Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Mundtlig orientering om Covid-19
2. Arbejdet med udbedring af gennemløb, Islevbro (se bilag 1).

Indstilling

Meddelelsespunkterne forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Bæredygtighedslab blev afholdt som en digital workshop den 4. marts 2021.

Nærværende sag afrapportererer processen og beskriver resultaterne af workshoppen.

Sagen behandles samtidig i alle fagudvalg.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at afrapporteringen tages til efterretning.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetresolutionerne i 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen på juni-mødet 2020 (sag nr. 123) at igangsætte en inddragelsesproces om FN’s verdensmål og grøn omstilling med borgere, virksomheder, foreninger, organisationer og institutioner, der skulle munde ud i partnerskaber i lokalsamfundet. Med baggrund i denne beslutning blev lokalsamfundet inviteret til at være med i en proces – Bæredygtighedslab - hvor borgere og erhvervsdrivende kunne få hjælp og sparring til at udvikle deres bæredygtige idé, med mulighed for at indgå samarbejde eller partnerskab med Rødovre Kommune.

Workshoppen den 4. marts 2021

Bæredygtighedslab blev afholdt som digital workshop med 11 hold, der arbejdede med hver deres bæredygtige idéer (se bilag med alle idéer). Der deltog 27 borgere, 11 holdfacilitatorer fra Rødovre Kommune, 16 videnspersoner fra Rødovre Kommune samt 3 eksterne videnspersoner. Derudover deltog alle udvalgsformænd og yderligere 3 KB-medlemmer.

Der var en bredere sammensætning af borgere end sædvanligt ved workshops og borgermøder. Der deltog f.eks. 5 unge under 25 år og der var bl.a. en hel familie (far, mor og datter), der deltog.

Borgmesterens og Anne Glads indledende oplæg blev livestreamet til facebook med mulighed for live-chat. Resten af workshoppen foregik på Zoom for de tilmeldte. De indledende oplæg fungerede samlende for aftenen og gav også de borgere, der ikke deltog i workshoppen, mulighed for at få et indblik i, hvad Rødovre Kommune har af fokusområder i forhold til bæredygtighed og globale tendenser.

Efter de indledende oplæg fordelte deltagerne sig ud på de forskellige hold for at arbejde med de tilmeldte idéer. De 11 holdfacilitatorer fungerede som mødeledere på holdene og guidede deltagerne (både borgere og videnspersoner) igennem en spilleplade med forskellige arbejdsspørgsmål. Opsamlingerne fra de forskellige gruppers arbejde viser, at der har været nogle gode konstruktive samtaler. Gruppearbejdet gav mulighed for en dialog mellem kommune og borgere, hvor alle kunne byde ind med spørgsmål og løsninger, og hvor hele holdet var fælles om at finde muligheder. Workshoppen sluttede i plenum. Her var der positive tilbagemeldinger fra deltagerne, hvilket bl.a. kan ses i besvarelsen af de spørgsmål, der blev stillet til deltagerne, om deres oplevelse og udbytte af aftenen.

Forløbet efter workshoppen

Workshoppen har fungeret som kick-off for at give borgernes idéer liv og for at få startet et netværk blandt deltagerne. De deltagere, der har ønsket at være en del af et netværk har fået hinandens kontaktoplysninger så de har mulighed for at tage kontakt til hinanden. Flere idéer lever derfor også videre blandt borgerne i lokalsamfundet uden kommunens involvering.

Efter workshoppen har alle deltagere (borgerne) fået en mail med opsamling fra deres gruppearbejde på aftenen, deres spilleplade med post-its samt tilbud om sparring fra videnspersonerne, hvis der var brug for lidt mere hjælp til at komme videre med deres idé. Deltagerne har endvidere fået tilbud om at få et gratis kursus (1 time) i iværksætteri hos Erhvervshuset Hovedstaden. Til slut har deltagerne fået at vide, at de skulle melde tilbage i starten af april, hvis de ønskede at drøfte mulighederne for at få deres idé forelagt for Kommunalbestyrelsen. Flere af deltagerne har udtrykt sig positivt om, at Rødovre Kommune inviterede borgerne til at sætte dagsordenen og få sparring og hjælp til at komme videre med deres idéer og enkelte er vendt tilbage med ønske om mere sparring. Der er også en enkelt idéejer, der har sendt en projektbeskrivelse, fordi hun ønsker økonomisk støtte til sin idé.

Nedenstående er en status på de idéer, hvor idéejeren er vendt tilbage med ønske om mere sparring og/eller finansiering.

Hold 1: Rødovre byttecentral og genbrugscenter:

I perioden efter workshoppen har der været dialog mellem en idéejer og forvaltningen om mulighederne for at samarbejde. Idéen handler kort fortalt om etablering et sted i Bykernen inspireret af Sydhavnens Genbrugscenter, hvor man kan bytte tøj og ting samt købe gamle brædder, vvs-rør, toiletter, håndvaske, døre, vinduer, møbler m.m. Derudover rummer idéen et forslag om at være et sted, hvor psykisk sårbare unge kan komme i et forløb og lære sociale færdigheder, angsthåndtering og få struktur i hverdagen.

Teknisk Forvaltning og Social- og Sundhedsforvaltningen er overordnet set positive over for projektforslaget, der rummer både et miljømæssigt og et socialt bæredygtighedsaspekt. Idéen indeholder spændende tanker om samarbejde mellem genbrugspladsen, lokale håndværkere, Jobcentrets ungeteam og Rødovre-borgere.

Projektet kræver imidlertid en betydelig kommunal medfinansiering, idet der lægges op til at ansætte to lønnede medarbejdere. Genbrugscentret skulle finansieres via en årlig bevilling fra Rødovre Kommune på omkring 1,4 mio. kr. Til gengæld skulle det give kommunen en besparelse på udgiften til at hjælpe en mindre gruppe psykisk sårbare unge. Projektets økonomi ligger således uden for de økonomiske rammer, der er tænkt i oplægget for Bæredygtighedslab.

Derudover er det forvaltningens vurdering, at personalet ikke på nuværende tidspunkt har de nødvendige faglige kvalifikationer til at varetage forløb for psykisk sårbare unge.

Forvaltningen ser imidlertid en mulig anden vej for projektet. Som følge af budgetresolutionen for 2021 har Teknisk Forvaltning undersøgt muligheder for direkte genbrug på kommunens genbrugsstation. Resultatet af denne undersøgelse fremlægges til politisk behandling i maj 2021. Hvis det godkendes, vil Teknisk Forvaltning etablere et område på kommunens genbrugsstation til direkte genbrug. Dette projekt minder meget om ideen om en byttecentral. Det vil således være oplagt at gå i dialog med idéejeren om, hvordan vi integrerer hendes erfaring og viden i en kommunalt forankret ordning for direkte genbrug. Teknisk Forvaltning er ligeledes i dialog med Social- og Sundhedsforvaltningen omkring et samarbejde i forbindelse med projektet på genbrugsstationen.

Hold 8: Biodiversitet og insekthoteller:

En af idéejerne fra Hold nr. 8 vendte tilbage efter workshoppen med idéen: "velkomstpakken". Ideen om "velkomstpakken" går ud på, at nye tilflyttere i både parcelhuse (grundejerforeninger) og almene boliger (boligselskaber) får tilbudt en pakke bestående af frø til såning af blomsterplanter samt et insekthotel. Pakken forudsættes fulgt op af en dialog med modtagerne om brugen af gaven og tankerne bag, nemlig ønsket om at gavne insektlivet og dermed biodiversiteten i Rødovre. Idéejeren har fået hjælp og sparring fra sin vidensperson og har taget initiativ til at dele blomsterfrø og insekthoteller ud i sin egen boligforening.

Hold 11: Bæredygtighedsfællesskab

To deltagere fra holdet vedrørende Bæredygtighedsfællesskab vil gerne arbejde videre med ideen. De har aftalt at mødes, når coronarestriktionerne er lempet, og det igen er muligt at mødes fysisk. De har taget kontakt til en anden deltager fra bæredygtighedslab, som har udtrykt sin interesse for projektet. Børne- og Kulturforvaltningen har tilbudt dem hjælp og sparring til at komme videre med ideen, når de har haft mulighed for selv at drøfte den yderligere.

Afsluttende

Bæredygtighedslab er et projekt, der handler om at samskabe i forlængelse af visionen ”Sammen om Rødovre” og særligt nedenstående tre veje:

1. Vi skal styrke den offentlige samtale
2. Borgerne skal være med til at samskabe velfærden
3. Vi vil løse opgaverne i fællesskab.

Med resultatet af workshoppen og den efterfølgende sparring med idéejere er alle tre veje blevet betrådt og kommunen som forvaltning og lokalsamfund har gjort sig gode erfaringer med samskabelse.

Den offentlige samtale blev styrket på flere måder med Bæredygtighedslab. Med kommunikationskampagnen, der både involverede interne og eksterne ambassadører, annoncer i byrum, på facebook, i lokalaviser m.fl. kom budskabet om Bæredygtighedslab ud til mange forskellige personer. Deltagerne på workshoppen var derfor en bred sammensætning af borgere. De tilmeldte idéer blev delt på Rødovre Kommunes hjemmeside og forvaltningen hjalp borgerne med at komme i kontakt med hinanden og danne hold. På den måde blev de borgere sat sammen, der havde idéer, der lignede hinanden eller idéer, så der kunne opstå synergieffekt. Ved at sætte borgerne i kontakt med hinanden ud fra interesseområder blev der etableret grobund for nye forbindelser og samtaler.

Processen omkring Bæredygtighedslab er et eksempel på en borgerinddragelsesproces, hvor Rødovre Kommune som myndighed indtog en faciliterende rolle frem for en styrende og stillede sin erfaring og viden til rådighed for borgere og virksomheder. Det gav en samskabelsesproces, hvor borgerne kunne drøfte og udvikle deres ønsker og idéer med hinanden og med videnspersoner fra forvaltningen. Det var ikke kommunens idéer, der var i centrum – men borgernes.

På nuværende tidspunkt er det svært at sige, hvilke ideer fra Bæredygtighedslab, som lever videre i det lange løb. Flere af ideejerne har brug for at videreudvikle deres ide og sparre med andre. Selvom ingen af ideerne har været på et stadie, hvor der kan etableres et decideret partnerskab eller samarbejde i kommunalt regi, kan flere af idéerne sagtens leve videre. Flere af deltagerne er i gang med de indledende drøftelser. Ideen omkring ”Velkomstpakke” er f.eks. i første omgang sat i værk i lokalt regi. ”Velkomstpakken” kan blive en inspiration for andre boligforeninger/grundejerforeninger i kommunen. Desuden har nogle af deltagerne på eget initiativ oprettet en facebookgruppe, hvor de kan dele viden og evt. hjælpe hinanden videre. Deltagerlisten med kontaktoplysninger er også blevet delt blandt de deltagere, der ønskede det, så der kan etableres netværk i lokalsamfundet.

Udvikling af ny metode til inddragelse: "Borgerlab"

Bæredygtighedslab har skabt nye forbindelser mellem borgerne og har givet Rødovre Kommune erfaring med faciliterende samskabelse og dermed erfaring med at overlade hovedansvaret for en udviklingsproces til borgerne. Arbejdet med Bæredygtighedslab har skabt en ny metode til inddragelse med høj involvering af borgere i Rødovre Kommune: "Borgerlab" (se bilag med metodebeskrivelse). Metoden indeholder en række værktøjer til at skabe en proces, der lægger op til samskabelse med borgerne, med borgerens idé i fokus. Samtidig udpeger metoden også de vigtige elementer i at skabe et godt samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Alt afhængig af størrelsen og tværfagligheden af projektet kan værktøjerne skaleres op og ned, så de formes efter projektet og målgruppen.

Lov- og plangrundlag

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 151 Valhøj Skole har sammen med Tillæg 5 til Kommuneplan 2018 været i offentlig høring i otte uger fra den 3. februar 2021 til den 31. marts 2021. Rødovre Kommune har ved fristens udløb modtaget ialt 15 høringssvar til planforslagene fra enkeltpersoner og fra Helsingør Stiftsøvrighed (heraf tre høringssvar fra samme person) . Der er foretaget én ændring i den endelige lokalplan i forhold til forslaget. Der er ikke foretaget ændringer i Tillæg 5 til Kommuneplan 2018.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 5 til Kommuneplan 2018 Valhøj Skole vedtages samt
2. at Lokalplan 151 Valhøj Skole vedtages med den ændring, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning

Anbefales, idet der iværksættes en analyse af p-behovet et år efter ibrugtagning af den færdigudbyggede skole.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 151 Valhøj Skole og Tillæg 5 til Kommueplan 2018, har til formål at skabe det planmæssige grundlag for en udvidelse af Valhøj Skole, som samtidig styrker skolens idrætsprofil, sikrer bevaringen af skolens hovedbygning og området som udpeget kulturmiljø. Udvidelsen omfatter en ny indskolingsbygning, ny udskolingsbygning, ny multihal i tilknytning til skolens eksisterende festsal samt en modernisering af skolens udearealer.

Høringssvar

Rødovre Kommune har ved fristens udløb modtaget ialt 13 høringssvar til planforslagene fra enkeltpersoner og fra Helsingør Stiftsøvrighed. Der er foretaget én ændring i den endelige lokalplan i forhold til forslaget, og enkelte redaktionelle ændringer i begge planforslag.

I høringssvarene er der fokus på trafikforhold, parkering, etagehøjde, indkigsgener, lys-/skyggeforhold, træbeplantning, inddragelse, kirkebyggelinje og værditab af boliger. Et af de 13 høringssvar udgør et fælles høringssvar fra 13 borgere på Tårnvej 71-75 og omhandler træbeplantning langs boldbanen ind til bebyggelsen på Tårnvej samt etagehøjde. Da de trafikale forhold efterfølgende behandles i en særskilt sag, vil borgere i den forbindelse blive hørt og inddraget.

Helsingør Stiftsøvrighed har i deres høringssvar fremsat indsigelse i forhold til lokalplanforslagets tekst om kirkebyggelinjen under afsnittet Naturbeskyttelsesloven. Lokalplanområdet berører ikke nogen kirkebyggelinjezoner. Teknisk Forvaltning har på baggrund heraf været i dialog med Helsingør Stiftsøvrighed. Med udgangspunkt i nedenstående ændring i den endelige lokalplan, har de trukket deres indsigelse tilbage.

Et af høringssvarene indeholder en konkret indsigelse på ændring af bestemmelserne om parkeringskrav og etagehøjde i Rammeområde 4D03. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af Tillæg 5 til Kommuneplan 2018.

Høringssvarene er vedlagt sagen i deres fulde længde. Ligeledes er skema med Teknisk Forvaltnings kommentarer til høringssvarene vedlagt sagen.

På baggrund af de indkomne høringssvar foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændring:

• I redegørelsen (side 22 i Forslag) til Lokalplan 151 Valhøj Skole slettes afsnittet: "Kirkebyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 omkring kirker er vurderet ikke gældende, da kirkerne i Rødovre alle er omgivet af bymæssig bebyggelse".

Miljøvurdering:

I forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget blev der udarbejdet en miljøvurdering. Miljøvurderingen er en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Når en lokalplan vedtages endeligt afløses miljøvurderingen af en sammenfattende redegørelse. I den sammenfattende redegørelse er der blandt andet redegjort for, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan bemærkninger, der er indkommet i den offentlige høring, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse indgår i lokalplanen, på side 42-44.

Borgermøde

I forbindelse med høringen blev der den 25. marts 2021 afholdt et digitalt borgermøde.

Dagsordenen for borgermødet var opdelt i tre oplæg. Oplæg 1 "Det grønne udgangspunkt" og oplæg 2 "Arkitektur og kulturmiljø" havde fokus på planerne. Oplæg 3 "Producerende børn og unge på fremtidens Valhøj Skole" havde fokus på den pædagogiske del af skoleudvidelsesprojektet. Der er skrevet et notat af borgermødet, som indeholder borgernes kommentarer og Teknisk Forvaltnings svar - Se bilag 5.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Fingerplan 2019 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Kommuneplan 2018

Rødovre Kommunes arkitekturpolitik "Rammer om livet.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Lokalplanen har været i høring i 8 uger - fra den 3. februar 2021 til den 31. marts 2021.
Endelig vedtagelse - juni 2021.
Offentliggørelse - juni/juli 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til Lokalplan 153 og Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 har været i offentlig høring i fire uger fra den 7. april til den 6. maj 2021. I perioden er der indkommet fem høringssvar. I forbindelse med den offentlige høring blev der afholdt et digitalt borgermøde torsdag den 22. april 2021, hvor lokalplanforslaget såvel som boligkonceptet blev præsenteret og debatteret.

Der er på denne baggrund foreslået ændringer i den endelige lokalplan i forhold til forslaget.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Tillæg 7 til Kommuneplan 2018 vedtages samt
2. at Lokalplan 153 Ungeboliger ved Rødovrehallen vedtages med de ændringer, der fremgår af sagsfremstillingen.

Beslutning

Sagen udsat.

Sagsfremstilling

Udsatterådet har fremsat et forslag til Rødovre Kommune om at etablere almene boliger for unge i alderen 18-30 år, der af forskellige årsager står uden en bolig. Boligerne etableres i et nyt bofællesskab, der trækker inspiration fra Venligbolig Plus på Frederiksberg.

Formålet med lokalplan og kommuneplantillæg er at give mulighed for at opføre en ny ungeboligbebyggelse som etableres i et nyt bofællesskab bestående at mindre lejligheder og flere fællesarealer, som skal styrke fællesskabet blandt beboerne.

Derudover er lokalplanens formål, at fastsætte høje krav til arkitektonisk kvalitet, hvor den nye udvikling bl.a. skal forholde sig til den gennemskærende løbevold og de omkringliggende sportsfaciliteter samt til, i videst muligt omfang, at bevare det grønnes fortsatte dominans i området.

For at bringe lokalplanen i overensstemmelse med kommuneplanen er der sideløbende udarbejdet et kommuneplantillæg som danner plangrundlag for at bygge etageboliger i 3 og 4 etager. Maks. bygningshøjde 14,4 m og en maks. bebyggelsesprocent 65.

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en boligbebyggelse på maks. 1.300 m2 bestående at to kuber/punkthuse i 3 og 4 etager.

Planforslaget var fremlagt i offentlig høring med ca. 21 deleboliger á 50 m2, men efter drøftelser og en bearbejdning af boligkonceptet er det vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, at den nye bebyggelse indrettes til ca. 21-25 solistboliger á ca. 30 m2 samt ca. 9-10 boliger á ca. 50 m2. Ved realiseringen af planen vil bebyggelsen kunne tiltrække ca. 43 beboere.

Kubernes opbygning og placering danner et mindre ankomsttorv, som indrettes for ophold. Indgange og fællesrum placeres i stueetagen og vender mod torvet. Derudover har begge kuber en fælles tagterrasse.

Alle beboerne vil derudover have adgang til de grønne rekreative arealer ved Espelunden og sportsfaciliteterne ved Rødovrehallen.

Kuberne og deres udendørs opholdsarealer er placeret under hensyn til, at græsbanen og den omkransende trærække skal bevares, men placeringen indebærer, at den asfaltbelagte løbebane langs ydersiden af trærækken bliver afbrudt i det sydvestlige hjørne.

Lokalplanforslaget indeholdte to alternativer med hensyn til placering af parkering, renovation og dertil knyttet vejadgang. Det ene alternativ A: med vejadgang vest om Rødovrehallen frem til parkering og renovation nord for bebyggelsen. Det andet alternativ B: med vejadgang øst om Rødovrehallen frem til parkering og renovation øst for bebyggelsen. I samråd med øvrige brugere af området er det vurderet, at vejadgangen for biler vest om Rødovrehallen er den mest trygge trafikløsning af hensyn til de øvrige brugere af udearealerne. På baggrund heraf er det endelige lokalplanområde defineret og udpeget for udstykning og salg til bebyggelsen.

For gående anlægges et fortov langs eksisterende vejstrækning nord og vest om daginstitutionen Græshoppen og frem til lokalplanområdets sydøstlige del.

Cyklende har adgang øst om Rødovrehallen af eksisterende vejstrækninger i området.

I lokalplanen fastsættes opholdsarealprocenten til 35 og der stilles krav om, at opholdsarealerne skal indrettes med en grad af positiv overvågning ved, at der i arkitekturen indtænkes løsninger, som skaber tryghed omkring bygningen. En del af disse løsninger kan være strategisk placeret belysning, tilpasset beplantning, vinduesplaceringer og hensigtsmæssig indretning af ankomsten til kuberne. Også på de omkringliggende arealer og stier er der vigtige opmærksomhedspunkter, for at området bliver trygt at færdes og opholde sig i for de unge. Der er dog ikke afsat anlægsmidler hertil i budgettet.

Der er foretaget en konkret vurdering af parkeringsbehovet inden for dette lokalplanområde. Det er vurderet, at bebyggelsens beliggenhed med god adgang til stinet og kollektiv trafik, samt boformen med små boliger til unge, er en boform, hvor bilejerskabet forventes at være meget lavt.

Der er derfor fastsat følgende parkeringsnorm inden for lokalplanområdet:

0,33 p-pladser per bolig (der giver i alt ca. 11 p-pladser med krav om anlæg af 4 p-pladser).

2 cykelpladser per bolig (det giver i alt 68 cykelpladser, hvoraf 3 stk. skal være til ladcykel).

For besøgende til beboerne vil der i reglen være gode bil-parkeringsmuligheder på p-pladsen ved Rødovrehallen.

Kommuneplantillæggets indhold

Kommuneplantillægget omfatter Rammeområde 4G05 Rødovre Parkvej som er udlagt til rekreativt område for sportshaller, baner og anlæg til idrætsformål. Maks. bygningshøjde: 17 m og maks. bebyggelsesprocent: 40.

Kommuneplantillægget opretter et nyt Rammeområde 4B19 for etageboliger. Maks. bygningshøjde: 14,4 m (maks. 4 etager) og maks. bebyggelsesprocent: 65.

På baggrund af ændringer i lokalplanen vedr. boligkonceptet er cykelparkeringsnormen revurderet og ændret fra 2½ cykelpladser per bolig til 2 cykelpladser per bolig (svarende til cykelparkeringsnormen i Kommuneplan 2018).

I kommuneplanens generelle rammebestemmelser er parkeringsnormen for biler ved etageboligbebyggelse min. 1 p-plads per bolig. Behovet for parkering er vurderet ud fra den konkrete bebyggelses indhold af ungeboliger og ændret til min. 0,33 p-plads pr. bolig.

I kommuneplanens generelle rammebestemmelser er størrelsen på opholdsareal min. 40 % for etageboligbebyggelse. Størrelsen på opholdsarealprocenten er vurderet ud fra den konkrete nære beliggenhed til offentligt tilgængelige rekreative arealer og ændret til min. 35 %.

Høringssvar

I høringsperioden er der indkommet fem høringssvar fra Skovmoseskolens MED-udvalg, Skolebestyrelsen på Skovmoseskolen, Bestyrelsen i daginstitutionen Græshoppen, Agenda 21 Gruppen samt Danmarks Naturfredningsforening. Høringssvarene ses i Bilag 4.

Høringssvarene omfatter trafiktryghed under og efter byggeriet, bekymringer om fortsat adgang til eksisterende udearealer samt hensynet til særlige naturbeskyttelsesinteresser.

Høringsskema med Teknisk Forvaltnings kommentarer og indstillinger heraf fremgår af Bilag 3.

På baggrund af den offentlige høring foreslår Teknisk Forvaltning, at lokalplanen vedtages med følgende ændringer:

Kortbilag 3 med illustrationsplanen er konsekvensrettet:

Alternativ A med adgangsvej for biler vest om Rødovrehallen samt placering af affaldsstation og parkeringsareal er indarbejdet i lokalplanens nye illustrationesplan, Kortbilag 3.

§ 5 Vejbetjening er konsekvensrettet (Alternativ B med vejadgang til lokalplanområdet øst om Rødovrehallen er slettet).

§ 5.2 Cyklende har adgang via eksisterende vej- og stistrækninger i området - for orientering se Kortbilag 5.

Note til §§ 5.2 og 14: Uden for lokalplanområdet etableres der et fortov nord og vest om Græshoppen og frem til lokalplanområdet. Jf. Vejloven er følgende et privatretligt forhold: Ejer af ejendommen omfattet af Lokalplan 153 skal medvirke til driften af den gående og cyklende trafik.

§ 6.3 Parkeringnormen er 0,33 p-plads pr. bolig og 2 cykelpladser per bolig.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Fingerplanen 2019 - Landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning

Rammer om livet - Rødovre Kommunes arkitekturpolitik

Kommuneplan 2018

Rødovre Strategien 2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nærværende stadie.

Tidsplan

Offentlig bekendtgørelse - juli 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Transportministeren og Erhvervsministeren lancerede i 2020 en forsøgsordning, hvor kommuner med arealer i hovedstadsområdets fingerby kan opnå mulighed for, at områder omkring standsningssteder for kommende BRT-linjer (Bus Rapid Transport) kan opnå status som stationsnært kerneområde.

Et flertal i Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2020 at fremsende en interessetilkendegivelse for Rødovre Kommune. Interessetilkendegivelsen er blevet positivt modtaget i ministerierne og Rødovre og Hvidovre Kommuner har i samarbejde med Movia og Region Hovedstaden udarbejdet en fælles ansøgning om stationsnærhed.

Rødovre Kommune har allerede i en årrække planlagt for udvikling af området ved Rødovre Centrum, som tidligere har været udpeget som stationsnært område. I planlægningen for områdets udvikling indgår blandt andet en Metro-station på en fremtidig Metro-linje, hvilket i givet fald automatisk vil gøre området stationsnært. Aktuelt er der ikke behov eller konkrete planer for yderligere udviklingsmuligheder for området omkring Rødovre Centrum. Ansøgningen om stationsnærhed drejer sig således om mulighed for at kunne vælge at imødekomme ønsker og behov i en fremtid, vi endnu ikke kender.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at fælles ansøgningen om stationsnærhed ved Rødovre Centrum og yderligere 2 BRT-stationer godkendes.

Beslutning

Anbefales med 4 stemmer for (A) og 1 stemme imod (C).

Sagsfremstilling

Movia har gennemført et mulighedsstudie og vurderet perspektiverne ved en BRT-linje mellem Gladsaxe Trafik Plads og Avedøre Holme (Ring 2½). Mulighedsstudiet er gennemført i samarbejde med Rødovre og øvrige kommuner på strækningen, samt Region Hovedstaden.

I forbindelse med etablering af BRT-linjer i hovedstadsområdet er der i Fingerplan 2019 åbnet mulighed for en forsøgsordning, hvor der afgrænses stationsnære kerneområder omkring udvalgte BRT-stationer. I stationsnære kerneområder er der i henhold til Fingerplanen særlige muligheder for, at kommunerne kan vælge at planlægge for byggeri af intensiv karakter med mange brugere, besøgende og/eller ansatte.

Forsøgsordningen med stationsnært kerneområde ved BRT-stationer giver mulighed for stationsnærhed ved max. tre BRT-stationer pr. BRT-linje. På den aktuelle linje mellem Gladsaxe Trafik Plads og Avedøre Holme er ønsket akkurat tre – ved Rødovre Centrum i Rødovre Kommune og ved Hvidovre Hospital hhv. Avedøre Holme i Hvidovre Kommune.

Den endelige ansøgning om stationsnærhed er udarbejdet som en fælles ansøgning fra Rødovre og Hvidovre Kommuner, Movia og Region Hovedstaden. Ansøgningen indledes med en redegørelse for det regionale perspektiv i BRT, hvorefter de kommunale perspektiver udfoldes og de konkrete afgrænsninger af stationsnærhed beskrives. Ansøgningen behandles parallelt i Region Hovedstaden, Hvidovre Kommune og Rødovre Kommune i maj-juni 2021.

Rødovre Kommune har allerede i en årrække planlagt for udvikling af området ved Rødovre Centrum, som også tidligere har været udpeget som stationsnært område (jf. bla. Rødovre Kommuneplan 2006-2018). I planlægningen for områdets udvikling indgår blandt andet en Metro-station på en fremtidig Metro-linje, hvilket i givet fald automatisk vil gøre området stationsnært. Set i den sammenhæng understøtter en ansøgning om stationsnærhed ønsket om at fastholde området som et centralt trafikknudepunkt. Aktuelt er der ikke behov eller konkrete planer for yderligere udviklingsmuligheder for området, og ansøgningen om stationsnærhed drejer sig således om mulighed for at kunne vælge at imødekomme ønsker og behov i en fremtid, vi endnu ikke kender.

Ved Kommunalbestyrelsens behandling af interessetilkendegivelsen i december 2020 stemte et mindretal imod, idet mindretallet ikke ønsker en BRT-linje, såfremt en realisering vil medføre en reduktion af antallet af kørebaner på hovedfærdselsåren Tårnvej.

I den endelige ansøgning er vist en løsning, hvor der fortsat er to kørebaner i hver retning på den mest trafikerede del af Tårnvej mellem Jyllingevej og Rødovre Port.

Uanset om der opnås tilsagn eller ikke til stationsnærhed i bykernen, forventer forvaltningen at arbejde videre med at belyse de fysiske rammer og muligheder for anlæggelse af en BRT langs Tårnvej. I budget 2021 er der afsat midler i investeringsoversigten 2022 til Tårnvej - analyse og disponering af vejareal samt forprojektering. Endvidere fremgår det i Transportministerens oplæg til investeringer i Infrastruktur, at der skal afsættes statslige midler til at arbejde videre med BRT for 200S.

Lov- og plangrundlag

Fingerplan 2019.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Fristen for at indsende endelig ansøgning om stationsnært kerneområde er i løbet af foråret blevet udsat og ligger nu fast den 30. juni 2021.

Stationsnærhed tildeles i givet fald først, når der er truffet bindende beslutninger om finansiering, placering, anlæg og drift af den pågældende BRT-linje.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Som følge af ny lovgivning skal Kommunalbestyrelsen vedtage gebyrer for henholdsvis konkrete anvisninger af erhvervsaffald og anvisning af jordflytninger fra erhverv. Gebyrerne skal dække kommunens administrative omkostninger i forbindelse med anvisningerne.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der opkræves gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og for anvisning af jordflytninger fra erhverv med virkning fra 1. juli 2021, jf. vedlagte takstblad samt
2. at netto 0 kr. svarende til udgift på 245.000 kr. og indtægt på 245.000 kr. vil blive indarbejdet i budget 2022 og fremefter.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Som følge af den nye affaldsaktørbekendtgørelse skal kommunen fremover opkræve gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald og for anvisning af flytning af jord fra erhverv. Gebyrerne erstatter det tidligere erhvervsaffaldsgebyr, som bortfaldt 1. januar 2019.

I følge affaldsaktørbekendtgørelsen skulle de nye gebyrer opkræves fra 1. januar 2021. Grundet koordinering med samarbejdskommuner og manglende klare retningslinjer for, hvordan gebyret skal sammensættes og hvilket typer af anvisninger, der er omfattet af gebyrordningen, er det først nu muligt at fremlægge sagen.

Gebyrerne skal dække de omkostninger, som anvisningerne giver anledning til og skal endvidere differentieres, så gebyret afspejler tidsforbruget ved den enkelte anvisning. Teknisk Forvaltning foreslår, at gebyrerne sammensættes af et fast grundgebyr pr. anmeldelse og en timepris for medgået tid.

Grundgebyret skal dække udgifter til IT systemer for håndtering af tidsregistrering og gebyropkrævning, samt overhead. Det er faste udgifter, som ikke afhænger af det tidsmæssige forbrug på den enkelte anvisning.

Timeprisen er den tid, der skal bruges på anvisning af anmeldelsen, oprettelse af sagen i SBSYS og lukning af sagen. Det foreslås, at der konteres for minimum én time og herefter for hvert påbegyndte kvarter.

Gebyr for konkrete anvisninger af erhvervsaffald

I henhold til affaldsaktørbekendtgørelsen § 18 stk. 4, skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, for hvilke kommunen foretager konkrete anvisninger. Konkrete anvisninger af erhvervsaffald udføres kun i de situationer, hvor virksomheder har affald, der ikke kan afleveres til de regulativfastsatte anlæg for forbrænding, deponeringsegnet og farligt affald, eksempelvis affald til eksport. Det vurderes i praksis kun at være et par sager om året. I 2020 var der én sag. Grundet de få sager vurderes det, at der ikke er behov for et specifikt IT-system for at kunne håndtere tidsregistrering og gebyropkrævning, men at det kan håndteres manuelt. Et grundgebyr vil derfor kun bestå af administrationsomkostninger i form af overhead.

Det foreslås, at gebyret for konkrete anvisninger af erhvervsaffald fastsættes til:

• Grundgebyr på 125 kr.
• En timepris på 525 kr. for medgået tid, dog minimum én time.

Gebyr for anvisning af jordflytninger

I henhold til affaldsbekendtgørelsens § 18 stk. 5 skal Kommunalbestyrelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos virksomheder, der anmelder flytning af jord, som er erhvervsaffald.

Alle jordflytninger både fra private og fra erhverv anmeldes via fagsystemet Jordweb. I 2020 modtog kommunen i alt 417 anmeldelser af jordflytninger, heraf var 274 anmeldelser fra erhverv. De resterende anmeldelser var jordflytninger fra private grundejere. Anvisning af jordflytninger fra private er skattefinansieret.

For at kunne håndtere tidsregistrering og gebyropkrævning af jordflytninger fra erhverv, er der behov for et tillægsmodul til Jordweb. Tillægsmodulet udvikles med en integration til kommunens økonomisystem. Prisen for tillægsmodulet anslås til 65.000 kr. samt 10.000 kr. i årlige driftsudgifter.

Teknisk Forvaltning foreslår, at grundgebyret for anvisning af jordflytninger fra erhverv skal bestå af (1) den andel af de årlige driftsudgifter til Jordweb, som er relateret til jordflytninger fra erhverv, (2) udgifter til tillægsmodul i Jordweb, samt årlige driftsudgifter af tillægsmodulet og (3) overhead. Udgifter til tillægsmodulet afskrives over 5 år.

De samlede udgifter for jordanvisninger fordeles på basis af antallet af anmeldelser modtaget i 2020. På den baggrund skal 66 % af de nuværende driftsudgifter til Jordweb gebyrfinansieres. Tillægsmodulet er kun relevant for anmeldelser af jordflytninger fra erhverv og hele udgiften skal derfor gebyrfinansieres.

Det foreslås, at gebyret for anvisning af jordflytninger fra erhverv fastsættes til:

• Grundgebyr på 125 kr.
• En timepris på 525 kr. for medgået tid, dog minimum én time.

Erfaringen viser, at det som mimimum tager en time at anvise en jordflytning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. 14/12/2020 (Affaldsaktørbekendtgørelsen)

Økonomiske konsekvenser

Udgift på anslået 110.000 kr. i 2021 til anskaffelse af system til at håndtere tidsregistrering og gebyropkrævning af jordflytninger fra erhverv foreslås dækket af anslået gebyrindtægt på 110.000 kr. i 2021.

Lovændringen forventes at medføre en samlet øget årlig driftsudgift på 245.000 kr., der dækkes af en indtægt på årligt 245.000 kr. Indtægten dækker de samlede udgifter forbundet med konkrete anvisninger af erhvervsaffald og anvisning af jordflytninger fra erhverv, idet området skal hvile i sig selv. Ændringerne foreslås indregnet i budget 2022 og frem på affaldsområdet.

Indtægten og udgiften vedrører hovedfunktion 01.38 Affaldshåndtering.

Tidsplan

De nye gebyrer træder i kraft 1. juli 2021 og vil blive lagt på Rødovre Kommunes hjemmeside.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Forslag til nyt regulativ for husholdningsaffald har været i fire ugers høring fra den 7. april 2021 til den 5. maj 2021. Der er modtaget et høringssvar til regulativet, og det har medført en tilføjelse i § 11.5 om deling af beholder til papir og plast.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Regulativ for husholdningsaffald godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til affaldsregulativ for husholdningsaffald blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 30. marts 2021 (sag nr. 44), hvorefter det blev sendt i fire ugers høring. Der er modtaget et høringssvar, som har givet anledning til en tilføjelse omkring deling af to-kammerbeholder til plast/papir. Det er tilføjet i § 11.5.

Høringssvar med oplysninger om afsender, Teknisk Forvaltnings svar og indstilling fremgår af vedlagte bilag 2.

Med godkendelse af regulativet ændres ordningen fra en skelordning til en standpladsordning. Den frivillige beholder til pap hos villaer og rækkehuse ændres desuden til en obligatorisk beholder. Teknisk Forvaltning planlægger i løbet af efteråret, at køre en beholder til pap ud til de husstande som i første omgang fravalgte beholderen.

Lov- og plangrundlag

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)
Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.
Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ændring af affaldsregulativ betyder papindsamling ved yderligere 1200 husstande samt ændringen fra, at pap hentes på fortovet til, at det hentes på standplads. Ændringen forventes at medføre en samlet øget årlig driftsudgift på omkring 0,7 mio. kr., der dækkes af en tilsvarende indtægt fra affaldsgebyrerne på 0,7 mio. kr. Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde 30. marts 2021, at ændringen indarbejdes i budget 2022 og fremefter.

Tidsplan

I september 2021 vil der blive informeret om de nye regler samt specifik information til de husstande som får leveret en papbeholder.

Udbringning af papbeholdere forventes udført i efteråret 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der er kommet en ny affaldsbekendtgørelse og affaldsaktørbekendtgørelse. Disse har ændret reglerne for virksomhedernes affaldshåndtering således, at det ikke længere er et krav for virksomhederne at anmelde og klassificere henholdsvis farligt affald og klinisk risikoaffald. Endvidere skal virksomhederne fremover sortere deres husholdningslignende restaffald. Disse ændringer kræver at regulativet for erhvervsaffald ændres.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til Regulativ for erhvervsaffald sendes i fire ugers høring.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i december 2020 trådt en ny affaldsbekendtgørelse og en ny affaldsaktørbekendtgørelse i kraft. Derfor er det nødvendigt at revidere kommunens Regulativ for erhvervsaffald.

Der er foretaget to indholdsmæssige ændringer i det nye regulativ.

1. For anvisningsordningerne for henholdsvis farligt affald (§ 12) og Klinisk risikoaffald (§ 13) bortfalder virksomhedernes pligt til at anmelde og klassificere affaldet. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal anmelde farligt affald og klinisk risikoaffald til kommunen inden affaldet bortskaffes.
2. Betegnelsen 'Dagrenovationslignende affald' er ændret til 'Husholdningslignende restaffald', og virksomhederne skal sortere det i overensstemmelse med sorteringskriterierne for husholdningslignende restaffald. Det betyder, at virksomhederne skal sortere deres husholdningslignende restaffald i følgende affaldsfraktioner; mad, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, farligt affald og restaffald jf. bilag 6 i affaldsbekendtgørelsen.

Erhvervsaffaldsregulativet skal udarbejdes på baggrund af et standardregulativ, som består af en obligatorisk del og en valgfri del. Standardregulativet er bestemt i affaldsaktørbekendtgørelsen, og det er ikke muligt for kommunen at ændre i bestemmelserne i den obligatoriske del. De fleste ændringer er dog kun af redaktionel karakter og er for overskuelighedens skyld ikke vist i det vedlagte affaldsregulativ.

Lov- og plangrundlag

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Forslag til regulativ for erhvervsaffald sendes i fire ugers høring i 2021.

Forslag til regulativ for erhvervsaffald inkl. høringssvar sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i oktober 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

HOFOR har analyseret mulighederne for at blødgøre drikkevandet til kunder i Rødovre og anbefaler en løsning, hvor de tre nuværende vandværker i Rødovre erstattes af et nyt vandværk på Islevdalvej kaldet Værket ved Islev. Der skal tages stilling til, om Rødovre Kommune kan tilslutte sig den anbefalede løsning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune tilslutter sig den af HOFOR anbefalede løsning med et nyt Værket ved Islev jævnfør sagsfremstillingen.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

HOFOR er i gang med at indføre blødgøring af drikkevand på alle sine vandværker. Hidtil har planerne været baseret på, at Rødovre Vandværk og dets boringer skulle lukkes, men at Espevang Vandværk og Værket ved Islevbro skulle drives videre jævnfør Vandforsyningsplan 2019-2028.

Espevang Vandværk er et lokalt vandværk, der kun leverer vand til forbrugere i Rødovre, hvorimod Værket ved Islevbro er et af HOFORs 7 regionale vandværker. Værket ved Islevbro behandler råvand fra en række forskellige kildepladser herunder Kilde X i Rødovre og leverer drikkevand til blandt andet København, Frederiksberg og Rødovre.

En nærmere analyse af projektet med blødgøring har vist, at det er hensigtsmæssigt at erstatte Værket ved Islevbro med et nyt regionalt vandværk på Islevdalvej kaldet Værket ved Islev. Analysen har desuden vist, at det er hensigtsmæssigt at lade dette vandværk behandle både det råvand, der i dag behandles på Værket ved Islevbro og det råvand, der i dag behandles på Espevang Vandværk. Løsningen indebærer dermed, at alle de nuværende vandværker i Rødovre lukkes og erstattes af Værket ved Islev.

Løsningen indebærer, at HOFOR Vand Rødovre A/S stadig vil eje indvindingsboringerne til Espevang Vandværk men sælge vandet fra disse til HOFOR Vand København A/S. Det skyldes, at HOFOR er organiseret på den måde, at HOFOR Vand København A/S ejer alle de 7 regionale værker, uanset hvilken kommune de er placeret i. Det er derfor HOFOR Vand København A/S, som i dag ejer Værket ved Islevbro og fremover kommer til at eje det nye Værket ved Islev.

Den samlede vandindvinding i Rødovre vil være den samme som i dag og kan på sigt endda eventuelt blive udvidet inden for rammerne af de gældende indvindingstilladelser, da Værket ved Islev vil have rigelig behandlingskapacitet. De vigtigste fordele ved den anbefalede løsning er:

• Alt drikkevand, der leveres til Rødovre, vil være blødgjort, når Værket ved Islev er sat i drift. Dermed fremrykkes tidshorisonten for levering af blødt vand med nogle år i forhold til de hidtidige planer
• Rødovre får med Værket ved Islev et af Danmarks største og mest moderne vandværker med en årsproduktion på ca. 11 mio. m³

• Med et samlet vandværk kan design, kvalitetsstandarder, styringsbeskrivelser, driftsinstrukser mv. genbruges fra de øvrige moderniserede vandværker, som HOFOR pt. bygger

• Energieffektiviteten forhøjes ved drift på ét vandværk frem for to ift. energiforbrug til pumper på værket, el til styring og målinger, genanvendelse af varme fra procesanlæg, mv.

• Blødgøringsteknologiens restprodukt i form af kalkpellets kan genanvendes i landbrug og industri ligesom okkerslam fra vandfiltreringen kan genanvendes

• Transporter til og fra det nye vandværk vil ske i et erhvervskvarter og med tæt adgang til det større vejnet, hvilket begrænser generne for borgerne i Rødovre sammenlignet med de nuværende vandværksplaceringer

• Internationalt besøgsvandværk og international branding af Rødovre

• Med en placering som det mest bynære vandværk bliver Værket ved Islev besøgscenter med fremvisning af det bedste danske virksomheder kan præstere inden for høj drikkevandsstandard, blødgøringsteknologi, moderne procesanlæg og bæredygtighed i valg af løsningerne

• Med lukningen af de nuværende produktionssteder (Rødovre, Espevang og Islevbro) vil lokaliteterne kunne frasælges HOFOR og anvendes til andre formål.

Alternativet til den anbefalede løsning er, at der stadig opføres et nyt Værket ved Islev som erstatning for Værket ved Islevbro, men at Espevang Vandværk bevares og moderniseres med blødgøring. Den væsentligste ulempe ved at indføre blødgøring på Espevang Vandværk er, at ingen af de kendte blødgøringsteknologier umiddelbart kan anbefales.

Dette skyldes Espevand Vandværks fysiske og planmæssige begrænsninger på nuværende lokalitet, samt specifikke krav for de mulige teknologier ift. fx udledning (mængde og/eller vandkvalitet), tunge transporter, kemikaliehåndtering og krav til byggehøjde. Herudover vil to separate vandværker medføre større samlede omkostninger.

Den anbefalede løsning samt fordele og ulemper ved den er nærmere beskrevet i notat fra HOFOR, som er vedlagt mødesagen som bilag. Teknisk Forvaltning vurderer, at den af HOFOR anbefalede løsning samlet set er den mest hensigtsmæssige, og at Rødovre Kommune derfor bør tilslutte sig løsningen.

Lov- og plangrundlag

Vandforsyningsplan 2019-2028.

Økonomiske konsekvenser

Ifølge HOFORs beregninger vil den anbefalede løsning med kun et vandværk i Rødovre medføre samme vandpris for forbrugerne som en løsning, hvor Espevang Vandværk bevares. Taksten for vand forventes uanset valg af løsning at stige fra 12,07 kr. pr. m³ i 2021 til ca. 21 kr. pr. m³ om 10 år.

Den samlede vandpris til forbrugerne består herudover af vandafledningsafgift for spildevand, vandafgift til Staten samt moms. Stigningen skyldes primært markante investeringer i vandledningsrenovering for at nedbringe vandtabet samt i blødgøring og renovering af vandværker.

Tidsplan

HOFOR forventer, at Værket ved Islev kan være i drift i 2027.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

På Kommunalbestyrelsens møde den 24. november 2020 (sag nr. 212) blev der frigivet en anlægsbevilling på 4.100.000 kr. til projektering af Aage Knudsens Strøg i den kommende Gartnerby.

Teknisk Forvaltning har fået udarbejdet et projektforslag for Aage Knudsens Strøg, som der redegøres for i sagsfremstillingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at projektforslaget godkendes som grundlag for detailprojektering.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Den 25. juni 2019 godkendte Kommunalbestyrelsen (sag nr. 96) Lokalplan 145 med tilhørende designmanual for Gartnerbyen. Lokalplan 145 og tilhørende designmanual har dannet grundlag for det videre arbejde med udformning af projektforslaget for det kommende Aage Knudsens Strøg. Projektforslaget vil blive præsenteret nedenfor og er vedlagt som bilag 1 og 2 til indstillingen.

Indretning af Aage Knudsens Strøg

Projektforslaget for Aage Knudsens Strøg bygger på tankerne og beskrivelsen, der er givet i designmanualen for området, som danner rammen for hele Gartnerbyen. Strøget stækker sig fra Rådhuspladsen i syd til Tæbyvej i nord, og vil være hovedåren gennem den kommende Gartnerby. Strøget er tiltænkt gående og cyklende trafik og vil være friholdt for kørende trafik, med undtagelse af affaldsafhentning. Der hvor strøget krydser Egegårdsvej, vil det stadig være muligt at krydse i bil ad Egegårdsvej. Krydsningen vil foregå på fodgængernes præmisser.

I strøget vil der være to pladser, aktivitetspladsen og byhaven. Disse vil være forbundet af stræder og sammen vil det udgøre et samlet strøg med et gennemgående grønt spor.

Det grønne spor vil give mulighed for oplevelser og vil invitere til ophold og leg. Det grønne spor vil også have en væsentlig funktion i forhold til klimatilpasning af området, da det indrettes til at opsamle og forsinke regnvand, før det ledes videre i systemet. Der vil desuden blive opstillet bænke og siddeplinte, der kan bruges til ophold og hvil.

Pladsen til aktivivtet og byhaven har form af egentlige pladser. Pladsen til aktivitet i den nordlige del vil være en mindre grøn plads med mulighed for ophold. Her er det tænkt en egentlig legeplads ind. Byhaven vil være den store plads midt i hovedstrøget. Den vil være udformet som en mindre park, med mulighed for ophold og oplevelse. Det grønne areal i midten af pladsen vil være kupperet, og have flere tværgående stier. Rundt om det grønne areal, vil der være mulighed for ophold på plinte, bænke og trædæk, der rækker ud i parken. Der vil desuden blive opsat affaldsspande med mulighed for at affaldssortere. Byhaven vil samtidig være opsamlingspunkt for regnvand fra området. I det dybeste punkt vil der dagligt være et frit vandspejl, der vil kunne krydses via et trædæk.

Beplantningen i strøget vil være en mangfoldig blanding af robuste biotoper, der understøtter bioderversiteten fra lokalområdet. Beplantningen vil være tilpasset de enkelte lokationer langs strøget og deres brug, men vil samtidig fremstå som en helhed. I udformning og plantevalg er der taget højde for hjemhørende arter og biodiversitet i området, så der vil være en naturlig forbindelse til lokalområdet. Beplantningen vil samtidig være tilpasset regnvandshåndteringen, som strøget også skal rumme.

Belægningerne i det kommende strøg tager udgangspunkt i designmanualen, og består af betonfliser i forskellige størrelser og savskårne jetbrændte chaussesten. Belægningerne vil blive lagt, så det det grønne spor suppleres og følges gennem hele strøget. De forskellige størrelser vil samtidig giver mulighed for tilpasning til de kommende byggefelter.

Projektet har været underlagt trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision af uddannede revisorer, så det sikres at projektet er handicapvenligt og trafiksikkert. Langs hele strøget vil der være fokus på ledelinjer og tilgængelige belægninger, så alle har mulighed for at gå langs med og krydse på tværs af de grønne områder. Stierne i de grønne arealer efterlever de retningsgivende hældninger for tilgængelighed, så hele anlægget kan bruges. I detailprojekteringen vil der igen blive foretaget trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevision af projektet, i overensstemmelse med aftale med handicaprådet.

De belagte arealer har en udformning, så der i dagligdagen er mulighed for at gå og cykle gennem strøget. De skaber også plads til ophold og evt. udeservering. De belagte arealer er også tilpasset bygningsreglementets arealkrav for brandredning/brandveje, så der fremadrettet kan brandredes til alle de tilstødende byggefelter i lokalplanen.

Langs hele strøget vil der blive opsat belysning, som tilpasses omgivelserne. På de belagte færdselsårer, vil belysningen have fokus på at man kan orientere sig og på tryghed. Mod det grønne spor vil der været større fokus på effekt og oplevelse. Belysningen vil primært være tænkt ind i byinventaret, så det fremstår som en integreret del af anlægget.

Projektet har gennemgået en bæredygtighedsscreening, der dels kobler sig op mod verdensmålene og ser på den fremtidige drift. Dette er med til at sikre at anlægget støtter op om verdensmålene, og at den fremtidige drift kan foregå så bæredygtigt som muligt.

Der er desuden blevet foretaget en miljøscreening, se bilag 3. Denne giver ikke anledning til, at der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (tidligere VVM) af projektet.

Regnvandshåndtering

Forvaltningen har i forbindelse med udarbejdelse af projektet haft et løbende samarbejde med HOFOR om regnvandshåndteringen. Det er tiltænkt, at det kommende hovedstrøg på overfladen skal kunne håndtere og forsinke dele af det regnvand, en 5 års hændelse for Lokalplan 145 og tilstødende Lokalplan 144’s område vil generere, inden det bliver ledt videre i systemet. I det grønne spor er det lykkedes at finde plads til store dele af det volumen, en sådan regnhændelse kræver. Kun en mindre del end forventet vil fremadrettet skulle håndteres i egentlige nedgravede ledninger til regnvand. I den videre projektering vil samarbejdet med HOFOR fortsætte, så samspillet mellem de to løsninger for regnvandshåndtering optimeres.

Borgerinddragelse

I forbindelse med Lokalplan 145, der danner rammerne for Aage Knudsens Strøg, har der været afholdt borgermøde. Der har desuden været afholdt dialogmøde med naboer og grundejere til lokalplanen og herunder det kommende hovedstrøg. For at sikre borgernes perspektiv indgår i beslutningsgrundlaget for den endelige udformning, har forvaltningen lavet en supplerenede coronavenlig borgerinddragelse i form af byvandringer med tilhørende opgaver. Input herfra peger i retning af den allerede vedtagne designmanual, og indarbejdet som bidrag til at kvalificere det endelige resultat.

Kobling mellem øvrige igangværende projekter.

Den sydlige del af Aage Knudsens Strøg vil fremtidigt blive bindeled og overgang mellem flere markante byggerier i bybilledet. Strøget vil støde op til Rådhuspladsen, Viften og den nye bygning til rådhusfunktioner, hvor udformningen på nuværende tidspunkt ikke kendes. Den sydlige del af strøget, afgrænset af krydsningen ved Gunnekær til rådhuspladsen, vil derfor blive projekteret senere, hvor udformningen af den nye bygning til rådhusfunktioner er kendt. Derved sikres den bedst mulige sammenhæng med alle de omkringliggende bygninger.

Lov- og plangrundlag

Budget 2020.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Med godkendelse af nærværende indstilling af projektforslaget, forventes detailprojekt forelagt til politisk godkendelse i slutningen af 2021. Rådighedsbeløbet til gennemførsel af anlægsprojektet søges frigivet med den politiske godkendelse af detailprojektet.

Det forventes, at udførelsen af projektet vil ske i etaper i takt med realisering af de tilstødende byggefelter i Lokalplan 145. Første del af anlægsprojektet mellem Gunnekær og Egegårdsvej forventes at kunne starte op i maj/juni 2022 umiddelbart efter at byggeriet øst for det kommende strøg er færdigt.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Vestvolden med tilliggende grønne arealer er fredet, og i henhold til fredningen skal der udarbejdes en Pleje- og Anlægsplan, som minimum skal revideres hvert 5. år. Planen skal udarbejdes i et samarbejde mellem beliggenhedskommunerne, Slots- og Kulturstyrelsen samt Naturstyrelsen, som er tovholder. Alle skal godkende planen, før den er gældende.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Pleje- og Anlægsplan 2021 - 2025 godkendes som udgangspunkt for det videre arbejde.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I 1996 blev Vestvolden fredet, og af fredningsbestemmelserne fremgår det, at beliggenhedskommunerne i samarbejde med Naturstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen skal udarbejde en Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden gældende for max. 5 år. Den nuværende Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden er gældende til 2020, og det er nødvendigt at udarbejde et forslag til en ny Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden gældende frem til 31. december 2025.

Der er få ændringer i udkastet i forhold til den tidligere plan. Den største ændring er forslag om, at selve volden ud for Avedøresletten kan ryddes for opvækst, og der i den nye planperiode vil blive igangsat et arbejde af Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen for at få kortlagt bygningsmassens tilstand og omfanget af graffiti på anlæg og bygninger.
Det skal bemærkes, at kortbilagene ikke er blevet revideret.

I forhold til den tidligere Pleje- og Anlægsplan er alle de hidtidige muligheder fastholdt. Derudover er der indarbejdet enkelte nye muligheder for Rødovre Kommune, herunder:

• Istandsættelse af gennemløbet under Islevbro
• Istandsættelse af de 2 små træbroer over voldgraven nord og syd for Dobbeltkaponieren
• Asfaltering af adgangsvejen til Oplevelsescenter Vestvolden med en OB-belægning, der ligner grus
• Genanvendelse af drænvand fra opvisningsbanen til vanding af banen
• Mulighed for omlægning af de 2 kunstsgræsbaner i Espelunden
• Sikring af kommunens mulighed for omlægning af grusbanen for enden af Rødovre Parkvej til f.eks hybridgræs.

Det skal bemærkes, at Pleje og Anlægsplanen for Vestvolden kun angiver muligheder for, hvad der kan gøres. Den egentlige prioritering forudsætter politisk godkendelse i de enkelte kommuner.

Udkast til ny Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2021-25, har været i høring hos de høringsberettigede organisationer fra den 24. marts til 19. april 2021: Foreningen Vestvoldens Venner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Botanisk Forening.

Der er indkommet to høringsvar, fra Foreningen Vestvoldens Venner og Dansk Ornitologiske Forening. Høringsvar og høringsnotat vedlægges.

Det skal bemærkes, at den nye dispensation fra Slots- og Kulturstyrelsen, ikke er givet på nuværende tidspunkt, idet ansøgningen først kan behandles, når planen er politisk godkendt i kommunerne.
Forhåndstilladelsen forventes i lighed med tidligere, at give mulighed for de mere driftsmæssige tiltag som eksempelvis udskiftning af træer i voldalleen, opsætning af bænke langs voldgaden, opsætning af informationstavler, stirutemarkering, redningskranse, træbomme, sikkerhedshegn mv. i henhold til beskrivelsen af inventar i Pleje- og Anlægsplanen. Slots- og Kulturstyrelsens 5-årig tilladelse vil indgå i den godkendte Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2021 - 2025.

Lov- og plangrundlag

Fredningskendelse af 28. juni 1996.

Ethvert tiltag på fortidsmindet (selve volden) vil kræve tilladelse af Slots- og Kulturstyrelsen, bortset fra de tiltag, der på forhånd er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

I hele fredningsområdet kræver nye tiltag, der ikke er detaljeret beskrevet i Pleje- og Anlægsplan 2021 – 2025, en fredningstilladelse.

Økonomiske konsekvenser

I sig selv medfører ”Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2017 – 2020” ingen økonomiske konsekvenser.

Såfremt de beskrevne tiltag ønskes realiseret, er det under forudsætning af en politisk stillingtagen, herunder med forslag til finansiering og med beskrivelse af eventuelle afledte driftsudgifter for de tiltag, som ikke i forvejen er besluttet og finasieret.

Tidsplan

Pleje- og Anlægsplan for Vestvolden 2021 – 2025 skal godkendes af alle beliggenhedskommunerne, før planen er gældende.

Det er planlagt, at kommunerne skal forelægge planen til godkendelse i løbet af juni 2021.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommune har i sin varmeplanlægning siden 2010 haft som mål, at udbrede fjernvarmeforsyning til hele kommunen. De hidtil gældende beregningsforudsætninger for beregning af de samfundsøkonomiske analyser ved konverteringer fra individuel naturgasforsyning til kollektiv fjernvarmeforsyning, har ikke gjort det muligt at opfylde varmeplanlægningen i større omfang.

Med projektbekendtgørelsen gældende fra januar 2021, kan Kommunalbestyrelsen bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser.

Ved at udelade scenarier med fossile brændsler, sammenlignes kollektiv fjernvarmeforsyning i stedet med individuelle varmepumper. Begge forsyningsformer reducerer væsentligt CO2-udledningen i forhold til den individuelle naturgasforsyning.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at ved godkendelse af fremtidige projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, anses scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke som relevante scenarier for de samfundsøkonomiske analyser, jvf. projektbekendtgørelsens § 15, stk. 5.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunes "Varmeplan 2010" og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings "Udbygningsplan 2010" har begge i sine respektive planer siden 2010 haft som mål at udbrede fjernvarme til hele kommunen.

Ved konvertering fra individuel naturgasforsyning til kollektiv fjernvarmeforsyning skal der udarbejdes et projektforslag iht. projektbekendtgørelsen. Projektforslaget skal belyse de økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger, samt en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt.

Med de hidtil gældende beregningsforudsætninger i projektbekendtgørelsen, skulle de samfundsøkonomiske analyser i et projektforslag om konvertering fra individuel naturgasforsyning til kollektiv fjernvarmeforsyning, sammenligne kollektiv fjernvarmeforsyning med den eksisterende individuelle naturgasforsyning. Det har gjort det vanskeligt for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning at opnå den krævede positive samfundsøkonomi i konverteringerne. Omstilling til en mere CO2-neutral opvarmningsform har derfor ikke kunnet betale sig.

Med den landspolitiske fokus på grøn omstilling og den ambitiøse målsætning om 70 % CO2-reduktion inden 2030, er der udstedt nye beregningsforudsætninger i projektbekendtgørelsen. Det er nu muligt for Kommunalbestyrelsen at bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de samfundsøkonomiske analyser. Det følger af projektbekendtgørelsens § 15, stk. 5. Det giver mulighed for, at Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning i fremtidige projektforslag kan bruge de to væsentligt mindre CO2-forurenende opvarmningsformer kollektiv fjernvarmeforsyning og individuelle varmepumper, som relevante scenarier.

Varmeforsyningslovens formålsparagraf lyder:

"§1 Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvamning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt."

Det vil derfor være i fuld overenssstemmelse med den kommunale varmeplanlægning, projektbekendtgørelsen og varmeforsyningslovens formålsparagraf at fravælge individuel naturgasforsyning som et relevant scanerie.

Det vil sikre bedre mulighed for at Rødovre Kommune kan fremme den grønne dagsorden, hvor de fossile brændsler skiftes ud med grønne alternativer som f.eks. kollektiv fjernvarmeforsyning eller individuelle varmepumper.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 1215 af 14. august 2020.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 1794 af 2. december 2020.

Rødovre Kommunes Varmeplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning Udbygningsplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 163).

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunes Varmeplan 2010 har et ambitiøst mål om fjernvarmeforsyning i hele kommunen inden 2030. En fuld udbygning af kollektiv fjernvarmeforsyning i den resterende del af Rødovre Kommune, kan ske i fem geografisk adskilte og uafhængige områder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udbygge i alle fem områder samtidigt. En udbygning i to områder vil vise hvor hurtigt udbygning og tilslutning kan forventes at ske, samtidigt med at den økonomiske risiko for Rødovre Kommune og varmeforbrugerne begrænses.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at strategi for udbygning af fjernvarmeforsyning i Rødovre Kommune tages til efterretning, samt
2. at der udarbejdes projektforslag for udbygning med kollektiv fjernvarmeforsyning for område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) og område 3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej)

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommunalbestyrelse var forud for sin tid og vedtog med Varmeplan 2010 og Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010 at udbygge fjernvarmeforsyningen til hele kommunen inden 2030. I første omgang har det kun været muligt at udbygge i afgrænsede områder, som erhvervsområderne Højnæsvej, Valhøj (inkl. IrmaByen) og Islevdalvej. Hertil kommer udbygning i Horsevænget efter konkret ønske fra boligforeningen, og det nyopførte byggeri Damhusparken.

En udbygning med kollektiv fjernvarmeforsyning til hele kommunen vil også bidrage til og være i tråd med de øvrige politiske tiltag, Kommunalbestyrelsen har besluttet de senere år, som DK2020 projektet med opfyldelse af Paris-aftalen og Rødovre Strategien. Der er således mange klimapolitiske grunde for at udbygge fjernvarmeforsyningen.

Folketinget vedtog i december 2019 den lov, som er blevet kendt som Klimaloven. Klimaloven fastsætter Danmarks klimamål til at reducere drivhusgasudledningerne med 70 % i 2030 forhold til udledningen i 1990 samt at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

I juni 2020 indgår regeringen og næsten alle Folketingets partier ”Klimaaftale for energi og industri” af 20. juni 2020. Den politiske aftale er første del af regeringens klimahandlingsplan, som adressere drivhusgasudledningen. Aftalen skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambitiøs grøn omstilling af industrien. Hertil skal danskernes varme være grøn. Det betyder, at det sorte valg skal være dyrere og det grønne billigere. Olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med grønne alternativer.

Aftalen indeholder en lang række initiativer, blandt andet initiativer inden for energieffektiviseringer, grøn omlægning af varmeafgifter, fremme af udnyttelse af overskudsvarme, udfasning af individuelle olie- og gasfyr og udbredelse af grøn fjernvarme.

En udmøntning af Klimaloven er også en revison af projektbekendtgørelsen. Den nye projektbekendtgørelse fra 2020 muliggør nu, at fjernvarme kan udbredes til resten af kommunen i kraft af en positiv samfundsøkonomi.

Rødovre Kommune har i dag fem store geografisk afgrænsede områder, som ikke er forsynet med kollektiv fjernvarme. Disse områder er karakteriseret ved hovedsagligt at bestå af enfamilieboliger.

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har fået rådgiver Rambøll til at udarbejde foreløbige beregninger på samfundsøkonomien og mulige CO2 reduktioner i de fem områder, der stadig mangler mulighed for tilslutning til kollektiv fjernvarmeforsyning.

De fem områder er vist på bilag.

Beregningerne viser, der er et potentiale for reduktion på 20.000 tons/år i kommunens udledning af CO2 ved fuld udbygning med fjernvarme. Den samlede investering ved fuld udbygning og 90 % tilslutning er foreløbig beregnet til 692 mio. kr., fordelt med 504 mio. kr til Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning til fjernvarmenet og stik, 157 mio. kr. til kundeinstallationer og 31 mio. til VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab). Desuden skal der betales 33 mio. kr. til EVIDA for afkobling af naturgaskunder uanset, om der skiftes til fjernvarme eller varmepumper. Derfor påvirker disse omkostninger ikke valget mellem fjernvarme eller varmepumper, og det antages, at dette beløb dækkes af de dertil afsatte tilskudsmidler, som skal søges af kunderne.

Den samfundsøkonomiske gevinst ved fjernvarme i forhold til varmepumper er vurderet til 158 mio. kr.

En udbygning i alle fem områder samtidigt er ikke ønskværdigt. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning har derfor fået beregnet nøgletal for hvert område til brug for en prioritering.

Investeringsbehov i fjernvarme:

• Område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) 86 mio. kr.
• Område 2 (nord for Jyllingevej og vest for Vestvolden) 129 mio. kr.
• Område 3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej) 81 mio. kr.
• Område 4 (syd for Jyllingevej) 118 mio. kr.
• Område 5 (nord for Jyllingevej og øst for Vestvolden) 91 mio. kr.

Samfundsøkonomisk gevinst:

• Område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) 38 mio. kr.
• Område 2 (nord for Jyllingevej og vest for Vestvolden) 23 mio. kr.
• Område 3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej) 26 mio. kr.
• Område 4 (syd for Jyllingevej) 40 mio. kr.
• Område 5 (nord for Jyllingevej og øst for Vestvolden) 16 mio. kr.

Prioriteringstal, investering/salg:

• Område 1 (nord for Roskildevej og øst for Tårnvej) 3.720 kr./MWh
• Område 2 (nord for Jyllingevej og vest for Vestvolden) 5.688 kr./MWh
• Område3 (syd for Roskildevej og øst for Tårnvej) 4.134 kr./MWh
• Område 4 (syd for Jyllingevej) 4.799 kr./MWh
• Område 5 (nord for Jyllingevej og øst for Vestvolden) 5.258 kr./MWh

Ud fra disse tal for investeringsbehov og prioriteringstallet, er det Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings indstilling, at område 1 og 3 bliver de første områder, hvor der indstilles særskilt projektforslag med henblik på konvertering fra individuel naturgas til kollektiv fjernvarmeforsyning. Det er både i relative og i absolutte tal, de to områder hvor der er den laveste investering i forhold til det potentielle salg.

Efter to-tre år kan udbygningen fortsætte i de øvrige tre områder.

Samtidig med udarbejdelse af de prioriterede projektforslag, foreslår Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning, at der ses på nye muligheder for at tiltrække kunder.

Udover de miljømæssige argumenter for tilslutning til fjernvarme, kan der også være mulighed for at tilbyde nogle økonomiske fordele til nye kunder.

Administrationen har følgende forslag til at gøre den kollektive fjernvarmeforsyning i Rødovre mere attraktiv for nye kunder og dermed opnå en større tilslutning i udbygningsområderne:

• Tilslutningsbidraget fjernes helt eller delvist, for både kundetype 1 og kundetype 2. Nye kunder vil spare mellem 30.000 kr. og 61.250 kr. afhængig af kundetype.
• Skillelinjen mellem kundetype 1 og kundetype 2 på et årligt forbrug på 50 MWh ændres i stedet til at være afhængig af ejendommens BBR registrering som bolig eller erhverv/etagebolig. Den nuværende forbrugsgrænse sætter små erhvervsvirksomheder i klemme. F.eks. selvstændige håndværksmestre med privatbolig og erhvervsvirksomhed på samme adresse. Forbruget er typisk under 50 MWh, men grundet mange kvadratmetre til f.eks. værksted og frostfrit lager, kan det ikke svare sig for dem at blive tilsluttet fjernvarmeforsyning.
• Kundetype 1 (typisk enfamilieboliger/kæde- og rækkehuse) tilbydes at købe fjernvarmen på abonnement. Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning nedtager kundens eksisterende varmeinstallation (dog ikke afblænding/fjernelse af olietank), opsætter fjernvarmeunit og står for service, vedligehold og overvågning af driftsforholdene. Abonnementsordningen må ikke forveksles med en afbetalingsordning.
• Udlejning/-lån af gasfyr til borgere, hvis gasfyr står til udskiftning inden det er muligt at konvertere til fjernvarme i godkendte udbygningsområder.

Forslagene kan implemeteres samlet eller i kombination med hinanden, og vil indgå som elementer i de konkrete udbygningsprojekter.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 1215 af 14/08/2020.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 1794 af 02/12/2020.

Rødovre Kommunes Varmeplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 21. december 2010 (sag nr. 263).

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings Udbygningsplan 2010, vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 25. januar 2011 (sag nr. 163).

Økonomiske konsekvenser

Ingen på nuværende tidspunkt.

Tidsplan

August 2021 Projektforslag fremsættes for de indstillede områder til Kommunalbestyrelsens foreløbige godkendelse.

September-oktober 2021: Forslag til at gøre fjernvarmen mere økonomisk attraktiv for nye kunder fremsættes til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

September-oktober 2021: Projektforslag for de indstillede områder sendes i høring.

December 2021: Projektforslag for de indstillede områder fremsættes til Kommunalbestyrelsens endelige godkendelse efter høringsperioden.

2022: Projektering og udbud af udbygningerne.

2023-2025: Udbygning og tilslutning af kunder.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.