Skimmelsvamp

Skimmelsvamp

Fold alle ud

Hvad er skimmel?

Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer. Disse sporer kan udvikle sig til skimmelsvampe på fugtige overflader. Når der er tegn på fugt i din bolig, skal du derfor være opmærksom på, om der også er vækst af skimmelsvampe.

Hvordan ser skimmelsvampe ud?

Skimmelsvampe viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, der ofte har en lodden overflade. Nogen gang kan de have samme farve som det sted, de vokser, eller dække i så tyndt et lag, at de er svære at få øje på.

Hvor lever skimmelsvampe?

Selv om skimmelsvampe tit sidder synligt på vægge, gulve eller lofter, kan de også i visse boliger gemme sig på steder, hvor de er svære at opdage – typisk i hulrum som fx krybekældre og skunke eller bag tapet. Man kan opdage den skjulte vækst ved at tapetet løsner sig eller der opstår en muggen lugt i rummet eller ved fodpanelerne.

Skimmel skal fjernes

Hvis du lægger mærke til en muggen eller jordslået lugt, der kommer fra skabe eller utætheder ved fx paneler, kan det være et praj om, at der er skjulte fugtproblemer i boligen. Selv om skimmelsvampene er gemt bag tapet eller inde i en væg, skal de væk.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider