Teknik- og Miljøudvalget

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Oversigt fremlægges til orientering:

1. Orientering om dispensation fra lokalplan 146 vedr. almen boligkrav (se bilag).
2. Orientering om skadedyrbekæmpelse i 2024 (se bilag).

Indstilling

Meddelelsespunktet forelægges til orientering.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Rødovre Kommune udarbejder en miljøtilsynsplan hvert 4. år. Planen beskriver, hvordan miljøtilsyn med virksomheder i Rødovre Kommune overordnet vil blive gennemført i planperioden.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Miljøtilsynsplan 2025-2028 godkendes og offentliggøres.

Beslutning

Godkendt.

Sagsfremstilling

Nogle af de overordnede målsætninger vi vil arbejde hen imod i den nye planperiode omfatter, at der arbejdes på at sikre et rent miljø for borgerne i Rødovre, nu og i fremtiden. Det vil vi gøre ved at forsøge at forebygge klager over støj fra bygge- og anlægsarbejde ved bl.a. byggepladstilsyn, opstartsbyggemøder og udbredelse af kendskabet til kommunens forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsaktiviteter. Vi vil yderligere understøtte arbejdet med klimahandlingsplanen ved at informere virksomhederne om planen og hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at få kommunens samlede CO₂-udledning til at falde. I den kommende planperiode vil vi også have et særligt fokus på bedre genanvendelse af affald hos alle typer af virksomheder i Rødovre Kommune. Det vil vi gøre ved hjælp af det nye styrkede affaldstilsyn.

I henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse om miljøtilsyn skal kommunen udarbejde en miljøtilsynsplan hvert 4. år. Miljøtilsynsplanen henvender sig til borgere og virksomheder, og formålet med planen er at fortælle om og skabe en større indsigt i miljømyndighedens tilsynsarbejde.

Planen beskriver den forventede tilsynsindsats på miljøområdet for de virksomheder, som Rødovre Kommune fører tilsyn med i perioden 2025-2028. Den indeholder også en gennemgang af de forskellige virksomhedstyper og tilsynstyper samt hvilke lovmæssige krav, der stilles til den kommunale indsats.

Miljøtilsynsbekendtgørelsen fastsætter, at 40 % af de godkendelsespligtige virksomheder, og 25 % af de øvrige tilsynspligtige virksomheder i Rødovre Kommune, skal have tilsyn hvert år.

Ved udgangen af 2024 var der 125 tilsynspligtige virksomheder i Rødovre, fordelt på fire overordnede virksomhedstyper:

• Godkendelsespligtige virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
• Virksomheder, der er omfattet af bilag 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen (herunder virksomheder der forarbejder og overfladebehandler jern, stål og metal i mindre omfang, mellemstore maskinværksteder, trykkerier, virksomheder, der overfladebehandler træ i mindre omfang og større garageanlæg).
• Autoværksteder, som er omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen.
• Maskinværksteder, som er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen.

Hertil kommer tre svømmebade, der føres tilsyn med hvert år. En gennemgang af de forskellige tilsynspligtige virksomhedstyper, der ligger i Rødovre Kommune, kan ses på side 7 i planen.

Rødovre Kommune har i den seneste planperiode årligt ført 40-50 basis- og prioriterede miljøtilsyn på tilsynspligtige virksomheder. Det forventes, at der føres et tilsvarende antal miljøtilsyn i perioden 2025-2028.

Som noget nyt skal alle kommunerne fra 1. januar 2025 også føre en række fysiske affaldstilsyn jf. affaldstilsynsbekendtgørelsen. De fysiske affaldstilsyn vil blive ført sammen med miljøtilsynet på alle de virksomheder, der udtrækkes til et basistilsyn. Derudover vil hver 75. af de virksomheder, der ikke er underlagt miljøtilsyn, årligt blive udpeget af Miljøstyrelsen til et fysisk affaldstilsyn.

Det betyder, at der føres 40-50 affaldstilsyn i forbindelse med basistilsyn på tilsynspligtige virksomheder. Herudover vil der skulle føres yderligere ca. 30 affaldstilsyn i 2025 på virksomheder, der ikke er underlagt miljøtilsyn.

Miljøtilsynsplanen for 2025-2028 indeholder desuden:

• En angivelse af det geografiske område, som planen omfatter, herunder information om vandindvinding og kloakering.
• En generel vurdering af de væsentlige miljøproblemer på tilsynsmyndighedens område, fx udledning af miljø- eller sundhedsskadelige stoffer til luften, forkert opbevaring af kemikalier mv.
• En beskrivelse af de overordnede målsætninger, der arbejdes ud fra.
• En beskrivelse af hvordan et tilsynsbesøg tilrettelægges, gennemføres og offentliggøres.
• En beskrivelse af de tilsyn som føres i forbindelse med miljøklage, miljøuheld og miljøgodkendelser.
• En beskrivelse af arbejdet med tilsynskampagner.
• En beskrivelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, herunder andre myndigheder, fx Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Politiet.

I løbet af planperioden bliver der hvert år lavet en tilsynsberetning, som redegør for årets tilsynsindsats.

Forslag til Miljøtilsynsplan 2025-2028 har været i offentlig høring fra 3. januar - 31. januar 2025. Forvaltningen har ikke modtaget bemærkninger.

Lov- og plangrundlag

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1536 af 9. december 2019 – om miljøtilsyn.

Økonomiske konsekvenser

Ingen.

Tidsplan

Miljøtilsynsplan 2025-2028 offentliggøres på Rødovre Kommunes hjemmeside umiddelbart efter politisk behandling.

Bilag

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Status for og påtænkt disponering af Sti, Vej og Parkpuljen 2024-2025.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at status tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Sti, vej og parkpuljen anvendes for den største andel til renovering af veje og stier, og desuden til en række opgaver i forbindelse med kommunens parker og grønne områder. Teknik- og Miljøudvalget blev på mødet 5. marts 2024 orienteret om planlagte projekter på Sti, Vej og Parkpuljen. Puljen er pt. 2-årig, og dette er en orientering om gennemførte tiltag samt information om planlagte aktiviteter i 2025. På grund af skader efter en hård vinter, mange gravearbejder og en heraf tiltagende forringelse af vejenes tilstand, er der tilført 1 mio. kr. i hvert af årene 2024 og 2025.

I budgetresolutionen i forbindelse med budgetaftalen for 2025 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af vejnettets stand, sammen med en helhedsgenopretningsplan. Analysen af opgørelsen af vejnettets tilstand og en foreløbig helhedsgenopretningsplan vil blive fremlagt på april møderækken.

I 2024 er de tiltag, der blev beskrevet i orienteringen på mødet 5. marts 2024, blevet gennemført med følgende ændringer:

Fremrykkede og omprioriterede opgaver:

• Asfaltering af mindre arealer af Schweizerdalsvej, som ikke er blevet asfalteret i 2022 pga. parkerede biler (fremrykket fra 2025).
• Ny asfalt på Korsdalvej på delstrækning mellem Rødovre Parkvej og Irmabyen (fremrykket fra 2025).
• Ny asfalt på Erhvervsvej, Rødovre Kommunes del (fremrykket fra 2025).
• Asfaltering af krydsene Tårnvej - Valhøjs Alle og Tårnvej - Rødovre Parkvej samt dele af krydsene Tårnvej - Rødager Alle og Tårnvej - Kirstine Pedersens Vej.
• Rensning af en række vejbrønde på de større gennemskærende veje.

Udskudte og ikke-gennemførte opgaver:

• Indkøb af bord-bænke-sæt med indbygget grill-plads til Espelunden (udskydes til 2025).
• Udarbejdelse af tilstandsrapport for træerne på Voldgaden på Vestvolden (udskydes til 2025).
• Nye fliser, kantafgrænsning og afvanding på matrikel 8 A (sydøstlige hjørne af Roskildevej - Tårnvej krydset) - fortsættelse og færdiggørelse af arbejderne, der blev lavet i 2023, udskudt på ubestemt tid, og i stedet er kryds på Tårnvej asfalteret.

I 2025 forventes følgende opgaver udført:

• Ny asfalt i krydset Roskildevej - Hvidovrevej (udføres af Københavns Kommune, der har ombygget Roskildevej ud for Damhussøen). Rødovre Kommune afholder udgifterne til den del, der hører under Rødovre Kommune. Opgaven var ikke nævnt på orienteringen i 2024, da den ikke var kendt på dette tidspunkt. Den valgte fremgangsmåde vurderes at være omkostningseffektiv og reducere de trafikale gener i forhold til Rødovre Kommunes andel.
• Ny asfalt på Rødager Allé mellem Brandholms Allé og Nyholms Allé, efter renovering af fortov.
• Ny asfalt på den sydlige del af Brandholms Allé, syd for Rødager Allé, eksklusiv rundkørsel ved Valhøjs Allé.
• Renovering af fortov, kantsten og ny asfalt på Låsbyvej og Rudebækvej. I forhold til orienteringen i 2024 udføres renovering af fortov og kantsten nu på sti, vej og parkpuljen, og vejdriften kan udføre andre opgaver, som understøtter fremtidig helhedsgenopretning.
• Ny asfalt på Troldkærvej. Justering af enkelte kantsten udføres af vejdriften.

• Ny asfalt på kørebanen på Korsdalvej på ca. 150 m strækning nord for Fjeldhammervej (op til den asfalt, der blev udlagt i 2024).
• Ny asfalt på mindre delstrækninger af stier og cykelstier (Roskildevej og stisystem langs Vestvolden, ikke vist på kort).

• Genmarkering af striber m.m. på delstrækninger samt rensning af vejbrønde. Opgaven var ikke med i orienteringen i 2024, en revurdering tilsiger behov for genmarkering og rensning af vejbrønde. (Ikke vist på kort).
• Indkøb af bord-bænke-sæt med indbygget grill-plads til Espelunden (ikke vist på kort).
• Udarbejdelse af tilstandsrapport for træerne på Voldgaden på Vestvolden (ikke vist på kort).
• Plejeplan for Stadionparken samt biodivers driftsmanual for Espelunden Park (ikke vist på kort).

Ud over de angivne strækninger forventes det, at den endelige retablering af asfalt efter fjernvarmearbejde på H.J. Holst Vej laves. Udgifterne afholdes af Rødovre Fjernvarme og påvirker dermed ikke sti-, vej- og parkpuljen.

De foreslåede arbejder forventes udført indenfor driftsbevillingen. En stor andel af beløbet disponeres til renovering af kantsten og fortove, som skal i udbud. Giver udbuddet lave priser, vil der blive udført yderligere arbejder. Hvis udbuddet giver høje priser, kan det blive nødvendigt, at lade enkelte tiltag udgå. Hvis der viser sig uforudsete forhold, kan det være nødvendigt at ændre i listen. Arbejderne koordineres med de store ledningsejeres planer for renovering, således at større gravearbejder i nyrenoverede veje så vidt muligt undgås. Det forhold kan medføre omprioriteringer.

Lov- og plangrundlag

Budget 2024 og 2025.

Lov om offentlige veje.

Økonomiske konsekvenser

I budget 2025 er der afsat en driftsbevilling på 8.3 mio. kr. i år 2025, til Sti-, Vej- og Parkpuljens projekter, inkl. 1 mio kr. fra budgetresolution. Herudover forventes et mindreforbrug overført fra 2024 på 1,7 mio. kr. Udgiften vedrører hovedfunktion 2.28, kommunale veje.

Der forventes endvidere indtægter fra ledningsejere, hvor kommunen efter aftale udfører retablering efter ledningsejere. Disse indtægter vil indgå i puljen til dækning af de dermed forbundne omkostninger.

Tidsplan

Arbejderne udføres i 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

HOFORs nye vandværk i Islev med tilhørende ledningstrace skal miljøkonsekvensvurderes. Teknisk Forvaltning foreslår, at Rødovre Kommune sammen med Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune anmoder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at hjemtage kompetencen til at gennemføre miljøkonsekvensvurderingen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rødovre Kommune sammen med Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune anmoder Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at hjemtage kompetencen til at miljøkonsekvensvurdere HOFORs nye vandværk i Islev med tilhørende ledningstrace.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

HOFOR ønsker at bygge et nyt regionalt vandværk på Islevbrovej til erstatning for Værket ved Islevbro. Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1, punkt 10 "Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand eller kunstig tilførsel af grundvand, hvor den indvundne eller tilførte mængde vand udgør mindst 10 mio. m3/år."

Selve vandværket skal ligge i Rødovre, men der skal anlægges en råvandsledning gennem Hvidovre og Brøndby, fordi vandværket blandt andet skal behandle vand fra Hvidovre Vandværks nuværende kildepladser. Samtidig ønsker HOFOR at aflede procesvand fra vandværkets drift til BIOFOS spildevandsledning, som ligger i Glostrup.

Projektet er dermed beliggende i Rødovre, Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune. På den baggrund har HOFOR 20. december 2024 sendt en revideret ansøgning om igangsættelse af miljøvurderingsproces for vandværket samt det tilhørende ledningstrace til de 4 kommuner. Ansøgningen er revideret, fordi HOFOR har ændret teknologivalget for vandværket fra membranfiltrering til pelletblødgøring svarende til teknologivalget på HOFORs andre regionale vandværker.

Da projektet er beliggende i mere end to kommuner, er det ifølge miljøvurderingsbekendtgørelsens §3, stk 1, punkt 4) Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser efter miljøvurderingsloven.

Kommunerne skal derfor sende HOFORs reviderede ansøgning videre til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Der er imidlertid mulighed for, at kommunerne kan anmode styrelsen om at hjemtage kompetencen. En sådan anmodning vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis styrelsen vurderer, at der ikke er nationale interesser i projektet.

HOFOR og de tekniske forvaltninger i Rødovre, Hvidovre, Brøndby og Glostrup kommune vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at anmode Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om at hjemtage kompetencen. Fordelen ved hjemtagelse er, at det sikrer en lokal forankring af arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen i de kommuner, hvor projektet er beliggende, og hvor andre miljøtilladelser til projektet skal meddeles.

Hjemtagelse af kompetencen vil også sikre en mere robust tidsplan for miljøkonsekvensvurderingen. Det nye vandværk er vigtigt for forsyningssikkerheden i hele HOFORs forsyningsområde. Ibrugtagning af det nye vandværk er desuden en forudsætning for, at alle HOFORs kunder kan få leveret blødgjort vand.

Ved hjemtagelse af kompetencen vil Rødovre, Hvidovre, Brøndby og Glostrup Kommune i fællesskab skulle foretage høringer af offentligheden, godkende HOFORs miljøkonsekvensrapport samt meddele VVM-tilladelse til projektet. Teknisk Forvaltning i Rødovre Kommune vil stå for projektledelse og koordinering mellem kommunerne, da projektet primært er beliggende i Rødovre.

Lov- og plangrundlag

Miljøvurderingsloven, LBK nr. 4 af 3. januar 2023.

Miljøvurderingsbekendtgørelsen, BEK nr. 1608 af 9. december 2024.

Økonomiske konsekvenser

At stå for myndighedsarbejdet med miljøkonsekvensvurderingen af det nye vandværk i Islev vil medføre ekstra tidsforbrug for Teknisk Forvaltning i forhold til, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø står for myndighedsarbejdet. Det bemærkes dog, at der under alle omstændigheder vil være et tidsforbrug til at komme med input til miljøkonsekvensvurderingen. Det ekstra tidsforbruget ved at hjemtage kompetencen vurderes ikke at være af et omfang, der forudsætter tilførsel af ekstra ressourcer.

Tidsplan

Miljøkonsekvensvurderingen forventes gennemført i perioden 2025-2027. Det nye vandværk med tilhørende ledningstrace forventes at være færdigt i 2031.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

I investeringsoversigten i budget 2025 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr. til renovering af broer og tunneller, som er straksbevilget ved budgetvedtagelsen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at det foreslåede arbejde tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Der afsættes i de fleste budgetår midler til renovering af broer og tunneller. Renoveringen medvirker til at holde kommunens broer og tunneller i god og forsvarlig stand. Der gennemføres genereleftersyn ca. hvert 4.-5. år, og herudover mere detaljerede særeftersyn efter behov.

I 2025 foreslås det, at Ejbybro ved Vestvolden (ca. ud for Ejbyvej) renoveres. Denne bro foreslås, fordi den har en række skader, blandt andet i plankedækket, de langsgående bjælker og i brofæsterne. Der blev i 2020-2021 lavet en liste med investeringsforslag ifht. broer og tunneller. På nær renovering af de to bygværker ved Kongeslusen og Slotsherrens bro ved Harrestrup å, som skal laves i samarbejde med Københavns Kommune, er de andre bygværker fra investeringsforslagene blevet renoveret. Ejbybroen fremgik ikke på investeringsforslagene, men skaderne på Ejbybroen har udviklet sig de senere år og har nu nået et kritisk niveau og vurderes derfor at være det mest akutte at lave i 2025.

Renoveringen udbydes og udføres primært af en ekstern entreprenør.

Der er givet tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen til renoveringen.

Lov- og plangrundlag

Lov om offentlige veje.

Museumsloven.

Økonomiske konsekvenser

I investeringsoversigten for budget 2025 er der afsat et rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr., som er straksfrigivet.

Udgiften vedrører hovedfunktion 2.28 Kommunale veje.

Tidsplan

Renovering udføres i 2025.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Støjhandlingsplan 2024-2029 foreligger nu til endelig vedtagelse efter at forslaget har været i offentlig høring fra d. 15. november 2024 til d. 17. januar 2025.

Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægning 2023, der er udført af Miljøstyrelsen. Støjhandlingsplanen dækker en periode på fem år, og afløser Støjhandlingsplan 2018-2023. Støjhandlingsplanen beskriver kommunens indsats for at reducere trafikstøjen og viser forskellige scenarier til nedbringelse af støjen langs de mest støjbelastede veje i Rødovre.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1.     at Støjhandlingsplan 2024-2029 vedtages uden ændringer samt

2.     at planen sendes til Miljøstyrelsen og offentliggøres.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til Støjhandlingsplan 2024-2029 har været i offentlig høring i 8 uger i perioden fra d. 15. november 2024 til d. 17. januar 2025. Der er ikke indkommet nogen høringssvar til planforslaget, der derfor forelægges til endelig vedtagelse uden ændringer.

Rødovre Kommune er en del af de "større sammenhængende byområder", der i henhold til støjbekendtgørelsen skal udarbejde en støjhandlingsplan.

I Støjhandlingsplanen beskrives de handlinger og tiltag, som kommunen vil foretage for at begrænse trafikstøjen. Støjhandlingsplanen er baseret på Rødovre Kommunes EU-støjkortlægning 2023. Teknik- og Miljøudvalget tog støjkortlægningen til efterretning på mødet i januar 2024 (sag nr. 3). Støjkortlægningen kan ses på ”Støjdanmarkskortet” på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Støjhandlingsplanen er opbygget i overensstemmelse med støjbekendtgørelsen og beskriver kommunens indsatser for at reducere trafikstøjen. Rødovre Kommune vil i perioden 2024-2029:

• Anvende en støjreducerende belægning ved renovering af de større trafikveje.
• Overveje at anvende en støjreducerende belægning ved renovering af mindre trafikveje og fordelingsveje.
• Vurdere mulighederne for at gennemføre støjdæmpende foranstaltninger gennem trafikplanlægning, primært hastighedsnedsættelser.
• Vurdere eventuelle hastighedsnedsættelser og muligheder for etablering af støjreducerende belægning ved renovering af de større veje. Bl.a. ved brug af beregningerne i bilag 1.
• Arbejde for fremme af cykeltrafikken og den kollektive trafik.
• Følge udviklingen og fortsat arbejde målrettet på at få Vejdirektoratet til at prioritere yderligere støjafskærmning langs Motorring 3. Da motorveje er statsveje, har Rødovre Kommune ingen direkte indflydelse på prioritering af renoveringen af Motorring 3.
• Stille de krav som efter planloven kan stilles i lokalplaner for at sikre, at de vejledende grænser for trafikstøj overholdes såvel indendørs som på de primære udendørs opholdsarealer ved opførelse af nyt byggeri.

Rødovre Kommune har foruden de planlagte foranstaltninger i perioden 2024-2029 et langsigtet mål. På lang sigt (30+ år) tilstræber Rødovre Kommune, at boliger langs kommunens veje højst vil blive udsat for et støjniveau svarende til den gældende vejledende grænseværdi for trafikstøj på Lden= 58 dB.

I planen evalueres endvidere på gennemførelsen og resultaterne af Støjhandlingsplan 2018-2023. Der evalueres bl.a. på effekten af etablering af støjreducerende belægning på en lang række strækninger i kommunen. Det vurderes, at støjreduktionen på de forskellige strækninger ligger på mellem 1,5 og 3 dB, hvilket er en hørbar forskel.

Støjhandlingsplanen omfatter ikke togstøj. Banedanmark og Vejdirektoratet udarbejder selvstændige støjhandlingsplaner, for henholdsvis togstøj og støj fra statsveje, som ligeledes sendes i 8 ugers høring.

I relation til støjen fra Motorring 3 har Rødovre Kommune i en længere årrække arbejdet målrettet på at få Vejdirektoratet til at prioritere flere midler til støjafskærmning langs Motorring 3 på hele strækningen gennem Rødovre. Vejdirektoratet arbejder i øjeblikket på en støjafskærmning langs Motorring 3 fra Jyllingevej til ud for Plantagevej i Irmabyen. Vejdirektoratet arbejder desuden på en renovering af belægningen på Motorring 3, startende med strækningen mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej. Som et forsøg udlægges en såkaldt drænasfalt. Vejdirektoratet har ikke anvendt denne type belægning tidligere, men der er erfaringer fra andre europæiske storbyer, der viser, at belægningen typisk kan reducere støjniveauet med 3-4 dB.

Lov- og plangrundlag

Støjbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 2092 af 1. september 2021 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner.

Økonomiske konsekvenser

Ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Hvis der prioriteres støjreducerende belægningstyper eller hastighedsnedsættelser, vil der være en øget udgift til anlæg, og ofte ligeledes en øget udgift til drift og vedligeholdelse på det pågældende projekt.

Tidsplan

Støjhandlingsplan 2024-2029 sendes til Miljøstyrelsen og offentliggøres umiddelbart efter endelig vedtagelse.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Der har været afholdt en temadrøftelse på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. januar 2025 for at drøfte fjernvarmeudbygningen i de tre sidste projektområder: nord og syd for Jyllingevej samt Islev. Formålet med drøftelsen var at afklare den fremtidige udbygningstakt og balancere hensyn til økonomi, ressourcer og klimaeffekter. Kommunalbestyrelsen skal nu træffe endelig beslutning om, hvilket scenarie der skal vælges for udbygningen.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at scenarie 3: Udbygning i delområder med høj varmetæthed, vælges.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 27. februar 2024 projektforslaget for fjernvarmeudbygning i de tre sidste områder nord og syd for Jyllingevej samt Islev​ (sag nr. 23). Med den nationale klimaaftale fra juni 2022 er der en politisk ambition om at udfase naturgas, og sikre en hurtig og effektiv udrulning af grøn fjernvarme. Rødovre Kommune har i den forbindelse forpligtet sig til at sikre en stabil, økonomisk bæredygtig og fremtidssikret varmeforsyning.

Ved temadrøftelsen på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. januar 2025 (sag nr. 1) præsenterede forvaltningen tre scenarier for fjernvarmeudbygningen i de tre projektområder. Disse scenarier repræsenterer forskellige strategiske tilgange til, hvordan udbygningen kan realiseres, og de afspejler balancen mellem tempo, økonomi, kapacitet og klimamæssige hensyn. Kommunalbestyrelsen skal nu vælge det scenarie, der bedst understøtter kommunens mål og forudsætninger.

Scenarierne opsummeret:

Scenarie 1: Samtidig udbygning af alle tre områder
Dette scenarie indebærer en hurtig og omfattende udbygning, hvor alle tre områder anlægges samtidigt. Det giver den hurtigste CO₂-reduktion og sikrer, at flest borgere får adgang til fjernvarme på kort tid. Dog kræver det store ressourcer, både økonomisk og administrativt, og kan presse markedet, hvilket kan føre til højere priser. Koordineringen af anlægsarbejdet bliver kompleks, og belastningen på vejnettet vil være betydelig.

Scenarie 2: Trinvist område-for-område
Her gennemføres udbygningen gradvist, hvor et område færdiggøres, før det næste påbegyndes. Det giver mulighed for løbende tilpasning, reducerer organisatorisk pres og fordeler investeringerne over en længere periode. Til gengæld betyder det en længere tidshorisont, så de økonomiske og klimamæssige gevinster først realiseres senere.

Scenarie 3: Udbygning i delområder med høj varmetæthed
I dette scenarie prioriteres de områder, hvor varmetætheden er højest, og hvor flest borgere forventes at tilslutte sig. Det giver en økonomisk fordel ved, at de mest rentable områder etableres først, men kræver fleksibilitet og tæt dialog med borgere og virksomheder. Samtidig kan en mere spredt udbygning give logistiske udfordringer og en længere samlet tidshorisont.

På baggrund af temadrøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget indstiller forvaltningen, at scenarie 3: Udbygning i delområder med høj varmetæthed, vælges.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven). LBK nr. 124 af 2. februar 2022.

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). BEK nr. 697 af 6. juni 2023.

Økonomiske konsekvenser

Erfaringerne fra de første etaper i området syd for Roskildevej har vist en betydelig stigning i anlægsomkostningerne. Denne udvikling skyldes blandt andet ændrede markedsforhold og stigende priser på materialer og entreprenørydelser.

Med en afskrivningsperiode på 30 år kan projektet ikke gennemføres uden at hæve varmeprisen for forbrugerne, hvilket kan udfordre både økonomisk bæredygtighed og forbrugertilslutning. Hvis afskrivningsperioden forlænges til 45 år, bliver det dog muligt at få projektet til at hænge sammen uden behov for en varmeprisstigning. Dette gør projektet robust og økonomisk mere attraktivt for både Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning og kunderne.

Den nævnte stigning i anlægsomkostninger understreger vigtigheden af den nye lovgivning om forlænget afskrivning, der er trådt i kraft den 1. januar 2025. Med loven kan en længere afskrivningsperiode implementeres, hvilket skaber et mere fleksibelt grundlag for finansiering og gør det muligt at absorbere de øgede omkostninger uden at belaste forbrugerne yderligere. Sammenfattende betyder ændringerne i budgettet og den længere afskrivning, at projektet kan fastholdes på et økonomisk bæredygtigt niveau uden at gå på kompromis med varmepriserne for forbrugerne. Dette er en væsentlig faktor i vurderingen af den fremtidige udbygning.

Tidsplan

Med denne godkendelse vil forberedelserne til projektet finde sted i løbet af 2025, herunder detaljeret planlægning, udbud og dialog med relevante interessenter.

Afhængigt af det valgte scenarie forventes anlægsarbejdet at kunne påbegyndes i 2026. Udbygningen vil strække sig over flere år og den forventede færdiggørelse vil variere mellem 2030 og 2034, afhængigt af om der vælges en samlet eller trinvis tilgang. Mulighederne for at forlænge projektperioden udover de fem år, der fremgår af Projektbekendtgørelsen, skal undersøges yderligere.

Den valgte tidsramme afspejler nødvendigheden af en grundig forberedelse og hensyn til markedets kapacitet samt koordinering med øvrige projekter i kommunen.

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. I denne sag er der tale om Slotsherrensvej.

Slotsherrensvej består på nuværende tidspunkt af tre vejstrækninger. Dels den gennemgående strækning over kommunegrænsen til Glostrup og dels de to forbindelsesveje til Nordre Ringvej, hvoraf den ene ligger delvist i Glostrup Kommune.

Der skal vælges et nyt vejnavn for den nordlige forbindelsesvej.

Der skal desuden vælges et nyt vejnavn til den nye vej, som giver adgang til letbanestationen Rødovre Nord.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

1. at den nordlige forbindelsesvej mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej tildeles vejnavnet Lille Ringvej, samt
2. at adgangsvejen til letbanestationen Rødovre Nord tildeles vejnavnet Baneskråningen

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Klimadatastyrelsen (tidligere Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) har påpeget fejl i navngivningen af vejstrækninger i Rødovre Kommune. Der er i Rødovre Kommune registreret flere selvstændige vejstrækninger med samme vejnavn. Et forhold, som ikke er i overensstemmelse med reglerne i Adresselovens § 3. Derfor skal den nordlige forbindelsesvej mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej tildeles et nyt vejnavn. Desuden skal den nye vej, som giver adgang til letbanestationen, tildeles et nyt vejnavn.

Teknisk Forvaltning anbefaler, at den nordlige forbindelsesvej mellem Slotsherrensvej og Nordre Ringvej ændrer navn til Lille Ringvej, og at den nye vej til letbanestationen får navnet Baneskråningen.

Den sydlige forbindelsesvej til Nordre Ringvej skal også tildeles nyt vejnavn. Teknisk Forvaltning er i dialog med Glostrup Kommune om navneforslag og koordinering af beslutningsprocesser.

Vejnavneforslag og proces

Teknik- og Miljøudvalget behandlede i september 2022 en sag om proces for nye adresser og vejnavne. Processen omfatter dialog med repræsentanter for berørte grundejere, forud for den formelle procedure, som indebærer individuel partshøring af samtlige berørte.

Der er på nuværende tidspunkt kun en enkelt berørt grundejer og ingen berørte beboere. Teknisk Forvaltning har ikke gennemført en indledende dialog, idet den berørte grundejer får lejlighed til at fremføre synspunkter under den lovbestemte partshøring.

Der er flere kriterier for tildeling af nye vejnavne bl.a. følgende:

• Vejnavnet skal være entydigt. Der må ikke i en radius af 15 km. være det samme eller et næsten enslydende vejnavn.
• Et vejnavn kan sammensættes af op til 40 tegn, og forkortelser i vejnavne bør så vidt muligt undgås. Det anbefales at vejnavnet ikke er på mere end 20 tegn.
• Der kan ikke benyttes personnavne på nulevende personer.

Teknisk Forvaltning har reserveret de to nævnte vejnavne.

Lov- og plangrundlag

Adresseloven.

Økonomiske konsekvenser

Nye vejskilte vil blive taget fra driftskontoen.

Tidsplan

Vejnavnene forventes at træde i kraft første halvdel af 2025.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Kommunerne i Region Hovedstaden har sammen i KKR og regionen vedtaget en række prioriterede infrastrukturprioriteringer. Der anmodes om forhandlingsmandat til at forhandle med de øvrige kommuner, om at arbejde for at fastholde enigheden blandt kommunerne om vedtaget prioritering af VIP-projekter.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Borgmesteren får mandat til at forhandle med de øvrige kommuner og regionen om at arbejde for at fastholde enigheden blandt kommunerne om vedtaget prioritering af VIP-projekter.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Kommunerne i Region Hovedstaden og regionen har sammen i KKR i 2017 vedtaget en række prioriterede infrastrukturprioriteringer – de såkaldte VIP-projekter. Det Rødovre Kommune arbejder efter i dag, er således hovedstadskommunernes fælles prioritering af hvilke infrastrukturprojekter, der bør prioriteres de kommende år. De samlede prioriterede projekter er kommunernes fælles bud på, hvordan kommunerne sikrer bedre mobilitet og mindsker trængsel og støj, styrker en sammenhængende hovedstad og et integreret arbejdsmarked, søger bæredygtige, klimavenlige løsninger og sikrer at hovedstaden fortsat er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed. Projekterne er landet i en fælles prioritering, hvor det har været afgørende for den fælles interessevaretagelse at stå frem i enighed, for at hovedstaden samlet kan blive prioriteret i infrastrukturprojekterne. Dette omfatter syv projekter samt tre ekstra projekter, der vedrører forbedring af kollektiv trafik og udbygningen af vejnettet for transittrafik.

VIP-Projekterne består af følgende projekter:

• Færdiggørelse af hhv. Hillerød- og Frederikssundsmotorvejene.
• Forbedringer af Kystbanen.
• Ring 5 Syd – motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge.
• Automatisering af S-tog.
• Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro.
• Østlig Ringvej – sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen til lufthavnen.
• Direkte togforbindelse fra Roskilde til Kastrup Lufthavn.

+

• Ombygning af Hillerød Station.
• Forlængelse af metroen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre Hospital og Rødovre Centrum, samt forlængelse fra Ny Ellebjerg til Bispebjerg.
• Forlænge S-banen fra Farum til Hillerød.

Se vedhæftet nærmere beskrivelse af projekterne.

De 7+3 VIP-projekter understøtter en samlet vision om:

• at sikre mobilitet og mindske trængsel og støj,
• at styrke en sammenhængende hovedstad og et integreret arbejdsmarked,
• at sikre bæredygtige, klimavenlige løsninger, og
• at sikre, at hovedstaden forsat er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed

I det fortsatte arbejde er der nu udarbejdet en mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet (Fase 1), hvor der er set ind i udfordringer i 2035. Denne analyse viser for Region Hovedstaden en befolkningsstigning på 6 % i 2035, der medfører 7-8 % stigning i trafikken for alle transportmidler, heraf blandt andet 310.000 ekstra bilture og 100.000 ekstra cykelture. Fritidsture, der indeholder indkøb, hente/bringe, fritids-og sociale aktiviteter, udgør med knap 70 % størstedelen af turene. Disse ture er kendetegnet ved at være korte ture i bil eller til fods. Siden disse ture fylder meget i antallet af bilture, forventes det, at i 2035 er 45 % af bilturene i hovedstadsområdet under 5 km og 16 % under 2 km. Dette resultat understreger, at udbygningen af cykelstinettet og investeringer i den kollektiv trafik fortsat vil kunne overflytte mange bilture til cyklen eller kollektiv trafik.

Befolkningsstigningen og den økonomiske udvikling vurderes at medføre en forøget lastbiltrafik indenfor hovedstadsområdet. Der forventes en stigning i lastbiltrafikken på 25 % til og fra regionen, hvilket medvirker til en generel stigning i lastbilstrafikken på 10 % i hovedstadsområdet. Andelen af lastbiler forventes dog fortsat at udgøre 8 % af den samlede vejtrafik i 2035 grundet stigningerne i den øvrige trafik.

På trods af det stigende antal bilture vil omstilling til eldrevne transportmidler gøre, at CO2-udledningen fra transportområdet falder med ca. 10 %. Til gengæld vil antallet af støjramte boliger stige med ca. 3 %. De højeste andele af støjbelastede boliger ses i Centralkommunerne og kommunerne i Ringbyen, eksempelvis Brøndby, Rødovre, Vallensbæk, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Gladsaxe.

I det videre arbejde har KKR Hovedstaden sammen med Region Hovedstaden og med inputs fra kommunerne fået udarbejdet indsatser til den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet. I den analyse er antallet af projekter blevet forøget til 33 projekter, som omfatter endnu større forbedringer i form af, hastighedsnedsættelser på bynære motorveje, kørselsafgifter, parker og rejs anlæg og reform af billettaksterne for kollektiv trafik og meget mere. Nogle de tidligere vedtaget VIP-projekter er udgået i analyse, som f.eks. letbane mellem Gladsaxe til Nørrebro. Det er i stedet blevet til et BRT-projekt. Samt sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen til lufthavnen, som er udgået af analysen. Se bilaget: Den tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområde og dens indsatskatalog.

Med så mange projekter i den tværgående mobilitetsanalyse, er det afgørende, at der fastholdes enighed mellem kommunerne om projekterne, og kommunerne står sammen om prioriteringerne. Ellers mister kommunerne muligheden for fælles fodslag, og at gøre kommunernes fælles interesser gældende. Derfor skal der fortsat arbejdes for, at særlig de besluttede VIP-projekter fra 2017 bæres frem, så kommunerne kan komme i mål med dem.

Der ønskes mandat fra kommunalbestyrelsen til, at Rødovre aktivt indgår i forhandlingerne med de øvrige kommuner og regionen om, at de 7+3 VIP-projekter stadig skal bæres frem af kommunerne. Det er selvom, der er mange andre vigtige indsatser i den tværgående mobilitetsanalyse.

Blandt VIP-projekterne og de foreslåede indsatser i mobilitetsanalysen er hovedfokus for Rødovre Kommune, at projekter, der bidrager til at reducere trafikstøjen i Rødovre, fastholdes og udmøntes, enten ved ændring af trafikmønstre eller støjdæmpende tiltag, eller udvikling af projekter, der bidrager til overflytte bilture til ture på cykel eller kollektiv trafik. Her er det særlig vigtigt at fremhæve følgende VIP-projekter:

• Ring 5 Syd - Etablering af Ring 5 syd, indeholder højklasse vejforbindelse mellem Køge Kommune og Ballerup Kommune. Forbindelsen gør det lettere for kørende trafik at bevæge sig på tværs af byfingrene mellem Sydmotorvejen og Frederikssundsvej. Projektet afhjælper trængslen på Ring 3 og Ring 4 samt Køge Bugt Motorvejen ved at overflytte bilpendlere, der rejser fra én byfinger til en anden. Reduktionen i trængslen på ringvejene medvirker til en støjreduktion i Rødovre, da en del af transittrafikken på M3 flyttes længere vestpå. Det er særlig vigtigt i forhold til den forventede stigning i antal af lastbiler. Mange af disse lastbiler er transitkørsler, som ikke behøver at køre igennem ringkommunerne, når der er en vejforbindelse udenom ringkommunerne. Det kan sammenlignes lidt med situationen, vi i dag kender fra S-banen, hvor S-toget kører igennem centrum af København for at komme imellem Lyngby og Rødovre. Det er Rødovre med til at løse igennem investeringen i letbanen, som kører på tværs af ringkommunerne.

• Forlængelse af Metro til Hvidovre og Rødovre mellem; Ny Ellebjerg – Hvidovre Hospital – Rødovre Centrum. Dette projekt omhandler en forlængelse af Sydhavnsmetroen, hvor der anlægges 6 nye metrostationer; Grønttorvet, Vigerslev Centeret, Hvidovrevej, Hvidovre Hospital, Rødovre Station og Rødovre Centrum. Metroen er en højklasse kollektiv transportform med stor passagerkapacitet, der medvirker til at flytte bilture over i det kollektive. Udvidelsen af metroen vil dermed være med til at reducere trafikken i Rødovre og Hvidovre, ved at gøre den kollektive trafik mere attraktiv for borgerne i Rødovre og Hvidovre. Udvidelsen bidrager til at skabe et mere sammenhængende og regelmæssig kollektivt transportsystem, da bussernes regelmæssighed allerede i dag er udfordret af trængslen på vejnettet og vejarbejder.

Lov- og plangrundlag

VIP-projekter besluttet i KKR Hovedstaden i 2017.

Økonomiske konsekvenser

VIP-projekterne har samlet en anslået anlægsomkostning på ca. 60 mia. kr.

Tidsplan

Ingen.

Bilag

Beslutningskompetence: KB

Sagens kerne

Rådhusstien mellem Sibeliusparken og Else Sørensens Vej skal nedklassificeres som offentlig sti, da stien skal indgå i vejadgangen for planområdet i Lokalplan 154.

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,

at Rådhusstien mellem Sibeliusparken og Else Sørensens Vej nedklassificeres fra offentlig sti til privat fællesti.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I Lokalplan 154 er det beskrevet, at Rådhusstien mellem Sibeliusparken og Else Sørensens Vej skal ombygges til en vej, der skal give vejadgang til planområdet. Denne vej er i lokalplanen udlagt som privat fællesvej, der på sigt kan opklassificeres til offentlig vej i forbindelse med Hovedstrøget lukker for gennemkørsel mellem Kirstine Pedersens Vej og Else Sørensens Vej.

Stien ligger i det areal, der indgår i kørebanen på den nye private fællesvej. Derfor skal stien nedlægges som offentlig vej, for at kunne indgå i den nye vej. Den nye vej indeholder fortsat en stiforbindelse mellem Tæbyvej og Else Sørensens Vej. Den stiforbindelse kommer til at ligge i forlængelse af Rådhusstiens cykelsti mellem Tæbyvej og Sibeliusparken. Skitseprojektet for vejen er vist i Lokalplan 154 på kortbilag 4. Den nye adgangsvej til planområdet anlægges af ejerne af Else Sørensens Vej 31-33.

Teknisk Forvaltning fremlægger derfor til godkendelse, at stien kan nedklassificeres, så den kan indgå i den nye private fællesvej.

Ved nedklassificering skal kommunen sørge for matrikulær nedlæggelse, samt ændre status i CVF (central vejfortegnelse).

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 154

Vejlovens § 124-126

Økonomiske konsekvenser

Ved nedlæggelsen af stien til privat fællesvej og anlæggelse af vejen, skal kommunen ikke stå for vedligehold og drift af arealet. Reduktionen i ansvarsområde vurderes ikke til at påvirke det samlet driftsbudget til veje.

Tidsplan

Beslutningen effektiveres af Teknisk Forvaltningen efter kommunalbestyrelsens godkendelse.

Beslutningskompetence: TMU

Sagens kerne

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence: TMU

Indstilling

Forvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget godkender protokollen.

Beslutning

Protokollen blev underskrevet.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal efter oplæsning af beslutningerne godkende beslutningsprotokollen.

For at godkende beslutningsprotokollen skal hvert medlem underskrive ved at trykke på "Godkend".