Afbrændingsforbud

Her kan du se hvad der gælder ved afbrænding, bål, ildsted og brug af åben ild.

Afbrændingsforbud

Der er generelt afbrændingsforbud i Rødovre Kommune og for at forhindre uheld og nabogener har Beredskabsmyndigheden følgende retningslinjer, der skal overholdes ved brug og etablering af større grillpladser, snobrødsbål og lign.

Ved afbrænding, bål, ildsted og brug af åben ild gælder:

  • at der kun anvendes trækul, grillbriketter, rent og tørt pejsebrænde og lign.
  • at det sker i en afstand af på mindst 2,5 m fra naboskel og bygninger med overflader af teglsten,beton og lign.
  • at det sker i en afstand af mindst 5 m fra bygninger med overflader af træ og lign.
  • at det sker i en afstand af mindst 10 m fra bygninger med stråtag og lign.
  • at det sker i en afstand af mindst 10 m fra brændbare oplag f.eks. halm, kvas eller lign.
  • at det sker på et underlag af ikke brændbart materiale i en afstand af mindst 1 m fra brændbart materiale.
  • at det holdes under opsyn.
  • at der er brandslukningsudstyr på stedet, eks. haveslange.
  • at bål, ildsted, åben ild slukkes grundigt efter brug.

Du kan få flere oplysninger om forebyggelse i hjemmet på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Her kan du finde gode råd om:

  • Røgalarmer
  • Ukrudtsbrænder
  • Gasgrill
  • Kulgrill
  • Sankthans
  • Brandsikker jul
  • Brandsikkert nytår
  • Grill, bål og ukrudtsbrænder – med omtanke  

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider