Anbringelse af børn og unge

Et barn kan anbringes uden for hjemmet af flere forskellige årsager. Hvis I som forældre i en kortere eller længere periode oplever, at I har svært ved at klare at være forældre for jeres barn, kan I kontakte kommunen og bede om at få jeres barn anbragt uden for hjemmet. Der vil i en sådan situation være tale om en frivillig anbringelse.

Når et barn anbringes uden for hjemmet, skal kommunen vurdere, hvor barnets eller den unges behov bedst imødekommes.

Anbringelse uden for hjemmet kan ske på flere måder:

• i en plejefamilie
• hos en netværksplejefamilie - anbringelse hos familie eller netværk
• på en institution
• privat døgnpleje, hvor venner eller familie tager sig af jeres barn i en kortere eller længere periode.

Den afgørelse, som kommunen træffer, skal så vidt muligt ske i samarbejde med jer som forældre og med barnet/den unge selv.

Kommunen kan dog træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, selvom I som forældre ikke ønsker dette, herunder også hvor jeres barn skal anbringes.

På borger.dk kan du læse mere om støtte til børn med særlige behov. Social- og Indenrigsministeriet har yderligere information om anbringelse uden for hjemmet. Børneportalen giver information til børn og unge om anbringelse.

• Støtte til udsatte børn og unge
• Anbringelser uden for hjemmet (nyt vindue)
• Anbragt - når du ikke kan bo derhjemme (nyt vindue)

Barnet har som udgangspunkt ret til samvær og kontakt med familie og netværk i den periode, det er anbragt uden for hjemmet.

Det er kommunen, der skal sørge for, at forbindelsen holdes ved lige. Kommunen kan træffe afgørelse om, hvordan og hvor ofte barn og biologiske forældre, søskende og andre dele af barnets eller den unges netværk skal se hinanden.

Kontakt kommunen og få mere at vide om samvær med dit barn i pleje.

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager (nyt vindue)

Vordende forældre samt børn, unge og deres forældre kan få rådgivning hos kommunen. Både enkeltmedlemmer og hele familien kan få familieorienteret rådgivning, også uden at der er iværksat eller skal iværksættes andre former for støtte.

Rådgivningen kan bestå i, at barnet, den unge og familien bliver henvist til andre afdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som kan give den relevante rådgivning og vejledning.

Rådgivningen kan være anonym.

Når der er grund til at tro, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, skal kommunen undersøge forholdene nærmere. Dette kaldes den børnefaglige undersøgelse.

Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte til barnet eller den unge og familien.

Den børnefaglige undersøgelse skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Der er ikke krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til den børnefaglige undersøgelse.

Kommunen holder en samtale med barnet eller den unge. Samtalen kan dog udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Hvis der ikke kan gennemføres en samtale, skal kommunen forsøge at tilvejebringe oplysninger om barnets eller den unges synspunkter på anden vis.

Samtalen kan gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og uden at forældremyndighedsindehaveren er til stede, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Du kan læse mere om den børnefaglige undersøgelse på Social- og Boligministeriets hjemmeside.

• Social- og Boligministeriet om børnefaglig undersøgelse

Som opfølgning på den børnefaglige undersøgelse, skal kommunen altid udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om særlig støtte eller efterværn til børn og unge.

Handleplanen skal forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold og problemer, der skal handles på og angive, hvad målene er for denne indsats.

• Social- og Boligministeriet om barnets plan og opfølgning

Kommunen skal hjælpe et barn eller ung med behov for særlig støtte. Formålet med støtten er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for barnet eller den unge.

Hjælp efter servicelovens regler om særlig støtte forudsætter normalt, at der er foretaget en børnefaglig undersøgelse, og at der på baggrund af undersøgelsen er udarbejdet en handleplan. Hvis det er nødvendigt, kan kommunen give akut eller foreløbig støtte, mens der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, og inden handleplanen foreligger.

Den særlige støtte til børn og unge kan fx være i form af konsulentbistand, pædagogisk støtte eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Det kan også være, at der er behov for anbringelse uden for hjemmet.

Støtten skal gives tidligt og sammenhængende og på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages, og barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien.

Du kan læse mere om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet på borger.dk og om foranstaltninger om særlig støtte på Social- og Boligministeriets hjemmeside.

• Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
• Social- og Boligministeriet om foranstaltninger om særlig støtte for børn og unge

Du kan læse, hvilke oplysninger myndighederne må udveksle i pjecen fra Ankestyrelsen: "Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet m. fl."

• Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet m.fl.

Som udgangspunkt skal børn - uanset alder eller psykisk-/fysisk funktionsevne - høres i sager, hvor kommunen iværksætter foranstaltninger - fx om anbringelse uden for hjemmet.

Barnet eller den unge skal indkaldes til en børnesamtale, inden kommunen træffer en afgørelse.

Der kan dog være særlige omstændigheder, som taler imod at gennemføre en børnesamtale. Det kan fx være sagens karakter eller barnets modenhed.

På Social- og Ældreministeriets hjemmeside kan du læse mere om børnesamtalen. Børneportalen giver information til børn og unge om anbringelse.

• Social- og Boligministeriet om sagsbehandling i børnesager
• Anbragt - når du ikke kan bo derhjemme

I artiklen 'Børn i mistrivsel' kan du læse om dine muligheder for gøre noget for et barn eller en ung, herunder hvordan du kan underrette kommunen.

• Børn i mistrivsel

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Klage over tvangsanbringelse besluttet af børn- og ungeudvalget

Forældremyndighedens indehaver og et barn eller en ung, der er fyldt 10 år, kan klage over børn og unge-udvalgets afgørelse om tvangsanbringelse til Ankestyrelsen.

• Ankestyrelsen om klageadgang
• Typiske spørgsmål og svar om klagesager
• Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet - DUKH
• DUKH om tilbagebetaling af ydelser efter serviceloven