Biodiversitetsplan
Skriv personfølsom/fortrolig post
Miljø - Park og natur
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Skriv Digital PostMiljø - Park og natur (Virk)
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Skriv Digital PostVerden står overfor kritiske udfordringer med klimaforandringer og tab af biodiversitet. Op imod 25% af alle arter i verden er i fare for at uddø. I Danmark er 42 % af landets vurderede arter (13.300 arter) truet, hvilket er en klar tilbagegang siden sidste opgørelse i 2010. Herhjemme er 95% af naturtyper som sø, eng, mose, overdrev, hede, dyrket skov mv. i en meget ugunstig tilstand og der er kun omtrent 2% beskyttet og god natur tilbage.
Rødovre Kommune vil bidrage til at standse tabet af biodiversitet og gøre en aktiv indsats for at øge biodiversiteten og skabe mere værdifuld bynatur i kommunen, både på de offentlige arealer, men også ved at inspirere og understøtte borgerne i at øge naturindholdet på deres arealer. Rødovre Kommune har derfor udarbejdet en biodiversitetsplan.
Biodiversitetsplanen skaber rammerne for en helhedsorienteret indsats for planlægning, drift og anlæg med det formål at beskytte eksisterende naturværdier, forbedre eksisterende og fremtidige naturtilstand samt sikre flere grønne kvadratmeter i høj kvalitet, når Rødovre omdannes og udvikles. Ca. 75% af kommunens arealer er privatejede, derfor er et godt samarbejde med borgerne afgørende for, hvor meget biodiversiteten i kommunen som helhed kan forbedres, da offentlige og private arealer tilsammen udgør et netværk med potentiale for at blive grønnere, vildere og med flere levesteder, så flere arter kan indfinde sig over tid.
Det er Rødovre Kommunes håb, at biodiversitetsplanen også kan inspirere borgerne til at fremme biodiversitet på egne arealer, eksempelvis ved at bevare træer, plante træer, reducere befæstede arealer, øge andelen af grønne kvadratmeter og skabe flere forskellige levesteder til glæde og gavn for insekter og dyrelivet.
Begrebet biodiversitet er sammensat af to ord ’bios’, der betyder liv, og ’diversitet’, der betyder mangfoldighed eller variation. Biodiversitet er dermed et begreb, der bruges til at beskrive variationen i den levende natur; dels antallet af forskellige arter, dels variation mellem og inden for arter (genetisk variation) samt variationen af de samspil og de levesteder (habitater og økosystemer), som arterne indgår i.
Ved spørgsmål: Kontakt Park og natur (Vej og Park) ved at sende en mail via Digital Post - Benyt elementet øverst på siden "Skriv personfølsom/fortrolig post"
Biodiversitetsplan 2024 - 2030
Kontaktinformation
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider