Plaststrategi

Hvorfor bruger vi plastik?

Det er næsten umuligt at forestille sig en hverdag uden plastik. Plastik har mange gode kvaliteter, men vi skal lære at bruge det mere hensigtsmæssigt, og på en måde så det ikke ender ude i naturen eller ryger til forbrænding i stedet for at blive genanvendt. Plastik som ender ude i vores natur nedbrydes langsomt og udgør en trussel mod dyrelivet. Plastikken bliver over tid nedbrudt til mindre og mindre dele og bliver til sidst til mikro- og nanoplast, som kan give problemer alle steder i fødekæden. Plastik udgør 39 % af den samlede mængde henkastet affald i Danmark.

Tre generationers forbrug af plastik har desværre sat sine tydelige spor. Siden 1950’erne er den globale produktion af plastik mangedoblet, og den forventes at blive yderligere fordoblet inden for de næste 20 år. I samme periode forventes plastikforureningen at firdobles.

Næsten halvdelen af verdens plastik bliver brugt til engangsemballager og engangsprodukter med kort levetid og lav markedsværdi. Produktionen af engangsplastik har ført til et uhensigtsmæssigt træk på klodens begrænsede ressourcer, øget CO₂-udledning, enorme affaldsbjerge samt stigende plastikforurening ¹.

Plastik er primært et oliebaseret produkt, hvilket betyder at en stigende produktion af plastik også fører til en stigning af CO₂-udledning og belastning af klodens fossile ressourcer. Ifølge Regeringens Plastikhandleplan medfører produktion, forbrug og afbrænding af plastik til udledningen af 400 mio. tons CO₂ globalt hvert år.

Danskerne har et enormt højt forbrug, og vi er blandt de bedste i verden til at producere affald.

Baggrund for strategien

I 2019 indgik Europa-Kommissionen, Rådet og Parlamentet en politisk aftale, som skal forhindre, at engangsplastprodukter ender i naturen i så stor stil som i dag. Det betyder, at en række produkter bliver forbudt i EU i 2021, for eksempel engangsbestik af plast (gafler, knive, skeer og spisepinde), plasttallerkener til engangsbrug, sugerør af plast og vatpinde af plast.

Fra 2021 træder EU’s nye emballage direktiv i kraft, hvilket betyder, at udfasning og forbud mod salg af engangsservice allerede sker i løbet af sommeren 2021. På den baggrund er indsatser vedrørende dette fravalgt i Plaststrategien, da denne type engangsplast under alle omstændigheder bliver udfaset når de nye regler træder i kraft i 2021.

Et velfærdsland som Danmark har derfor et helt særligt ansvar for at finde balancen mellem en høj levestandard og et bæredygtigt samfund. Derfor har Danmark en national handlingsplan for plast. Planen forholder sig til plastens brugbare egenskaber, men også problemet med plastforurening i naturen. Handlingsplanen sætter fokus på forbruget af plast, hvordan vi genanvender det, og hvordan vi udvikler brugbare alternativer.

Plaststrategi i Rødovre

Rødovre Kommune ønsker at gå forrest i kampen mod plastikaffald. Derfor vedtog kommunalbestyrelsen en budgetresolution i budgetaftalen for 2020 om, at brugen af plast i Rødovre Kommune som virksomhed skal reduceres. For at imødekomme dette har Rødovre Kommune udviklet denne Plaststrategi.

Plaststrategien omfatter indsatser til, hvordan brugen af engangsplast i kommunen kan reduceres, substitueres eller erstattes med bedre og mere bæredygtige alternativer.

Plaststrategien skal ses som et dynamisk værkstøj, der løbende i perioden 2021-2025, vil skulle tilpasses i forhold til ny viden inden for plastområdet og erfaringer fra de gennemførte og afprøvede indsatser. Èn gang årligt udarbejdes en redegørelse, der dels indeholder status for implementering af indsatser og dels fastsætter fokuspunkter for det kommende år samt et mere langsigtet perspektiv.

Strategiens effekt

Med en kommunal Plaststrategi bidrages der til at realisere Danmarks nationale plasthandlingsplan, hvis formål er at mere plastik skal genanvendes, mindre skal gå til spilde og mindre skal ende ude i naturen.

Indsatserne i Plaststrategien er startskuddet på Rødovre Kommunes grønne omstilling inden for udfasning af plast, som forhåbentlig kan inspirere vores borgere, virksomheder og andre kommuner til at kigge på deres eget forbrug af engangsplast.

Det er ikke hensigten, at strategien skal forbyde al brug af plastik i kommunen, men i stedet for øge opmærksomheden på den voksende plastproblematik og understøtte, at der træffes oplyste valg i forhold til forbrug, indkøb, bortskaffelse og genanvendelse.

Ud over Rødovre Kommune er det kun Århus, Holstebro og Esbjerg kommuner, som har deres egen plaststrategi.

FN’s verdensmål

Rødovrestrategi 2020 beskriver, hvordan bæredygtighedsblomsten hænger sammen med FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling. I Rødovre Kommune arbejder vi med KL’s 7 anbefalede verdensmål og har selv tilføjet det 9. verdensmål. Strategien beskriver indsatsområder som kan bidrage til realisering af de otte verdensmål. Plaststrategien bidrager til at nå det 12. verdensmål “ansvarligt forbrug og produktion” ved, at reducere affaldsgenereringen gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og gebrug.

DK2020 - Klimahandlingsplan

Rødovre Kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet ’DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark’. Projektet er støttet af Realdania, KL og landets fem regioner. Dermed sætter Rødovre fokus på den lokale klimaindsats og skal i 2021 udarbejde en klimahandlingsplan for kommunen, der lever op til den internationale Parisaftale. Klimaplanen skal være færdig i 2022. Målet er at reducere 70 % af drivhusgasudledningerne i Rødovre inden 2030 og være netto nuludledende af drivhusgasser i 2050. Klimahandlingsplanen skal være med til at skabe et overblik over kommunens indsatser inden for CO₂-reduktion og klimatilpasning, og sætte rammen for fremtidige projekter og indsatser i hele kommunen.

Plaststrategien er med til at løfte denne opgave. Ved at have en Plaststrategi i Rødovre Kommune, sparer vi ikke kun CO₂, men har en mulighed for at gå forrest og inspirere vores borgere og virksomheder til at vælge bæredygtige løsninger i hverdagen, så vi sammen kan nå målet om nul nettoudledning af CO₂ i 2050.

1 reference - Plastic Change

Typer af plastik

Vi omgiver os dagligt med mange forskellige typer af plastik, som har hver deres egenskab. Din vandflaske er lavet af én type plast, mens emballagen til dine fødevarer er af en anden type. Plast er ikke bare plast, og forskellen findes i de kemiske sammensætninger. De fleste typer af plastik udvindes af råolie, og hele 6 % af verdens olie anvendes til produktion af plastik. For hvert kilo plastik der produceres udledes der 5 kg CO₂ til atmosfæren, forbruges 2 kg råolie og anvendes 100 liter vand².

De mest almindelige plasttyper er PET, PE-HD (HDPE), PE-LD (LDPE), PP, PS og PVC. Hvilken plasttype der er tale om, kan som regel ses på den mærkning, de fleste plastemner har. Mærkningen er en trekant med et tal og tallet henviser til den enkelte plasttype. PET har fx tallet 1 og PE-HE tallet 2.

De største potentialer for at genanvende og lukke materialekredsløbene for plastressourcerne vurderes i dag til at findes inden for fødevareemballager af typen PET og PE-HD.

PET (1) – er en let genanvendelig type af plast som bl.a. bruges til sodavandsflasker, tøjfibre og tape. PET er derudover en af de mest brugte typer af plast i den europæiske emballageindustri. PET er et stærkt materiale og defineres også som hård plast.

PE-HD (2) – bliver ofte brugt til emballage til personlig pleje, bøtter, tønder og palletanke. PE-HE defineres ligeledes som hård plast.

Klimabelastning for produktion af 1 kg ny plastik.

PE-LD (4) – er et af de mest almindelig materialer, som bruges til poser, folier, boblefilm, affaldssække mv. PE-LD er blød plast, og har derfor ikke lige så stort et genanvendelses potentiale som de ovenstående typer.

PP (5) – prisen er lav for denne type plast, og bruges derfor til mange forskellige gøremål. Det kan både være emballage til fødevarer, men også tæpper, måtter og bildæk.

PS (6) – denne type plast har en relativ lav pris og kan blive brugt til legetøj, flamingokasser, engangskrus mv.

PVC (3) – er mest anvendt til rør og tagrender, elkabler, regntøj og badeforhæng. PVC kan også bruges i legetøj og er desuden defineret som hård plast.³

Er bioplast et bedre alternativ?

Bioplast er en bred betegnelse og dækker over både biobaseret plast og bionedbrydeligt plast. Den største udfordring ved anvendelse af bioplast som substitut til almindelig plast er, at bioplast ikke er nedbrydeligt i borgernes kompostbunker/affaldssystem eller i naturen, som man ellers kan tro.

• Det kræver en særlig temperatur (65 grader) at få nedbrydningsprocessen i gang, og dette er ikke tilfældet ved almindelig behandling af madaffald.
• Navnet bionedbrydeligt plast giver folk et misvisende indtryk af, at bioplast må smides i naturen, da det kan nedbrydes. Dette er dog ikke tilfældet.
• Så længe bioplasten afbrændes, mistes de ressourcer bioplasten er lavet af.
• Hvis bioplasten skal genanvendes, vil det kræve en særlig og separat indsamling af bioplast samt særbehandling.
• Bioplast kan ikke mikses sammen med almindelig plast til genanvedelse, da det ødelægger den samlede plastmasse som kan genanvendes.

Der vil i fremtiden være et potentiale i at lave plast baseret på biomasse - dvs. restprodukter fra fødevareindustrien. Desværre er markedet endnu ikke modent til dette. I stedet bør man fokusere på at indsamle og genanvende den type af plastik vi allerede anvender, samt at optimere teknologier til at genanvende plast.⁴

Mikroplast

Plastikstykker under fem millimeter i størrelse betegnes som mikroplastik. Ud over mikroplast findes der nanoplast, som er mindre end 0,0001 mikrometer og kan inkorporeres i vores krops celler. Mikroplastik kan opstå på to forskellige måder:

• Plastik som bliver nedbrudt i miljøet
• Plastikprodukter der bliver slidt af sol, vind og bølger

Måden hvorpå mikroplastik forekommer kan opdeles i to kategorier; primær mikroplast der stammer direkte fra produktionen, fx ved produktion af tandpasta, skrubbecremer og maling, hvor mikroplastik anvendes for at opnå en skrubbende effekt. Herudover findes sekundært mikroplast, som opstår ved slitage af fx dæk og vask af tøj.

Et eksempel på produkter der kan blive til mikroplastik med tiden, er en plastikpose, der i løbet af måneder eller år nedbrydes til mindre stykker. Hvor hurtigt en plastikpose nedbrydes til mindre dele afhænger af solens UV-stråler og bølgernes kræfter.

Slid eller slitage fra produkter såsom tøj og dæk er også eksempler på kilder til mikroplastik. Hver gang vi vasker tøj i vaskemaskinen slides millioner af fibre af og ryger med spildevandet ud i vores havmiljø. Rensningsanlæg kan ikke tilbageholde de små partikler i spildevandet, som ender i spildevandsslam.

Mindst 50 % af spildvandsslammet spredes som gødning på de danske marker. Derved kan mikroplast udvaskes til søer, vandløb og havet.

Er mikroplast skadeligt?

Mikroplast er skadeligt, da det i havmiljøet kan blive optaget af fiskene, som vi ender med at spise til aftensmad. De store rovfisk spiser mindre fisk, som har spist alger eller endnu mindre fisk, der har slugt mikroplast. Mikroplast bliver på den måde en del af vores fødekæde.

Udover at plastik i sig selv er skadeligt for vores miljø og kroppe, betegnes mikroplast også som en cocktail af mange forskellige kemikalier. Denne cocktail kommer fra kemiske forbindelser ved produktionen af plastik, derudover fungerer mikroplast som en svamp, der optager andre miljøforurenende stoffer, fx tungmetaller, når plasten er endt i havet, en sø eller andre steder i naturen.

Mikroplast i cigaretter?

Mange ved ikke, at cigaretskodder også indeholder plastik, som gennem tid nedbrydes til mikroplastik. Hvert år ender omtrent 4,5 trilliader skodder i naturen på verdensplan¹.

Den store mængde betyder, at cigaretskodder er nummer et på top-10 listen over affald smidt i naturen. Skodderne er mange år om at blive nedbrudt og konsekvenserne for mennesker og dyr er endnu ikke kortlagt.

Rødovre Kommune har i Handleplan for Røgfri Fremtid i Rødovre 2020-2023 planlagt indsatser, som skal reducere mikroplastik i naturen og i byrummet ved at indføre flere røgfrie områder og reducere antallet af skodder.

2 Reference - Regeringens plastikhandlingsplan
3 Reference - Plastik Change
4 Se referenceliste

Håndtering af plastaffald

Vestforbrænding som er Rødovre Kommunes modtageanlæg for affald udsorterer store mængder af plast til genanvendelse. Plast indsamles fx fra genbrugstationer og husstande. Plasten bliver herefter sorteret i forskellige plasttyper og pakkes, så det kan sendes videre til et sorteringsanlæg alt efter plasttypen. Ude på anlæggene vaskes og tørres plasten og finddeles til granulat, som man kan lave nyt plast af.

Plastaffald fra Vestforbrændings anlæg sendes til sorteringsanlægget ENG i Tyskland. Hos ENG udsorteres minimum 75 % til genanvendelse, der efterfølgende sælges til certificerede genanvendelsesvirksomheder. De resterende 25 % som ikke er regnet til genanvendelse, bliver brugt som brændsel i store produktionsvirksomheder.

Genbrugsplast kan anvendes i produktionen af mange nye produkter, herunder sække, kloakrør, kompostbeholdere, urtepotter mv. Ved at genbruge plasten mindskes den samlede CO₂-udledning, da det kræver langt mindre energi at genanvende plast end at producere ny plast. Ved produktion af et kilo ny plast anvendes der ca. to liter olie, mens der for hvert kilo genanvendt plast kun skal bruges én liter olie, dvs. en 50 % reduktion i CO₂-udledningen.

Hvad gør den kommunale affaldssortering?

Alle landets kommuner er som følge af Affaldsbekendtgørelsen forpligtet til at etablere en indsamlingsordning for plastikaffald fra husstande senest 1. juli 2021. Derudover skal det sikres, at minimum 60 % reel genanvendelse af plastaffaldet finder sted inden 1. januar 2022.

Rødovre Kommune har siden 2013 indsamlet både hård og blød plast i en og samme beholder. Denne løsning er lettest for borgerne, som ikke skal tage stilling til de forskellige plasttyper ved sortering. Erfaring viser, at indsamling af både hård og blød plast sammen giver størst mulig andel af plast af god kvalitet og dermed også den største mulighed for genanvendelsespotentialet. Efterfølgende bliver de forskellige indsamlede plasttyper eftersorteret, og eventuelle fejlsorteringer (papir, pap, metal) eller andre urenheder bliver frasorteret.

Bedre frasortering af plastik hos virksomheder

I Rødovre Kommune føres der hvert år tilsyn med gebyrpligtige virksomheder. I forbindelse med tilsyn udføres der årligt to tilsynskampagner med fokus på et afgrænset område eller emne.

Miljøtilsyn har længe haft et særligt fokus på, at få de lokale virksomheder til at frasortere i genanvendelige fraktioner. I tråd med Affaldsplan 2022-2033 vil Rødovre Kommune i forbindelse med miljøtilsyn fortsat sikre, at virksomhederne kan håndtere og bortskaffe deres affald korrekt med særligt fokus på plastikaffald. Vi skal være nysgerrige på hvilke udfordringer og barrierer der er for, at virksomhederne kommer i gang med at sortere, genbruge og genanvende deres plastikaffald.

Vi vil derfor som led i Plaststrategien udføre opsøgende tilsyn hos virksomheder, der genererer store mængder af plastikaffald (eksempelvis store cateringfirmaer).

Indsatser og forsøgsordninger er med til at sætte kursen

Plaststrategien er udviklet på baggrund af en kortlægning af kommunens forbrug af engangsplast. Kortlægningen har klargjort hvor der er grobund for indsatser for udfasning, reduktion eller substitution af engangsplast. Indsatserne er blevet udviklet i fællesskab med udvalgte plejehjem, daginstitutioner, den kommunale rengøring og hjemmeplejen. Under udviklingen af indsatserne har der været et særligt fokus på den adfærdsændring, som en reduktion, substitution eller udfasning vil medføre lokalt.

Indsatser og forsøgsordninger for hvert område vil blive igangsat efter godkendelse af Plaststrategien. Indsatser og forsøgsordninger vil som følge af, at Plaststrategien er et dynamisk værktøj, blive evalueret én gang årligt med henblik på eventuel udbredelse af forsøgsordninger og indsatser på tværs af kommunen.

Indsatser/forsøgsordninger for kommunes plejehjem

I samarbejde med to af kommunens plejehjem, er der blevet udvalgt indsatser og forsøgsordninger for at kunne reducere brugen af engangsplast inden for plejehjemsområdet. Kommunens plejehjem er forskellige både i størrelse, antal beboere og udformning. Det er derfor ikke alle indsatser og forsøgsordninger, som kan implementeres på samme måde på tværs af alle plejehjem.

Særligt for plejehjem anvendes der flere forskellige typer af engangsplast. Flere af disse typer anvendes pga. hygiejnemæssige forhold, og kan derfor endnu ikke reduceres, substitueres eller udfases.

Kommunens plejehjem anvender årligt over 57.000 medicinbæger og mere end 31.000 takeaway bakker med låg fra plejehjemmenes produktionskøkkener og cafeer. Fokusområdet for kommunens plejehjem er derfor medicinbæger samt PET-bakker og låg.

Forsøgsordning:

Der vil efter strategiens godkendelse blive igangsat to forskellige forsøgsordninger for de to plejehjem, hvor medicinbæger vil blive erstattet med et mere bæredygtigt alternativ. Der vil blive lavet en forsøgsordning med medicinbæger af glas og én forsøgsordning med medicinbæger af pap- eller et alternativt bæredygtig materiale.

Ved at substituere medicinbægerne af engangsplastik med alternativer i glas eller pap, vil den samlede CO₂-udledning fra kommunens plejehjem falde. Ved at anvende medicinbæger i glas vil det øge forbruget af vand ved vask i opvaskemaskine, men har et større genanvendelsespotentiale end engangsprodukter. Medicinbæger af glas vil have en levetid på op til flere år og vil derfor kunne tjene sig selv hjem i forhold til udledning af CO₂.

Ved at substituere medicinbæger med alternativer i engangspap, vil den samlede CO₂-udledning stadig falde i forhold til brug af medicinbæger af plastik.

Ved produktionen af et engangsbæger af plast forbruges 6,3 MJ (megajoule) og kun 0,5 MJ per engangsbæger af pap.

Det kan tydeliggøres ved at opstilles på følgende måde: Et bæger af plast skal bruges 12 gange for at være lige så energieffektivt som et bæger af pap.

Forsøgsordningen vil løbe over en periode på 12 måneder, og vil herefter blive evalueret. Ved evaluering skal der tages stilling til, om substitueringen skal udbredes til alle kommunens plejehjem.

Hjemmeplejen

I samarbejde med kommunes hjemmepleje, er der blevet udvalgt indsatser og en forsøgsordning for at kunne reducere brugen af engangsplast inden for området. Hjemmeplejen besøger borgernes hjem, og der er derfor stor forskel i brugen af engangsplast alt efter beboerens behov og boligens tilstand. For hjemmeplejen anvendes der, ligesom for kommunens plejehjem forskellige typer af engangsplast, hovedsageligt pga. hygiejnemæssige forhold, og kan derfor ikke reduceres, substitueres eller udfases.

Den kommunale hjemmepleje forbruger årligt 12.000 plastikposer med snoretræk og 56.800 overtrækssko. Fokusområdet for hjemmeplejen er derfor plastikposer med snoretræk overtrækssko.

Forsøgsordning:

Der vil efter strategiens godkendelse blive igangsat en forsøgsordning, for en afgrænset del af hjemmeplejen, hvor plastiskposer med snoretræk vil blive erstattet med et mere bæredygtigt alternativ. Hjemmeplejen bruger i dag plastikposer med snoretræk til at transportere værnemidler, sårpleje mv. i. Posen anvendes ad flere omgange, men bliver udskiftet ved slidtage.

Poserne skal erstattes med et produkt af stofmateriale, såsom bomuld. Ved at anvende et bomuldsmateriale, vil der dermed ikke være risiko for udvaskning af mikroplast når poserne bliver vasket ved høje temperaturer. Der vil ved udvælgelsen af de alternative poser blive lagt vægt på materiale, pris og den cirkulære økonomi. Derudover vil der være fokus på at indgå partnerskaber med lokalsamfundet og Rødovre Kommune, for at løfte det 17. verdensmål.

Forsøgsordningen vil løbe over en periode på 12 måneder, og vil herefter blive evalueret. Ved evaluering skal der tages stilling til, om substitueringen skal udbredes til hele kommunens hjemmepleje.

Da der vil blive anvendt et alternativt produkt i bomuldsmateriale, vil den samlede mængde af indkøb af plastikposer falde, og dermed også mindske udledning af CO₂. Substitutionen af plastposerne vil føre til et øget forbrug af vand, da poserne efter behov skal vaskes ved minimum 60 grader. Det vurderes, at den samlede mængde af vand ikke er større end ved produktionen af plastikposerne, og dermed giver et fald i CO₂-udledningen, da produktionen af 1 kilo plastik kræver 100 liter vand.

Indsats for overtrækssko:

Ud over forsøgsordningen vil hjemmeplejen som en ekstra indsats, have fokus på at reducere deres forbrug af overtrækssko. Overtrækssko anvendes af hygiejniske årsager, og kan derfor ikke fjernes eller substitueres.

Hjemmeplejen vil aktivt undersøge mulighederne for, at overtrækssko i visse tilfælde kan genbruges ude hos borgerne. Dette er med højde for, at der ikke slækkes på hygiejnestandarden hos borgerne.

Dagsinstitutioner

I samarbejde med to af kommunes daginstitutioner, er der blevet udvalgt indsatser for at kunne reducere brugen af engangsplast inden for området. Daginstitutionerne i Rødovre Kommune varierer i størrelse og er indrettet forskelligt. Fælles er, at her færdes både vuggestue- og børnehavebørn og deres forældre samt pædagogisk personale og køkkenpersonale. For børnene er daginstitutionen deres ”hjem” om dagen, hvor de leger, spiser og sover, mens forældrene kun er der kortvarigt for af aflevere og hente, og for personalet er det en arbejdsplads, som skal fungere. Der færdes til tider også teknisk personale samt personer udefra, som for eksempel håndværkere.

Daginstitutionens forbrug af engangsplast er primært forbundet med at sikre, at de voksne ikke går ind med beskidte sko, og at gulvene er rene nok til, at børnene kan lege der. Derudover har daginstitutionerne en del uhygiejnisk affald, som samles ind i sække og spandeposer af engangsplast, og kan derfor ikke reduceres, substitueres eller udfases.

Daginstitutionerne i hele kommunen forbruger årligt 6.000 overtrækssko og 1.052 beholdere til sæbe mv. Fokusområdet for daginstitutionerne er derfor overtrækssko og beholdere.

Indsats for overtrækssko:

Der vil efter strategiens godkendelse blive igangsat en overordnet indsats for alle kommunens daginstitutioner, hvor overtrækssko helt afskaffes.

Overtrækssko er en unødig brug af engangsplast som kan substitueres med fx sutsko eller skofrie zoner.

Overtræksskoene bruges i det daglige udelukkende af de voksne; Forældrene, når de afleverer og henter deres børn og går indenfor i institutionen, samt personale/håndværkere. Overtræksskoene skal sikre, at man ikke tager bakterier og skidt med ind på gulvene, hvor børnene leger i det daglige. Overtrækssko af engangsplast bruges primært om vinteren og i vådt vejr, men der er behov for at beskytte gulvene indendørs mod bakterier og skidt hele året. Erfaringerne fra institutionerne er, at overtræksskoene har dårlig holdbarhed og derfor enten ikke kan bruges flere gange, eller risikerer at gå i stykker, så de ikke helt opfylder formålet.

Afskaffelse af overtrækssko i hele alle kommunens daginstitutioner vil sende et stærkt budskab til forældre og medarbejdere om, at Rødovre Kommune aktivt vil drive den bæredygtige udvikling, hvor unødig brug af engangsplast fjernes.

