Håndbog for støttefamilier

Familieplejeteamet i Rødovre kommune har lavet denne håndbog på aflastningsområdet som en hjælp og støtte for nuværende og kommende støttefamilier. Vi håber, at den kan være til inspiration for jer, og bruges som en opslagsbog om de arbejdsvilkår, forpligtelser og forventninger, der er knyttet til støttefamilier, som er ansat af Rødovre kommune.

Oplysningerne i denne håndbog er vejledende, idet lovgivningen på dette område ikke har mange specifikke regler eller anvisninger, men mere overordnede rammer. Den overordnede lov er Barnets Lov med tilhørende vejledning. Kommunerne kan derfor administrere arbejdsområdet forskelligt. Det er ud fra familieplejeteamet i Rødovre kommunes egen praksis, erfaring i dagligdagen og interne regler, at håndbogen er udformet.

Vi har valgt at vedlægge diverse blanketter, artikler og uddrag fra vejledningen, samt uddrag af lovtekst om oplysnings- og tavshedspligt som bilag.

Håndbogen er blevet læst igennem af nogle tidligere aflastningsfamilier (nu kaldet støttefamilier), som har været ansat af Rødovre kommune. De har bidraget med gode ideer, input og kommentarer. Vi vil benytte lejligheden til at takke dem for deres indsats.

Vi er en del af Børne- og Familieafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen og har kontorer på Else Sørensens vej 31-33, 2610 Rødovre. 

Familieplejeteamet i Rødovre kommune har eksisteret siden 1989. Vi er 3 familieplejekonsulenter, der løser alle støtte- og døgnplejeopgaver for Børne- og Familieafdelingen i kommunen.

Det betyder, at vi løbende har behov for nye støttefamilier til forskellige typer opgaver. Det er familier, hvor forældrene har brug for aflastning grundet egne vanskeligheder, barnet eller den unge har brug for et supplement til deres eget hjem, samt familier, hvor barnet har et handicap.

Rødovre kommune har også udarbejdet håndbøger for døgnpleje og netværksanbringelser. Begge kan downloades på vores hjemmeside.

Vi stiller os altid gerne til rådighed, hvis I ønsker at tale med os.

Med venlig hilsen
Familieplejeteamet
Børne- og Familieafdelingen 
Rødovre kommune

1. Godkendelse og udstedelse af plejetilladelse

Godkendelsesproceduren.

For at kunne arbejde som aflastningsfamilie, skal I godkendes i.h.t. Lov om Socialt Tilsyn

Socialtilsynet i det område, hvor I bor, har kompetence til at udstede en plejetilladelse efter ansøgning fra jer. Ansøgningen sker via nettet. Socialtilsynets opgave er i første omgang at vurdere familiens generelle egnethed. Socialtilsynet skal endvidere sørge for, at I tilbydes et lovpligtigt grundkursus på i alt 4 dage, som kvalificerer jer til arbejdet.

Se mere på socialtilsyn Hovedstadens hjemmeside: Bliv godkendt som ny plejefamilie (frederiksberg.dk)

Når I har fået en generel godkendelse, kan I søge om at blive støttefamilie i hvilken som helst kommune.

2.1. Hvad er en støttefamilie for noget?

Som støttefamilie skal I åbne jeres hjem for et barn eller ung et bestemt antal døgn om måneden, i weekends, på hverdage og evt. 1 uges ferie årligt. Der er ingen standarder for hyppigheden, det aftales fra opgave til opgave. Støttefamilier bliver aldrig barnets hjem, men er et godt supplement til barnets eget hjem, hvor barnet kan få nye og andre oplevelser. For forældre, som har et barn med et handicap, er det ofte nødvendigt med aflastning, hvis dagligdagen skal kunne fungere, så forældrene kan få noget tid sammen, med barnets søskende og ikke mindst at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I skal lade barnet indgå i jeres liv og hverdag og give det gode oplevelser, når det er hos jer. I skal således ikke træne eller behandle barnet, med mindre det aftales særskilt og indgår i ansættelseskontrakten. Ofte vil I blive rollemodeller for barnet og dets forældre ved, at være med til at vise nye veje for barnet eller få ressourcer frem hos barnet. Et eksempel vi ofte har oplevet, er at kræsne børn lærer at spise mad, som de hjemme aldrig har villet spise.

Vores erfaring er, at aflastning nytter, og at alle støttefamilier er med til at gøre dagligdagen lettere for rigtig mange familier gennem den indsats, I yder.

Motivet for at blive støttefamilie er oftest lyst, overskud og at gøre en forskel. At blive støttefamilie skaber megen glæde og giver mange gode oplevelser, men som i alle andre jobs, er der også overraskelser, man ikke havde forestillet sig. Det er ikke et job, som kræver en bestemt uddannelse, og I får først jeres erfaringer, når barnet er kommet. Det er “learning by doing”.

I er alle unikke familier, men hvert jeres særkende, normer og regler. Det er det redskab, I skal bruge i arbejdet som støttefamilie. Det er det, I er gode til og kan, og som vi har ansat jer på. I har klaret at opdrage jeres egne børn, så I har masser af viden og erfaring derfra. Der findes ingen ens aflastningsforhold, man kan nemlig ikke standardisere arbejdet med mennesker. I skal bruge jeres sunde fornuft og hinanden i dagligdagen. 

Vi vil i det næste kapitel især henvende os til nye familier og komme med nogle overvejelser om, hvad I skal være opmærksomme på, før I beslutter jer for at blive ansat som støttefamilie.

2.2. Vigtige overvejelser før I beslutter jer for at søge ansættelse som støttefamilie

Arbejdet som støttefamilie involverer og får betydning for hele jeres familie – også jeres børn. Det er derfor vigtigt, at de er med i beslutningen, og at I får talt om fælles forventninger til jobbet i jeres familie. Et aflastningsforhold er ikke så indgribende for jeres egne børn, som det er for biologiske børn i en døgnplejefamilie. Alligevel er det vigtigt at få snakket om det og skabe åbenhed om det. Det er vigtigt at I er opmærksomme på, at jeres egne børn skal have lov at leve det liv, de plejer, uden at skulle være mere hjemme, når barnet er hos jer. Det skal ikke være en ”sur pligt” i jeres familie, men en god oplevelse for alle. 

Når I er blevet godkendt og er blevet præsenteret for et barn/ung af konsulenten, er det vigtigt, at I får relevante oplysninger om forældrene, information om barnet/den unge og dets vaner, rutiner, ressourcer og evt. vanskeligheder. I skal bede om at få beskrevet formålet med foranstaltningen.

Alt sammen giver dette jer bedre mulighed for at vurdere, om I er en relevant familie for det pågældende barn/ung og dets familie, og om I kan samarbejde med barnets/den unges forældre. Det er vigtigt at være opmærksomme på, at det ikke alene er jeres iver og engagement, der er bestemmende for, om I siger ja til opgaven. Giv jer god tid, tiden er et vigtig redskab i dette arbejde. Mærk efter ”i mave og hjerte”, om det er det rigtige. Man må gerne sige nej til en opgave, det er ikke det samme som, at man ikke får tilbudt en ny barn/ung. Matchning er nøgleordet og en metode, som skal bruges af jer, barnet/den unge, forældrene og os, for at det lykkes. 

Når I har modtaget et barn/ung vil myndighedspersoner og andre samarbejdspartnere følge med i, hvorledes barnet/den unge har det hos jer. I vil få tilknyttet en familieplejekonsulent, som vil være en støtte, rådgiver og vejleder for jer i arbejdet. Konsulenten vil komme på aftalte tilsynsbesøg hos jer, og kan også altid træffes på hverdage i dagtimerne på telefon eller mail. 

Temaer for tilsynsbesøg er ofte barnet/unge, forældresamarbejde og samarbejde med det offentlige.

Husk altid at  forhold vedrørende barnet/den unge er et anliggende mellem jer, forældrene og den myndighed, der har ansat jer. I skal se jer selv som en del af et team, hvor vi alle har hver vores rolle og ansvarsfordeling. Som ansatte har i tavshedspligt vedrørende forhold omhandlende barnet/den unge. Brug jeres konsulent til at få afklaret det.

2.3. Proceduren i Rødovre kommune, når et aflastningsforhold starter.

Støttefamilien introduceres for opgaven af familieplejekonsulenten. Støttefamilien får betænkningstid. Man kan altid ringe, hvis man har brug for et høre mere om barnet/den unge, inden man træffer sin beslutning. Involver jeres børn.

• Siger man ja, er næste skridt, at konsulenten kommer på besøg hos jer med en rådgiver, som kender forældre og barnet/den unge. Efter dette møde får I igen tid til at tænke, det samme gør rådgiver.
• Siger begge parter ja efter dette møde, mødes alle. I, forældrene, rådgiver og familieplejekonsulent. Det er jer og forældrene, som nu skal vælge hinanden, da I skal arbejde sammen i dagligdagen. Begge parter får betænkningstid, der besluttes ikke noget på mødet.
• Mødet foregår hos jer, da det skaber tryghed for forældrene at se det hjem, hvor deres barn evt. skal være. I fortæller forældrene, hvilken familie, I er og jeres motiv for at ville være støttefamilie. Forældrene fortæller jer om deres barn. I er således værter for mødet, men familieplejekonsulenter er ansvarlig for at være mødeleder. En god ide ved mødet er at spørge forældrene, om de har et billede af deres barn, I kan se.
• Accepterer I hinanden, møder I barnet/den unge. Det foregår enten ved, at I selv aftaler et besøg med forældrene i jeres hjem, andre gange er konsulenten med.

2.4. Når I er blevet en støttefamilie.

Så er alle formalia overstået, og I står overfor at skulle i gang med selve opgaven som støttefamilie. I er fulde af forventninger, og ønsker kun det bedste for barnet. 

Den første tid kalder man ”hvedebrødsdage”. I har mange tanker om barnet, når det ikke er der, og lægger planer for jeres tid med barnet. Det kan være psykisk anstrengende, spændende og præget af usikkerhed. Nogle oplever, at det kan mærkes som den første tid, da man fik sin førstefødte hjem. Nogle har heftige diskussioner om børneopdragelse. Det tager tid for både barnet og jer at finde ud af en ny rytme sammen. I skal f.eks. se jer selv som en familie på 5, når barnet er hos jer, til forskel for hverdagen, hvor I ellers er 4 personer. I starten kan man være meget træt, måske det første halve år indtil dagligdagen indfinder sig som støttefamilie. Barnet åbner mere op, når fortroligheden og trygheden kommer efter et stykke tid, og I har lært hinanden at kende.

For barnet kan det være svært at komme ind i en ny familie, hvor alt er fremmed. Barnet har mange spørgsmål. Hvem er I? Hvorfor gider de mig? Hvor længe skal jeg være her? Skal jeg komme her altid? Hvad må man her? Hvis jeg ikke opfører mig ordentligt - gider de mig så? I vil opleve, at barnet vil være forvirret, når det kommer fredag og først om lørdagen er faldet ned og har vænnet sig til familiens liv og rytmer. Mange børn har ritualer eller rutiner, som de bruger hver gang, de kommer. Det er med til at skabe tryghed for barnet. Det kan være, at de går den samme rute i huset, spørger om det samme hver gang. Derfor er det en god ide, at I fortæller barnet fra starten, hvad man må og ikke må i jeres hjem.

Weekender er gode, fordi I får et langt forløb med barnet, hvor der både er tid til afslapning, hygge og oplevelser. Det er ikke meningen, at I skal tage rundt til alle mulige forlystelser. Det har forældrene ikke altid selv mulighed for, og det kan således skabe jalousi fra deres side. For barnet kan en skovtur eller et besøg i svømmehalen være mindst lige så rart. 

Mange børn har en hverdagsovernatning, hvilket er godt for barnets kontinuitet hos jer. For forældrene kan en hverdag også være et godt pust. Støttefamilier oplever, at hverdagen er anderledes, fordi barnet kommer sent, spiser, skal i seng og er allerede væk næste morgen. Det er en anden rytme. ”Det er ligesom, hun ikke er her, det går så hurtigt”, siger mange.

Hvis I har mulighed for at have barnet 1 uges ferie eller mere årligt, er det en god ide. Det giver et godt kendskab til barnet, som kan bruges, når ferien er forbi. For barnet er der hyggeligt at få en sådan mulighed, det giver også mulighed for at tale med om ferier i jeres familie.

Som tiden går, indfinder dagligdagen sig, og I får en relation til barnet. Det kan i nogen tilfælde gøre det svært at sende barnet hjem til forældrene i 14 dage, hvis I er bekymret for, at tingene ikke er som hos jer. Passer barnet nu sin skole, har det madpakke med, får det sovet m.m. Der kan være mange spørgsmål og bekymringer. Man kan få en utilstrækkelighedsfølelse som støttefamilie, fordi man ingen indflydelse har på barnets liv, når det ikke er hos jer. Det kan også være svært, hvis man som støttefamilie forsøger at lære barnet nogle færdigheder, som forældrene ikke formår at følge op på. Man kan opleve ”at man skal starte forfra”, hver gang barnet kommer. I vil komme meget tæt på barnet og dets familie og måske blive udfordret på jeres egne normer. Det kan vække mange følelser hos jer. Det er et vilkår, I skal kunne rumme og leve med.

Det er vigtigt, at ventilere sine frustrationer med konsulenten og snakke om sine bekymringer og følelser – og igen – intet spørgsmål er for dumt, og ingen problemer for små. Det vigtigste for barnet er, at I anerkender den baggrund, det kommer med. I skal lære kun at tage ansvar for barnet, når det er hos jer. Begynder I at tage ansvar for barnet og være irettesættende eller fordomsfulde overfor forældrene, kan det betyde et svært forældresamarbejde, og barnet kan komme i klemme mellem jeres to familier. For barnet er det ikke fremmed eller forkert, sådan som det lever hjemme hos forældrene, men der er nogle andre normer end hos jer. De oplevelser, barnet har hos jer, vil det altid huske og have lært af.

Som ny støttefamilie kan I opleve at være meget alene og ensom i jobbet. Familieplejen i Rødovre arbejder derfor med etablering af netværk for interesserede støttefamilier.

Derudover afholder vi i løbet af året en række temaaftener for alle vores familier. Temaaftenerne afholdes med 5 andre kommuner. Det forventes, at I som støttefamilie deltager, men det er ikke lovpligtigt. Det giver også anledning til, at I møder jeres konsulent og andre støttefamilier.

Fagligt har I mulighed for at organisere jer gennem Socialpædagogernes Landsforening (S.L.) eller P.M.F., som er etableret af døgnplejefamilier. Det er ikke almindeligt, at I som aflastningsfamilie organiserer sig fagligt, men muligheden er der. Er I i forvejen medlem af S.L., kan man gratis melde sig ind i deres afdeling for plejefamilier. I vil modtage medlemsbladet Fanny og få tilbudt gratis kurser.

Gode råd til nye støttefamilier i opstarten

• Sørg for at jeres ansættelse er i orden, inden barnet kommer på besøg hos jer. Det er ubærligt for alle parter, især for barnet, hvis det ikke bliver til noget.
• Forhandl med kommunen om lån eller køb af evt. seng, dyne m.m. Der findes ingen lovregler, om økonomisk hjælp til etablering som støttesfamilie. Det forventes, at I selv har det udstyr i hjemmet, der er brug for. I Rødovre kommune er der dog mulighed for at låne eller søge om tilskud til visse ting bl.a. seng, dyne, sengetøj, autostol. Alt gives i udlån og skal afleveres tilbage til kommunen, når der ikke længere er brug for det, da der kunne være andre familier, som kunne have glæde af det. Efter særlige aftaler kan rådgiveren bevilge økonomisk hjælp til ferieture, hvis det skønnes, at barnet har et behov.
• Tal om fælles forventninger med jeres familieplejekonsulent. Det kan være antal af tilsynsbesøg, roller og ansvar, forældresamarbejde, ”hvad skal vi lave med barnet”.
• Ingen spørgsmål er for ”dumme”. I starten vil der være mange. Vær opmærksomme på, at en telefonsamtale til en familieplejekonsulent kan være en god ting, men at det så kun er den ene af jer, der får talt med konsulenten.
• Brug jeres familieplejekonsulent - de er der for jer. Aftal besøg fra gang til gang, så ved I, at de kommer. Konsulenten er jeres tætteste samarbejdspartner. Forældrene har en rådgiver at tale med.
• Skriv evt. logbog/dagbog, så I ved, hvad I skal tale med konsulenten om. Lav evt. dagsorden inden mødet.
• Vær opmærksomme på, at barnet kommer fra familier, som har anderledes normer og mønstre end jer, og med andre regler for mad, beklædning, renlighed, opdragelse, omgangsformer m.m.
• Man får også kontakt med barnets andre søskende, og det kan være svært at se, hvis de mistrives.
• Faste ritualer og rammer er ikke en spændetrøje, men giver tryghed og tydelighed for barnet. Husk at barnet er på udebane.
• I kontrakten er det vigtigt at få indført faste aftaler for, hvornår barnet kommer. Det sikrer kontinuiteten for barnet, jer og forældrene, og er med til, at nogle forældre måske ikke hele tiden laver om på aftalerne. Så er det også nemmere at være fleksibel, hvis der er behov for det.
• Tænk igennem i starten, hvad I ikke kan være med til.

2.5. Forældresamarbejde

Der er et citat fra en plejemor, som siger: ”Man tog et barn og fik en hel familie”. Aflastning er en frivillig aftale mellem forældre og kommunen, så forældrene har selv været med til at vælge aflastning som en mulighed. Det kan alligevel være svært for forældrene, og forældresamarbejdet kan være en stor del af jeres arbejde. De kan føle, at de ikke er gode forældre, de kan have dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til, bekymring for om kommunen alligevel fjerner deres børn. At møde jer, kan opleves som en konfrontation med egne mangler og fejl. Disse følelser gælder både for forældre, som af sociale årsager har brug for aflastning og for familier, som har et barn med et handicap. 

Indenfor handicap området ses det jævnligt, at forældrene selv finder en familie, de gerne vil have ansat som støttefamilie. Det betyder ikke, at forældresamarbejdet ikke også her kan være svært. Man kan kende hinanden for godt og være for tæt, og det kan give nogle forventninger om, at samarbejdet vil blive uden problemer. Man skal her være opmærksom på, at det også kan skabe udfordringer. Især forældrene kan nogle gange have svært ved at forstå, at en støttefamilie er et professionelt ansættelsesforhold og ikke et privat venskab. Det gode forældresamarbejde bygger på respekt, anerkendelse, forståelse og empati.

I samarbejdet med forældrene er det derfor vigtigt at være opmærksom på følgende, når man er støttefamilie

Spørg forældrene - de er eksperter på deres egne børn. Det giver grobund for et godt forældresamarbejde. 

Vær opmærksom på at forældre kan føle skyld over, at de ikke selv kan klare barnet på fuldtid.

Tænk på at forældre kan se jer som den fuldendte familie. I har kunnet klare jeres tilværelse og har selv taget vare på jeres egne børn – og har endda overskud til at have et barn ekstra i weekenderne.

Fortæl gerne forældrene, at der er ting ved deres barn, som også er svære for jer, samtidig med at I giver udtryk for, at I ikke er ved at opgive. Mange forældre kan sidde med angst for, at støttefamilien stopper.

Ring/sms evt. sammen med forældrene før den weekend barnet skal komme hos jer, så barnet kan forberedes på, hvad der skal ske.

Hvis det er muligt for jer at hente og bringe barnet, undgår i en situation, hvor forældrene, har svært ved at forlade barnet. Det er en også lettelse for forældre, at de ikke skal sørge for at hente og bringe.

Lav en dagbog/logbog som fortæller, hvad I har lavet i weekenden – det bruges meget indenfor handicapområdet. Tag evt. billeder og send med.

I må gerne være de styrende i forhold til samarbejdet med forældrene, ved f.eks at rammesætte jeres kontakt med forældrene. undgå f.eks at blive venner med forældrene på Facebook.

Hvis forældrene spørger om noget, I ikke ved, hvad I skal svare på, er det er god ide at sige, at ”det ved I ikke” eller ”det bliver vi nød til at spørge konsulenten om”, ”vores konsulent har sagt, at det er udenfor vores arbejde”.

I bliver ofte dem, der hjælper forældrene og barnet med at gøre ting, det ikke har kunnet eller villet før, eller forældrene ikke har turdet. F. eks. kræsne børn lærer at spise mad, forældre til børn med handicaps ser en støttefamilie gøre ting, de ikke selv troede, man kunne, eller havde mod på.

Fortæl barnet, hvad ”man må” og ”ikke må” i jeres hjem, Barnet ved det ikke og spørger heller ikke. Det gør det tryggere for barnet, når tingene er sagt højt. F.eks." hos os må man gerne tage mad i køleskabet uden at spørge", ”hos os får man cola fredag og lørdag aften".

Vær overbærende, hvis tasken ikke er pakket tilstrækkeligt, det er ikke mangel på omtanke fra forældrenes side, men måske mere mangel på overskud eller udtryk for andre normer.

Sørg for at få lavet aftaler med forvaltningen og forældre om, hvor meget og hvornår barnet skal have kontakt med sine forældre, når det er hos jer.  Drøft det med konsulenten og lav evt. fælles regler om det på et fælles møde.

At have et barn i aflastning betyder, at man har glæden ved at være med til at gøre en forskel og få et barn i trivsel. I Rødovre kommune har vi positive erfaringer med aflastningsforhold, som varer i mange år.

Det er ikke ualmindeligt, at en støttefamilie senere får lyst til at blive døgnplejefamilie, tal med din konsulent om dette.

Der kan være mange grunde til, at et aflastningsforhold stopper. Kommunen mener måske ikke mere, at der er et grundlag for, at familien skal have en støttefamilie. Det kan være, forældrene ønsker at stoppe, eller måske gør I. Det er ikke usædvanligt, at en ung selv ønsker at stoppe, når den unge kommer i en alder, hvor fritidsinteresser eller venner får en stor betydning. Det kan være svært at sige farvel, såvel for den unge som for jer. Det er vigtigt, at I får fortalt, hvordan det er for jer, at det stopper, så den unge ikke kun får en forklaring fra andre. For begge parter kan denne fase være fyldt med skyld, sorg og forvirring. I den fase er det også vigtigt at bruge sin konsulent og kommunen, så man ikke føler sig for alene.

Det vigtigste når et forhold slutter er, at det ikke behøver at være et farvel for altid. Mange støttefamilier bliver ved med at have en kontakt til barnet eller den unge. Andre gange ebber det ud. Vi anbefaler, at et fødselsdagskort, en sms, kontakt gennem sociale medier eller en invitation ind i mellem er en god måde at bevare en kontakt på. Det er jer, der skal være initiativtager til kontakten, I skal ikke forvente, at det kommer fra den unge selv. Det er ikke det samme som, at barnet/den unge ikke gerne vil høre fra jer. De er unge og har måske haft et liv præget at svigt, så de har brug for stabile voksne som jer, som holder ved. I skal derfor ”holde hvad I lover”, og sørge for at ”ting bliver til noget”. Samtidig vil I også selv have brug for at vide, hvordan det går med den unge fremover.

Kommunerne organiserer samarbejdet med støttefamilierne meget forskelligt. Vi vil i det følgende beskrive, hvorledes vi har organiseret samarbejdet i Rødovre kommune.

Både rådgiverne og familieplejekonsulenterne er en del af Børne- og Familieafdelingen i Rødovre Kommune.

4.1 Rådgiverens opgaver i forhold til plejefamilien, plejebarnet og dets forældre.

Børne-Unge rådgiver er den fagperson, som i samarbejde med forældrene, ud fra den socialfaglige undersøgelse (§20, Barnets Lov), har vurderet barnets behov for en støttefamilie. Efter afslutningen på undersøgelsen, indstiller rådgiver til ledelsen, hvor der så træffes endelig afgørelse. Hvorefter rådgiver og familieplejekonsulent går i gang med matchningen til en støttefamilie.

Rådgiveren skal udfærdige en handleplan for foranstaltningen.

Rådgiveren skal afholde børnesamtaler, både under udfærdigelsen af den socialfaglige undersøgelse (§20), som lægges til grund for aflastningen, samt udfærdigelse af barnets plan/unge planen.  Børnesamtaler kan dog udelades i det omfang, hvor barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod børnesamtalens gennemførelse. I så fald skal rådgiveren på anden vis søge at tilvejebringe barnets holdning til den påtænkte foranstaltning.

Som støttefamilie har I krav på at få udleveret handleplanen, dog med undtagelse af den del som udelukkende omhandler forældrenes forhold. Handleplanen er et arbejdsredskab, som familieplejekonsulenten sammen med jer bruger i vores tætte samarbejde, som pejlingsredskab for at sikre fokus på bedre trivsel hos barnet, men også for, at efterleve kommunens formål med aflastningen. Handleplanen bruges yderligere i samarbejdet mellem rådgiverne og familieplejekonsulenten til løbende, at vurdere om de tiltag der tilbydes, er relevante og positivt for plejebarnets udvikling. 

Når der indkaldes til opfølgningsmøde foregår det almindeligvis med deltagelse af jer, forældre, rådgiveren, familieplejekonsulent og til tider med andre aktuelle samarbejdspartner omkring barnet. 

Samarbejdets fordeling under anbringelsen internt i kommunen.

I Rødovre er det rådgiverens ansvar, at samarbejde med barnets forældre og sikre dem den støtte de har behov for.

Det er som beskrevet også rådgiverens ansvar, at føre det lovpligtige tilsyn med barnet og afholde børnesamtale.

Familieplejekonsulentens ansvar er, i tæt samarbejde med jer, at hjælpe aflastningsbarnet i bedre trivsel ud fra de beskrevet mål i handleplanen. Sammen med jer skal vi sikre, at I som støtteplejefamilie klædes godt nok på til, at varetage opgaven.

Da aflastning af børn altid påvirkes af mange parameter, er det højt prioriteret i Rødovre, at der foregår et tæt samarbejde rådgiver og familieplejekonsulent imellem. Dette så det sikres, at de forhold der påvirker barnet både hos forældrene og i støttefamilien altid er fælles viden. 

Familieplejekonsulentens opgaver i forhold til støttefamilien, barnet og dets forældre.

• At udarbejde ansættelseskontrakten.
• At behandle økonomiske ansøgninger vedrørende aflastningsforholdet.
• At give løbende støtte, råd og vejledning til støttefamilierne og/eller sørge for at de får relevant faglig supervision.
• At sørge for at arbejdet med barnet følger handleplanen.
• At føre tilsyn med aflastningsforholdene, og være opmærksom på hvilken indflydelse ændringer i støttefamilien kan have i forhold til udviklingen hos barnet.
• At være ajour med udviklingen hos barnet, dets forældre og familie via kontakt med rådgiveren.
• Sørge for afholdelse af generelle kurser og arrangementer med henblik på at opkvalificere støttefamilierne yderligere.

4.3. Kontakten mellem støtteplejefamilien og familieplejekonsulenten.

For at Børne- og Familieafdelingen kan varetage sit ansvar over for plejebarnet, har vi fastlagt følgende aktiviteter, som et udtryk for den kontakt, vi i løbet af 1 år som et minimum skal have vedrørende plejeforholdene:

• Vil familieplejekonsulenten besøge støttefamilien efter behov dog minimum 2 x årligt.
• Som støttefamilie kan I altid kontakte jeres familieplejekonsulent telefonisk ved akut opståede situationer eller andre spørgsmål.
• Ligeledes vil familieplejekonsulenten invitere jer til opfølgningsmøder med forældre, rådgiver og andet relevant netværk.

4.4 Kursus, temadage/-aftener og aktiviteter.

Familieplejen arrangerer 4-6 temadage/-aftener årligt for alle pleje- , netværks- og støttefamilier. Tema-aftenerne bliver afholdt sammen med Rudersdal, Herlev, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner.  Indholdet vil tage udgangspunkt i jeres arbejde som pleje- , netværks- og støttefamilie, og medvirke til en løbende opkvalificering af jeres indsat overfor barnet. 

I forbindelse med kurserne bliver der udstedt et kursusbevis, som dokumentation for deltagelse.

Som støttefamilie modtager I et antal plejevederlag og et omkostningsbeløb.

5.1. Plejevederlag.

Beregningsgrundlaget kaldes vederlag. Vederlaget er en sats, der er fastsat af socialministeriet og reguleres årligt. Se https://www.kl.dk/media/cdzdtsda/taksttabel-2024-inkl-aendring-af-kost-og-logi.pdf

Vederlagsniveauet forhandles ud fra barnets støttebehov og opgavens omfang. Ændrer niveauet sig kan begge parter rejse en drøftelse vedrørende vederlagsplaceringen.

Vederlagene er skattepligtige.

5.2. Omkostningsbeløbet.

Omkostningsbeløbet eller i daglig tale kost/logi beløbet er fastsat af socialministeriet, som reguleres hvert år https://www.kl.dk/media/cdzdtsda/taksttabel-2024-inkl-aendring-af-kost-og-logi.pdf

Beløbet skal dække alle udgifter, der hører til den barnets forsørgelse i aflastningsperioden.

Omkostningsbeløbet udbetales sammen med plejelønnen automatisk via vores lønkontor. Beløbene udbetales bagud. 

Omkostningsbeløbet er en skattefri ydelse.

5.3. Kørsel

Der kan ydes kørselsgodtgørelse til støttefamilien, når I henter og bringer barnet. Kørselsudgifterne refunderes efter statens laveste kilometertakst, se https://www.kl.dk/media/cdzdtsda/taksttabel-2024-inkl-aendring-af-kost-og-logi.pdf 

Kørslen skal dokumenteres ved, at I som støttefamilie laver en månedlig opgørelse og sender til jeres familiplejekonsulent. Der skal stå præcist hvorfra I kører, f.eks. adresseangivelsen fra din hjemadresse – gadenavn, nr. og by samt nøjagtig adresse hvortil der køres. Kørselsformålet, dato samt længde i kilometer.

Det er vigtigt at overholde de regler, da Told og Skat ved kontrol kan give en efterskat, hvis disse oplysninger ikke er til stede. Det er støttefamiliens eget ansvar at udfylde køresedler korrekt efter ovennævnte anvisning. Kørselsgodtgørelse er ikke skattepligtig. (Eksempel på kørselsskema – se bilag 2 ) 

Alle indberetninger skal være fremsendt til familieplejekonsulenten inden den 10. i måneden for at kunne udbetales i slutningen af måneden. 

Ved transport i offentlige transportmidler refunderes billetten, som også anvendes som dokumentation. 

6.1. Skat

Plejelønnen er skattepligtig A-indkomst for den af plejeforældrene, der er ansat på kontrakten. Der betales ATP og arbejdsmarkedsbidrag af plejelønnen. 

6.2. Pension

Der optjenes ingen pension i ansættelsen som støttefamilie.

6.3. Sygdom

I Rødovre kommune udbetales der løn under sygdom.

Ved sygdom i støttefamilien, der har indvirkning på plejeforholdet skal familieplejekonsulenten kontaktes. Ved sygdom hos barnet forventes det, at forældrene holder barnet hjemme. 

6.4. Tavshed- og underretningspligt

Støttefamilien har tavshedspligt i forhold til de oplysninger, de kommer i besiddelse af om barnet og dets familiære forhold. Tavshedspligten gælder både før, under og efter et aflastningsforhold. 

Støttefamilien har en skærpet underretningspligt overfor kommunen, såfremt den erhverver viden om eller begrundet mistanke om at barnet udsættes for fare eller forhold, der må antages at være skadelige for dets sundhed, trivsel og udvikling.

I forbindelse med kontraktens underskrivelse, vil I blive bedt om at skrive under på, at I er indforstået med tavshedspligten og jeres skærpede underretningspligt.

6.5. Oplysningspligt

Såfremt rådgiveren eller familieplejekonsulenten anmoder om oplysninger om forhold, der har betydning for behandlingen af barnets sag, har aflastningsfamilien pligt til at videregive de oplysninger, den er i besiddelse af. Eks.: Oplysning om barnets reaktion eller oplysning om forældrenes tilstand (påvirkede, berusede) i forbindelse med at I henter/afleverer barnet.

Oplysningerne gives sædvanligvis mundtligt og noteres i journalen af familieplejekonsulenten eller rådgiveren.

6.6. Klageret 

Man bliver som støttefamilie kontraktmæssigt ansat til at udføre en opgave, og har dermed ikke partsbeføjelser i barnets sag. 

Som støttefamilie har I ret til at klage over afgørelser i jeres egen personalesag, ligesom I har ret til aktindsigt i denne. 

I har altid krav på at få en skriftlig begrundelse for kommunens handlinger, når disse vedrører forhold, der også berører jeres arbejdssituation. F.eks. opsigelse af kontrakten, anklager m.v.

Hvis du oplever, at kommunen ikke handler tilstrækkelig hurtigt og alvorligt på baggrund af din bekymring for barnet, kan du underrette Ankestyrelsen om din bekymring. Alle som får kendskab til et barn eller en ung, som ikke trives, kan underrette ankestyrelsen om sine bekymringer. Ankestyrelsen behandler alle underretninger og har mulighed for at pålægge kommunen at hjælpe barnet i det omfang, som de skønner nødvendigt.

6.7. Facebook og sociale medier

Som støttefamilie skal I/du være opmærksomme på, at det ikke tilladt at offentliggøre billeder af plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det er ligeledes heller ikke tilladt at skrive noget om barnet på f.eks. Facebook.

I skal overveje om I som støttefamilie skal ’være venner’ med barnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Det er en god idé at forholde sig til, om dette er i barnets interesse, eller om det kan forårsage unødige konflikter for barnet. 

Det anbefales at I som støttefamilie er et godt forbillede for barnet og lærer barnet om at færdes på de sociale medier. 

Husk at tavshedspligt også omfatter brug af sociale medier for jer. Hvis I for eksempel er med i en lukket gruppe på Facebook, er I stadig underlagt tavshedspligten vedr. videregivelse af fortrolige informationer omhandlende barnet. 

For mere information og råd om børns trivsel på internettet, som kan læses i guiden fra Medierådet for Børn & Unge: Der er så meget forældre ikke forstår, https://medieraadet.dk/

6.8. E-mail og sikker post 

Hvis I sender fortrolige eller personfølsomme oplysninger til kommunen, skal I altid bruge sikker e-mail, som er krypteret. Hvis I ikke har en sikker mail, skal I altid bruge jeres e-boks. Al post med personfølsomme oplysninger, som familieplejen sender til pleje,-, netværks- og støttefamilier afsendes til e-boks med sikker post. 

Hvad er fortrolige og personfølsomme oplysninger? 

Fortrolige og personfølsomme oplysninger er ifølge Datatilsynet bl.a. oplysninger om cpr.nr., racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, oplysninger om helbredsforhold, seksuelle forhold, oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer. 

Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, f.eks. stridigheder og oplysninger om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. Ligeledes kan oplysninger om indtægts- og formueforhold, arbejds-, uddannelses- og ansættelsesmæssige forhold efter omstændighederne også være fortrolige. 

Oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, og som ikke kan nægtes udleveret efter lov om offentlighed i forvaltningen, ses ikke som værende af fortrolig karakter. Det gælder oplysninger af rent objektiv karakter, såsom oplysninger om udstedelse af pas, kørekort, jagttegn m.v. 

Læs eventuelt mere om digital postkasse på Borger.dk: www.borger.dk

6.9. Magtanvendelse 

Det er efter straffelovens bestemmelser om vold forbudt at anvende magt overfor barnet, det være sig i form af eksempelvis nedværdigende sprog og behandling, psykisk/fysisk forulempelse, fastholdelse eller isolation. Enhver form for magtanvendelse må kun forekomme i alleryderste konsekvens, og kun hvis der er tale om nødværge. Nødværge forstås ifølge Straffelovens § 13 som en afværgelse af et uretmæssigt angreb på sig selv eller andres liv, legeme eller i helt særlige tilfælde ejendom, og kun hvis fysisk afværgelse er nødvendig og forsvarlig. Nødværge skal i så fald ske så kortvarigt og skånsomt som muligt og må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats (Lov om voksenansvar § 7). Hvis du i en særlig konfliktsituation har anvendt magt overfor barnet, skal du straks orientere din familieplejekonsulent om det. 

Hvis I har nogle spørgsmål så kontakt jeres familieplejekonsulent.

Opstår der akut et problem udenfor forvalrtningens åbningstid og – f.eks. at en forælder pludselig forlanger sit barn hjem, eller at barnet afhentes af en påvirket eller beruset forælder – så skal I  kontakte Vestegnens Politi på 43 64 14 48. og bede om at komme i kontakt med Rødovre Kommunens Socialvagt.

Vagten vil så lytte til problemstillingen og er forpligtet til at handle i en given situation, såfremt det vurderes nødvendigt og der er juridisk grundlag herfor i bestemmelserne i Barnets Lov.

Socialvagten underretter familieplejekonsulenten og Børne- og  ungerådgiveren i Rødovre kommune på førstkommende arbejdsdag.