Offerforum
Offerforum er en hjemmeside hvor ofre for forbrydelser, voldsomme hændelser og ulykker kan møde andre, der har været udsat for en lignende oplevelse.
Et mødested for ofre og pårørende
Har du været udsat for en forbrydelse, eller kender du nogen som har?
Kom til NetværksForum og mød andre i samme situation og få svar på dine spørgsmål.
NetværksForum er et mødested for personer, der har været udsat for en forbrydelse eller er pårørende til en, der har. Det er et nyt tiltag, som foregår fire aftener i efteråret 2014.
Ved NetværksForum har du mulighed for at møde andre, der står i samme situation som dig som udsat for en forbrydelse af enhver art eller pårørende.
Du har mulighed for at møde en psykolog, en jurist og en socialrådgiver, som du kan stille spørgsmål, om lige præcis det, du har brug for at vide – stort som småt. Herudover er der rig mulighed for at tale med andre gæster, dele oplevelser eller bare have en god aften med nye bekendtskaber.
På den måde får du med NetværksForum mulighed for at skabe lidt mere klarhed og støtte i din situation nu og her. Uanset om hændelsen ligger lang tilbage eller er sket for nylig.
Hvert møde starter med et kort, inspirerende oplæg fra en relevant personlighed.
Mødet holdes på et centralt og trygt sted, tæt på parkering og offentlig transport.
Det er anonymt og gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Adressen er:
Forsamlingshuset
Onkel Dannys Plads 5 (ved Halmtorvet)
1711 København V
Datoerne for møderne er:
Torsdag d. 18. september 2014, kl. 18-21
Torsdag d. 16. oktober 2014, kl. 18-21
Torsdag d. 20. november 2014, kl. 18-21
Torsdag d. 18. december 2014, kl. 18-21
Kom alene eller tag dine nærmeste med. Vi glæder os til at se dig.
Baggrund for NetværksForum
Hvis man udsættes for en forbrydelse eller en voldsom oplevelse, er det helt normalt at blive ramt af følelser som magtesløshed, tristhed og frygt.
Det kan betyde, at man får oplevelsen af at stå alene med sin oplevelse, og at det er svært at overskue det man plejer. Dermed er der risiko for, at man isolerer sig fra sin familie, sine venner og sit arbejde.
I nogle tilfælde fører det til sygemelding eller i værste fald afskedigelse fra sit arbejde, behov for psykologisk hjælp eller mangel på forståelse fra myndighederne. Dette oveni en eventuel retssag, som kan virke uoverskueligt for den person, der har fået vendt op og ned på sin tilværelse på grund af en forbrydelse.
Disse udfordringer vil NetværksForum være med til at løse, så man nemmere kan komme videre sit liv og hverdag.
NetværksForum er upolitisk og ”non-profit”
NetværksForum er skabt af OfferForum.dk i samarbejde med Next Step Foreningen
NetværksForum
Kontaktinformation
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider