Pasning af døende i eget hjem
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er, efter ansøgning, berettiget til at få plejevederlag, hvis visse betingelser er opfyldt.
Selvbetjening
Ansøgning om plejevederlag (serviceloven § 119)
Husk at have MitID klar.
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag. Her kan du ansøge om plejevederlag efter servicelovens § 119.
Når du klikker på "Start selvbetjening" skal du være opmærksom på, at vores udbyder af servicen (EG) gerne vil sætte en eller flere cookies på din computer.
Start selvbetjeningInformation vedrørende pasning af døende i eget hjem
Hvilken hjælp kan gives til pasning af døende?
I forbindelse med pasning af døende kan der, i henhold til Servicelovens §§ 119-121, udbetales plejevederlag (godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste) til personer, der passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Herudover kan der ydes hjælp til dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lignende. Sidstnævnte hjælp ydes efter konkret skøn i hvert enkelt tilfælde og uden hensyntagen til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold, jf. Servicelovens § 122.
Hvem kan få plejevederlag?
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er, efter ansøgning, berettiget til at få plejevederlag, hvis nedennævnte betingelser er opfyldt.
Betingelser for opstart af plejevederlagssag:
- Patientens tilstand nødvendiggør ikke indlæggelse eller forbliven på sygehus, ophold på plejehjem eller i plejebolig,
- Hospitalsbehandling må - efter en lægelig vurdering - anses for udsigtsløs,
Patienten er plejekrævende, - Enighed mellem patienten og den, der påtager sig plejen, om at der etableres en plejeordning i eget hjem.
Beregning og beskatning af plejevederlag.
- Plejevederlag udgør et beløb, der maksimalt svarer til 1½ gang sygedagpengesatsen og reguleres hvert år pr. 1. januar.
- Plejevederlaget kan ikke overstige hidtidig indtægt.
- Plejevederlaget er skattepligtig indkomst og skal selvangives. Der skal tillige betales arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis plejevederlaget (efter beregning og på baggrund af plejers hidtidige indtægt) er mindre end minimumsbeløbet, vil minimumsbeløbet blive udbetalt.
Plejere, der er berettiget til sygedagpenge, vil få udbetalt minimumsbeløbet.
Udbetaling af plejevederlag:
For at kommunen kan udbetale plejevederlag skal følgende vedlægges sammen med ansøgning om bevilling af plejevederlag:
- Terminalerklæring (fra enten behandlende sygehus el. egen praktiserende læge).
- Lønsedler for de sidste 3 måneder.
Plejevederlaget udbetales månedsvis bagud.
Hvis plejer modtager sædvanlig løn under plejeorloven tilgår plejevederlaget plejers arbejdsgiver.
Ophør af plejevederlag:
Ved dødsfald informeres Visitationen.
Plejevederlaget kan udbetales i indtil 14 dage efter dødsfaldet, jf. Servicelovens § 121.
Plejer har endvidere pligt til at orientere arbejdsgiver om, hvornår arbejdet genoptages. Dette skal ske senest 2 hverdage efter den nærtståendes dødsfald.
Hjælp til personlig pleje og praktisk bistand samt hjemmesygepleje:
Til døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående, er der mulighed for at få hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændring samt smertebehandling.
Henvendelse
Du kan ansøge om plejevederlag under selvbetjening ovenfor eller få udleveret et ansøgningsskema i Visitationen, telefon: 36 37 74 00, adressen er:
Rødovre Kommune
Visitationen
Else Sørensens Vej 3K
2610 Rødovre
Klagemulighed
Der er mulighed for at klage over en afgørelse angående hjælp til pasning af døende.
Klagen stiles til:
Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
- som skal have den i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Her foretages den første behandling af sagen og hvis afgørelsen ikke ændres, bliver klagen videresendt til Ankestyrelsen.
Kontaktinformation
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider