Strengeinstrumenter
Typer af strengeinstrumenter
Klaver
Klaveret er et utroligt alsidigt instrument, og du kan starte i en tidlig alder. Du vil hurtigt kunne spille melodier og sange, og senere kunne være med i forskellige grupper.
Det er en forudsætning, at du har et klaver derhjemme.
Vi har desværre en lang venteliste på klaver, så vi anbefaler, at du også vælger en 2. prioritet.
Undervisning på musikskolen mandag, onsdag, torsdag og fredag.
Guitar
Guitaren er stadigvæk et af de populæreste instrumenter, og den kan anvendes indenfor mange stilarter: klassisk musik, jazz, folkemusik, rock, osv. Vi lægger vægt på, at eleverne får et bredt kendskab til guitarens mange muligheder, men i øvrigt får lejlighed til at dyrke den musik, de selv ønsker.
Med guitaren er der mange sammenspilsmuligheder i forskellige bands eller andre sammenspilsgrupper.
Undervisning på Nyager og Islev skole, på musikskolen mandag, tirsdag, onsdag og fredag.
Ukulele
Ukulelen er populært sagt en lille guitar med 4 strenge. Den findes i flere størrelser og variationer - vi har valgt barytonukulelen til undervisningen - det er ikke den helt lille - så en senere overgang til guitaren vil være nem, da grebene er ens.
Man kan begynde tidligt med ukulelen, da den er betydeligt nemmere at håndtere end en guitar.
Undervisning på musikskolen tirsdag.
Harpe
Efter japansk mønster undervises på små irske harper, som har en enkel teknik og er lette at betjene både for børn og voksne. Efter kort tids undervisning kan man med fornøjelse spille småstykker både alene og i sammenspil.
Pt. ingen undervisning