Erhvervsrådsmøde den 13. marts 2024
Erhvervsrådsmøde den 13. marts 2024
Medlemmer og inviterede
- Borgmester Britt Jensen (formand)
- Kommunaldirektør Henrik Abildtrup
- Politiker Kim Drejer
- Politiker Birgitte Glifberg
- Vakant, FH-repræsentant (afventer udpegning)
- Rasmus Henriksen, FH-repræsentant AFBUD
- Gurpaul Singh Rehal (næstformand)
- Direktør Klaus Kenneth Larsen, OMØ A/S
- Direktør Jens Larsen, CombiByg A/S
- Direktør Jacob Birkbøll, A/S Rødovre Centrum
- Direktør Tinna Worch Kristensen, Adam Vask
- Vakant (medlem af Erhvervsforeningen – afventer)
- Teknisk direktør Poul Jepsen (observatør)
- Stadsarkitekt Solveig Bergmann Nielsen (observatør)
- Jobcenterchef Jakob Duvå (observatør)
- Erhvervskoordinator/afdelingsleder Frederik Springborg
- Erhvervskonsulent Gitte Junker Andersen
Sag nr. 1: Godkendelse af referat
fra mødet den 22. november 2023 (referatet er udsendt den 29.2.2024)
Referater godkendt
Der blev taget afsked med Poul Jepsen, der starter nyt job i Frederiksberg Kommune 1. april.
Sag nr. 2: Formanden orienterer
Britt Jensen orienterede om:
Endelig vedtagelse af erhvervsundersøgelse
Den endelige rapport for erhvervsundersøgelsen blev godkendt i Kommunalbestyrelsen den 27. februar.
I har jo i Erhvervsrådet været inddraget i tilblivelsen af denne undersøgelse og har set ind i maskinrummet, så I har jo allerede et godt kendskab til både forudsætninger, analysedelen og de fire foreslåede indsatsområder, der udgør rapporten. Vi kommer til at arbejde videre med disse indsatsområder fremadrettet, i Erhvervsrådet såvel som i de relevante dele af kommunen, med henblik på at styrke erhvervsvenligheden.
Workshop for iværksættere
For at afdække hvordan kommunen understøtter iværksættermiljøer bedst muligt, afholdes der to workshops for iværksættere. Der har været en fin tilslutning med 23 tilmeldte den 11. marts, som er et brainstormmøde.
Den 8. april er der lidt færre tilmeldte. Dette møde er opsamling fra brainstorm, samt det videre forløb.
Jobcentermøde for virksomheder
Rødovre Kommunes Beskæftigelsesudvalg og Rødovre Erhvervsforening inviterer til dialog og samarbejde. Dialogmødet omhandler virksomhedernes behov og ønsker i forhold til fremtidens arbejdsmarked, og om hvordan kommune og virksomheder kan samarbejde om strategiske og praktiske løsninger i hverdagen på beskæftigelsesområdet.
Dialogmødet afholdes torsdag d. 11. april fra kl. 16.30 til 18.00.
Gazeller i Rødovre
Dagbladet Børsen har uddelt de årlige Gazellepriser for danske virksomheder i november 2023. En gazelle er en virksomhed, som i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft positiv vækst og samlet set mindst har fordoblet omsætningen over de fire år. I Rødovre kan 25 virksomheder nu bryste sig af at have modtaget prisen i år, fordelt på følgende brancher:
2 fremstilling
4 almen service
5 Handel
3 IKT (informations- og kommunikationsteknologi)
11 Bygge og Anlæg
Virksomhedsbesøg i den seneste periode
Vi har besøgt nogle meget forskellige virksomheder og det har været en positiv oplevelse med en tæt dialog. Siden sidst:
GM autoteknik
CityElevator med erhvervsministeren
Lyngby Turistfart
Rødovre Apotek
Udbud af kommunale grunde i Gartnerbyen
v/ Poul Jepsen
Udbud af de sidste kommunale grunde i Gartnerbyen kommer til politisk behandling i marts. Det baner vejen for et salg af grunde og byggeretter og er den sidste brik i omdannelsen af det gamle industri- og gartnerområde. Salget af grunde gør det også muligt at opføre Borgerhuset, der har været planlagt siden Rødovre Kommune gennem en arkitektkonkurrence valgte en vinder af byggeriet.
Omdannelsen af Gartnerbyen har været undervejs siden 2017. Skudt i gang af helhedsplanen for Bykernen og lokalplan 145. Flere boligbyggerier er blevet opført og den nye bydel tegner sig med stier, gader og grønne gårde.
Når de sidste byggerier er godt på vej, bliver det også muligt for Rødovre Kommune at gøre anlægget af Aage Knudsens Strøg færdigt. Strøget kommer til at binde Gartnerbyen sammen med et grønt gadeforløb, der går fra rådhus og bibliotek til Tæbyvej.
Rødovre Kommune har en lang tradition for at arbejde med kunst i bybilledet. Det vil også ske på Aage Knudsens Strøg, der på strækningen tættest på rådhuset, bliver formet til et kunststrøg.
Vi regner med, at udviklingen af Gartnerbyen vil ske inden for de næste fem til seks år.
Kommunale bygge- og anlægsprojekter (status)
v/ Poul Jepsen
Etablering af nyt dagtilbud Horsevænget
Etablering af nyt dagtilbud på Horsevænget 9. Dommerkomiteen har annonceret en vinder af konkurrencen af totalrådgivning. Det er CCO Arkitekter, der har tegnet projektet med højeste standard inden for bæredygtighed.
Projektering og udbud (hovedentreprise) forventes udført i perioden februar 2024-oktober 2025.
Byggeperiode: November 2025-februar 2027
Vejprojekter mm.
v/ Poul Jepsen
Letbanestationsplads (Rødovre Nord)
Rødovre Kommune har i december 2021 eksproprieret til en stationsplads til den kommende letbanestation i Rødovre. Sagen er blevet behandlet af Overtaksationskommissionen, som har truffet afgørelse om erstatningsbeløbets størrelse i august 2023. Afgørelsen er ikke blev indbragt for domstolen. Rydningen af det eksproprierede areal er afsluttet. Projektering er i gang og anlægsarbejderne forventes udbudt i 2024. Anlægsarbejderne tilpasses åbningen af letbanen.
Bustilpasninger (letbane)
Med åbningen af letbanen i 2025 skal busserne tilpasses de nye letbanestationer og ændringer i rejemønstrene på tvær- og langs Ring 3. Det første forslag til nyt busnet i Rødovre blev behandlet på Teknik- og Miljøudvalget den 11. april 2023 og det endelig forslag skal behandles af Kommunalbestyrelsen i april 2024. Det nye busnet vil køre fra december 2025.
Hendriksholms Boulevard
Anlægsarbejderne er netop ved at blive afsluttet. I løbet af foråret vil der blive udlagt ny asfalt, incl. bump på vejen og parkeringsbåsene vil blive optegnet.
Ladestrategi for el-biler
Kommunalbestyrelsen behandlede og godkendte på deres møde den 27. februar 2024 forslag til Ladestrategien. Den danner grundlag for et udbud i foråret 2024 af de offentlige arealer til placering af offentligtilgængelig ladeinfrastruktur. Teknik- og Miljøudvalget fik den 5. marts 2024 meddelt lokationer og antal ladespladser der ønskes opsat i Rødovre. Samlet vil der blive udbud 33 lokationer med ca. 300 ladepunkter, som i kontraktperioden kan udvides til ca. 900 ladepunkter.
Parkeringsudfordringer i Rødovre
Teknik- og Miljøudvalget har den 5. marts forholdt sig til parkeringsudfordringerne på Else Sørensens Vej og Kirstine Pedersens Vej. Udfordringerne kan løses ved at skilte parkeringsforbud med parkering tilladt i afmærket parkeringsbåse. Det er del af kommunens fokus på udfordringerne med parkering i Rødovre. Som del af Budget 2024 er det vedtaget, at Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til emnet med henblik på blandt andet at diskutere muligheden for kommunal parkeringskontrol i Rødovre.
Sag nr. 3: Erhvervspris 2024 og tema for dialogmøde
v/ Formanden
Tema for dialogmøde blev drøftet.
Erhvervskontoret har foreslået erhvervsleder og iværksætter Tahir Siddique, der er med i Løvens Hule. Temaet kan have fokus på iværksætteri.
Jens Larsen var til foredrag om AI, der også kunne være relevant som et fremtidigt tema.
Der var bred enighed om at sætte iværksætteri og Tahir på dagsordenen, da det flugter godt i forhold til de initiativer, der er omkring iværksætteri i Rødovre i år.
Sag nr. 4: Nyt fra erhvervslivet
Erhvervsforeningen afholdt et stort og vellykket arrangement i fredags (8. marts) på kvindernes internationale kampdag med bla. oplæg fra Stine Bosse, borgmester Britt Jensen og Birgitte Glifberg
Sag nr. 5: Eventuelt
Det blev aftalt, at medlemmer, der ikke kan komme ind ved hoveddøren til rådhuset efter mødet er startet kan kontakte enten Frederik eller Gitte på telefon/sms, der kommer til at fremgå på næste dagsorden.
Ordinære møder i 2024:
- Onsdag den 12. juni, hos NÅR A/S
- Onsdag den 11. september
- Onsdag den 27. november
Dialogmøde 2024:
- Onsdag den 30. oktober