Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering.

1. Nedlæggelse af midlertidig fodgængerfelt Rødovre Stationsvej/Tårnvej (se bilag 1).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Vinterberedskabet er inddelt i et normalt og et lavt beredskab, med udførelse af vintervedligeholdelse på henholdsvis primære og sekundære strækninger. Beredskabet er gældende i perioden 1. november 2023 til og med 1. april 2024.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forslag til vinterberedskab for 2023-2024 godkendes.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Teknisk Forvaltning fremlægger hermed vinterberedskabet for vinteren 2023-2024. Beredskabet er gældende i perioden 1. november 2023 til og med 1. april 2024. Vinterberedskabets retningslinjer inddeler kommunens veje, stier og gangarealer i henholdsvis primære strækninger og sekundære strækninger:

På primære strækninger tilstræbes glatførebekæmpelsen udført døgnet rundt.

På sekundære strækninger tilstræbes glatførebekæmpelsen udført indenfor normal arbejdstid, og kun i det omfang, at glatførebekæmpelsen på de primære strækninger er fuldført. Busstoppesteder, fodgængerovergange, cykelpassager, stibroer og tunneler saltes og sneryddes kun i dagtimerne.

Inddelingen i primære og sekundære strækninger fremgår af vedlagte oversigtskort. Et tilsvarende kort med supplerende information til borgerne om grundejerforpligtelser findes på Rødovre Kommunes hjemmeside rk.dk, og i informationsannoncen i Rødovre Lokalnyt henvises til denne. Se bilag 1.

Vinterberedskabet opdeles i normalt beredskab og lavt beredskab.

Normalt beredskab omfatter perioden fra 1. december 2023 til og med 15. marts 2024. Vejene overvåges døgnet rundt af den vagthavende formand, og alle de omfattede medarbejdere og eksterne entreprenører, står til rådighed for udkald døgnet rundt og modtager rådighedsbetaling. Glatførebekæmpelsen skal igangsættes senest 1 time efter udkald.

Ved udkald udenfor normal arbejdstid forventes følgende ressourcer at stå til rådighed: 1 ansvarlig vagthavende arbejdsleder (formand), som iværksætter udkaldet, 1 mekaniker på værkstedet, 1 maskinfører til læsning af vejsalt, 6 traktorer (ved snerydning udvides med op til 15 eksterne traktorer) og 3 lastbiler.

Indenfor normal arbejdstid anvendes alt disponibelt mandskab og materiel til glatførebekæmpelse. For også at fremme cyklismen om vinteren indgår cykelstier i vinterberedskabet, hvor stierne bliver glatførebekæmpet døgnet rundt. Dog glatførebekæmpes stibroer, busstoppesteder, fodgængerovergange, cykelpassager og tunneler kun indenfor normal arbejdstid.

Hvis snevejret er varslet, vil det i lighed med beredskabet for tidligere år, være muligt at give et frivilligt daghold et rådighedstillæg for at stå til rådighed en time tidligere, og møde ind i tilfælde af snevejr, så de særlige udfordringer med fjernelse af snevolde ved fodgængerfelter, busstoppesteder mv., kan påbegyndes tidligere. Det forudsættes her, at snefaldet er ophørt, og de primære veje er ryddet.

Lavt beredskab omfatter perioderne hhv. før og efter normalt beredskab. I disse perioder overvåges vejene døgnet rundt af den vagthavende formand. Eksterne entreprenører står til rådighed for udkald til snerydning fra 21. november 2023 til og med 1. april 2024, hvoraf perioden fra 1. december 2023 til og med 15. marts 2024 er normalt beredskab. Eget mandskab kan i lavt beredskab indkaldes frivilligt mod rådighedsbetaling. Ved lavt beredskab udenfor normal arbejdstid kan der opstå underbemanding på vagtholdene.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje § 62-67 og 69, samt Lov om private fællesveje § 79-81 og 85.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til den kommunale vintervedligeholdelse afhænger af vinterens karakter og afholdes over budget for vintertjeneste.

Tidsplan

Vinterberedskabet er gældende i perioden 1. november 2023 til og med 1. april 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Teknisk Forvaltning fremlægger anbefalinger til udvikling af vejnettet i Valhøjs Erhvervskvarter med afsæt i trafikanalyse og inddragelse af erhvervslivet i området, som en del af processen forud for Forslag til Lokalplan 156 – Nyt boligkvarter syd for Irmabyen. Forvaltningen har set på forskellige løsninger, der skal sikre god fremkommelighed og sikre koblinger til/fra området for alle trafikantgrupper.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at forvaltningen skal arbejde videre med at etablere en vejlukning på Fjeldhammervej.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

I februar 2023 fremlagde Teknisk Forvaltning startredegørelsen for Lokalplan 156 – Nyt boligkvarter syd for Irmabyen (i Valhøjs Erhvervskvarter), sags nr. 21. Et af fokusområderne i planprocessen har været at undersøge eksisterende og fremtidige trafikforhold i Valhøj Erhvervskvarter. I forlængelse heraf ser Teknisk Forvaltning på en række løsningsforslag for fremtidens trafik- og mobilitetsforhold i området, der vil sikre det fremtidige områdes gode forhold for alle trafikantgrupper, når lokalplanområdet er omdannet.

Løsningsforslagene nedenfor begrænses til forhold, der direkte knytter sig til den kommende omdannelse fra erhverv til nyt boligkvarter i lokalplanområdet; matrikel 3sp, 3xr, 3c og 3xq (syd for Irmabyen). Forslagene omfatter ikke trafikale udfordringer andre steder i Valhøj Erhvervskvarter, der er beliggende uden for lokalplanområdet.

Løsningsforslag:

• Vejlukning på Fjeldhammervej ud for matrikelskellet mellem matrikel 10f og 10g, på østsiden af Specialhospital PTU’s vestligste ind-/udkørsel
• Forlængelse af cykelstiforbindelse fra krydset Fjeldhammervej/Korsdalsvej frem til Risterivej
• Tilføjelse og placering af et busstop på Korsdalsvej ud for det nye boligområde
• Etablering af et signalanlæg i krydset Korsdalsvej/Valhøjs Allé for at etablere en tryghedsskabende krydsningsmulighed for cykeltrafik, der skal syd på mod Roskildevej.

I det følgende gennemgås grundlaget for ovenstående løsningsforslag.

Trafikscenarierne for Valhøj Erhvervskvarter

Der blev i forbindelse med opstart af planarbejdet udarbejdet en trafikanalyse, der undersøger de trafikale konsekvenser ved udviklingen af det nye boligområde. Trafikanalysen belyser 3 forskellige scenarier for en fremtidig afvikling af den kørende trafikken, se bilag 1.

De tre scenarier i trafikanalysen er udarbejdet ud fra ønsket om at belyse mulighederne for at opdele bolig- og erhvervstrafik. I scenarierne med omdannelse fra erhverv til bolig indgår både omdannelsen af Rammeområde 4B20 (ved Korsdalsvej) og 4B21 (ved Prøvensvej).

Scenarie 1: Ingen ændringer i vejnettet:

Trafikken på Fjeldhammervej vil stige med ca. 200 køretøjer på en hverdag på strækningen mellem Korsdalsvej og forventet placering af parkeringsområdet for det nye boligområde. På Valhøjs Allé vil stigningen være 500 køretøjer, som også vil sprede sig til Prøvensvej og Nyholms Allé. På Korsdalsvej og de øvrige veje vil der kun ske mindre ændringer i trafikken, da Genbrugspladsen ikke længere tiltrækker trafik til området fra hele kommunen.

Scenarie 2: Vejlukning på Fjeldhammervej ved Risterivej og PTU:

Trafikken på Fjeldhammervej mellem Korsdalsvej og Kaffevej med vejlukningen vil stige med ca. 900 køretøjer på en hverdag. Tilsvarende vil trafikmængden falde på den resterende del af Fjeldhammervej. Forskellen skyldes ikke ny trafik, men at boligtrafikken, der kører via Nyholms Allé nu tvinges ud på Korsdalsvej. På Valhøjs Allé stiger trafikken med ca. 900 køretøjer, da den fortsat giver adgang til Nyholms Allé fra Korsdalsvej. Den største effekt ses på Nyholms Allé, hvor trafikken reduceres med ca. 1.600-1.700 køretøjer på hverdage.

På Korsdalsvej vil trafikken stige pga. den omlagte boligtrafik. På de øvrige veje vil der kun ske meget små eller ingen ændringer i trafikken.

Scenarie 3: Vejlukning på Fjeldhammervej ved Risterivej og flytning af vejlukninger ved Nyholms Allé til Mose Allé:

Scenariet består af scenarie 2 og flytning af vejlukningerne ved Rødager Allé/Nyholms Allé og Valhøjs Allé/Nyholms Allé til Mose Allé. Erhvervsområdet på Mose Allé og langs Rødager Allé 127-133 og Valhøjs Allé 126-134 bliver således en del af Nyholms Allé vejnettet. Flytningen af vejlukningen vil medføre, at boliger langs Mose Allé og delstrækningerne af Rødager Allé og Valhøjs Allé må køre ud via erhvervsområdet.

Flytningen af vejlukningerne medfører ingen ændringer for Korsdalsvej og Fjeldhammervej ift. scenarie 2. På Nyholms Allé mindskes reduktionen i trafik i forhold til scenarie 2, da trafikken ad Mose Allé skal køre via Nyholms Allé. Ved afslutningen af stien fra IrmaByen på Nyholms Allé ses en stigning i trafikken. Det er trafik til Mose Allé, som i stedet for at køre ad Tårnvej-Rødager Allé-Mose Allé, nu kører via Nyholms Allé-Rødager Allé-Mose Allé. Cyklisterne og skolebørnene fra IrmaByen og det nye boligområde møder derfor ikke ny trafik, da den nu kommer fra Nyholms Allé i stedet for Tårnvej.

Dette scenarie har ikke så stor en positiv effekt på Valhøj Erhvervskvarter, men bidrager til mere trygge boligveje uden for området, idet erhvervstrafikken fjernes ved Valhøj Skole og børneinstitutionen Æblehaven og Bybjerget. Såfremt det ønskes at gå videre med elementer fra dette scenario, kan det gøres i en senere fase. Og det eventuelle videre arbejde bør i så fald foregå med afsæt i en involvering af borgere i området uden for lokalplansområdet.

Vurdering af kapacitet i vejkrydsene

Som del af trafikanalyse er der set på afviklingen af trafikken i krydsene Korsdalsvej/Fjeldhammervej og Korsdalsvej/Valhøjs Allé. Det vurderes, at begge vejkryds fortsat kan sikre en fornuftig trafikafvikling ved byudviklingen og eventuel implementering af scenarie 2, som har den største effekt på de to kryds.

Trafikanalyse har ikke forholdt sig til krydset H.J. Holst Vej, da trafikscenarierne ikke viste de store ændringer i trafikken på H.J. Holst Vej.

Inddragelse af erhvervslivet (hele Valhøj Erhvervskvarter)

Trafikmøde den 24. maj 2023:

Trafikscenarierne har været fremvist og diskuteret med grundejere af erhvervsejendomme og de erhvervsdrivende i området på et åbnet møde den 24. maj 2023 på H.J. Holst Vej.

Hovedpunkterne på mødet var:

• En præsentation af de overordnede planer for udviklingen
• En orientering om formålet med trafikplanlægningen
• En gennemgang af trafikanalysen og undersøgte scenarier
• Spørgsmål og synspunkter fra de fremmødte.

Det er forvaltningens indtryk, at der blandt de erhvervsdrivene var mest interesse i scenarie 2, da det ville flytte mest trafik væk fra Nyholms Allé. Der blev på mødet ikke ytret nogen synspunkter direkte relateret til scenarie 3.

Overordnet handlede kommentarerne desuden om:

• Belastning af kryds ved Korsdalsvej/Valhøjs Allé
• Kø-opstuvning ved Korsdalsvej/Roskildevej krydset
• Fremkommelighed, problematisk parkering og hurtigkørsel på Nyholms Allé.

I drøftelsen med de erhvervsdrivende blev der ikke nævnt noget om forbedring af cykelforhold.

Et opsamlingsnotat fra mødet med Teknisk Forvaltnings kommentarer kan ses i bilag 3.

Inddragelse af berørte naboer til lokalplanområdet

Trafikmøde med Grundejerforeningen Irmabyen:

Grundejerforeningen blev inviteret af forvaltningen til møde torsdag den 29. juni 2023. Grundejerforeningen var repræsenteret af bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem Hanne Schüsler. De fik også en orientering om trafikanalysen og de undersøgte scenarier. Et opsamlingsnotat fra mødet kan ses i bilag 4.

Trafikmøde med PTU den 22. juni 2023:

PTU fremsendte en skriftlig henvendelse med deres bekymringer omkring scenarie 2 (vejlukning på Fjeldhammervej) og vejlukningens placering på vestsiden af PTUs vestligste ind-/udkørsel (se bilag 2a og 2b). Forvaltningen inviterede PTU til møde torsdag den 22. juni 2023, hvor PTUs direktør og økonomi- og administrationschef deltog.

Øvrige skriftlige henvendelser fra erhvervsliv og borgere:

Teknisk Forvaltning har i løbet af undersøgelsesfasen også modtaget skriftlige henvendelser fra Øfeldt Centeret Rødovre og beboere på Nyholms Allé. Øfeldt Centeret giver udtryk for deres bekymringer relateret til scenarie 3 (se bilag 5), da det vil påvirke patienttransport og servicebussens kørsel på Mose Allé. Beboere på Nyholms Allé har indsendt forslag om at ensrette vejen mellem Roskildevej og Valhøjs Allé for at sænke hastighederne og forbedre parkeringsmulighederne langs vejstrækningen (se bilag 6).

Tiltag på vejenettet i udviklingsområdet

Vejkryds:

I trafikanalysen er kapaciteten i vejkrydsene Fjeldhammervej/Korsdalsvej og Valhøjs Allé/Korsdalsvej blevet vurderet.

Begge kryds vurderes, at kunne klare kapaciteten. Hvis der opstår problemer med afviklingen af trafikken for sidevejen til Korsdalsvej, kan Fjeldhammervej tilpasses med en omfordeling af grøntiderne i spidsbelastningsperioderne i løbet af døgnet.

Valhøjs Allé er et ureguleret T-kryds, så hvis der opstår uønsket lang ventetid for at komme ud på Korsdalsvej, kan det ombygges til et signalanlæg. Erfaringerne er dog, at det er primært er i spidsbelastningen, at dette kan være en fordel. Uden for myldretiden, vil det forventelig øge den generelle ventetid for at komme ud på Korsdalsvej. Signalregulering vil her øge krydsningsmulighed for gående og cyklisterne. Disse trafikanter kan tilgodeses ved at anlægge støttepunkter til den krydsende trafik langs vejen ved udgangene fra udviklingsområdet.

Ombygningen af Korsdalsvej/Valhøjs Allé krydset til et signalreguleret vejkryds påvirker ikke resultaterne fra trafikanalysen. Det kan derfor udføres på et senere tidspunkt, når der er behov for det ift. trafikafviklingen.

Problemstillingen med risiko for kødannelse ved Korsdalsvej/Roskildevej kan Teknisk Forvaltning ikke gøre noget ved. Krydset ligger i Brøndby Kommune, og grønstiderne i krydset er optimeret, for at tilgodese trafikken fra sidevejene. En fysisk udvidelse af højresvingsbanen kræver en omprioritering eller udvidelse af vejarealerne ved krydset, som Brøndby Kommune vil skulle står for.

Vejlukninger - Forslag om vejlukning på Fjeldhammervej (scenarie 2):

Af de beregnede trafikscenarier viser scenarie 2 den største effekt på trafikken i området, da det adskiller erhvervstrafikken fra IrmaByens og udviklingsområdets boligtrafik. Dette begrænser særligt trafik på Nyholms Allé, og derved øger fremkommeligheden på vejen. Scenarie 3 overflytter trafik til Nyholms Allé, fra boligområdet mellem Tårnvej og Mose Allé. De største positive effekter, opnås derfor alene i boligområdet mellem Mose Allé og Tårnvej.

Forvaltningen vurderer scenarie 2 til at give den bedste sikring af udviklingsområdet, mens scenarie 3 kan ses som et indlæg i drøftelser om sikring af trygge skoleveje ved Valhøj Skole.

På baggrund af ovenstående undersøgelser foreslår Teknisk Forvaltning en vejlukning på Fjeldhammervej.

Den konkrete placering af vejlukningen har været drøftet med PTU (se afsnit om inddragelse af naboer og tilhørende bilag). De ligger lige på grænsen til erhvervsområdet, men er også daglige brugere af lokalcenteret i Irmabyen, og derfor ønskes der vejadgang til Fjeldhammervej. PTU ønsker vejlukningen placeret tættest muligt på Nyholms Allé, da det er mest hensigtsmæssigt i forhold til brugere og hospitalets daglige aktiviteter (se bilag 2a og 2b).

PTU har i dag skiltet forbud for lastbiler på deres vestligste indkørsel pga. indretning af færdselsarealerne internt på matriklen.

Ud fra de fysiske forhold er det forvaltningens vurdering, at vejlukningen lige øst for PTU vestligste vejadgang, vil være det bedste kompromis. Den løsning tilgodeser formålet med vejlukningen på Fjeldhammervej og PTU’s ønske om fortsat adgang til Fjeldhammervej. Teknisk Forvaltning foreslår derfor denne placering.

Med denne placering af vejlukningen kan det fysisk lade sig gøre, at benytte PTU's areal som en omkørselsrute for at undgå vejlukningen. Muligheden kan ikke ses fra Fjeldhammervej, og risikoen for den utilsigtede effekt vurderes lav. Såfremt problemet opstår, vil det være PTU, der må afhjælpe generne ved sådan en form for gennemkørende trafik over deres matrikel.

Cykelstier:

Med det nye udviklingsområde vil der langs Fjeldhammervej opstå mere boligtrafik til vejen og mere blød trafik, som skal til IrmaByen og videre ad stisystemet. Det vil derfor være en fordel at overveje en forbedring af forholdene for cykeltrafikken på Fjeldhammervej mellem Kaffevej og Risterivej, ved anlæggelse af en cykelsti.

Det er forvaltningens vurdering, at dette vil være muligt inden for nuværende vejbredde, hvis vejprofilet ombygges, og der undlades anlæggelse af fortov i begge vejsider. Det vil i så fald være mest oplagt at nedlægge fortovet i sydsiden af Fjeldhammervej, da der lægges op til at området får sit eget interne stisystem for cyklende og gående. Yderligere fastholdes erhvervsfunktioner langs sydsiden, og der forventes derfor ikke meget gangtrafik langs den vejside sammenlignet med forholdene langs IrmaByen.

Ved eventuel anlæggelse af cykelstier på Fjeldhammervej kan der forventelig ikke opretholdes samme antal parkeringsmuligheder ude på vejen, da dele af kørebanen inddrages til cykelsti og muligheden for delvis parkering på fortovet udgår.

Ikke behov for at udvide Korsdalsvej:

Under trafikmødet den 25. maj 2023 blev der stillet forslag om udvidelse af Korsdalsvej. Dette vurderer forvaltningen ikke er nødvendigt, da trafikken har samme intensitet som f.eks. Hvidovrevej og Rødovrevej. De nævnte problemstillinger med fremkommeligheden på Korsdalsvej skyldes mere kapacitetsproblemer i vejkrydsene i spidsbelastningerne over døgnet.

Nyholms Allé:

Forvaltningen vurderer, at forslaget om ensretningen af Nyholms Allé ikke passer sammen de erhvervsdrivende rejste problemstilling med kødannelse i Korsdalsvej/Roskildevej krydset. En ensretning vil gøre det endnu sværere, at komme fra og til erhvervsområdet. Vejnettets nuværende indretning medfører, at Nyholms Allé vil kunne aflaste Korsdalsvej/Roskildevej krydset, hvis det nærmer sig sin maksimale kapacitet, hvor særligt erhvervstrafik mod København vil kunne bruge Nyholms Allé, som alternativ til Korsdalsvej.

Det er ikke nødvendig med en ensretning af vejen for sikre parkeringsmulighederne på den del af Nyholms Allé. Vejen har en bred kørebane (7,5 meter). Der er derfor muligt at have både parkering og dobbeltrettet trafik på vejen samtidig. Hvis parkeringsmulighederne udnyttes fuldt eller delvist, vil det i sig selv også have en hastighedsreducerende effekt, da kørebanen vil være reduceret i bredden og ikke lægger op til hurtig kørsel, når der er modkørende trafik.

Fortovene på Nyholms Allé er også relative brede (2,5 meter i begge sider af vejen). Det er vil derfor være muligt at inddrage noget af fortovsarealet til anlæggelse af p-lommer langs vejen, uden at det vil gå ud over de gåendes fremkommelighed.

Kollektiv trafik (9A på Korsdalsvej):

Med udvidelse af et nyt boligområde kan der overvejes forbedringer af adgangen til kollektiv trafik på Korsdalsvej med nye busstoppesteder for 9A.

Til de nuværende stoppesteder er der fra midten af udviklingsområdet en forventet gangafstand på ca. 450 meter til stoppested IrmaByen, og ca. 600 meter til stoppestedet Roskildevej. Med nye stoppesteder placeret ved udviklingsområdet på Korsdalsvej, kan gangafstanden forventelig reduceres til ca. 150 meter, til gavn for de kommende beboere og brugere af fritidstilbud, samt ansatte i området.

Lov- og plangrundlag

Vejloven.

Startredegørelsen – Boliger i Valhøj - Rammeområde 4B20, Kommunalbestyrelsesmøde den 28. februar 2023, sag nr. 21.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Der søges om dispensation fra Lokalplan 145, til at placere en miljøstation på arealet mellem boligkarreen og Næsbyvej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at der meddeles afslag på ansøgning om dispensation til placering af miljøstation.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har på vegne af Heimstaden Danmark Ejendomme A/S søgt om byggetilladelse til opførelse af en åben boligkarre med ialt 78 boliger på Næsbyvej 20. I den forbindelse søger de om dispensation til at placere en miljøstation på arealet mellem karreen og Næsbyvej.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 145, der i § 7.9 fastlægger, at der ikke må placeres bebyggelse i arealet mellem vej/fortov/Hovedstrøget og facade- og byggelinjer.

Teknisk Forvaltning stiller krav om en miljøstation (et storskraldsrum) på 80 m². Ansøgningen begrundes med, at det ikke er muligt at etablere en miljøstation på 80 m² og samtidig sikre, at renovationsvogne kan tilkøre miljøstationen i en afstand på højst 5 m. I stedet ønsker de, at etablere to separate miljøstationer på hver 40 m². Miljøstationen for affaldsbeholdere placeres ved Blomsterstræde ved gavlen ved nedkørslen til parkeringskælderen, og miljøstationen til storskrald placeres langs Næsbyvej nord for de nedgravede affaldsbeholdere.

Placeringen langs Næsbyvej kræver en væsentlig dispensation fra lokalplanen.

Miljøstationen opføres som en let konstruktion med ydervægge af trælameller, der begrønnes med beplantning. På taget udlægges der sedum. Der ligger to boliger i stueplan ud mod miljøstationen. Boligernes gulv ligger ca. to meter over terræn, ud for hvor miljøstationen placeres. Det betyder, at udsigten fra disse boliger vil være hen over miljøstationens begrønnede tag.

Der stilles krav til indretning af miljøstation og storskrald, som skal være tilgængelige inden for rammen i byggeriet. I den oprindelige plan, som indgik i Tillæg 4 til Lokalplan 145, var der afsat et rum i stueetagen til storskrald og affaldssortering. I designprocessen har de ændret indretningen og etableret en bolig i rummet, som var afsat til håndtering af storskrald, og ansøgt om dispensation til at placere miljøstationen mellem bygning og fortov. For at mindske generne i bybilledet opføres miljøstationen i trælameller og med begrønning af tag og facader. Bygningen påvirker ikke bebyggelsesprocenten.

Tillæg 4 til Lokalplan 145 blev endelig vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25. april 2023.

Teknisk Forvaltning vurderer, at den ansøgte miljøstation vil dominere i gadebilledet, og selvom den begrønnes, vil den stadig fremstå visuelt klodset i gadebilledet. Derudover påvirker den de to boliger i stueetagen, som bliver svære at leje ud. På denne baggrund indstiller Teknisk Forvaltning, at der meddeles afslag til placering af miljøstationen på arealet mellem boligkarrene og Næsbyvej.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lokalplan 145.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Byggeriet er påbegyndt primo september, da Teknisk Forvaltning har meddelt en grave- og støbetilladelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan 145 – Karrébyen, med tilhørende designmanual den 25. juni 2019.

Tillæg 5 omhandler en ændring af afgrænsningerne af delområde A og C samt et nyt delområde C1. Tillægget omhandler desuden en specificering af, hvor stort et etageareal det er tilladt at bygge i delområde A, C, C1 og G. Lokalplantillægget er i overensstemmelse med de oprindelige planer og designmanual.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at Forslag til Tillæg 5 til Lokalplan 145 – Karrébyen med Miljøscreening vedtages og fremlægges i offentlig høring i fire uger samt
2. at Forslag til Tillæg 5 til Lokalplan 145 – Karrebyen ikke miljøvurderes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Tillæg 5 til Lokalplan 145 har til formål, at sikre en sammenhængende udvikling af Gartnerbyen.

På baggrund af at antallet af børn i daginstitutionsalderen stiger i kommunen, er det besluttet at afsætte midler i Rødovre Kommunes budget til en daginstitution i Gartnerbyen. Planlægningsmæssigt er det mest hensigtsmæssigt at placere en daginstitution op mod Tæbyvej. Med forslag til Tillæg 5 til Lokalplan 145 sikres mulighed for at planlægge for en daginstitution med op til 10 grupper i bykernen i delområde A.

For at skabe størst mulig fleksibilitet i forhold til at planlægge for en fornuftig bebyggelsesplan i varierende etager i delområde C, flyttes grænsen mellem delområde A og delområde C. Delområde A vil dermed omfatte en kommende daginstitution samt Radius' transformerstation og danne overgang mellem bebyggelsen nord for Tæbyvej og Gartnerbyens højere bebyggelse. I delområde C opnås dermed bedre muligheder for at skabe en sammenhængende bebyggelsesplan for de kommende boliger.

Planlægning for en daginstitution i delområde A vil ske i en efterfølgende selvstændig lokalplan.

Ud over ændring af grænsen mellem delområde A og C tilføjes delområde C1 som afgrænser området for en særskilt bebyggelse i bykernen på maks. 6 etager og 1.500 m².

Lokalplantillægget præciserer endvidere, hvor meget etageareal, der kan opføres i delområderne A og C samt G, hvor bla. ny administrationsbygning skal opføres. Etagearealerne i de nævnte delområder er beregnet på grundlag af de eksisterende maximale bebyggelsesprocenter. Det samlede etageareal i delområderne fastholdes således, og tillægget drejer sig blot om at oversætte de gældende bebyggelsesprocenter til konkrete tal for etageareal.

Forslag til Tillæg 5 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 1.

Miljøscreening af Forslag til Tillæg 5 til Lokalplan 145 er vedlagt som Bilag 2.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer.

Økonomiske konsekvenser

Ingen på sagens nuværende stade.

Tidsplan

Vedtagelse af forslag – oktober 2023

Offentliggørelse af forslag – november 2023

Offentlig høring i fire uger –november/december 2023

Endelig vedtagelse – februar 2024

Offentliggørelse – marts 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

I/S Vestforbrænding anmoder interessentkommunernes kommunalbestyrelser om at vedtage gebyr for virksomheders brug af fællesordningen til Genbrugsstationen i 2024.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at gebyrerne, som beskrevet i sagsfremstillingen, for virksomheders adgang til Genbrugsstationen 2024, godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Rødovre Kommune samarbejder med de andre af Vestforbrændings interessentkommuner om driften af genbrugsstationerne, herunder også administration af virksomhedernes betaling for adgangen til genbrugsstationerne, kaldet fællesordningen. Bestyrelsen i Vestforbrænding har på deres møde nr. 437 den 17. maj 2023 godkendt gebyrerne for 2024, og kommunerne i fællesordningen skal efterfølgende hver især vedtage gebyrerne, for at disse er gyldige.

Gebyrerne fastholdes uændret i forhold til 2023. Årsagen er, at der ikke er lavet en brugerundersøgelse i 2022, da gebyrstrukturen i 2023 ville blive væsentligt forandret (betaling baseret på nummerpladeaflæsning og udfasning af årskort). De foreslåede gebyrer er derfor baseret på tidligere års brugerundersøgelser.

Når det vurderes, at virksomhederne har tilpasset sig det nye betalingsprincip via nummerpladeaflæsning, vil der blive gennemført en brugerundersøgelse som grundlag for kommende gebyrforslag.

Biler med udenlandske nummerplader er ikke registreret i Motorregistreret. Betaling med nummerpladeaflæsning har derfor medført, at der oprettes et særskilt gebyr for virksomheder, der afleverer erhvervsaffald i biler med udenlandske nummerplader.

Bestyrelsen vedtog følgende gebyrer. Gebyrerne for 2023 er, til sammenligning, skrevet i parentes.

Engangsbillet

Betaling for en times besøg for brug af Genbrugsstationen. Gælder for alle virksomhedskategorier og adgang købes via nummerpladeaflæsning pr. besøg. Priser ekskl. moms:

Personbil 108 kr. (108 kr.)

Kassebil 144 kr. (144 kr.)

Ladvogn 184 kr. (184 kr.)

Biler der ikke er registreret i Motorregisteret: 144 kr. (Nyt gebyr)

Farligt affald

Farligt affald for alle virksomhedskategorier og alle biltyper. Pris ekskl. moms:

60 kr. (60 kr.) for hver 10 kg ud over de første 5 kg.

Opsummering

Gebyrerne for virksomhedernes adgang til genbrugsstationen i 2024 fastholdes uændret i forhold til 2023.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 2097 af 14. december 2020 om affaldsregulativer, - gebyrer og -aktører m.v. (Affaldsaktørbekendtgørelsen).

Regulativ for erhvervsaffald gældende fra 1. november 2021.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Gebyrerne gælder fra den 1. januar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Ny tilvalgsordning for nedgravning af affaldsbeholdere skal implementeres i Regulativ for husholdningsaffald. Inden regulativet kan endelig godkendes, skal det sendes i fire ugers offentlig høring.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i fire ugers høring.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsens møde den 20. juni 2023 (sag nr. 104) blev det besluttet, at der skal udarbejdes en ny frivillig ordning og et nyt affaldsgebyr, som omfatter etablering og nedgravning af affaldsbeholdere. Før den nye ordning for nedgravning af affaldsbeholdere kan træde i kraft hos de private husstande, skal den være beskrevet i Rødovre Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Der er derfor udarbejdet et nyt regulativ, hvor ordningen er beskrevet i nyt Bilag 3 og som tilføjelse i paragraf om beholdere til de affaldsordninger den vedrører (§10.4, §11.4, §12.4, §13.4, §14.4, §15.4, §16.4 og §19.4).

Udover tilføjelsen, der vedrører den nye ordning, er der en mindre ændring i § 27.1 om storskrald, hvor der er tilføjet en maksimal vægt på 25 kg for stort metal. Vægtbegrænsningen er den samme som for træmøbler og småt forbrændingsegnet affald.

Alle tilføjelser fremgår med rød tekst i forslaget til nyt regulativ for husholdningsaffald (Bilag).

Lov- og plangrundlag

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v.

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen).

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er behandlet på Kommunalbestyrelsens møde nr. den 20. juni 2023 (sag nr. 104).

Tidsplan

Forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i fire ugers høring i november 2023

Endelig godkendelse af regulativ for husholdningsaffald i februar 2024.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings udbygning i området Espely-Valhøj samt i eksisterende fjernvarmenet oplever fortsat tilgang af nye fjernvarmekunder.
Der søges en tillægsbevilling på 5.000.000 kr. og samtidig søges en negativ anlægsbevilling på 14.000.000 kr. i 2023 på bevilling Syd for Roskildevej, der er forsinket.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at der gives en tilllægsbevilling til anlægsbevilling på 5.000.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget og afsættes et rådighedbeløb på 5.000.000 kr. i 2023 til fortsat fjernvarmeudbygning i Espely-Valhøjkvarteret. Bevillingen finansieres af kassebeholdningen samt
2. at der i 2023 gives en negativ anlægbevilling på 14.000.000 kr. til Teknik- og Miljøudvalget til fjernvarmeudbygningen Syd for Roskildevej. Bevillingen tilgår kassebeholdningen i 2023.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I løbet af 2023 er der oplevet stigende priser på fjernvarmearbejder. Særligt bortkørsel af jord, køb af grus og stabilgrus samt asfalt har oplevet stærkt stigende priser i løbet af året. Samtidig er en stor del af stikkene i Espely-Valhøj udbygningen blevet udført efter entreprenøren var færdig på vejene med hovedledningerne. Det skyldes mange sene tilmeldinger fra kunderne. Det er stærkt fordyrende at udføre stik på denne måde.

Udbygning i området syd for Roskildevej er udsat grundet manglende tilbud fra entreprenører. Udbygningen sendes i nyt udbud i løbet af efteråret med forventet opstart i januar 2024. En stor del af den samlede afsatte bevilling kan derfor ikke blive anvendt i 2023. En del af bevillingen anvendes til at finansiere tillægsbevillingen vedrørende Espely-Valhøj kvarteret i 2023. En del af bevillingen er brugt til detailprojektering og udbud, samt tilslutning af kunder på Hendriksholms Boulevard, hvor der i forvejen var anlagt hovedledning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 2068 af 16. november 2021.

Økonomiske konsekvenser

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning er takstfinansieret og tillægsbevilling på 5.000.000 kr. kan afskrives over 30 år i stil med Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsynings øvrige anlægsinvesteringer. Området er omfattet af varmeforsyningslovens bestemmelser om økonomisk at hvile-i-sig-selv.

Som følge af nyt udbud og forsinkelse af fjernvarmeudbygningen Syd for Roskildevej bliver bevilling på 29.000.000 kr. ikke anvendt i 2023 og foreslås dels anvendt til finansiering af tillægsbevilling til Espely/Valhøj udbygningen i 2023 på 5.000.000 kr. Det forventes at en del af forsinkelsen kan indhentes i 2024, hvorfor 15.000.000 kr. bibeholdes og forventes overført i overførselssagen. De sidste 9.000.000 kr. tilgår kassen.

Den forventede anlægsudgift til udbygning i området Espely-Valhøj vil med tillægsbevillingen på 5.000.000 kr. være på 51.000.000 kr.

For udbygningsområdet Syd for Roskildevej betyder det, at bevillingen til udbygningen reduceres med 14.000.000 kr. Det vil i forbindelse med budgetlægningen for 2025 blive vurderet, om de 14.000.000 kr. skal tilføres projektet igen.

Der er mulighed for, i henhold til lånebekendtgørelsen, at optage lån til udbygning af fjernvarme. Der vil ske en endelig beregning af, hvor meget det er muligt at låne for alle udbygningsområder i starten af 2024 og vil blive fremlagt i særskilt sag.

Udgiften på 5.000.000 kr. og mindreudgiften på 14.000.000 kr. vedrører hovedfunktion 1.22 Forsyningsvirksomheder.

Tidsplan

Konverteringerne til fjernvarme sker løbende henover resten af 2023.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Vejdirektoratet har sendt miljøkonsekvensvurdering af kapacitetsudvidelsen af M3 i høring. I miljøkonsekvensvurderingen lægges op til, at hastighedsnedsættelse til 90 km/t skal være eneste støjreducerende tiltag i forbindelse med kapacitetsudvidelsen. I Rødovre Kommunes høringssvar argumenteres der for nødvendigheden af yderligere støjreducerende tiltag herunder støjværn på hele strækningen mellem Jyllingevej og Roskildevej.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at vedlagte høringssvar omkring kapacitetsudvidelsen af M3 afgives til Vejdirektoratet.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kapacitetsudvidelsen på Motorring 3, er en del af aftalen ”Infrastrukturplan 2035”. Som en del af denne aftale har Vejdirektoratet udført en miljøkonsekvensvurdering (MKV), hvor mulighederne for at reducere støjen bliver undersøgt dybtgående. MKV'en er sendt i offentlig høring fra 15. september 2023 til 13. november 2023.

Projektforslaget indeholder i store træk permanent inddragelse af eksisterende nødspor til kørsel, smallere vognbaner, ændringer af afmærkninger, tilpasninger af trafikledelsessystemet til de nye forhold samt forstærkning af belægninger og bærelag på delstrækninger. Som følge af de omfattende ændringer af afmærkning og vejvisning etableres ligeledes nyt slidlag på hele stækningen.

Som følge af udbygningen har Vejdirektoratet besluttet, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager arbejdes videre med en hastighedsfastsættelse på 90 km/t. Der vil være afledte effekter som følge af hastighedsfastsættelsen på flere forhold, herunder rejsetidsgevinster, trafiksikkerhed og støj.

Miljøkonsekvensvurderingen
Projektets formål er at skabe mere kapacitet på Motorring 3. MKV’en skal belyse de miljømæssige konsekvenser af motorvejsudbygningen. Herudover er der foretaget undersøgelser og vurderinger af mulige afværgetiltag.

Da kapacitetsudvidelsen af Motorring 3 i høj grad handler om justeringer på eksisterende arealer, vurderes påvirkningerne fra projektet at have en begrænset effekt på miljøet. MKV'en viser, at projektet kan gennemføres uden væsentlige negative miljøpåvirkninger af de undersøgte parametre.

Støj

I MKV'en vurderes, at projektet i sig selv ikke medfører en væsentlig øget støjpåvirkning af vejens naboer. Trafikken på Motorring 3 vil stige i de kommende år uanset om motorvejen udbygges eller ej. Trafikken på motorvejen øges i myldretidsperioderne, når kapaciteten for motorvejen øges - som følge af bedre fremkommelighed, men samtidig forudsætter projektet at hastigheden nedsættes til 90 km/t af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

På den ene side vil trafikstigningen frem til 2025 medføre en lille stigning i støjen, mens hastighedsreduktionen vil medføre et lille fald i støjen. Støjkonsekvensanalyserne viser, at støjpåvirkningen i 2035 med udbygning af vejen og nedskiltet hastighed til 90 km/t vil være sammenlignelig med støjpåvirkningen i dag. Rødovre Kommune stiller i høringssvaret spørgsmålstegn ved, hvorvidt scenariet for 2035 holder, da erfaringer viser, at udvidelse af motorveje i større byområder medfører mere trafik.

Til trods for denne vurdering er der undersøgt en række mulige støjforbedrende tiltag, som kan reducere antallet af støjbelastede boliger i forhold til i dag. Nogle af disse indgår i projektet som mulige tilvalg (ingen i Rødovre Kommune). Andre er undersøgelser, der er mere overordnet behandlet (støjskærmsløsninger, overdækning, belægning og yderligere hastighedsnedsættelse).

MKV'en har særligt fokus på støj, da støjpåvirkningerne allerede i dag mange steder overstiger de vejledende grænseværdier. MKV'en indeholder en bred vifte af mulige virkemidler til reduktion af støj langs Motorring 3. Som led i arbejdet er de mest realistiske støjvirkemidler prioriteret og underkastet nærmere analyser. Resultaterne at disse analyser er sammenfattet og præsenteret i rapporten: "Øget kapacitet på M3, Vejstøjen langs Motorring 3 og analyse af muligheder for at reducere støjen".

I rapporten vurderes følgende virkemidler til reduktion af støj:

Støjafskærmningsløsninger

• 8 m høje støjskærme langs motorvejens yderrabat
• ”Hamborgskærme” langs motorvejens yderrabat. ”Hamborgskærme” er 9 meter høje støjskærme, der bøjer 5 meter ind over motorvejen
• ”Hamborgskærme” langs motorvejens yder- og midterrabat
• Overdækning af motorvejen
• 4 m høje støjskærme i motorvejens midterrabat.

Reduktion af dækvejbanestøj

• Etablering af støjdæmpende drænasfalt
• Hastighedsreduktion til 80 km/t inkl. automatisk trafikkontrol.

I den politiske aftale om ”Infrastrukturplan 2035” er der i projektet på Motorring 3 ikke afsat midler, der er tilstrækkelige til at realisere en generel afhjælpning af den støjbelastning, der er i dag. Teknisk Forvaltning foreslår derfor, at Rødovre Kommune afgiver et høringssvar, hvor nødvendigheden af yderligere støjreducerende tiltag beskrives.

Det ligger allerede fast, at der kommer støjværn mellem Motorvejskrydset Jyllingevej og Rødovre Parkvej, men det er langt fra nok. I høringssvaret gøres klart, at støjværnet skal løbe hele vejen langs Motorring 3 i Rødovre også langs Vestvolden ved Irmabyen på den 1.200 m lange strækning mellem Rødovre Parkvej og Roskildevej. Fra Islev i nord til Roskildevej i syd ønsker Rødovre, at støjværn forhøjes til 9 m skærme eller at Motorring 3 overdækkes.

I høringssvaret bør det understreges, at Rødovre er en lille kommune med begrænsede grønne arealer til rådighed. Vores største rekreative område, Vestvolden, ligger helt op til M3. Borgere der bor i støjbelastede områder, har behov for at have grønne rekreative områder, hvor de kan opholde sig, uden at være udsat for sundhedsskadelig støj.

Det skal ligeledes slås fast, at der er brug for handling nu, inden det er for sent. Når kørebanen skal udnyttes i sin fulde bredde betyder det, at det er nu muligheden for etablering af støjværn skal udnyttes, da det nærmest vil være umuligt at bygge nye støjværn, når først udvidelsen er gennemført. Derfor er det i forbindelse med kapacitetsudvidelsen, at M3 skal fremtidssikres i en sådan grad, at vores borgere i hovedstadsregionen får en mærkbar reduktion af støjen. Derfor bør højere støjværn eller overdækning samt støjreducerende asfalt på hele strækningen indgå i projektet fra begyndelsen.

Lov- og plangrundlag

• Infrastrukturplan 2035
• Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 3. januar 2023.

Økonomiske konsekvenser

Ingen for Rødovre Kommune.

Tidsplan

Efter endt høringsfrist 13. november 2023 udarbejder Vejdirektoratet et høringsnotat samt en indstilling til transportministeren. Herefter vil der ske en videre politisk drøftelse og stillingtagen til, hvorvidt projektet skal gennemføres via en anlægslov. Hvis Folketinget beslutter at gennemføre projektet via en anlægslov, og projektet finansieres, kan projektet sættes i gang, når anlægsloven er vedtaget, og der er bevilget penge.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.