Handicapkørsel Flexhandicap
Handicapkørsel - Flexhandicap
Kvalitetsstandard - Handicapkørsel - Flexhandicap
Lov grundlag for ydelsen
Trafikselskaber §11 om handicapkørsel.
Mål med ydelsen
Flexhandicapkørsel er en kørselsordning, der sikrer, at svært bevægelseshæmmede får samme tilbud som alle andre, selvom de ikke kan benytte almindelige busser og tog.
Kørselsordningen dækker hele Movia’s område, dvs. hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn, samt de brofaste øer.
Kørslen foregår på alle årets dage og hele døgnet.
Målgruppe
Borgere med varigt nedsat gangfunktion, og som benytter mobilitetshjælpemiddel bevilget af kommune/hospital.
I meget få tilfælde omfattes også borgere, der af anden grund ikke kan benytte offentlige transportmidler, hverken alene eller ifølge med andre.
Ydelsens indhold
Visitation til Medlemskab af Movia Flextrafik.
Er man meldt ind fra 1. januar, har man ret til 104 enkeltture om året, dvs. gennemsnitlig én ugentlig ud-og-hjemtur, uanset længde.
Ydelsens omfang
Borger opkræves fast takst for hver tur* svarende til turens længde. Borger og Movia holder selv hus med antal gange.
*Kommunen betaler resten af faktiske omkostninger pr. tur, hvilket er afhængig af type af vogn samt antal passagerer/kommuner som den faktiske kørsel skal deles op på.
Bevillingskompetence
Visitationen
Afdeling, der sagsbehandler ansøgningen
Visitationen
Egenbetaling
Medlemskab p.t. 300,00kr om året, desuden betaling pr. tur efter fast takst.
Leverandør af ydelsen
Movia Flextrafik Handicapkørsel.
Opfølgning på indsatsen
Der skal ikke gen-ansøges når man først er medlem.
Når året er omme, står der igen 104 ture på kontoen, såfremt girokort på medlemsskabet betales.
Sagsbehandlingsfrister
Sagsbehandlingstiden er 4 uger
Afgørelse, klage- og ankevejledning
Der kan ikke klages over en afgørelse vedrørende flextrafik
Andre ydelser/foranstaltninger
Borger kan ekstraordinært søge om ekstrature når der er under 5 dobbeltture tilbage. Bevilling gives i begrænset omfang svarende til én dobbelttur hver 14. dag resten af året.
Særlige bemærkninger
Hvis man er tildelt ledsagerordning iht. §96 kommer ledsager gratis med. Ellers kan man medtage op til to ledsagere mod betaling af tillæg på 50% af turens pris (egenbetalingstakst).
Kommunen faktureres ikke for nogen type af ledsager.
For mere information se: www.moviatrafik.dk/flexkunde/flexhandicap/
Hvad siger loven
Kontaktinformation
Social- og Sundhedsforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider