Grønne regnvandsløsninger

Den letteste og billigste genvej til grøn regnvandshåndtering er at begrænse omfanget af befæstede arealer på din grund. Jo mindre befæstede arealer, jo mindre regnvand er der, som skal håndteres på den ene eller anden måde. Du kan få gode råd om anlæg af en have, der er nem at vedligeholde, på Bolius hjemmeside www.bolius.dk 

Gennemtrængelige belægninger giver mulighed for, at regnvandet kan sive ned mellem belægningsstenene via fuger og græs. Det er en effektiv måde at reducere de befæstede arealer og samtidig fastholde funktionen af gangstier, indkørsler, parkeringspladser mm. 

Gennemtrængelige belægninger kræver ikke en nedsivningstilladelse fra Rødovre Kommune. Dog skal du være opmærksom på bestemmelser i lokalplanen og tinglyste servitutter på din ejendom. 

For at nedsivningen gennem belægningen fungerer, er det vigtigt, at bærelaget også er vandgennemtrængeligt. Det er ikke nødvenligt at anlægge et afløbssystem. Du kan anvende almindelige sten, og placere dem med større afstand end normalt, eller du kan anvende græsarmering, som er specielle sten, hvor græsset kan vokse op i mellem. Knækkede fliser kan også anvendes. Belægningen skal dimensioneres i forhold til trafikbelastningen, og nedsivningshastigheden skal være så stor at der ikke dannes søer. Geotekstil kan anvendes som filterkomponent i toppen af belægningen, så støv og slam forhindres i at sive ned. 

Efter etablering skal belægningerne fejes eller spules for jord og blade et par gange om året for at forhindre, at det sætter sig i fugerne og blokerer for nedsivningen. 

En faskine er en slags kasse eller hulrum i jorden fyldt med plastkasetter eller sten, der fungerer som et midlertidigt vanddepot. Faskinen opsamler regnvand fra tag eller terrasse, og leder det direkte ned i jorden.

En faskine kan laves af et plastiknet eller et bionet, som graves ned i jorden med en fiberdug omkring for at holde jord ude. Du kan også etablere et sandfang mellem nedløbsrørets udløb og faskinen for at opsamle småpartikler i regnvandet, og forhindre blade og skidt i at tilstoppe faskinen. 

Du må selv udføre arbejdet med faskiner og tilhørende ledninger og brønde. Det kan være en god ide at kontakte en autoriseret kloakmester, som kan være behjælpelig med at dimensionere og placere faskinen samt udarbejde kloak- og oversigtsplan. Det skal være en autoriseret kloakmester, der foretager til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem. 

Efter etablering skal sandfanget hvert renses for sand, blade og grene. Derudover er det en god ide at rense dine tagflader og tagrender jævnligt. Selvom du renser dine tagrender, vil der stadig være en del, som kommer ind i faskinen, så over tid vil den miste sin effekt. 

De fleste faskiner koster 100 kr. per kvadratmeter areal, der skal afvandes, og ca. 2.000 kr. per. sandfangsbrønd inklusiv rør, fittings mm. Nedgravningen er oftest den største udgift.

En simpel og effektiv regnvandsløsning er at nedsive dit regnvand fra tage og hårde overflader på din græsplæne. Når det regner, ledes vandet fra nedløbsrøret eller de flisebelagte arealer via en vandrende bort fra huset og ud på din græsplæne.

Grønne arealer kan anvendes til forsinkelse, nedsivning og rensning af regnvandet. Du skal dog sørge for at regnvandet ved kraftige skybrud ikke løber mod skel eller bygninger. Derfor er det vigtigt at din græsplæne skråner bort fra huset, mens den del af plænen der ligger op mod skel er forhøjet, så vandet ikke kan strømme ind til naboen. 

Det er muligt at lave græslavningerne næsten usynlig, men det er også muligt at lave særlig dybe græslavninger, som kan bruges som bålsted, terrasse eller tørreplads. 

Hvis du har en naturlig lavning i din græsplæne kan du lede regnvandet dertil, og regulere det så det ikke løber videre. Du skal blot sørge for at græsarealet ikke er alt for fugtigt. Du kan også grave ud til en lavning i din græsplæne, enten skålformet, en lille grøft, eller en stor flade som sænkes. Det er en fordel at blande sand, grus eller singels i jorden for at øge nedsivningen. 

Efter etablering skal de grønne arealer slås jævnligt samt holdes fri for blade og grene. Derudover skal dine tagrender renses jævnligt. Anlægger man græslavningen selv, afhænger prisen kun af hvilke græsfrø og evt. gødning man vælger, samt hvor stor plænen skal være. Hertil skal man påregne en udgift til en vandrende der kan transportere vandet fra nedløbsrøret og ud på plænen.

Regnbede ligner almindelige bede, men med den forskel, at de er formet som en skål der kan tilbageholde og nedsive regnvand. Det er et rekreativt element i haven, som kan udformes på mange forskellige måder og tiltrække mere dyreliv.

I dit regnbed kan du anvende et bredt udvalg af stauder, græsser, buske og træer som trives i tør jord, og kan tåle at blive oversvømmet af og til. Eksempler på planter i bedet: Div. stauder, rododendron, blåbær, solbær, div. løgplanter. 

Et regnbed er let at implementere i bymæssig bebyggelse og relativt billigt at etablere. Regnbedet graves ud, så der er en 20-30 cm dyb skål. Fordybningen gør, at bedet kan tilbageholde en vis mængde regnvand, indtil jorden kan nedsive det. Jordbunden i bedet kan med fordel opblandes med singels, sten eller grus for at øge nedsivningen. Regnbede skal indeholde et tilløb og et overløb. Tilløbet kan være et nedgravet rør eller en vandrende. Overløbet kan ledes til en faskine eller en græslavning.

Efter etablering er det vigtigt at sørge for at jorden i bedet er porøs og ikke betrædes, da dette kan mindske jordens porøsitet. Bedet skal luges, ligesom et almindeligt bed, et par gange om året. 

Hvis du vælger at anlægge regnbedet selv, afhænger prisen kun af hvilke planter du vælger, og hvor stor bedet skal være. Hertil skal man påregne en udgift til en vandrende der kan transportere vandet fra nedløbsrøret og til regnbedet.

Vandrender bruges til at forsinke eller transportere regnvandet fra tagrenden og til en regnvandsløsning eller til kloakken. Der findes mange måder at transportere regnvandet på – både med og uden nedsivning undervejs.

Vandrender er en enkel og billig løsning. De kan udformes som en lavning i græsset, en støbt kanal eller en rende af sten. Der kan med fordel indarbejdes sten eller andre forhindringer i renden for at sinke vandets fart og øge fordampningen. Du skal være opmærksom på, at der under de første 5 meter fra bygningerne skal være fast underlag i renderne for at sikre, at der ikke sker nedsivning. 

Efter etablering skal du sørge for, at vandrenderne og tagrenderne bliver renset jævnligt, så de undgår at blive tilstoppet. Udgiften er fra ca. 200 kr. pr. løbende meter – afhængig af materialevalg.

Trug er U-formede fordybninger i terrænet, som er dækket med græs eller anden bevoksning. De er beregnet til at transportere vand, og kan erstatte nedløbsrør langs vejen og traditionelle ledninger. Udover transport af vandet kan der også ske en fordampning, opmagasinering eller nedsivning af vandet i trugene.

I trugene er det vigtigt, at vandets hastighed er lav, så partiklerne kan holdes tilbage, og truget dermed er med til at rense nedløbsbrønde langs veje. 

Trug er lette at implementere i landskabet. De er specielt velegnet i bymiljøer, da deres bløde udformning ikke er til fare for cyklister og andre trafikanter. Et trug kan laves med direkte nedsivning, med dræn under eller med gennemtrængelig bund. Der kan også laves små dæmninger i hældende terræn.

Efter etablering skal græsset i et trug slås jævnligt samt holdes fri for blade, grene og affald. Anlæg af trug koster mellem 400-900 kr. pr. løbende meter afhængig af materialevalg og opbygning.

Grøfter er dybe V-formede græslavninger med et fugtigt miljø i bunden, hvor græs og urter kan stå i flor. En grøft opmagasinerer regnvandet indtil det nedsives eller ledes videre til en anden regnvandsløsning for eksempel et regnbed eller et bassin.

Der er mange muligheder i forhold til udformningen af en grøft. Du kan lade den sno sig gennem haven og bruge den til at skabe rum, eller integrere den i et legeområde i haven. Grøfter er velegnede ved vejsider, og kan dimensioneres til at håndtere både hverdagsregn og skybrud.

En grøft har lidt stejlere kanter og er lidt dybere end en græslavning. Det optimale er at lade græsset vokse vildt og lade urter og andre blomster vinde frem i grøften. Grøfter kan være traditionelle fordybninger i terrænet belagt med græs eller sten, men de kan også forsynes med drænrør eller en faskine i bunden. Filterjord i bunden kan filtrere urenheder i regnvandet. I bymiljøer er trug typisk mere velegnet, da deres U-formede udformning ikke udgør en fare for cykler og andre trafikanter. 

Efter etablering skal grøften slås 1-2 gange årligt, og det afklippede løv fjernes for at fjerne nærringsstofferne i jorden. Jo færre nærringsstoffer der er i grøften, desto flere urter og blomster vil udkonkurrere brændenælder og tidsler. Derudover skal du sørge for at fjerne uønskede planter som for eksempel brændenælder med rødderne. Anlæg af grøfter koster mellem 400-900 kr. pr. løbende meter afhængig af materialevalg og opbygning.

Regnvandsbassiner kan opmagasinere vand, indtil der bliver plads i kloakken. Et bassin forstår man ofte som en lavning med fast vandspejl, men det kan også være et tørt magasin, som i tilfælde af kraftig regn bliver oversvømmet. I bymæssig bebyggelse kan det udformes, så det skaber naturoplevelser med stor reakreativ værdi for lokalområdet.

Bassinerne anvendes til forsinkelse, nedsivning og rensning af regnvandet. Større anlæg etableres kun i separatkloakerede områder, og er primært rettet mod forsyningsselskaber, kommuner og boligselskaber. Lokalplaner og servitutter kan sætte begrænsninger for etableringen af et større bassin. Bassinet skal dimensioneres korrekt og udstyres med sandfang ved indløbet.

Mindre bassiner kan etableres i egen have - her er der ikke krav om separatkloakering. Regnvand fra tag eller terrasse ledes via nedløbsrør eller vandrende til bassinet. 

Et vådbassin fungerer ligesom en sø med en membran i bunden, der sørger for at vandspejlet er fast. Man kan vælge at lade membranen stoppe 20-30 cm fra overfladen, så der herefter vil ske en nedsivning i jorden omkring søen. Dermed har søen et ekstra volumen over vandoverfladen, hvor regnvandet kan ledes til og langsomt nedsives i kanten. Eksempler på planter til et vådbassin: Guld iris, rød hestehov, kattehale, el og pil. 

Et tørbassin har en stor kapacitet til at opbevare regnvand ved kraftige regnvejrshændelser. Du skal dog sørge for at etablere et overløb fra bassinet til en faskine eller et regnbed. Bassinet bliver altså et forsinkelseselement, hvor vandet opbevares indtil faskinen eller regnbedet har plads til vandet. Hvad angår vedligeholdelse skal græsset omkring bassinet slås, affald skal fjernes og vegetationen skal opretholdes.

Ved at opsamle regnvand fra dit tag i en regnvandsbeholder kan du spare på vandregningen og det rene drikkevand. Den simpleste og billigste løsning er at bruge det opsamlede regnvand til havevanding. Du kan også opsamle dit regnvand og genbruge det til toiletskyl og tøjvask. Dette kræver dog en særlig installation, som skal udføres af en autoriseret VVS ‘er.

En regnvandsbeholder er nem og billig at installere. Den kan stilles op alle steder udendørs, og installationen kræver ingen tilladelse fra kommunen, hvis du stadig er tilsluttet kloaknettet. Du skal blot huske at placere din beholder, så vandet løber bort fra huset, hvis den bliver fyldt. Derudover er det vigtigt at beholderen har et låg, så der ikke kommer blade og smådyr i vandet - da dette forringer vandkvaliteten. Vandbeholderne fås i mange former og farver. 

Hvis du køber en beholder og ønsker, at den skal skjules, kan du få slyngplaner til at vokse op ad den eller plante buske omkring den. Det kan for eksempel være klematis, efeu, gedeblad eller klatreroser. Beholderens størrelse har betydning for hvor meget vand du kan tilbageholde. De fås i størrelser fra 200 liter og op til 3.000 liter, men du kan også koble flere beholdere på samme nedløbsrør. En anden mulighed er at kombinere regnvandsbeholderen med andre LAR-løsninger, ved at lave overløb fra regnvandsbeholderen til en faskine eller et regnvandsbed.

For at opretholde en god vandkvalitet i regnvandsbeholderen, er det vigtigt at rense tagrender jævnligt. Dermed mindskes mængden af blade og pollen i vandet. Beholderne kan frostsprænge så de skal derfor tømmes om vinteren.

Prisen for en regnvandsbeholder varierer alt efter materiale og størrelse. De billigste beholdere kan købes for ca. 200 kr. og de dyreste koster op til 5.000 kr. Hertil skal du regne med 100-200 kr. for tilbehør (fittings). Opsamlet regnvand, der bruges til toiletskyl og tøjvask, bortledes bagefter til kloakken. Derfor skal der betales vandafledningsbidrag af det til HOFOR. HOFOR giver dog 50 % rabat på vandafledningsbidraget for opsamlet regnvand.

For enfamilieejendomme kan det ikke betale sig økonomisk at sætte en ekstra vandmåler op, så her opkræver HOFOR ikke vandafledningsbidrag for opsamlet regnvand. Vandafledningsbidraget er i 2020 på 26,80 kroner pr. m3 inkl. moms. Det er ikke muligt at få tilskud til regnvandsbeholdere i Rødovre Kommune.

Et grønt tag er en smuk lille have med forskellige former for stenurter (sedum), græs, mos og mindre planter, som næsten passer sig selv når de først er etableret.

Grønne tage har mange miljømæssige fordele: De isolerer mod varme om sommeren og kulde om vinteren, tiltrækker et rigt dyreliv og har en længere holdbarhed end andre tage, da de ikke nedbrydes af UV-stråling. Energiforbruget til opvarmning og afkøling sænkes – og der opnås dermed en mindre CO2-udledning. Grønne tage øger fordampningen, hvilket sænker temperaturen i byerne under hedebølger.

Grønne tage optager, fordamper og forsinker en del af regnvandet. De kan dog ikke håndtere alt regnvand og skal derfor kombineres med andre LAR-løsninger, hvis du ønsker tilbagebetaling af dit tilslutningsbidrag. 

Et grønt tag kan etableres på mange forskellige typer tagunderlag, f.eks. beton, tagpap eller andre faste og plane underlag. Taget kan bestå af adskillige former for sedum, græs, mos, og andre mindre planter. For at undgå vand- og fugtskader anbefales det at taget etableres af fagfolk. Lokalplaner og servitutter kan sætte begrænsninger for valg af tagmateriale.

Tage med stenurt og mos kræver minimal vedligeholdelse og næsten ingen ekstra vanding. Ønsker du derimod større stauder som beplantning, skal vækstlaget være tykkere, hvilket øger risikoen for ukrudt, og taget kræver derfor mere vedligeholdelse. 

Grønne tage koster ca. 450-600 kr. pr. kvadratmeter, afhængig af hvilken beplantning og materiale du vælger. Det typiske valg er sedum, som enten kan anlægges af en gartner eller købes som rullemåtter. Det er ikke muligt at få tilskud til grønne tage i Rødovre Kommune.