Kompensation for merudgifter, voksne handicappede

Kompensation for merudgifter, voksne handicappede

Kvalitetsstandard - Kompensation for merudgifter, voksne handicappede

Lov grundlag for ydelsen

Lov om social service § 100

Mål med ydelsen

Ydelsen skal kompensere borgeren for de nødvendige merudgifter, der er en direkte følge af en funktionsnedsættelse sådan at borgeren kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder og i samme livssituation

Målgruppe

• Personer mellem 18 og folkepensionsalderen med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der er behov for massiv hjælp i hverdagen, f.eks. i form af praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler e.l.
• Personer, der efter § 15a i lov om social pension har opsat deres folkepension og opfylder overstående betingelser
• Personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 falder uden for målgruppen medmindre de har en BPA ordning efter servicelovens § 96. 

Ydelsens indhold

Ydelsen beror på en konkret og individuel vurdering. 

De grundlæggende bevillingskriterier i lovgivningen er, at: 

• udgiften er en nødvendig, direkte og sammenhængende følge af den nedsatte funktionsevne
• det er udgifter, som borgeren ikke ville have haft, hvis pågældende ikke havde haft en nedsat funktionsevne
• udgiften skal være et led i den daglige tilværelse
• der lægges vægt på, at borgeren selv skal afholde udgifter på linje med, hvad andre på samme alder og i samme livssituation har.

Ydelsen kan indeholde:  

• Lægeordineret medicin, svarende til egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin
• Befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid
• Handicaprettede kurser
• Beklædning på grund af deformitet eller særligt slid
• Boligudgifter, indskud og forhøjet leje ved boligskift
• Forsikringsudgifter, forhøjede
• Håndsrækninger, daglige og nødvendige
• Kost og diætpræparater 

Aktiviteter, der ikke indgår i ydelsen

Der ydes ikke merudgiftsydelse til: 

• Egenbetaling efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning
• Driftsudgifter til hjælpemidler bevilget efter servicelovens §§ 112 – 114
• Medicinudgifter, som ikke vedrører den/de lidelser eller funktionsnedsættelse, hvortil borgeren er fundet berettiget til merudgiftsydelsen
• Udgifter som dækkes af bistands eller plejetillæg
• Udgifter til behandling 

Ydelsens omfang

Ydelsen fastsættes på baggrund af størrelsen af borgerens sandsynliggjorte nødvendige merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen. 

Tilskuddet kan ydes, når de skønnede nødvendige merudgifter udgør mindst 589 kr. pr. mdr. Basisbeløbet øges i takt med merudgifternes størrelse.

Der kan ydes enkeltstående merudgifter, uden regulering af det månedlige beløb, under forudsætning af, at personen allerede er berettiget til merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Bevillingskompetence

Leder og administrative sagsbehandlere i hjælpemiddelafdelingen.

Afdeling, der sagsbehandler ansøgningen

Visitationen.

Egenbetaling

 -

Leverandør af ydelsen

- 

Opfølgning på indsatsen

Der følges som udgangspunkt op på bevilling af merudgiftsydelsen hvert år.

Efter en konkret og individuel vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og af ydelsens art kan der i de enkelte tilfælde fastsættes en længere opfølgningsperiode.

Ved merudgiftsydelse til udgifter som følge af diabetes, og kosttilskud er opfølgningsperioden 2 år.

Sagsbehandlingsfrister

Sagsbehandlingstiden er op til 12 uger, når alle dokumenter er indhentet. 

Dog er sagsbehandlingstiden ved diabetes, og kosttilskud op til 4 uger, når alle dokumenter er indhentet.

Afgørelse, klage- og ankevejledning

Borgeren kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.
Klagefristen er 4 uger.  

Andre ydelser/foranstaltninger

 -

Særlige bemærkninger

Der gælder særlige retningslinjer for borgere med diabetes.