Mød elever og ansatte
Her kan du møde nogle elever og medarbejdere i Rødovre Kommune. Du kan se flere portrætter og film med medarbejdere om Mød os
Mød elever og ansatte
Fra frisør til meningsfuldt arbejde som elev i Rødovre Kommune
"Jeg er blevet taget godt imod med åbne arme, og jeg føler mig allerede som en del af arbejdspladsen. Rødovre Kommune passer godt på deres elever, fordi vi elever ikke bare ses som en arbejdsressource, men at vi er her for at lære. Det giver mig faktisk lysten til at komme tilbage igen, når jeg er færdiguddannet." I vores hverdag møder vi mange psykisk syge borgere, der har brug for et velkendt ansigt. og at vi i hjemmeplejen gør de samme ting hos borgeren. Det betyder også, at du får en hverdag, hvor du gør noget godt for et sårbart menneske, der er afhængig af din hjælp. Hjemmeplejen favner det hele menneske, også hvis mennesket har udfordringer, og det synes jeg er spændende”
- Christina, Social- og Sundhedshjælperelev
God omgangstone og at hjælpe ældre borger, gør en stor forskel for arbejdsmiljøet
’’Vi har her på Plejehjemmet Engskrænten både en god omgangstone, og så er vi her for de ældre mennesker, der har brug for vores hjælp. Det gør en forskel for mig, når jeg møder ind på mit arbejde, at vi får hilst på hinanden. Vi har 24 beboer, og er ansat syv medarbejdere, så det er en god normering vi har, og vi kan godt mærke, hvis en god kollega er væk. Desuden er vores kommunikation mellem hinanden vigtig, og derfor lytter vi til hinanden, så vigtige beskeder kommer videre. Vi sætter os sammen, og løfter opgaven, og alle hjælper til, og det gør noget godt for vores fælles arbejdsmiljø, at alle har den tilgang. Og så er omgangstonen vigtig, fordi der så bliver en rar grundstemning her på plejehjemmet. Vi har stor indflydelse på vores arbejde og dermed planlægningen af ugen, og fleksibiliteten er stor. Der er god balance mellem familieliv og arbejdsliv, og det betyder meget, at ens familieliv også kan hænge sammen.’’
- Mads, social- og sundhedsassistent, plejehjemmet Engskrænten
Jeg lovede mine kolleger, at jeg ikke ville sige…
”At vi gør en forskel, fordi det er en kliché. Men det er jo det vi SOSU’er kan, og det er jeg stolt af. Som SOSU er du med til at øge de ældres livskvalitet, du kommer ind under huden på forskellige borgere som du får en relation til, fordi vi kommer i deres hjem ofte, og så har de brug for din hjælp, så du er vigtig. Vi griner en masse her i hjemmeplejen, og så kan vi godt kan lide at arbejde sammen, og der tid, og plads til humor. Det smitter også af på vores borgere, at vi har det godt, fordi vi så kommer ind i deres hjem med overskud og smil. Gode arbejdsforhold, søde kolleger og en masse relationsarbejde gør mig glad, når jeg går på arbejde. Og det får jeg lige hér i hjemmeplejen i Rødovre Kommune.”
- Christina, social- og sundhedsassistent, hjemmeplejen
Tænk at være dén, der fik åbnet borgerens dør
’’Vi arbejder med mange forskellige borgere og dermed også borgerforløb. Der var særligt en borger, der ikke havde lyst til at åbne døren for nogen. Alle mine dygtige kolleger havde prøvet, og vi drøftede hvad vi kunne gøre på vores team møde, og så fik jeg chancen. Det endte faktisk med, at borgeren lukkede mig ind efter mange besøg, fordi at vi havde en god kemi. Så stod jeg der, og døren var åben. Jeg cyklede hjem til hjemmeplejen, og fortalte at døren var blevet åbnet for mig og tilliden var blevet skabt, og der mærkede jeg hvor meningsfuldt mit arbejde er. Tænk at være dén, der fik åbnet borgerens dør. Her i hjemmeplejen er vi her for borgeren, og det er jeg stolt af at være en del af.”
- Ulrik, social- og sundhedsassistent, hjemmeplejen
Kontaktinformation
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider