Erhvervsrådsmøde den 13. september 2023

Erhvervsrådsmøde den 13. september 2023

Medlemmer og inviterede

  • Borgmester Britt Jensen (formand)
  • Kommunaldirektør Henrik Abildtrup
  • Politiker Kim Drejer
  • Politiker Birgitte Glifberg
  • Abresh Useini, FH-repræsentant
  • Rasmus Henriksen, FH-repræsentant
  • Gurpaul Singh Rehal (næstformand)
  • Direktør Klaus Kenneth Larsen, OMØ A/S AFBUD
  • Direktør Jens Larsen, NÅR A/S AFBUD
  • Direktør Jacob Birkbøll, A/S Rødovre Centrum
  • Direktør Tinna Worch Kristensen, Adam Vask
  • Teknisk direktør Poul Jepsen (observatør) 
  • Stadsarkitekt Solveig Bergmann Nielsen (observatør) AFBUD
  • Jobcenterchef Jakob Duvå (observatør) AFBUD
  • Erhvervskoordinator/afdelingsleder Frederik Springborg

Sag nr. 0: Rundvisning i Rødovre Port v/ projektchef Nikolaj Brandt, Gefion Group

Udvalget var på en guidet rundvisning i Rødovre Port en lille times tid, hvor vi bl.a. fik adgang til tagterrasse på 15. sal i boligtårn F med udsigt over København og omegn. Resten af mødet foregik i mødelokale i stueplan, som vi havde lånt til lejligheden.


Sag nr. 1: Godkendelse af referat

fra mødet den 31. maj 2023 (referatet er udsendt den 25.8.2023)

Godkendt

Der blev budt velkommen til nyt medlem og FHrepræsentant, Rasmus Henriksen, fra Dansk Elforbund, hvor medlemmerne præsenterede sig selv.


Sag nr. 2: Formanden orienterer

Britt Jensen orienterede om:

Budget 2024

I det oprindelige forslag til budgettet var der lagt op til besparelser for 172 mio. kr. fordelt med 79 mio. kr. på driften og 93 mio. kr. på anlæg. Det skyldes i høj grad den generelle usikkerhed i verden med flere på hinanden følgende kriser. Det betyder, at råderummet i økonomien bruges på forsvar og ligeledes at en vækstkommune som Rødovre bliver særligt ramt af prisstigninger på vores anlægsprojekter. Ligeledes bliver vi kun meget lidt kompenseret for stigningen i antallet af børn og ældre. Endelig får vi ingen kompensation for de betydeligt stigende udgifter til mennesker med sociale problemstillinger. Siden budgetforslaget er der kommet opdaterede tal for indtægter på flere områder, bl.a. grundskyld, som betyder, at behovet for besparelser ikke blev helt lige så stort. Det er afspejlet i aftalen om budgettet for 2024, hvor den største besparelse på 3 pct. på alle områder i kommunen i 2024 er ændret til en besparelse på 1½ pct. Den samlede besparelse er dog stadig historisk stor og ender på ca. 150 mio. kr. Selv om det har været det vanskeligste budget i mange år er det en samlet kommunalbestyrelse som står bag de svære og vigtige prioriteringer der er foretaget. Det er samtidig udtryk for rettidig omhu som sikre en forhåbentlig stabil og sikker økonomi i årene frem.

Lokalplaner i høring

v/ Poul Jepsen

Borgermøde om forslag til lokalplan 146, Parkbyen, afholdt 17. aug.

På mødet mødte ca. 50 borgere op herudover deltog foruden forvaltningens medarbejdere, Udvalgsformand for TMU, Jan Kongebro, udvikler Niels Juul og Arkitekt Kristina Jordt Adsersen.

Borgermøde om forslag til lokalplan 155, Agerkær og Ruskær, afholdt 24. aug.

På mødet mødte ca. 45 borgere op herudover deltog foruden forvaltningens medarbejdere, Udvalgsformand for TMU, Jan Kongebro, arkitekt Mikkel Westfall fra ACT Architects, der holdt oplæg om projektet.

Forvaltningen kigger p.t. på høringsresultater og processen.

Kommunale bygge- og anlægsprojekter (status)

v/ Poul Jepsen

Kort orientering om aktuelle kommunale bygge-og anlægsprojekter, herunder udbygning af Nyager Skole samt etablering af nyt dagtilbud (Horsevænget)

Vejprojekter mm.

v/ Poul Jepsen

Kort orientering om aktuelle kommunale vejprojekter, herunder renovering af Jyllingevej samt bustilpasninger i forbindelse med letbanen.


Sag nr. 3: Nyt fra erhvervslivet

Ingen bemærkninger


Sag nr. 4: Eventuelt

Ordinære møder i 2023:

  • Onsdag den 13. september, kl. 16, i Rødovre Port
  • Onsdag den 22. november

Dialogmøde 2023:

  • Onsdag den 15. november 2023