsat to rådighedsbeløb til ny materielgård på samlet 16 mio. kr. fordelt på 10 mio. kr. i 2021 og 6 mio. kr. i 2022. Rådighedsbeløbet på 10 mio. kr. er straks-bevilliget i forbindelse med vedtagelsen af budget 2021. Der ansøges derfor om den resterende anlægsbevilling på 6 mio. kr. som er afsat i 2022.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at tidsplan for anlægsprojektet tages til efterretning samt
- at der gives en anlægsbevilling 6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 6 mio. kr. i 2022 til etablering af ny materielgård.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Rødovre Kommune indgik i 2019 en aftale om køb af Tørringvej 13 samt Sandbækvej 7, 10A og 10B, som ligger i forlængelse af hinanden, med henblik på at etablere en ny materielgård, samt en ny genbrugsplads på arealet. I købsaftalen af matriklerne blev det aftalt, at sælger etablerer fast belægning på Sandbækvej 7. I forhold til den kommende brug og indretning af arealet vil det være fordelagtigt at indarbejde nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning, fundamenter mv., da det ellers vil være nødvendigt at fjerne belægningen igen med ekstra udgifter til følge. Der er derfor udarbejdet en projekteringsplan og en overordnet indretningsplan for både den nye genbrugsplads og ny materielgård. Det er i både sælgers og Rødovre Kommunes interesse at få afsluttet handlen, herunder med de nødvendige belægningsarbejder, så hurtigt som muligt. Sælger har derfor i samarbejde med Rødovre Kommune udarbejdet materiale til prissætning, som både indeholder sælgers belægningsarbejder, og de nødvendige ledningsanlæg, bundopbygning og fundamenter mv.
Genbrugspladsen ligger på den sydlige del af Sandbækvej 7 og med ny fælles vejadgang fra Sandbækvej. Etablering af belægning på den fælles vejadgang til genbrugspladsen indgår også i købsaftalen.
Ny materielgård placeres på de resterende arealer med indkørsel fra både Sandbækvej og Tørringvej. Den eksisterende bygning på Tørringevej 13 tænkes indrettet med kontor-, bade-, omklædnings- og personalefaciliteter samt depot til småmaskiner, materiel mv., der ikke kan tåle at stå ude. Den eksisterende bygning på Sandbækvej 10A nedrives, da den har været gennemgået miljø- og konstruktionsmæssigt, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at anvende bygningen til driftsfunktioner. Der forventes opført en ny værkstedsbygning med omtrent samme placering. Den øvrige del af pladsen er disponeret med båse, saltlade og stålhal. Derudover er der indarbejdet forslag til overdækning af nogle af maskinerne, der vil få en væsentlig forringet levetid uden. Planen er udarbejdet i samarbejde med driftspersonalet.
Oversigtsplan vedrørende materielpladsen vedlægges til orientering.
De eksisterende belægninger er tiltænkt genanvendt uden omlægning og indgår derfor ikke i projektet.
Lov- og plangrundlag
Bygningsreglementet
Lokalplan 142
Arealet er kortlagt forurenet, og anlægsarbejder forudsætter en §8 tilladelse i henhold til Lov om jordforurening.
Økonomiske konsekvenser
I investeringsoversigten i budget 2020 og budget 2021 er der afsat ialt 21.500.000 kr. med rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. i 2020, 10.000.000 kr. i 2021 og 6.000.000 kr. i 2022 til ny materielgård. Rådighedsbeløbet for 2020 og 2021 er straks-bevilliget, og der er således på nuværende tidspunkt udført nogle forundersøgelser og rådgivning i forbindelse med projektet for de 5.500.000 kr. som blev straks-bevilliget i forbindelse med budget 2020.
Der påregnes ikke på nuværende tidspunkt afledt drift, da det forventes at driftsmidler fra de nuværende funktioner overflyttes. I perioden med 2 pladser afholdes udgifterne indenfor eksisterende driftsbudget.
