Instrumentalundervisning

Valg af instrument afhænger overvejende af interesse - se dig omkring. Måske finder du et instrument du ikke kender - og som gør dig nysgerrig!

Alder

Mange instrumenter kan man starte på i en tidlig alder - omkring 6 år, da de fleste instrumenter kan købes i små udgaver, der passer til børnenes størrelser. Dog bør barnets modenhed tages i betragtning.

Hvis man ønsker at ens barn starter i førskolealderen skal man være opmærksom på, at det kræver ekstra forældreopbakning.

Det er aldrig for sent at starte med at spille. Musikskolen tilbyder undervisning til alle i Rødovre, der er under 25 år.

Indsats

At øve sig hjemme er det vigtigste stykke arbejde, når man går til musik! Undervisningen er "kun" en hjælp. Til gengæld bliver det hurtigere rigtig sjovt at gå til musik, når man kan mærke man bliver bedre.

Når du går på musikskolen forventer vi, du møder op til din undervisning og til de arrangementer og koncerter musikskolen står for.

Flere fag har venteliste, der er således andre, der rigtig gerne vil have muligheden for at spille.