Hegnssyn

Naboer må som hovedregel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. 

Der er dog undtagelser. Såfremt der i bygningslovgivningen, en lokalplan, byplan, servitutter, deklarationer, vedtægter eller på anden måde findes regler om hegn, gældende for din ejendom, skal du overholde disse regler. Det er derfor vigtigt at undersøge, om der gælder særlige regler om hegn og hegning, der hvor du bor. Lokalplaner finder du Lokalplaner finder du her... Du kan ringe til Teknisk Forvaltning, Plan- og Byggesagsafdelingen, og få svar på, om der er særlige regler på din ejendom. 

Der findes tre former for hegn der er defineret i Hegnsloven:

Fælleshegn står i eller langs med skel mellem to ejendomme. Grundejerne vedligeholder typisk hegnet på hver deres side.

Eget hegn står langs skellet hos den ene grundejer i en afstand af op til 1,75 m fra skellet. Egne hegn skal vedligeholdes af den enkelte grundejer på begge sider, men ofte vedligeholdes de ligesom fælles hegn på baggrund af aftaler.

Indre hegn står mere end 1,75 m fra skellet. Hegnsloven gælder for fælles hegn og eget hegn, men ikke for indre hegn. Typisk hegn omkring terrasse eller lign.

Et hegn kan have mange udformninger. Det kan være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn, en mur eller andet. For at det er et hegn i hegnslovens forstand, skal hegnet have hegnsfunktion. Det vil sige at det skal fungere som en fysisk afgrænsning mellem ejendommene, i mod sætning til f.eks. en række enkeltstående buske.

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde. 

Naboerne kan selv bestemme højden på hegnet. Hegnshøjden på fælleshegn er som udgangspunkt 2 m. Hvis naboerne ikke kan blive enige har Hegnssynet mulighed for at fastsætte en hegnshøjde på mellem 1,8m og 2,0, med mindre der er særlige forhold der gør sig gældende.

Egne hegn må være 2m plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn. 

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til et vejskel til offentlig vej eller privatvej, skal man selv betale og det skal stå helt på egen grund. Hegnet må ikke vokse ud over vejen. Til gengæld er der ikke hegnspligt. 

Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving. 

Reglen anvendes også ved offentligt ejede parker, p-pladser, sportspladser o.lign. der er åbne for almindelig færdsel. Reglen kan ikke anvendes ved institutioner, hospitaler o.lign. Her er der almindelig gensidig hegnspligt.

Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. 

Den jord, der støder op til fælleshegnet, må ikke anvendes, så det skader hegnet. 

Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om det. Kan man ikke blive enig – og ønsker man fortsat at ændre hegnet – kan man henvende sig til hegnssynet i kommunen. 

Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne. Naboen kan herefter kræve opsætning af et fælleshegn.

Hegnssynet er et "privat tvistnævn". Hegnssynet fungerer uafhængigt af Kommunalbestyrelsen, og Kommunalbestyrelsen har efter lovgivningen ingen beføjelser over for hegnssynets sagsbehandling. Rødovre Kommune har valgt at stille en sekretær til rådighed for Hegnssynet. 

Kommunalbestyrelsen udpeger i sit konstituerende møde medlemmerne til Hegnssynet for en 4-årig periode (valgperioden for kommunalbestyrelsesmedlemmer). Hegnssynet består af en formand og 2 medlemmer, samt personlige suppleanter for hegnssynets medlemmer. 

Der skal være en konkret tvist og Hegnssynet afsiger en kendelse eller mægler et forlig i den konkrete tvist. Man kan således ikke få Hegnssynet til at komme med rådgivning eller udøve syn og skøn.

Anmodning skal ske skriftligt. Anmodningen skal indeholde en

• Klager og indklagedes navne og adresser, samt adresser og matrikelnumre på de ejendomme der er involveret i tvisten,
• sagsfremstilling – hvilke forhold ønsker du hegnssynets bedømmelse af,
• samt en påstand – hvad ønsker du at opnå ved hegnssynsforretningen.

Anmodning om afholdelse af Hegnssyn" kan du få tilsendt ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Du kan også finde skemaet her.

Hegnssynet indkalder ved anbefalet brev parterne til hegnssynsforretning mellem ejendommene. Der gives mindst 8 dages varsel. Hegnssynsforretningen finder sted på ejendommene.

Hegnssynet hører på begge parters påstande og besigtiger de faktiske forhold på stedet. Hegnssynet vil forsøge at få naboerne til at blive enige om en løsning – indgåelse af forlig. Et forlig underskrives af parterne, samt Hegnssynet. Hvis parterne ikke vil indgå forlig, afsiger Hegnssynet en kendelse. 

Hegnssynets kendelser kan indbringes for domstolene. 

De arbejder, der ved hegnssynets kendelse/forlig eller ved dom i retten er besluttet skal udføres. Hvis de ikke bliver gjort eller ikke bliver gjort rigtigt eller ikke bliver gjort til tiden, kan Hegnssynet efter anmodning fra den forurettede part bestemme, at det manglende arbejde udføres ved hegnssynsformanden. Regningen sendes til den, der ikke har udført det arbejde, som han er blevet pålagt at gøre. Det kaldes tvangsfuldbyrdelse. 

En hegnssynsforretning koster 1.897,00 kroner. Hegnssynet bestemmer, hvem der skal betale for hegnssynsforretningen. Det er som udgangspunkt den, der taber sagen, som skal betale for Hegnssynet. 

Hegnssynet kan ved forlig bestemme at udgiften skal deles mellem parterne.

Anmodning om Hegnssyn eller spørgsmål om hegn sendes/rettes til:

Hegnssynet i Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon 36 37 72 13
Send e-mail via Digital Post.

• Kan købes hos boghandlerne.
• Kan lånes på biblioteket.

Træer og buske giver ofte anledning til konflikter mellem to naboer. Typisk fordi træer kan skygge eller grene, blade m.m. er til gene for naboen.

I hegnsloven er der regler om at træer ikke må vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre eller genere ”trafikken” på grunden.

Der findes ingen skrevne regler om træer og anden beplantning, der står helt på egen grund, forholdet er reguleret af den uskrevne naboret der udgøres af en omfattende domspraksis. Ønsker man at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund m.m., skal man lægge sag an ved byretten.

Generelt skal det bemærkes, at ejendomsretten giver en grundejer ret til at disponere over egen grund. Hvilket vil sige at grene og rødder kan forlanges kappet af i skellinjen. Man kan derimod ikke forlange at blade og lign. skal holdes på egen grund.

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hvis det er tilfældet er hegnet underlagt Hegnsloven.

Hegnssynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 meter fra skellet. Træerne skal være sammenvoksede ved jorden. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde

Hegnssynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet.

Carporte, udhus og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet.

Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter. Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning.

Hvis man er i tvivl om, hvor skellet mellem to grunde ligger, kan man bede en landinspektør foretage en skelforretning. Det betyder, at man betaler en landinspektør for at afsætte skellet. Man bør være opmærksom på, at en skelforretning kan være en ret dyr affære.