Beskæftigelsesplan 2025/2026

Beskæftigelsesindsatsen er under forandring. I disse år tager Regering og Folketing initiativ til en forenkling af beskæftigelsessystemet. Det betyder bl.a., at den centrale styring af indsatsen, med årlige ministermål og krav om udarbejdelse af beskæftigelsesplaner, ikke vil være gældende fremover. Der er ikke fremsendt mål fra Beskæftigelsesministeren for indsatsen i det kommende år.

I Rødovre vægtes det stadig højt at planlægge, målsætte og følge arbejdsmarkedsindsatsen samt følge de indsatsområder, der prioriteres løbende eller tilrettelægges som følge af særlige opmærksomhedspunkter. Derfor fremlægger Social- og Sundhedsforvaltningen forslag til beskæftigelsesplan for 2025 og 2026, som så vidt muligt omhandler, og imødegår, de væsentligste opgaver og udfordringer, der ses nu og i den nærmeste fremtid på arbejdsmarkedet og blandt ledige og sygemeldte i Rødovre Kommune.

Der er en særlig opmærksomhed på de kommende års reformer på området. Det forventes, at kommunerne får øget selvbestemmelse til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, og at en række proceskrav fjernes. Der imødeses også væsentligt færre ressourcer i beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030.

Udviklingen på arbejdsmarkedet er fortsat gunstig. Der er lav ledighed og høj beskæftigelse på landsplan, såvel som i Rødovre. Det er forventningen, at med den robuste økonomi i Danmark, vil ledigheden kun være mindre stigende i den kommende periode. I Rødovre er ledigheden fortsat størst blandt ufaglærte og akademikere.

Nu og på sigt er manglen på arbejdskraft en markant samfundsudfordring. Særligt den grønne omstilling kan bremses af for få faglærte f.eks. indenfor EL- og VVS-fagene. Det private serviceområde, byggebranchen samt det offentlige velfærdsområde mangler ligeledes kvalificeret arbejdskraft.

Der ses fortsat en stor andel af unge i mistrivsel og/eller med diagnoser i Rødovre. Det er unge, som har flere udfordringer i forhold til at indgå i uddannelsessystemet og/eller på arbejdsmarkedet. Det er desværre ofte længerevarende forløb, hvor behandling sker sideløbende med lokale tilbud om mestring af egen hverdag og særlig støtte under uddannelse eller job.

Antallet af langvarige ressourceforløb er faldet betydeligt de seneste år, men der er fortsat kontanthjælpsmodtagere og borgere i jobafklaringsforløb med relativt lange forløb.

Fortsat færre på offentlig forsørgelse

Det er den overordnede strategi og målsætning, at flest muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet blandt alle målgrupper, og at færrest muligt er i offentlig forsørgelse.

Der skal gøres en yderligere indsats for at nedbringe langtidsledigheden blandt jobparate gennem en mere intensiv indsats for kontanthjælpsmodtagere samt en tidligere indsats for de forsikrede ledige, der ikke er i job efter kontaktforløbet i A-kassen.

Der ses en stigende ledighed blandt akademikere. Formodentlig grundet den stigende tilflytning til Rødovre. Jobcentret har en gruppe medarbejdere, der varetager akademiker- og dimittendindsatsen og blandt andet vejleder bredt mod de områder, hvor der er gode jobmuligheder.

Styrket samarbejde med A-kasserne

Samarbejdet med A-kasserne skal styrkes således, at de ledige, der er i risiko for lange forløb, tilbydes opkvalificering indenfor de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft. Den særlige opmærksomhed omkring opkvalificering og kompetenceudvikling af især ufaglærte via kurser og uddannelse, fastholdes. Jobcentret har fortsat dedikerede medarbejdere, som er specialister i uddannelsessystemet, og som står for uddannelsesvejledningen.

Virksomhederne er de vigtigste samarbejdspartnere

Samarbejdet med virksomhederne er helt centralt. Dels for at Jobcentret kan bidrage til et velfungerende arbejdsmarked. Ligeledes for at etablere samarbejde med de enkelte virksomheder om at ansætte ledige i Rødovre og give plads til ledige, der har behov for job på særlige vilkår. Jobcentret opsøger virksomheder med henblik på information om muligheder for ansættelse og fastholdelse af medarbejdere. Jobcentret sender løbende nyhedsbreve på mail til et stort antal virksomheder, men er også til stede, der hvor virksomhederne er, med en profil på LinkedIn.

Dialogmøder mellem lokale virksomheder, kommunalbestyrelsen og forvaltningen om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen er afholdt og kan gentages.

Færre borgere i langvarige forløb

Jobcentret har oprettet en afklaringsenhed blandt dedikerede medarbejdere, der i samarbejde med borgere og virksomheder systematisk udreder arbejdsevnen for den enkelte borger, som er i risiko for, eller allerede har, langvarige forløb. Denne enhed har bidraget til at nedbringe de lange ressourceforløb, og vil fremover tage yderligere fat på kontanthjælpsområdet og jobafklaringsforløb.

Der skal gøres en særlig indsats for afklare og afslutte flere lange forløb til job, fleksjob eller førtidspension. Indsatsen understøttes af det styrkede samarbejde med Sundhedscentret og Træningscentret, ligesom samarbejdet med psykiatrien fortsat udbygges.

Mere viden skal føre til bedre indsats for unge

Andelen af unge på uddannelseshjælp har været konstant de seneste år. Det er oplevelsen, at særligt psykiske diagnoser og handicap, men også alvorlig mistrivsel, er årsagen til, at de unge ikke formår at gennemføre uddannelse eller fastholde job. Unge, der møder i Jobcentret har ofte tidligere haft forløb i Børne- og Familieafdelingen, specialundervisning i folkeskolen og ”går ikke den lige vej” efter folkeskolen. Der er således en overrepræsentation af unge, der er langt fra arbejdsmarkedet, og dermed har flere udfordringer end ledighed.

Jobcentret vil udarbejde en mere grundig analyse af ungesager, med henblik på at afdække mønstre og begivenheder i unges livsforløb, der fører til behov for den særlige ungeindsats. Analysen skal give yderligere viden og pege på områder, hvor Jobcentret kan bidrage til en mere forebyggende indsats, og eventuelt kan gøre en forskel i overgangen fra ung til voksen. Analysen udarbejdes i samarbejde med de berørte afdelinger i forvaltningen.

Jobcentret tilbyder flere unge en Ungeguide, fra det 16. år, som følger og støtter den enkelte i hverdagen. Der er etableret et succesfuldt jobsøgningstilbud til fritidsjob for de helt unge ”Design Your Future”, der videreføres. IPS-samarbejdet med Psykiatriske Centre udbygges fortsat og omfatter flere unge.

Antallet af unge, der tildeles førtidspension, er svagt stigende på landsplan og i Rødovre. Det er dog også vurderingen, at en stor andel unge, med mere alvorlige handicap og diagnoser, kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet med en, måske livslang, personlig støtte og kontakt til forvaltningen i større eller mindre grad. Samarbejdet mellem Jobcentret, Børne- og Familieafdelingen samt Skoleafdelingen skal fastholdes og udbygges med henblik på den koordinerede indsats og overgang fra de tidlige unge år til voksen.

De rette tilbud til borgerne

Den kommende forenkling af lovgivningen, men også færre ressourcer til beskæftigelsesindsatsen, giver anledning til at gentænke de tilbud, der anvendes til ledige og sygemeldte. Dels for at prioritere ressourcerne og dels for at sikre, at de mest virksomme metoder anvendes. Der er et godt samarbejde om tilbud til borgerne mellem Jobcentret, Sundhedscentret og socialområdet samt afdelingerne i Børne- og Kulturforvaltningen, som skal fortsætte. Der er udviklet nye tilbud såsom Kulturvitaminer, Idræt i Beskæftigelse samt funktionsevnevurderinger i samarbejde med Træningscentret. IPS-metoden tilbydes voksne, der ønsker denne indsats.

Større fokus på samarbejdet mellem borger og myndighed

Færre proceskrav giver borgere og medarbejdere muligheder for i højere grad at tilrettelægge indsatsen i fællesskab ud fra faglige vurderinger samt borgernes ønsker og behov.

Brugerundersøgelsen blandt borgere tilknyttet Jobcentret, der blev gennemført i 2023, udpegede en række særlige opmærksomhedspunkter, der kan øge tilfredsheden i samarbejdet. Undersøgelsen pegede dog også på, at regler, mistillid og høje dokumentationskrav ofte har fyldt mere hos borgerne end det egentlige behov. Det forventes, at der bliver øget rum for at udvikle samarbejdet mellem borger og myndighed.

Jobcentret har udpeget en række opmærksomhedspunkter i brugerundersøgelsen, som efterfølgende har været udgangspunktet for workshops i de enkelte teams i Jobcentret. Der er her peget på faglige vurderinger, der skal have en øget opmærksomhed og på arbejdsgange, der skal justeres f.eks. procedurer ved sagsbehandlerskifte. I øvrigt er udarbejdet kodeks for god sagsbehandling, der indgår i Jobcentrets interne medarbejderhåndbog. Det overvejes pt., hvordan effekten kan måles eller evalueres løbende.

§17. stk. 4 udvalg om målrettet indsats for udsatte grupper langt fra arbejdsmarkedet Forvaltningen følger §17 stk. 4 udvalget, om målrettet indsats for udsatte grupper langt for arbejdsmarkedet. Udvalget skal formulere en række anbefalinger til, hvordan Rødovre Kommune bedst muligt kan imødekomme udsatte grupper herunder særligt sikre mere effektive og sammenhængende indsatser til borgere med andre udfordringer end arbejdsløshed.

Anbefalingerne kan omhandle alle dele af mødet med borgeren, organisering af den kommunale sagsbehandling, samarbejdet med andre sektorer og interessenter, kommunale tilbud og inddragelse civillivet m.m.

37 timers arbejdspligt

Det forventes, at ledige, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (SHO) samt kontanthjælp, omfattes af 37 timers arbejdspligt hhv. 1. januar 2025 og 1. juli 2025. Målgruppen er alle, der ikke har opholdt sig Danmark de sidste 9 ud af 10 år, og som ikke har haft 2,5 års fuldtidsarbejde. Der kan ske en reducering af det ugentlige timetal til 0, hvis helbredsmæssige eller andre væsentlige forhold taler herfor. Det omhandler en bruttogruppe på ca. 130 borgere i Rødovre, hvoraf de 25 omfattes allerede fra 1. januar. Tilbud kan bestå af ordinære timer, job med løntilskud og praktik samt særligt tilrettelagt nyttejob og danskundervisning. Det bliver en opgave, der lægger beslag på et større antal ressourcer.

Anden ny lovgivning

Det forventes, at der indgås aftaler om ny beskæftigelsesindsats på baggrund af ”Ekspertgruppens Anbefalinger” i første halvår 2025.

I 2025 udmøntes den nye sygedagpengelov, der bl.a. differentierer samtaleniveauet for sygedagpengemodtagere. Det medfører, at sygemeldte i beskæftigelse, der forventes at vende tilbage til deres job indenfor en given periode, får tilbudt færre samtaler. Det giver bl.a. mulighed for at optimere indsatsen for sygemeldte med risiko for langvarige forløb og særligt indsatsen for de ledige sygemeldte. Fremover beror indsatsen på en mere faglig og individuel vurdering frem for at følge fastsatte standarder.

I øvrigt vedtages nye forsørgelsestakster på kontanthjælpsområdet. Omfanget af ydelser begrænses til tre nye satser, der dog understøttes af en række tillæg for borgere med særlige behov og/eller udfordringer – herunder fritidstillæg, medicintilskud og overgangstillæg for de borgere, der rammes særligt hårdt økonomisk, når de nye satser indføres 1. juli 2025.

Ukrainske fordrevne

Der modtages løbende ukrainske fordrevne og det samlede antal er stigende (220 i oktober 2024). Jobcentrets Integrationsgruppe hjælper med boligplacering og job samt øvrig introduktion til det danske samfund. Ca. 40 procent af de fordrevne er aktivitetsparate, og således ikke umiddelbart til rådighed for arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesplanen er som udgangspunkt toårig, men der udarbejdes tillæg i perioden, såfremt der sker væsentlige ændringer. Sagen fremlægges sideløbende med forslag til kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2025. Indsatsen følges op i de kvartalsvise redegørelser for målopfyldelse, der fortløbende fremlægges i Beskæftigelsesudvalget samt i Resultatrevision 2025, der efter årsafslutning redegør for udviklingen og målopfyldelse for hele året. Ændringerne i lovgivningen på ydelsesområdet, kan ændre antallet af målgrupper i kommende resultatopgørelser.