Jobmuligheder og efteruddannelse

Jobmuligheder og efteruddannelse

Du er godt stillet med en social- og sundhedsuddannelse. Der er mange jobmuligheder og meget lille arbejdsløshed på området.

De fleste får job i hjemmeplejen eller på plejehjem, men du kan også søge arbejde på bosteder med unge og voksne, der har brug for pleje og støtte, på hospitaler eller i psykiatrien. Du kan arbejde på alle tidspunkter af døgnet, på små og store arbejdspladser og i hele landet.

Du får også gode muligheder for efter- og videreuddannelse: Du kan specialisere dig inden for din grunduddannelse for eksempel i demens eller psykiatri eller du kan vælge at videreuddanne dig. Som hjælper kan du vælge mellem flere videregående uddannelser herunder assistent. Som assistent kan du vælge mellem mange videregående uddannelser, bl.a. sygeplejerske, socialrådgiver eller fysioterapeut.

Med en EUX har du adgang til samme uddannelser som med en studentereksamen.

Læs mere om job i Rødovre

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider