Arkitekturpolitik

Rødovre Kommunes arkitekturpolitikken bygger på en grundlæggende vision om, at jo stærkere og smukkere rammer vi skaber om byens rum – jo bedre betingelser skaber vi for livets udfoldelse i byen.

Arkitekturpolitik

Fold alle ud

Arkitekturpolitikkens indhold

Arkitekturpolitikken bygger på en grundlæggende vision om, at jo stærkere og smukkere rammer vi skaber om byens rum – jo bedre betingelser skaber vi for livets udfoldelse i byen. Dens primære formål er at vise hvordan.

Derfor hænger arkitekturpolitikkens værktøjer sammen fra visionsniveau til den konkrete udformning af byens rum.

Arkitekturpolitikken er opdelt i 7 kapitler med følgende titler og indhold:

Fremtidens værktøjer

Formålet med arkitekturpolitikken er at udpege de værktøjer, der skal være styrende for den fremtidige udvikling af byens fysiske rammer og sikre, at der skabes de bedste forhold for livets udfoldelse i udviklingsområderne.

Vision

Arkitekturpolitikken bygger på en forståelse af, at jo mere kvalificeret en arkitektur der skabes, jo bedre betingelser skabes der for livets udfoldelse i byens rum.

Det er politikkens vision, at der i kraft af byens fysiske rammer sker en styrkelse af:

  • Byens rige og mangfoldige hverdagsliv. 
  • Det grønne overskud og hovedstadens byliv.
  • Skabelsen af et bæredygtigt samfund. 
  • Skabelsen af arkitektur af høj kvalitet. 

Fremtidens udvikling

Til at løse udfordringerne med at omdanne byudviklingsområder, udpeger arkitekturpolitikken to strategier, der skal være med til at realisere visionerne: Nøgleordene er fortætning og funktionsblanding.

En vigtig forudsætning for den fremtidige udvikling er at omdannelserne tager udgangspunkt i byudviklingsområ-dernes lokale kvaliteter, samtidig med at der arbejdes på en stærkere sammenbinding på tværs af byen.

Kvalitetsparametre

Arkitekturpolitikken opstiller syv kvalitetsparametre, der i høj grad præger bylivet og hvordan man føler sig tilrette i byens rum. De syv parametre er:
Sanser, funktioner, menneskelighed, oplevelser, teknik, sundhed og kultur.
Det er arkitekturpolitikkens vision, at byens fremtidige udvikling skal understøtte bylivet ud fra en bevidst tilgang til de syv kvalitetsparametre.

Byens rum

Byens rum formes primært i kraft af tre fysiske elementer: Byens flader, byens indramning og byens inventar. Med disse tre elementer kan byens rammer formes for livet i byen.

Byens bygninger

Bygningernes arkitektur har en direkte indvirkning på byens ramme, og dermed hvilke betingelser, der skabes for byens liv. Ved at sætte fokus på fem arkitektoniske faktorer kan fremtidens bygninger bruges til, at styrke rammerne og livet i byen.

Den arkitektoniske arv

Byens arkitektoniske arv er i høj grad fundamentet i byudviklingen, og er en vigtig forudsætning at bygge videre på.

Formålet med arkitekturpolitikken er

  • At værktøjerne skal bruges som retningslinjer for den fremadrettede udvikling af byen.
  • At arkitekturpolitikkens principper skal være en del af arbejdet med den kommende Kommuneplan 2014, ligesom politikken skal indgå i lokalplanarbejdet og sagsbehandlingen.
  • At arkitekturpolitikken bruges fremadrettet som et værktøj til at vurdere nye indkommende projekters evne til at bidrage til byens fortsatte udvikling i tråd med Rødovre Kommunes visioner, og kvalificere projekter til det ønskede niveau, hvis de ikke understøtter og beriger byens liv på tilstrækkelig vis. 
  • At arkitekturpolitikken bliver det styrende værktøj for byudviklingen i Rødovre Kommune, både når der udarbejdes større planer for hele byudviklingsområder, men også ved konkrete ansøgninger for mindre projekter.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider