Erhvervsrådsmøde den 31. maj 2023
Medlemmer og inviterede
- Borgmester Britt Jensen (formand)
- Kommunaldirektør Henrik Abildtrup
- Politiker Kim Drejer
- Politiker Birgitte Glifberg
- Abresh Useini, FH-repræsentant AFBUD
- Søren Mathiasen, FH-repræsentant AFBUD
- Gurpaul Singh Rehal (næstformand)
- Direktør Jan Wittenborg, Wittenborg Advokatfirma
- Direktør Klaus Kenneth Larsen, OMØ A/S
- Direktør Bjørn Sørensen, Bjørn Sørensen Holding AFBUD
- Direktør Jens Larsen, CombiByg A/S
- Direktør Jacob Birkbøll, A/S Rødovre Centrum
- Direktør Tinna Worch Kristensen, Adam Vask
- Teknisk direktør Poul Jepsen (observatør)
- Stadsarkitekt Solveig Bergmann Nielsen (observatør) AFBUD
- Jobcenterchef Jakob Duvå (observatør)
- Erhvervskoordinator/afdelingsleder Frederik Springborg
- Erhvervskonsulent Gitte Junker Andersen
Sag nr. 1: Status på erhvervsundersøgelse, foreløbig resultater v/ konsulent Iris Group
Oplæg ved konsulenter Jens Bjerg og Sigurd Gylstorff.
Efterfølgende spørgsmål og drøftelse.
Sag nr. 2: Godkendelse af referat
fra mødet den 8. marts 2023 (referatet er udsendt den 23.5.2023)
Godkendt
Ny næstformand, Gurpaul Singh Rehal blev budt velkommen og præsenterede sig selv. Der blev samtidig sagt farvel til afgående næstformand Jan Wittenborn, der orienterede om generalforsamling i Erhvervsforeningen, hvor Gurpaul blev valgt som ny formand. Jan tager en pause fra sine frivillige poster.
Ligeledes stopper Bjørn Sørensen samt Søren Mathiasen. Nye medlemmer skal vælges.
Sag nr. 3: Formanden orienterer
Britt Jensen orienterede om:
Startredegørelse for lokalplan 154 (nord for Else Sørensens Vej)
Ejeren af grundene på Else Sørensens Vej 25 og 35 har efterspurgt, at der bliver udarbejdet en lokalplan for deres grunde. Lokalplanområdet er beliggende i bykernen og er en del af Gartnerbyen. Lokalplanen er dermed også næste skridt i at realisere visionerne i Helhedsplanen for Bykernen. Bygherre og Vilhelm Lauritzen arkitekter har foreslået, at der opføres en etagebebyggelse på mellem 3-6 etager i en karréstruktur, som skalere ned mod Sibeliusparken. Bygherre har endvidere foreslået at bevare bygningen på Else Sørensens Vej 35 og omdanne denne til boliger.
Startredegørelse for lokalplan 154 blev vedtaget i Kommunalbestyrelsen i går den 30. maj 2023.
Virksomhedsbesøg 31. marts hos Demskov El med deltagelse af Erhvervsminister Morten Bødskov
Godt besøg med en meget glad virksomhed. Vi benyttede lejligheden til at optage en video til erhvervspris 2023.
Sjællandske Mediers morgenmøde i Atlas Biograf (Rødovre Lokal Nyt) afholdt 18. april
Godt arrangement med tilpas længde. Morten Bødskov fortalte bl.a. om hvordan han ser på erhvervslivet nationalt og regionalt. Britt orienterede om erhvervspolitikken og samarbejde med erhvervslivet.
Sjællandske Mediers Erhvervsavis, fokus på Rødovre Erhverv (uge 24)
Rødovre Kommune har 4 sider i bladet i uge 24.
Vi har artikler om:
Erhvervshus Hovedstaden, samt artiklen om Leif Jensen Ventilation, H.J. Holstvej 30
Fokus på erhvervsuddannelser
Jobcentret og Team Rødovre
Dialogmøde om trafik, Valhøj
v/ Poul Jepsen
Der var d. 26. maj arrangeret et morgenmøde for beboere og erhvervsdrivende i området, hvor forskellige scenarier for håndtering af det trafikale blev gennemgået, herunder vejspærringer. Konklusionen er at det vil give mindre trafik på Nyholms Allé. Det er utrolig vigtigt, at trafikken bliver håndteret. Forslaget bliver endelig behandlet på TMU.
Kommunale bygge- og anlægsprojekter (status)
v/ Poul Jepsen
Kort orientering om aktuelle kommunale bygge-og anlægsprojekter, herunder etablering af nyt dagtilbud (Horsevænget)
Vejprojekter mm.
v/ Poul Jepsen
Kort orientering om aktuelle kommunale vejprojekter, herunder renovering af Jyllingevej og ladestrategi for elbiler.
Sag nr. 4: Erhvervspris og dialogmøde 23
v/ Formanden
Det er vigtigt, at oplægsholder kan være et trækplaster for dialogmødet. Britt orienterede om, at det er lykkedes at booke Stine Bosse til d. 15. november. Det betyder også, at den oprindelige dato for mødet rykkes.
Sag nr. 5: Nyt fra erhvervslivet
Gurpaul orienterede om, at bestyrelsen i Erhvervsforeningen træder sammen i juni og ser, hvad der skal ske med foreningen fremadrettet. Der er sket en markant udskiftning i bestyrelsen. Der vil være et interview i Sjællandske Medier i uge 24 med Gurpaul.
Sag nr. 8: Eventuelt
Ordinære møder i 2023:
- Onsdag den 31. maj
- Onsdag den 13. september
- Onsdag den 22. november
Dialogmøde 2023:
- Onsdag den 15. november 2023