Information om ekspropriationer

Ved ekspropriationer, der gennemføres i henhold til lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 1520 af27.12.2014 med senere ændringer), lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01.07.2020 med senere ændringer) og lov om miljøbeskyttelse (lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25.11.2019) og som gennemføresefter reglerne i lov om offentlige veje § 99 og §§ 100-102 gælder følgende almindelige (generelle) bestemmelser.

Bestemmelserne skal tjene til orientering af berørte lodsejere. De indeholder dels en opsummering af de formelle regler for samspillet mellem kommunen og lodsejere, som disse regler er fastlagt i henhold til lovgivningen, og dels supplerende retningslinjer, der af kommunen følges af hensyn til en ensartet behandling af lodsejere. Bestemmelserne er generelle, så der vil være emner, der omhandler flere former for rettighedserhvervelse, arealerhvervelse og servitutrettighed mv.

Enhver ekspropriation, som afvikles efter procesreglerne i lov om offentlige veje, indledes med en åstedsforretning, hvor de berørte lodsejere og andre, der har en væsentlig interesse at varetage, bliver gjort bekendt med den påtænkte ekspropriation og får påvist dennes nærmere omfang.
De berørte lodsejere indvarsles til åstedsforretningen med mindst 4 ugers varsel, og der vil samtidig blive foretaget offentlig bekendtgørelse om forretningen på kommunens hjemmeside.
Inden forretningen vil grænserne for det omhandlede projekt (areal) normalt blive afmærket i marken, og denne afmærkning må ikke beskadiges.
Ejere og brugere af de berørte ejendomme vil blive underrettet 2 uger forinden afmærkningsarbejderne foretages, enten i forbindelse med indvarslingen til åstedsforretningen eller ved særskilt meddelelse eller ved bekendtgørelse i lokale medier el.lign. Eventuelle skader, der forvoldes ved afmærkning og andre forarbejder på stedet, vil blive erstattet i forbindelse med ekspropriationen.
I mindst 4 uger forud for forretningen vil ekspropriationsplan og arealfortegnelse være fremlagt til eftersyn på kommunens hjemmeside.
Under åstedsforretningen og indtil 4 uger efter denne kan lodsejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af den påtænkte ekspropriation, fremkomme med bemærkninger til det forelagte projekt og herunder fremsætte forslag til ændringer af dette. Endvidere kan lodsejerne fremføre de synspunkter, som de finder, bør have indflydelse på erstatningens størrelse.
Hvis der under åstedsforretningen med en lodsejer indgås forlig om erstatningen, vil forliget være indgået under forudsætning af, at projektet gennemføres, som det er forelagt – eventuelt aftalt ændret – under forretningen, samt under forudsætning af kommunalbestyrelsens (eller et af kommunalbestyrelsen dertil bemyndiget udvalgs) efterfølgende godkendelse.
Over forløbet af åstedsforretningen føres en protokol, der snarest efter åstedsforretningen udsendes til deltagerne.

Når 4-ugersfristen er udløbet, tager kommunalbestyrelsen stilling til de bemærkninger og ændringsforslag,som er indkommet og træffer derefter beslutning om, hvorvidt og på hvilken måde ekspropriationen skal fremmes.
Meddelelse om ekspropriationsbeslutning, herunder dets indstilling til eventuelle ændringsforslag, tilsendes de berørte lodsejere, brugere og andre, der direkte eller indirekte berøres af ekspropriationen. 
Der vedlægges samtidig en udskrift af åstedsprotokollen, hvis dette ikke er sket tidligere.
Hvis der ved de forhandlinger, der er ført i forbindelse med åstedsforretningen, er opnået forlig om erstatningens størrelse, meddeles det samtidig, om kommunalbestyrelsen har godkendt forliget.

Ekspropriationsbeslutningen kan påklages.
Er ekspropriationsbeslutningen truffet i henhold til lov om offentlige veje, kan der klages til Vejdirektoratet.
Er ekspropriationsbeslutningen truffet i henhold til lov om planlægning, kan der klages til Planklagenævnet.
Er ekspropriationsbeslutningen truffet i henhold til lov om miljøbeskyttelse, kan der klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ved en klage iht. lov om offentlige veje kan klagemyndigheden bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.
En klage iht. lov om planlægning og lov om miljøbeskyttelse har opsættende virkning, medmindre Planklagenævn / Miljø og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor ekspropriationsbeslutningen er meddelt den pågældende

Med mindre andet er aftalt, sker afståelsen af det eksproprierede areal den dag, da ekspropriationsbeslutningen er meddelt lodsejeren. Det eksproprierede areal henligger fra dette tidspunkt for kommunens regning. Er det en rettighed til etablering af et forsynings- eller afløbsanlæg, er rettigheden trådt i kraft på samme tidspunkt.

Med mindre andet er aftalt er kommunen berettiget til at lade et anlægsarbejde, der gennemføres vedekspropriation, påbegynde, når klagefristen for ekspropriationen er udløbet.
Hvis en klage har opsættende virkning, må arbejdet dog ikke påbegyndes, før klagen er behandlet.

Snarest efter, at der er truffet ekspropriationsbeslutning, lader kommunen foretage foreløbig notering omekspropriationen i tingbogen.
Ved erhvervelse af en servitutret tinglyses denne ret i tingbogen med en servituttekst og tinglysningsrids, som besluttet ved ekspropriationen.
Ved arealerhvervelse gives tillige meddelelse til vurderingsmyndigheden, således at de eksproprieredearealer fragår de berørte ejendomme ved nærmest følgende årsomvurdering.
For eksproprierede arealer er refusion af ejendomsskatter indeholdt i det erstatningstilbud, som kommunen har afgivet, eller i det forlig, der er indgået, hvis andet ikke er aftalt. Refusionen dækker tidsrummetfra ekspropriationsbeslutningen frem til det tidspunkt, hvor der ved årsomvurderingen er taget hensyn tilarealets afståelse.
Lodsejerens matrikelkort suppleres med påtegning om afstået areal m.v., når kortet indsendes til den landinspektør, der forestår ekspropriationens berigtigelse i matriklen.

Hvis der ikke opnås enighed om den erstatning, der skal ydes som følge af ekspropriationen, afgøres dettespørgsmål af taksationsmyndighederne. Er forlig ikke opnået senest 8 uger efter ekspropriationsbeslutningen er truffet, eller i tilfælde af klage senest 4 uger efter, at klagen er afgjort, påhviler det kommunen at indbringe sagen for Taksationskommissionen. Taksationskommissionen indkalder herefter til taksationsforretning, og kommissionen afsiger kendelse om erstatningens størrelse. Når sagen er overgivet til taksation er det taksationsmyndighederne, som har ansvaret for den videre tidsproces vedr. erstatningsspørgsmålet.
Taksationskommissionens kendelse kan både af de berørte lodsejere og af kommunen indbringes for Overtaksationskommissionen. Indbringelse sker ved skriftlig begæring til taksationskommissionens formand senest 4 uger efter, at taksationskommissionens kendelse er modtaget.
Omkostningerne ved taksationsmyndighederne afholdes af kommunen.
Hvis en part til varetagelse af sine interesser under sagens behandling ved taksationsmyndighederne har afholdt udgifter til sagkyndig bistand (f.eks. advokat eller konsulent), kan taksationsmyndighederne pålægge kommunen at udrede en passende godtgørelse herfor.
Overtaksationskommissionens afgørelse kan indbringes for domstolene.

Erstatning, der tilbydes, deles sædvanligvis i 2 poster.

1. Arealerstatning, der beregnes pr. m², i forbindelse med arealafståelse eller tinglysning af servitut om f.eks. vand-, spildevandsanlæg, oversigt, færdselsret o.l.
2. Ulempeerstatning, der omfatter de midlertidige og varige skader og ulemper. Ulempeerstatningen omfatter f.eks. fjernelse af bygninger, flytning af hegn, rådighedsindskrænkninger, forstyrrelser af adgangsforhold m.v. Erstatning for brug af dele af ejendomme til midlertidigt arbejdsareal fremgår af erstatningsopgørelsen.

De arealopgørelser, der opgives ved åstedsforretningen er omtrentlige, idet konkrete forhold ved anlægsarbejdet kan betyde, at grænsen for arealerhvervelse i mindre omfang ændres. Den endelige arealafståelse kan normalt først opgøres, når det nye skel er fastlagt efter anlægsarbejdets afslutning, og opmålt af en landinspektør i forbindelse med matrikulær berigtigelse.

Erstatninger, som beregnes efter areal, opgøres på grundlag af de foreløbige (omtrentlige) arealer ifølge ekspropriationsplanen. Arealerstatningen reguleres hvis arealopgørelsen viser, at der er brugt mere areal, end der er givet erstatning for. 
Erstatningen udbetales kontant snarest muligt efter, at den er endelig fastlagt ved godkendt forlig, Taksationskommissionen har afsagt kendelse, som ikke rettidigt er indbragt for Overtaksationskommissionen eller Overtaksationskommissionen har afsagt kendelse. Et forlig, der aftales i forbindelse med åstedsforretningen, er første bindende for kommunen, når det er godkendt af kommunalbestyrelsen. En forligsaftale vil normalt blive godkendt samtidig med, at ekspropriationsbeslutningen træffes, og tidspunktet for denne vil normalt også være forligstidspunktet. 
Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for beslutningen om ekspropriationens gennemførelse, indtil udbetalingen sker, med en årlig rente, der svarer til den diskonto der er fastsat af Danmarks Nationalbank på tidspunktet for ekspropriationsbeslutningen, jf. lov om offentlige vej § 120.

Et andet begyndelsestidspunkt for tilskrivning af renter kan dog fastsættes, når omstændighederne taler derfor.
Såfremt der ved ekspropriationen eller ved de aftaler, der er indgået i forbindelse dermed, er pålagt lodsejer eller bruger bestemte forpligtelser overfor myndigheden, f.eks. fjernelse af bygninger, rydning af oversigtsarealer o.l., kan et dertil svarende erstatningsbeløb tilbageholdes, indtil sådanne vilkår er opfyldt.

Hvis erstatningen skal udbetales til lodsejeren til fri rådighed er det en forudsætning, at der foreligger samtykke hertil fra de panthavere, der på ekspropriationstidspunktet har tinglyst pant i ejendommen.
Kommunen vil, hvis andet ikke aftales, rette henvendelse til panthaverne med henblik på erstatningens frigivelse. Skulle nogen af panthaverne forlange, at erstatningen helt eller delvis udbetales modafskrivning på pantegælden, vil lodsejeren blive underrettet herom, forinden udbetalingen sker.
Ved mindre ekspropriationsindgreb vil henvendelse til panthavere kunne undgås, hvis kommunen skønner, at ekspropriationen i forhold til ejendommens størrelse og værdi er ubetydelig og ikke indebærer nogen fare for pantesikkerheden. Erstatning for midlertidige ulemper kan altid udbetales uden panthavernessamtykke.