Udgiften på 6.000.000 kr. i 2022 vedrører hovedfunktion 2.28 - Kommunale veje.
Tidsplan
December 2020 - april 2021: Færdigprojektering og udbud i fagentrepriser af Tørrringvej 13, Sandbækvej 10A og 10B
Maj 2021-September 2022: Anlæg på Tørringvej 13, Sandbækvej 10A og 10B
Efteråret 2022: Indflytning på materielgård.
Bilag
Bilag 1: Indretningsplan for materielgård og genbrugsplads Pulje til cykelsti - udmøntning af cykelstrategi første år - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 105
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I investeringsoversigten i budget 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. til Pulje til cykelstier - udmøntning af cykelstrategi første år.
Arbejdet med borgerinddragelse med cykelstrategien er startet op.
Der ansøges om en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr., da det videre analyse arbejde med cykelstrategien skal udføres i 2021.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansiereres af det afsatte rådighedsbeløb på 0,4 mio. kr. i 2021 til udmøntning af cykelstrategien.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Teknisk Forvaltning har igangsat arbejdet med en cykelstrategi for Rødovre. Arbejdet blev igangsat næsten samtidig med, at nye undersøgelser har påvist, at sundhedsgevinsten ved cykling er mere end dobbelt så stor, som hidtidige beregninger viste. Opdateringen af beregningerne viser ligeledes, at sundhedsgevinsten ved cykling på almindelig cykel er højere både for den enkelte cyklist, og for samfundet generelt. Ved de nye beregninger af sundhedsgevinsten ved cykling, er der for første gang lavet en tilsvarende beregning for elcykler. Sundhedgevinsten er mindre, men stadig ganske betydelig. En vigtig faktor i forhold til fremtidens grønne mobilitet.
Ved arbejdet med cykelstrategien lægges der op til en bred inddragelse af borgere, erhvervsliv og øvrige relevante interessegrupper i Rødovre. Kommunen, som virksomhed, skal også inddrages, da kommunen som arbejdsplads kan bidrage til mere cykling i Rødovre. Med afsæt i de modtagne inputs, skal der formuleres målsætninger om, hvordan cyklismen kan udbredes i Rødovre, ved at skabe bedre forhold og øge motivationen til at foretrække cyklen som transportmiddel. Der vil blive gennemført undersøgelser og analyser med henblik på at fastlægge status, så effekten af fremtidige cykelindsatser, kampagner, anlægsinvesteringer etc. kan vurderes.
Der er i budget 2021 af Kommunalbestyrelsen afsat 350.000 kr. til, at Teknisk Forvaltning kan fortsætte arbejdet med cykelstrategien.
Lov- og plangrundlag
Cykelstrategi - forslag til procesplan, sagnr. 128 på Kommunalbestyrelsens møde den 23. juni 2020.
Økonomiske konsekvenser
I anlægsbudgettet (Investeringsoversigten) 2021 er der afsat et rådighedsbeløb på 350.000 kr. til Pulje til cykelstier - udmøntning af cykelstrategi første år. Udgiften på 350.000 kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.
Tidsplan
Arbejdet med cykelstrategien foregår fra juni 2020 til efterår 2021.
Godkendelse af yderligere bump på Damhusdalen
Sag nr. 106
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Grundejerforeningen Damhusdal ønsker at anlægge to ekstra bump på Damhusdalen.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at anlæggelsen af de to ekstra bump godkendes.
Beslutning
Godkendt.
Sagsfremstilling
Grundejerforeningen Damhusdal ønsker at anlægge to ekstra bump på Damhusdalen.
Disse består af yderligere to cirkelbump til 30 km/t, af samme type, som der allerede findes i boligområdet.
Bumpene ønskes etableret med henblik på at sagtne farten. De nuværende bump har haft den ønskede effekt, men alene på de dele af vejen, hvor de er anlagt. Det opleves dog at særlig vejsvinget køres der stadig ikke efter vejforholdene.
Rødovre Kommune skal, som vejmyndighed, tage stilling til det ansøgte efter privatvejsloven.
Teknisk Forvaltnings vurdering
Boligområdets veje er allerede i dag trafiksaneret med bump og skiltet til anbefalet maks. 30 km/t. Det ønskede tiltag, svarer til de allerede eksisterende hastighedsdæmpende tiltag i boligområdet. Teknisk Forvaltning vurderer, at der ikke er noget problematisk med den ansøgte vejændring. Forvaltningen anbefaler, at der gives tilladelse til, at grundejerforeningen får lov til at anlægge de to ekstra bump.
Politiet har godkendt tilføjelsen af bumpene.
Lov- og plangrundlag
Privatvejslovens § 56 og § 57, stk. 1
Færdselsloven § 92, stk. 1.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Hovedstrøget i Karrebyen, midler til projektering - ansøgning om anlægsbevilling
Sag nr. 107
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
I investeringsoversigten i budget 2020 er der afsat et rådighedsbeløb på 5,0 mio kr. Der er tidligere givet en anlægsbevilling på 0,9 mio. kr. til indledende analyser og udbud. Teknisk Forvaltning ønsker en anlægsbevilling svarende til det resterende rådighedsbeløb.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at der gives en anlægsbevilling på 4,1 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget, som finansieres af det resterende afsatte rådighedsbeløb på 4,1 mio. kr. i 2020 til projektering af Hovedstrøget i Karrebyen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Teknisk Forvaltning har i løbet af foråret fået opdateret trafik- og parkeringsanalyser for Karrebyen, og samarbejde med HOFOR arbejdet på håndtering af regnvand i det kommende Hovedstrøg. Forvaltningen har ligeledes igangsat udbud af rådgiverydelsen til projektering af Hovedstrøget i Karrèbyen. Udbudsprocessen kører i efteråret, og det forventes, at der er fundet en rådgiver i slutningen af november 2020. Herefter vil der blive indgået kontrakt og projekteringen af Hovedstøget startes op. Projekteringen af Hovedstrøget forventes at foregå i 2021, så selve anlæggelsen af det nye hovedstrøg kan starte op i foråret 2022. Udførelse i marken vil blive planlagt, så det kan ske i takt med udviklingen af de tilstødende byggefelter.
I forbindelse med lokalplan 145, der danner rammerne for Hovedstrøget, har der været afholdt borgermøde. Der har desuden været afholdt dialogmøde med naboer og grundejere til lokalplanen og herunder det kommende hovedstrøg. For at sikre borgernes perspektiv indgår i beslutningsgrundlaget for den endelige udformning, påtænker Teknisk forvaltning at lave en supplernede coronavenlig borgerinddragelse i form af en byvandring med tilhørende opgaver.
I projekteringen vil dialogen med HOFOR omkring håndtering af regnvand fortsætte, og løsningen blive indarbejdet i de kommende byrum.
Lov- og plangrundlag
Budget 2020.
Økonomiske konsekvenser
Anlægsmidlerne er afsat i budget 2020 og forventes brugt i 2021.
Udgiften på 4,1 mio. kr. vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje. I overførselssagen mellem 2020 og 2021 forventes indstillet en overførsel på 4,1 mio. kr. vedr. projektering af Hovedstrøget. Anlægsbevillingen søges givet nu, så det er muligt at afholde udgifter på projektet, fra januar 2021 og der ikke skal ventes til overførselssagen er behandlet i slutningen af marts måned i 2021.
Tidsplan
Med godkendelse af nærværende indstilling om en anlægsbevlling forventes det, at der i løbet af efteråret 2021 vil blive fremlagt et forslag til udformning af Hovedstrøget til godkendelse, samt en plan for anlæggelse.
Fjernvarmeudbygning i Espely kvarteret
Sag nr. 108
Beslutningskompetence: KB
Sagens kerne
Som led i den grønne omstilling til reduktion af CO2-udledningen ønsker Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning at tilbyde attraktive vilkår for tilslutning til fjernvarme i primært Espely kvarteret men også til øvrige kunder i Valhøj erhvervskvarter. Med den forventede tilslutningsgrad på 30 % i Espely kvarteret forventes der en CO2 reduktion på ca. 100 tons årligt, i forhold til nuværende opvarmning med naturgas.
Der søges til brug for udbygningen en driftstillægsbevilling på 6,6 mio. kr. i 2021 og at der afsættes rådighedsbeløb på 9 mio. kr. i 2022.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
- at fjernvarmeudbygning med 65 % CO2-neutral fjernvarme i Espely kvarteret igangsættes,
- at tilslutning for alle kunder i Valhøj erhvervskvarter under udbygningsperioden 2021-2022 er gratis,
- at der i 2021 gives en tillægsbevilling på netto 6,6 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til opstart af fjernvarmeudbygningen samt
- at der i budget 2022 afsættes et rådighedsbeløb på 9 mio. kr.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I det Storkøbenhavnske område er fjernvarmen en væsentlig del af løsningen på, at udfase de fossile brændsler og opprioritere alternative energiformer. Gennem udbredelse af fjernvarme bidrager Rødovre Kommune til gennemførelse af Danmarks energipolitik, der skal sikre, at Danmark i 2050 er 100 % forsynet med vedvarende energi. Fjernvarmen er et afgørende værktøj for, at kommunen lever op til klimamålene.
Som led i udbygningen med fjernvarme, blev Espely kvarteret sammen med Valhøj erhvervskvarter i 2013 godkendt til kollektiv forsyning med fjernvarme. Espely kvarteret er i denne sammenhæng defineret som området mellem Rødovre Parkvej, Brandholms Alle, Rødager Alle og Nyholms Alle.
Trods de forløbne år, er der p.t ingen fjernvarmekunder i Espely kvarteret.
I sommeren 2020 har Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning gennemført en undersøgelse af beboernes interesse for fjernvarmetilslutning, i form af interview af flere ejere i Espely kvarteret. Undersøgelsen blev sat i gang på baggrund af henvendelse fra en enkelt ejer, som ønskede fjernvarme.
Undersøgelsen skulle klarlægge, om der er basis for fjernvarmeudbygning eller om kvarteret skulle konverteres tilbage til individuel forsyning med naturgas.
Resultat af undersøgelse viser, at der er flere barriere for, at der hidtil ikke har været tilslutninger af fjernvarmekunder i kvarteret. Overordnet er der fundet seks barrierer, som en fremtidig udbygning skal overvinde for at få størst mulig tilslutning.
Barriererne er (i uprioriteret rækkefølge):
Barriere 1: Prisen opleves som for høj, men pris og økonomi skal ses i relation til andre faktorer som påvirker valget af varmekilde.
Barriere 2: Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har ikke været tilstrækkelig synlige og pristydelige.
Barriere 3: Naturgassen opleves som en ren opvarmningsform.
Barriere 4: Timing ved skift af varmekilde. Der tænkes kun over varmeforsyning, når den ikke virker.
Barriere 5: Det vi har fungerer jo. Der tænkes kun over varmeforsyning, når den ikke virker.
Barriere 6: At være sin egen fyrbøder. At stå frit for hvad og hvordan man opvarmer kontra at være underlagt kollektivet.
I juni 2020 har et bredt flertal i Folketinget indgået en klimaaftale for energi og industri, der blandt andet aftaler at "Olie og naturgas skal ud af varmesystemet, og grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i stedet for". Muligheden for at stoppe fjernvarmeudbygningen i kraft af et fornyet projektforslag og skifte (tilbage) til individuel forsyning med naturgas, anses derfor ikke længere som muligt.
Status er, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har forsyningspligt til kollektiv varmeforsyning i området.
Med udgangspunkt i den ene kunde som ønsker fjernvarme, er Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forpligtet til at udbygge fjernvarmeforsyningen i kvarteret.
For at overvinde de ovenfor nævnte barrierer og sikre størst mulig tilslutningsgrad allerede i udbygningsperioden, foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning følgende tiltag:
- gratis tilslutning i udbygningsperioden (rabat 61.250 kr. inkl. moms). Vil imødekomme barriere 1.
- udbredelse af kendskabet til VEKS´ attraktive låneordning ved konvertering til fjernvarme. Vil imødekomme barriere 1 og 2.
- ekstern hjælp fra kommunikationsbureau til annoncering, informations- og kampagnemateriale. Vil imødekomme barriere 2, 3, 4, 5 og 6.
- delvis ekstern hjælp til den direkte kundekontakt grundet udbygningens omfang og kundegruppens barriere. Vil imødekomme barrierne 2, 3, 4, 5 og 6.
Som led Regeringens klimaaftale kommer der tilskud til konverteringer til fjernvarme. De præcise betingelser og tilskudsstørrelser kendes dog ikke endnu. Evt. tilskud vil tilfalde Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning.
Ved at give gratis tilslutning (rabat på tilslutningsbidraget på 61.250 kr. inkl. moms), har kunderne kun udgifter til egne installationer. I runde tal svarer kundernes udgifter til egne installationer til prisen for udskiftning til nyt naturgasfyr.
I de øvrige udbygningsområder, Højnæsvej, erhvervskvarteret Islevdalvej og Valhøj erhvervskvarter inkl. IrmaByen har der været en rabat på 25.000 kr. (ekskl. moms). I disse områder har der primært været erhvervskunder og med rabatten på 25.000 kr. (ekskl. moms, 30.000 kr. inkl. moms) har erhvervskunderne i praksis fået gratis tilslutning.
Det er dog værd at bemærke, at der i disse områder har været enkelte villakunder der har betalt 30.000 kr (inkl. moms) i tilslutningsbidrag, og i det øvrige forsyningsnet har der været enkelte villakunder, der har betalt det fulde tilslutningsbidrag på 61.250 kr. (inkl. moms). Disse kunder kan måske føle sig snydt.
I fremtidige udbygninger kan kunderne få en forventning om, at det også for dem bliver med gratis tilslutning.
Det er selvsagt umuligt at forudsige, hvor mange kunder der ønsker at tilslutte sig under udbygningsperioden. Hvis der ikke kommer kunder udover den ene, er der tilsvarende et økonomisk tab for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning (de nuværende kunder). Ved en anlægsinvestering på 18 mio. kr. afskrevet over 30 år, svarer det til en stigning på 4 kr./MWh på den variable takst. Til sammenligning er den nuværende variable takst 375 kr./MWh (ekskl. moms). For Forsyningstilsynets standardbolig svarer det til en ekstra udgift på 91 kr. /årligt.
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning anslår, at der med de nævnte tiltag og rabat på tilslutningsbidraget, kan opnås en tilslutning på ca. 30 % af de mulige kunder. I dette tilfælde vil takststigningen begrænse sig til 2,47 kr./MWh. For Forsyningstilsynets standardbolig svarer det til en ekstra udgift på 56 kr./årligt.
Med en tilslutning på 30 % forventer Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning en årlig CO2 reduktion på rundt regnet 100 tons, eller ca. 1423 kg/bolig/år.
Beregningen tager udgangspunkt i Forsyningstilsynets standardbolig.
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning får fjernvarmen fra VEKS. I 2020 er den 65 % CO2 neutral. VEKS har siden 2011 haft som målsætning at blive CO2 neutral allerede i 2025, og VEKS anser det for realistisk at nå målet. Så allerede om få år vil CO2 reduktionen være betydeligt større end beregningen i dag lægger op til.
Kollektiv varmeforsyning med fjernvarme er i hård konkurrence med individuelle varmepumper, både prismæssigt og holdningsmæssigt hos kunderne.
Med klimaaftalens punkt om sænkelse af elvarmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til 0,4 øre/kWh, må der forventes en kraftig reklameindsats fra varmepumpebranchen. Det er Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings ønske, at udbygningen derfor sættes i gang snarest muligt, så kunderne ikke i mellemtiden har skiftet til varmepumper.
Som en positiv sideffekt ved hurtig igangsætning af udbygningen, vil det sikre, at fjernvarmeudbygningen ikke står unødigt i vejen for den kommende renovering og udvidelse af Valhøj skole.
Ved beslutning om 100 % rabat på tilslutningsbidraget i Valhøj erhvervskvarter og Espely, vil Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning administrativt tilføje rabatten på det gældende takstblad og anmelde det til Forsyningtilsynet. Anmeldelse af takstbladet er påkrævet for at sikre lovligheden af rabatten. Det netop vedtagne takstblad giver kun rabat i IrmaByen. Den foreslåede rabat udvides dermed til at dække det samlede område omfattet af projektgodkendelsen i 2013.
Lov- og plangrundlag
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven), nr. 1215 af den 14. august 2020.
Anmeldelsesbekendtgørelse på varmeområdet, nr. 1412 af den 3. december 2018.
Regeringens "Klimaaftale for energi og industri mv. 2020" af 22. juni 2020.
Projektforslag for fjernvarmeudbygning i Valhøj, behandling af høringssvar og endelig godkendelse. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2013 (sag nr. 19).
Varmeplan 2010 for Rødovre Kommune. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).
Udbygningsplan 2010 for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning. Godkendt på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 2).
Økonomiske konsekvenser
Anlægsprojektet forventes at koste i alt 18 mio. kr. ligelig fordelt på 2021 og 2022.
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning havde i 2019 en overdækning på 4,9 mio.kr. efter varmeforsyningsloven. I 2020 er der en forventning om en overdækning på ca. 5,7 mio.kr.
Overdækningen fra 2019 er indarbejdet i budgettet for 2021. Med den forventede overdækning på 5,7 mio.kr. i 2020 vil Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning efter varmeforsyningsloven kunne finansierer anlægsinvesteringen i 2021 over driften.
Det får dog betydning for det kommunale budget, der er vedtaget. Der søges derfor om en tillægsbevilling på netto 6,6 mio. kr. til dækning af udgifterne til fjernvarmeudbygning i Espely kvarteret. Årsagen til, at det ikke er nødvendigt med en tillægsbevilling på hele beløbet er, at der er kommet ændringer til budgetforudsætningerne, der betyder, at omkostningerne til køb af varme i 2021 vil falde med ca. 3 mio.kr.
Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er takstfinansieret og den samlede anlægssum kan afskrives på op til 30 år i stil med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings øvrige anlægsinvesteringer.
Udbygningen får ikke betydning for den vedtagne variable takst på 375 kr. i 2021. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning forsøger at holde en jævn og stabil prisudvikling.
Der er mulighed for at en del af udgiften kan finansieres ved optagelse af lån. Det vil der blive taget stilling til med fremlæggelse af den årlige sag om låneoptagelse for Kommunalbestyrelsen.
Udgiften på 6,6 mio. kr. i 2021 og 9 mio.kr. i 2022 vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomhed.
Tidsplan
Anlægsperiode 2021-2022.
Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo september 2020
Sag nr. 109
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Forventet regnskab pr. ultimo september 2020 omfatter en opfølgning på forbruget af nettodriftsmidler for Teknik- og Miljøudvalgets rammer med udgangspunkt i status pr. ultimo september 2020.
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller,
at forventet regnskab pr. ultimo september 2020 tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling
Der henvises til bilaget "Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo september 2020".
Lov- og plangrundlag
Principper for Økonomistyring i Rødovre Kommune.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.
Bilag
Bilag 1: Forventet regnskab - Teknik- og Miljøudvalget pr. ultimo sept 2020 Diverse
Sag nr. 110
Beslutningskompetence: TMU
Sagens kerne
Beslutning
Taget til efterretning.