Beskæftigelsesplan 2023/2024 for Jobcenter

Beskæftigelsesplanen 2023-24 omhandler Kommunalbestyrelsens målsætninger og strategier på beskæftigelsesområdet i Rødovre Kommune. Prioriteringer sker på bagrund af de aktuelle udfordringer på arbejds markedet på landsplan og i Rødovre og omhandler tillige de mål, som Beskæftigelsesministeren har udmeldt, samt Kommunalbestyrelsens mål.

Beskæftigelsespolitik

Kommunalbestyrelsen har i efteråret 2021 vedtaget en beskæftigelsespolitik, der mere overordnet angiver værdier og visioner for beskæftigelsesindsatsen og samtidig udgør et mere varigt og overordnet grundlag for prioriteringer og strategier i beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsespolitikken er udarbejdet med inspiration fra borgere og virksomheder i kommunen, A-kasser og arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner samt de nedsatte råd, der rådgiver Kommunalbestyrelsen.

Beskæftigelsespolitikkens værdigrundlag, og strategimål, er udgangspunkt for hele den kommunale indsats på beskæftigelsesområdet og trækker tråde til de øvrige politikker i kommunen. Udgangspunktet er det gode samarbejde med borgerne og virksomhederne, hvor myndighedsudøvelse og tilbud tilrettelægges i dialog samt med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og ønsker.

Det overordnede fokus handler om at skabe lige muligheder for alle. Det indebærer eksempelvis et særligt fokus på unge med særlige behov, borgere med handicap samt indvandrere og flygtninge m.fl. Det er en særlig prioritering at bryde negativ social arv blandt andet ved, at tilbud om ordinær uddannelse er højt prioriteret, og at der er særlig opmærksomhed og støtte til unge, der af forskellige årsager ikke går den lige vej i uddannelse. Rødovre Kommunes vision er at være en af landets bedste velfærdkommuner. For at realisere visionen arbejdes der med et værdigrundlag samt en række strategiske mål:

• I Rødovre sikrer vi velfærd og trivsel sammen med borgerne, så de uanset livssituation får den rette og tidlige hjælp til job og uddannelse
• I Rødovre tager vi ansvar for vores eget liv og hinanden, og der skal være plads til alle
• I Rødovre ser vi på borgerens samlede livssituation gennem en værdig sagsbehandling og meningsfuld indsats
• I Rødovre finder vi sammenhængende indsatser og skaber overblik over krav og muligheder
• I Rødovre sætter vi ind med en tidlig indsats og investerer i langsigtede løsninger
• I Rødovre finder vi pladser i fællesskaber og løser udfordringerne sammen
• I Rødovre styrker vi arbejdsmarkedet sammen med virksomhederne og dermed velfærden i lokalsam- fundet
• Rødovre Kommune er en kompetent samarbejdspartner, som sikrer kvalificeret arbejdskraft og understøtter det rummelige arbejdsmarked

Antallet af borgere i Rødovre har været stigende, siden 2016, og forventes fortsat at stige de kommende år. Rødovre er, og bliver yderligere, en attraktiv bopælskommune for borgere, der tiltrækkes af København som metropol for mere videnstunge virksomheder med internationale relationer. Der er allerede nu tendens til et stigende uddannelsesniveau og en stigende gennemsnitlig indkomst i Rødovre. 6.-7.000 borgere har årligt tilknytning til Jobcentret i kortere eller længere perioder. Befolkningsudviklingen medfører alt an- det lige, at Rødovre Jobcenter skal servicere flere borgere og i øvrigt borgere, der i højere grad møder Jobcentret som dimittender eller ledige fra et bredere arbejdsmarked.

Status på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesplanens målsætninger og strategier fastlægges på baggrund af et arbejdsmarked, der har haft store udsving under pandemien, men hvor ledigheden generelt er faldet markant samtidigt med en endnu større stigning i beskæftigelsen. Ledigheden blandt arbejdsmarkedsparate er på det laveste niveau siden finanskrisen. En række brancher oplever fortsat mangel på arbejdskraft.

Pandemien har dog fortsat eftervirkninger. Flere borgere er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det viser sig i en større andel af borgere, der ikke raskmeldes i perioden indenfor 22 uger, og som overgår til jobafklaringsforløb. Det er oplevelsen i forvaltningen, og blandt de praktiserende læger i kommunen, at der er en generel tendens til, at flere borgere lider af stress, angst og depression i alle aldersgrupper, og at behandlingstilbud i sundhedssektoren er utilstrækkelige. Det understøttes af Den Nationale Sundhedsprofil. Det er bekymringen, at flere marginaliseres fra arbejdsmarkedet på grund af helbredsmæssige årsager, og at flere skal i job på særlige vilkår.

Den relativt store andel af borgere, der modtager offentlige ydelser i Rødovre Kommune, og som er kategoriseret som langt fra arbejdsmarkedet, har været faldende med ca. 25 pct. de sidste to år. Disse borgergrupper er mindre konjunkturfølsomme, og antallet forventes ikke at vokse markant som følge af en evt. kommende recession. Det er borgere med mere komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer i relativt lange forløb, der skal udredes og så vidt muligt afsluttes. Det er blandt dem, at vi også møder den negative sociale arv, og hvor indsatsen for den yngre del af befolkningen er særligt højt prioriteret.

Jobcentret imødeser flere lovgivningsmæssige initiativer, der alle omhandler borgere med komplekse problemstillingers ret til en samlet udredning på beskæftigelses- og uddannelsesområdet og på det sociale og helbredsmæssige område. En ret som Jobcentret aktivt vil tilbyde og opfordre borgere til at benytte sig af.

Kommende udfordringer

Der forventes i planperioden en stigning i ledigheden generelt blandt både lønmodtagere og selvstændige. Dette med baggrund i bl.a. stigende energiomkostninger og dalende efterspørgsel af vare- og tjenesteydelser. Jobcentret forbereder sig således på en afmatning i byggebranchen og en afmatning i detailhandlen, i hotel- og restaurationsbranchen samt i de dele af industrien, som er mest energikrævende. Til gengæld forventes fortsat stor mangel på arbejdskraft på de offentlige velfærdsområder og generelt fortsat mangel på faglært arbejdskraft - særligt i de brancher, der arbejder med den grønne omstilling.

Det er et opmærksomhedspunkt, at de ledige med relativ svag tilknytning til arbejdsmarkedet, men som har profiteret af den ekstraordinære mangel på arbejdskraft, også er dem, der først mødes i en stigende ledighed.

Social- og Sundhedsforvaltningen imødeser en række omlægninger af beskæftigelsesindsatsen i 2023 og 2024, som følge af aftale om finansieringen af retten til tidlig pension. Det omhandler særligt A-kassernes overtagelse af kontaktforløbet, de første 3 måneder fra 1.1.2024, hvor samarbejdet med A-kasserne i højere grad skal koordineres i forbindelse med det samlede forløb. Det omhandler tillige den del af aftalen som indebærer, at det alene er tilbud om ordinær uddannelse, ordinære timer og virksomhedsrettede tilbud, som er gældende for et rettidigt tilbud. Særligt for de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet og har helbredsmæssige og sociale udfordringer, og som ikke kan opnå ordinær beskæftigelse eller uddannelse, skal Jobcentret søge at tilbyde meningsfulde tilbud om virksomhedspraktik på private og offentlige arbejdspladser. Nuværende vejlednings- og opkvalificeringsforløb bestående af workshops, kurser og projekttilbud til borgere, der har brug for jobsøgningsvejledning, praktisk jobtræning og mestringsforløb m.v., skal tilpasses de nye regler og de reducerede økonomiske ressourcer.

Beskæftigelsesministeren har fastsat fem mål for de landspolitiske prioriteringer på beskæftigelsesområdet i 2023. Fælles for de fem mål er ønsket om at få flere med i arbejdsfællesskabet, og dermed sikre danske virksomheder den arbejdskraft, som de har behov for. Det fordrer, at dele af arbejdskraften opkvalificeres. Samtidig er det væsentligt, at kommunerne fortsat fastholder et fokus på en værdig sagsbehandling, så alle borgere mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet.

I forlængelse af ministermålene har Kommunalbestyrelsen indsat to kommunalpolitiske mål.

Beskæftigelsesministerens mål:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Kommunalbestyrelsens mål:

1. Beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse
2. Borgere i særligt langvarige forløb på kontanthjælp og i ressourceforløb skal søges afklaret og afsluttet.

Beskæftigelsesministerens mål for 2023 er en videreførelse af mål fra forrige planperiode, og Jobcentret viderefører de strategier og indsatser som er tilrettelagt.

Kommunalbestyrelsens mål er emnemæssigt en videreførelse fra forrige planperiode, men er skærpet i sin målsætning.

Mål for beskæftigelsesindsatsen i Rødovre

I november 2022 fastsætter Kommunalbestyrelsen tillige kvantitative resultatmål, for 2023, for andelen af borgere i forsørgelse på de enkelte ydelser og alle ydelser under ét. Udviklingen følges løbende i de kvartalsvise redegørelser fra forvaltningen. Beskæftigelsesplanen korrigeres årligt, såfremt der opstår væsentlige ændringer i konjunkturerne eller i de rammevilkår, som arbejdsmarkedet i Rødovre Kommune er underlagt.

Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

Strategi

Det er centralt, at myndighedsudøvelsen og de tilbud, som Jobcentret anvender i den beskæftigelsesrettede indsats, beror på et værdigt samarbejde med borgeren og, at det er implementeret i Rødovre Jobcenter.

Det betyder, at samtaler og afgørelser sker og formidles i en værdig tone med stort fokus på borgerens retssikkerhed, og med respekt for borgerens samlede livssituation, samt fokus på borgerens bidrag og eventuelle indsigelser til sagsbehandling og beskæftigelsesindsats.

Det betyder, at kompleks lovgivning fortolkes og anvendes på tværs af afdelinger i Social- og Sundhedsforvaltningen - med henblik på at øge borgerens funktions- og arbejdsevne mod varig hel- eller delvis selvforsørgelse eller blot en værdig tilbagetrækning.

Værdighed er også, at borgerne forstår baggrund eller nødvendighed for afgørelser, der kan opleves som værende til ugunst for borgeren.

Prioriterede aktiviteter

Jobcentret har løbende kurser for medarbejdere, og interne drøftelser med den øvrige forvaltning, om retssikkerhed i myndighedsudøvelse og den beskæftigelsesfaglige tilgange til samtaler med borgerne. Jobcentret påser ligeledes, at interne retningslinjer for sagsbehandling understøtter en værdig sagsbehandling.

Det betyder også, at afgørelser i Ankestyrelsen er genstand for læring.

Der gennemføres en brugerundersøgelse primo 2023 blandt borgere med berøring i Jobcentret, der afdækker borgernes vurdering af samarbejdet, tilgængelighed, medindflydelse og progression i sagsbehandlingen. Der gennemføres derefter en række fokusinterviews på områder, hvor borgernes bidrag til ændringer er særligt interessante. Der søges udviklet tiltag, der kan gennemføres løbende, og som udvikler samarbejdet mellem borgere og jobcenter.

Flere ledige skal opkvalificeres

Strategi

Opkvalificering gennem ordinær uddannelse og arbejdsmarkedskurser og på områder, hvor der på kort og længere sigt forventes gode beskæftigelsesmuligheder, er en central strategi i beskæftigelsesindsatsen.

Dette for at øge uddannelsesniveauet i Rødovre Kommune, og derved medvirke til at bryde negativ social arv samt forbygge langtidsledighed. Det omfatter særligt ufaglærte yngre og voksne, men også ledige med mulighed for at opkvalificere sig til job i den grønne omstilling. Den øgede anvendelse af opkvalificeringstilbud, der er gennemført som følge af pandemien, videreføres.

Prioriterede aktiviteter

Jobcentret viderefører den indsats, der er implementeret, hvor to særskilte enheder i Jobcentret har uddannelsesvejledning dels for voksne og dels for unge.

Alle ufaglærte opfordres aktivt til at udnytte ledighedsperiodens muligheder for opkvalificering - dels som mere kortvarige AMU-forløb (Arbejdsmarkedsuddannelsesforløb) og dels som egentligt uddannelsesløft, hvor typisk erhvervsuddannelse kan begyndes på 110 pct. af dagpengesatsen.

En evt. øget ledighed i byggebranchen giver anledning til at opfordre ledige håndværkere til at søge opkvalificering til jobs i den grønne omstilling.

En særlig opfordring til uddannelse omfatter de ledige, der mødes ofte, og som, i forbindelse med en evt. kommende stigende ledighed, forventes at have risiko for længere ledighedsforløb.

Uddannelse inden for velfærdsområder, og særligt i ældreplejen, har gode beskæftigelsesmuligheder. Jobcentret har succes med at få ledige i uddannelse som voksenlærlinge i ældreplejen, og denne indsats videreføres.

Samarbejdet med A-kasserne, om opkvalificering, videreføres, som en central del af de fælles samtaler med ledige og som opfølgning på A-kassernes visitation til jobrettet uddannelse.

Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Strategi

Jobcentrets hidtidige indsats, for at få flygtninge og familiesammenførte integreret i det danske samfund, videreføres. Det omfatter særligt danskundervisning og beskæftigelsesindsats. Det helt tidlige møde med arbejdsmarkedet er afgørende for en god integration, og alle flygtninge/fordrevne og familiesammenførte skal, så vidt muligt, i job eller virksomhedsrettet aktivering umiddelbart efter modtagelsen i kommunen.

Prioriterede aktiviteter

Fokus er nu på integrering af ca. 150 ukrainske fordrevne, som boligplaceres, og hvor børn er i dagtilbud og grundskole i et øget antal modtageklasser.

Voksne skal i stigende grad i beskæftigelse. I Rødovre er andelen af voksne i beskæftigelse højere end landsgennemsnittet, og den succes skal fastholdes.

Jobcentret koordinerer en række sideløbende indsatser, når der konstateres helbredsmæssige udfordringer blandt ukrainske fordrevne, og forvaltningen koordinerer desuden kulturelle og samværstilbud til de ukrainske familier.

Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Strategi

Jobcentret har udviklet indsatsen for borgere med handicap på centrale områder. Det omhandler faglig viden om handicap, og handicapkompenserende ydelser, blandt medarbejdere i alle teams. Koordinerede overgange fra barn til voksen fastholdes i et samarbejde med Børne- og Familieafdelingen og med Skoleafdelingen. Kompetenceudvikling blandt medarbejderne fortsættes - særligt med henblik på konkret viden om den indsats, som virksomhederne skal varetage. Det gælder de borgere med handicaps, som mødes oftest, og hvor der er særligt vanskelige betingelser - f.eks. autisme. Det er strategien at fastholde de strukturer og kompetencer, som allerede er implementeret, samt fortsat udvikle samarbejdet med sundhedssektoren og med uddannelsesinstitutioner, så mennesker med handicap så vidt muligt har lige muligheder på arbejdsmarkedet.

Prioriterede aktiviteter

Det er fortsat vigtigt at udvikle samarbejdet med sundhedssektoren - herunder Distriktspsykiatrien, om mere koordinerede forløb for den enkelte borger, så der er bedre sammenhæng mellem indsats i sundhedssektoren og sagsbehandling samt beskæftigelsesindsats i Jobcentret. Det gælder særligt ved udskrivning fra behandlingstilbud.

Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner om den rette hjælp, til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed, skal videre føres og kvalificeres yderligere, bl.a. så den rette indsats er etableret fra uddannelsesstart.

Det er en løbende udfordring at skabe rummelighed på arbejdsmarkedet - særligt til borgere med kognitive handicap. Den håndholdte indsats, hvor hver enkelt borger matches med job og virksomhed, og hvor virksomhed og medarbejdere er bedre forberedt, kan fortsat metodeudvikles.

Erfaringer fra IPS forskningsprojektet blandt unge - Individuelt Planlagt Job med Støtte (Reconnect), hvor de unge støttes til at gå i ordinært job, pågår fortsat, og kan implementeres til øvrige målgrupper.

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Strategi

Jobcentret skal fortsat etablere konkret samarbejde med virksomheder i hele regionen på det arbejdsmarked, hvor rødovreborgere typisk har ansættelse. Det har første prioritering, at Jobcentret medvirker til, at virksomhederne har den nødvendige arbejdskraft. Ligeledes, at flest mulige ledige fra Rødovre er kvalificerede til ansættelse på det private og offentlige arbejdsmarked.

Med en stigende ledighed har Jobcentret konkret kendskab til de arbejdspladser, hvor der fortsat er gode beskæftigelsesmuligheder, og Jobcentret kan formidle til disse jobs.

Jobcentret prioriterer det personlige møde med virksomhederne. Derved skabes også plads til de borgere, der har brug for særlige hensyn i en periode eller varige jobs på særlige vilkår.

Jobcentret søger, ud over det konkrete samarbejde om ledige, også en mere generel dialog med virksomheder beliggende i Rødovre. Dialogen omfatter forventninger til det kommende arbejdsmarked samt virksomhedens specifikke behov og ønsker til Jobcentrets Virksomhedsservice.

Prioriterede aktiviteter

Jobcentret deltager i et særligt projekt finansieret af STAR, som retter sig mod udvikling af redskaber til at kvalificere samarbejdet om rekruttering til ordinære jobs. Projektet omhandler dels anvendelse af ny IT, implementering af nye interne arbejdsgange samt kampagner for modtagelse af flere ordinære jobordrer.

Samarbejdet med A-kasserne søges yderligere koordineret, bl.a. gennem de fælles samtaler, så formidling af ledige til jobs på et bredere arbejdsmarked, og evt. opkvalificering, kan aftales i fællesskab.

Der gennemføres en særlig besøgskampagne til virksomheder i Rødovre, hvor alle arbejdspladser, med fem ansatte eller mere, kontaktes og opfordres til personligt møde med Jobcentret, og hvor alle arbejdspladser, med under fem ansatte, modtager brev om muligheden for at invitere til et personligt møde.

Der søges desuden, at der gennemføres dialogarrangementer med en bredere kreds af virksomheder i Rødovre, med henblik på kendskab til virksomhedernes ønsker og behov.

Muligheden for at anerkende virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, evt. som tildeling af et mærkat ”til vinduet”, undersøges.

Beskæftigelsesindsatsen skal bidrage til, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse

Strategi

Indsatsen for at sikre, at unge i Rødovre Kommune er i uddannelse eller job, har været højt prioriteret i en årrække. Mål og intentioner er implementeret. Der er ikke unge på uddannelseshjælp i Rødovre, som blot er ledige eller som umiddelbart kan begynde uddannelse. Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne er tilrettelagt således, at frafald kan forebygges i tide eller ny uddannelse påbegyndes umiddelbart efter.

Overgange fra folkeskoleniveau til Jobcenterniveau er tilrettelagt, når den unge ikke går den lige vej i uddannelse fra grundskolen.

En stor andel af unge har psykiske vanskeligheder og diagnoser, men Jobcentret har de relevante tilbud. Samarbejdet med sundhedssektoren – herunder psykiatrien er i fremdrift. Det forventes ikke, at andelen af borgere på uddannelsesydelse generelt kan nedbringes yderligere.

Den tilbageværende udfordring er, at flere vil have gavn af at gennemføre en erhvervsuddannelse, da arbejdsmarkedet har brug for denne arbejdskraft i fremtiden. Flere unge bør vælge denne uddannelsesretning fra start, for at undgå frafald fra de gymnasiale uddannelser eller gennemføre uddannelse med et karakterniveau, der ikke giver adgang til en mellemlang eller højere uddannelse.

Det er således strategien at fokusere på målsætningen om, at flere unge skal gennemføre erhvervsuddannelse. Ligeledes at fortsætte udviklingen af uddannelsesvejledningen i samarbejdet mellem Skoleafdelingen og Jobcentret i Den Kommunale Ungeindsats, så unge træffer det rigtige og realistiske valg. Søgningen til erhvervsuddannelser, i skoleåret 2022, er for første gang over landsgennemsnittet i Rødovre. Denne udvikling skal fastholdes og følges, bl.a. med fokus på unges faktiske gennemførelse.

Prioriterede aktiviteter

Den vejledningsfaglige udvikling sker i fælles mødefora mellem vejledere i grundskolen og i Jobcentret i Rødovre Kommune. Her videreudvikles strategier, konkrete aktiviteter samt viden om de enkelte erhvervsuddannelser og deres muligheder for socialpædagogisk støtte til elever med behov mv.

Der er udbygget et fælles fagligt netværk mellem erhvervsskolernes vejledere og vejledere i Den Kommunale Ungeindsats. Formålet er at udveksle fælles viden om målgrupper, og særligt justere de daglige kommunikations- og arbejdsgange ved risiko for eller ved frafald.

Uddannelsesvejledning i grundskolen og for unge under 18 år, der er omfattet af Den Kommunale Ungeindsats, har ændret sit fokus fra den traditionelle gymnasie tilgang til fokus på erhvervsuddannelserne. Det omhandler dels de erhvervs- og uddannelsesvejledende aktiviteter, der gennemføres i grundskolen, samt den individuelle vejledning, der oftest inddrager forældre. Erfaringer opsamles med henblik på effekt og kvalitet.

En central del af Projekt Ung Strategi, som gennemføres af Børne- og Kulturforvaltningen og af Social- og Sundhedsforvaltningen, omhandler de unges eget syn på uddannelsesvejledning. Der er gennemført prøvehandlinger, hvor der bl.a. indgår ung til ung vejledning og events i den forbindelse. Erfaringer, og de unges bidrag, indgår i tilrettelæggelse af den fremtidige uddannelsesvejledning.

Der gennemføres en række delprojekter og events, hvor unge deltager i forløb mv., som er tilrettelagt i samarbejde med enkelte erhvervsskoler. Der tilrettelægges ligeledes udviklingsprojekter mellem Den Kommunale Ungeindsats og Forberedende grunduddannelse (FGU), der kvalificerer vejledningen og den målrettede forberedelse til erhvervsuddannelser.

I Jobcentrets Ungeenhed er tilrettelagt en individuel støtte til de unge, der overvejende har personlige udfordringer - herunder psykiske diagnoser og ordblindhed mv. Vejen til erhvervsuddannelse forberedes. Start på uddannelse koordineres med erhvervsskolen, med henblik på den nødvendige socialpædagogiske støtte, samt efterfølgende løbende individuelt kontaktforløb, så unge fastholdes i uddannelse. Der udvikles nye metoder - herunder VR briller mv., hvor transport i tog og bus, og besøg på selve skolen, kan opleves på forhånd og derved give den nødvendige tryghed til borgere med bl.a. angstproblematikker.

Borgere i særligt langvarige forløb på kontanthjælp og i ressourceforløb skal søges afklaret og afsluttet

Strategi

Jobcentret har i forrige planperiode nedbragt antallet af langvarige sagsforløb på kontanthjælp og i ressourceforløb med henholdsvis 20 pct. og 30 pct. Denne udvikling videreføres gennem den målrettede sagsbehandling i et tværfagligt samarbejde med Social- og Borgerservice. Nye borgerrettede redskaber implementeres og den forebyggende indsats, for at færre marginaliseres fra arbejdsmarkedet, udvikles. Flest mulige skal afsluttes til selvforsørgelse - herunder fleksjob, men det må forudses, at flere afsluttes til førtidspension.

Prioriterede aktiviteter

Jobcentret har løbende iværksat initiativer for at øge kvaliteten yderligere i indsatsen for denne målgruppe. Dels gennem metodeudvikling i den aktive indsats, og dels gennem tværfaglig koordinering af sagsbehandlingen mellem øvrige myndigheder og tilbud i bl.a. sundhedssektoren. Social og Sundhedsforvaltningens

tiltag ”Sammen med Borgeren”, og indsatsen for øget relationel kapacitet i forvaltningens afdelinger, har særligt betydet et styrket formelt og uformelt samarbejde mellem afdelinger og sagsbehandlere om den enkelte borger. Forvaltningen udvikler fortsat samarbejdet og metodeudviklingen i de kommende år. Helhedsplan for psykisk sårbare har medført et dagligt og positivt samarbejde med ”Mød Mig”, som hurtigt iværksætter støtte til borgere med sociale og helbredsmæssige udfordringer.

Ny Hovedlov implementeres. Der gives mulighed for, at en samlet udredning af borgere med komplekse problemstillinger i forhold til beskæftigelse og uddannelse, samt helbredsmæssige og sociale forhold, kan foretages, og indsats tilbydes i én samlet plan, som fører til selvforsørgelse eller værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Jobcentret vil opfordre flest mulige borgere med langvarige forløb til at tage imod dette tilbud.

Uddannelsen ”Åben Dialog” gennemføres for alle medarbejdere i Jobcentret i en tilpasset udgave. Hensigten er, at samarbejdet med borgerne, gennem ny ”dialogisk praksis”, kan medvirke til, at flere borgere tager i mod den hjælp, der skal udrede og afklare deres forløb i Jobcentret.

Der er behov for yderligere indsats for at forebygge, at flere marginaliseres fra arbejdsmarkedet. Det omhandler særligt den voksende andel af borgere i jobafklaringsforløb, som er øget efter pandemien. Forvaltningen skal arbejde på et nyt koncept for tilbud, i samarbejde med kommunens praktiserende læger, som kan gennemføres i kommunens afdelinger - herunder Sundhedscentret. Det nuværende tilbud ”Job og Trivsel” er udfordret af de nye regler for aktivering, og der skal findes løsninger, så særligt virksomhedsrettede tilbud kan indgå meningsfuldt.

Nye former for tilbud - herunder Projekt Kulturvitaminer, har vist sig virkningsfulde for borgere, der har brug for at bryde isolation og genskabe tro på indflydelse i eget liv. Det øger muligheden for at udrede og afklare de lange forløb. Jobcentret skal søge at udvikle denne form for aktivering og kombinere disse med forløb i virksomheder.

Beskæftigelsesplanen er udarbejdet med udgangspunkt i den situation og de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet på landsplan generelt samt den viden, der foreligger specifikt i Rødovre i 3. kvartal 2022.

Sagen fremlægges sideløbende med forslag til kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2023.

Indsatsen følges op i de kvartalsvise redegørelser for målopfyldelse, der fortløbende fremlægges i Beskæftigelsesudvalget.