Flere af kommunens daginstitutioner har allerede afskaffet overtrækssko med stor succes. De resterende daginstitutioner vil blive tilbudt taburet/bænk, sutsko eller skofrie zoner som alternativ til overtræksskoene.

Indsats for beholdere:

Der vil efter strategiens godkendelse blive igangsat en overordnet indsats for alle kommunens daginstitutioner, hvor beholdere med sæbe til hånd opvask vil blive erstattet med faste beholdere med dertilhørende pumpe, for at sikre korrekt dossering og undgå unødig spild. Herudover vil opvaskesæben kunne indkøbes i større beholdere og dermed reducere produktionen af plastbeholdere.

Rødovre Kommunale Rengøring

I samarbejde med dele af den kommunale rengøring, er der blevet udvalgt indsatser for at kunne reducere brugen af engangsplast inden for området. Rengøringens arbejdsområde er på alle kommunale institutioner, og der er derfor forskel fra sted til sted på, hvilke muligheder der er for at nedbringe forbruget af engangsplast afhængig af, hvilken kommunal institution der er tale om.

Den kommunale rengøring forbruger årligt 91.468 spande- og sækkeposer af plastik. Fokusområdet for rengøringen er derfor spande- og sækkeposer.

Rengøringen indsamler også lettere restaffald, som er relativt tørt, for eksempel håndklæder af papir på toiletter på idrætsanlæg samt personaletoiletter i administrationen og på plejehjem. Dette affald behøver ikke nødvendigvis være emballeret i en plastpose, men kan tømmes direkte i sækken på rengøringsvognen. Når Rengøringen tømmer affaldsbeholderne med papirhåndklæder, løfter de posen op i sækken, og Rengøringen vurderer selv, at det ikke vil være forbundet med større løft, hvis beholderen med det lette affald skal tømmes direkte i sækken på vognen.

Forsøgsordning for spandeposer:

Der vil efter strategiens godkendelse blive igangsat en forsøgsordning for reduktion af spande- og sækkeposer på Broparken Ældrecenter, som er en del af den kommunale rengørings ansvarsområde. Der igangsættes en prøveordning på et halvt år, hvor spandeposer i skraldespande til papirhåndklæder helt fjernes. Dette vil give en betydelig reduktion i forbruget af spandeposer, uden at give ergonomiske udfordringer eller ekstra arbejde for personalet. Forsøgsordningen vil reducere brugen af spandeposer og dermed også give en reduktionen i udledning af CO₂. Forsøgsordningen vil efter prøveperioden blive evalueret. Ved evaluering skal der tages stilling til, om substitueringen skal udbredes til flere af den kommunale rengørings ansvarsområder.

Udbud og indkøb

Den offentlige sektor indkøber årligt for omkring 300 milliarder kr., og har derfor en stor indflydelse på indkøbsmarkedet. Rødovre Kommunes andel heraf er 561 mio. kr., og vores indkøb har derfor en stor betydning for både klima og miljø.

Derfor inddrages miljø- og klimamæssige hensyn i planlægningen af Rødovre Kommunes indkøb og medvirker til at understøtte den løbende bæredygtighedsindsats, jf. Rødovrestrategi 2020 og senest vedtagne plan for Bæredygtighedsindsats 2021.

Hvad gør Rødovre Kommune?

• Kan et produkt erstattes af et andet produkt med mindre miljøbelastning, bør dette altid ske, under hensyntagen til pris og kvalitet.
• Endvidere vurderes det, om genbrugsprodukter kan anvendes.
• Hvor meget miljø og klima vægter i de enkelte udbud varierer, men indgår som parameter i udbud, hvor det er relevant.

Rødovre Kommune samarbejder blandt andet med Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) omkring udbud af større rammeaftaler.

I forbindelse med disse rammeaftaler er det et ønske, at der bidrages positivt til en bæredygtig udvikling. Derfor er bæredygtighed med i overvejelserne, både når der udvælges det sortiment, som sendes i udbud, og når der fastsættes mindstekrav til miljø, klima og social ansvarlighed. I de enkelte udbud opstilles krav til såvel produkter som leverandører.

Målet med disse krav er for eksempel at sikre et udvalg af mere miljørigtige og energieffektive produkter samt at undgå urimelige forhold for de mennesker, der producerer og leverer varerne eller ydelserne på en given rammeaftale.

Der stilles specifikke miljøkrav til varerne på de rammeaftaler, hvor køb gennem aftalen medfører en vis miljøpåvirkning. Kravenes omfang afhænger af det specifikke indkøbsområde og af en række ønsker og behov til rammeaftalen. Det kan for eksempel dreje sig om krav til

Det videre arbejde

I forbindelse med kommunale indkøb og udbud er der mulighed for at stille krav til produkternes indhold af plast. Som følge af Plaststrategien skal kommunens indkøbsaftaler og udbud i højere grad fokusere på substitution eller reduktion af engangsplast. Denne tilgang er i tråd med DK2020 projektet, hvor bæredygtige indkøb skal vægtes højere og bringes i spild for at kunne nå målet om nulnetto udledning i 2050.

I Rødovre Kommune vil vi være med til at fremme den grønne omstilling. Vi skal derfor sende de rigtige signaler til vores borgere, foreninger og virksomheder, når vi er involveret i et arrangement.

Derfor vil vi i løbet af 2021 sørge for, at vi i kommunalt regi i videst muligt omfang ikke anvender engangsplastprodukter i forbindelse med større eller mindre kommunale arrangementer.

Særligt på Rødovredagen vil der være stort fokus på dette, da der ved store åbne arrangementer er større risiko for, at plastaffald ikke bliver sorteret korrekt i affaldsbeholderne, eller at plastaffaldet bliver smidt direkte i naturen.

Gode råd til at mindske dit klimaaftryk

Hvad kan du som borger eller virksomhed gøre for at mindske dit eget klimaaftryk fra forbruget af plastik? Og nytter det overhovedet noget? Du som forbruger, kan påvirke andres måde at købe og forbruge på, og kollektivt kan enkeltpersoner lægge grund for store sociale bevægelser, der på sigt kan føre til politiske handlinger og ændringer i virksomheders produktion - så det korte svar er ja, det nytter!

Medbring og genbrug din pose

De fleste plastikposer bliver kun brugt nogle få minutter. Alligevel tager de mere end 500 år at nebryde. Tag derfor en genbrugelig (mule)pose med dig, næste gang du er nede i supermarkedet.

Medbring en genanvendelig drikkedunk

Mere end 1 million plastikflasker bliver produceret hvert eneste minut. Det er 1 million gode grunde til, hvorfor man bør medbringe sin egen drikkedunk.

Drop sugerøret

36,4 milliarder sugerør bliver brugt årligt i Europa. Kan du forestille dig, hvor mange sugerør, det udgør på verdensplan? Så hvis du ikke kan give slip på sugerøret, så få fingre i et genbrugeligt stålsugerør.

Undgå at tygge på mikroplastik

Vidste du godt, at det meste tyggegummi indeholder mikroplastik? Heldigvis behøver du ikke opgive det helt, for der findes tyggegummi, der er 100% fri for mikroplastik.

Skær engangservice væk

Det er fx bestik, tallerkener og kopper af engangsplastik. Og du har helt sikkert almindeligt bestik derhjemme. Alt, du behøver at gøre, er at medbringe det i tasken.

Brug termokoppen

Plastiklåget til to-go koppen er som regel ikke så bæredygtigt, men vidste du godt, at selve koppen også indeholder engangsplastik?

Det er helt skod

Gæt engang: cigaretskodder er det hyppigst fundne affald på verdens strande. Så smid det i skraldespanden, hvor det hører til!

Gode råd til at mindske dit klimaaftryk

Hvad kan du som borger eller virksomhed gøre for at mindske dit eget klimaaftryk fra forbruget af plastik? Og nytter det overhovedet noget? Du som forbruger, kan påvirke andres måde at købe og forbruge på, og kollektivt kan enkeltpersoner lægge grund for store sociale bevægelser, der på sigt kan føre til politiske handlinger og ændringer i virksomheders produktion - så det korte svar er ja, det nytter!

• www.plast.dk/hvilke-typer-plast-findes/ (typer af plastik)
• www.dakofa.dk/vidensbank/plast/ (plasttyper)
• www.plasticchange.dk/videnscenter/flergangsbrug-slaar-engangsbrug-hver-gang-viser-ny-rapport/
• www.xn--verdensmlcenter-olb.dk/wp-content/uploads/2020/08/bio.pdf (biobaseret plast)