Erhvervsrådsmøde den 2. september 2020

Referat fra møde den 2. september 2020 kl. 16.00 - 18.00

Medlemmer og inviterede

  • Borgmester Britt Jensen (formand)
  • Kommunaldirektør Anders Agger Direktør Jan Wittenborn, Wittenborn Advokatfirma
  • Politiker Steen Skriver Rasmussen Direktør Michael H. Laursen, Danotherm Electric A/S
  • Politiker Peter Mikkelsen Direktør Bjørn Sørensen, AFBUD
  • Peter Folmer Posgaard, FH-repræsentant Direktør Jesper Andreasen, Rødovre Centrum
  • Lars Bæk, FH-repræsentant Direktør Tinna Worch Kristensen, Adam Vask
  • Direktør Henrik Kailow, Kailow Graphic Stadsarkitekt Bjarne Rieckmann (observatør)
  • Teknisk direktør Poul Jepsen (observatør)
  • Jobcenterchef Jakob Duvå (observatør)
  • Erhvervskoordinator/afdelingsleder Frederik Springborg 
  • Erhvervskonsulent Gitte Junker Andersen deltog under pkt. 1 og 2

Sag nr. 1: Inspirationsoplæg forud for arbejdet med en ny Erhvervspolitik

v/ Jette Rau, erhvervsudviklingschef i Ballerup

Slides fra oplægget sendt ud til medlemmerne sammen med referatet.


Sag nr. 2: Drøftelse af Erhvervsrådets rolle i processen omkring en ny Erhvervspolitik

v/ formand Britt Jensen

Britt Jensen ønsker at inddrage på kryds og tværs, vel vidende at det er en tidskrævende proces. Erhvervsrådet får rollen som et ’ekspertpanel’ med Økonomiudvalget som det besluttende organ, ligesom Beskæftigelsesudvalget også inddrages. Vi skal være ambitiøse og risikovillige. Uden at lægges os fast på temaerne, bør verdensmål og bæredygtighed, der udspringer af Rødovrestrategien, være centrale emner, ligesom Valhøj-erhvervskvarter, der er et særligt, konkret fokusområde.

Det er vigtigt med et godt samspil med vores virksomheder om tilblivelsen af erhvervspolitikken, og der vil i Erhvervsrådet i tilknytning hertil blive drøftet relevante emner.

Økonomudvalget vil tage stilling til en procesplan for det videre arbejde i november.

Henrik Kailow bemærkede i den sammenhæng, at det vil være inspirerende at se på branchernes fremtidige potentialer.


Sag nr. 3: Godkendelse af referat

fra mødet den 17. juni 2020

(referatet er udsendt den 11. august 2020)

Godkendt.

Jakob Duvå (chef for Jobcenter) blev budt velkommen som ny deltager på møderne.


Sag nr. 4: Formanden orienterer

Britt Jensen orienterede om:

Byggetilladelse Jens Nielsens Gård

Som den første brik i Bykernen (lokalplan 144) er der nu søgt om byggetilladelse til en større karrebebyggelse på Næsbyvej/Egegårdsvej. Boligbebyggelsen opføres som to sammenhængende bygninger varierende fra 4 til 6 etager og opføres i teglsten. Bebyggelsen indeholder 145 boliger. Der indrettes erhvervslejemål i stueetagen. Ejendommens parkering etableres i stueetagen og overdækkes af et betondæk.

Byggestart er planlagt til efteråret 2020.

Budgetaftale

Der er i Kommunalbestyrelsen indgået en bred budgetaftale, der bl.a. sikrer flere grønne investeringer og en langsigtet investeringsstrategi af veje/bygninger og idrætsanlæg samt fremrykker normeringer på daginstitutionsområdet.

Miljøtilsyn 2020

De fysiske virksomhedstilsyn blev indstillet under COVID 19, men blev genoptaget ultimo maj/primo juni 2020.

Vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at indhente det forsømte, og vi forventer, at vi i det store og hele kommer i mål med alle de lovpligtige tilsyn i 2020.

Kommunale bygge- og anlægsprojekter (status)

Kort orientering om aktuelle kommunale byggeprojekter og renoveringsopgaver, herunder udbygning af Valhøj Skole, etablering af hal for rullehockey og ny musikskole/café ved Viften.

Vejprojekter mm. (status v. Poul Jepsen)

Kort orientering om aktuelle kommunale vejprojekter, herunder arbejdet med en cykelstrategi og 40 km/t hastighedszoner.


Sag nr. 5: Nyt fra erhvervslivet

Jan Wittenborn kunne oplyse, at aktiviteterne i Rødovre erhvervsforening fortsat ligger lavt pga. corona-situationen. Det er dog lykkedes at få Morten Bødskov ud til et velbesøgt arrangement. Der er planlagt et morgenmøde i november.

Jesper Andreasen fortalte, at det i Rødovre Centrum går nogenlunde i forhold til sidste år på trods af corona. Diverse udviklingstiltag er dog gået i stå


Sag nr. 6: Dialogmøde 2020, status

Dialogmødet er flyttet til Atlas-biograferne og gennemføres som planlagt.

Der er p.t. ca. 50 tilmeldte. Jan Wittenborn har sendt en reminder ud til medlemmerne i erhvervsforeningen.


Sag nr. 7: Eventuelt

Ordinære møder i 2020 kl. 16.00 – 18.00:

  • Onsdag den 2. september 2020
  • Onsdag den 2. december 2020

DIALOGMØDE:

  • Onsdag den 28. oktober 2020, kl. 16.00 – 19.00

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Teknisk Forvaltning
Tæbyvej 77
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Send sikker Digital Post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider