Ekstra-regninger truer næste års økonomi

Udviklingen på en række områder sætter meget svære rammer for kommunernes økonomi. Det er derfor et meget vanskeligt budget for 2024, Rødovre Kommune står over for.

En stribe alvorlige og udefra kommende ekstraregninger tårner sig op inden forhandlingerne om næste års budget i Rødovre Kommune. Især krigen i Ukraine og den efterfølgende økonomiske krise, som mærkes i hele verden, rammer hårdt. Samtidig er kommuner i hele landet ramt af bl.a. stigende udgifter til det specialiserede socialområde og bebudede besparelser på kommunernes admi-nistration og jobcentre. 

Det er sjældent set, at faktorer, som kommunerne ikke har indflydelse på, spiller så stor en rolle, og det er endnu mere sjældent, at de kommer som perler på en snor, sådan som det er tilfældet nu, lyder det fra Rødovres borgmester Britt Jensen.

”Vi er vant til, at der sker noget, vi ikke selv er herre over, når vi arbejder med Rødovres økonomi i Kommunalbestyrelsen. Men det er helt usædvanligt, når vi i år står med store ekstraregninger på i hvert fald fem områder. Det er ikke sket i de næsten 30 år, jeg har siddet i Kommunalbestyrelsen, og det er alvorligt, fordi kommunerne reelt ikke har mulighed for at planlægge sig ud af de vanskeligheder, vi står over for,” siger Britt Jensen.

En orientering til Økonomiudvalget beskriver, hvordan Rødovre Kommune er ramt af en række forskellige faktorer, som alle trækker økonomien i den forkerte retning. Det handler bl.a. om en stigning i antallet af borgere, som har brug for en social indsats. Det er desværre ikke forventningen, at staten bidrager til at dække udgifterne, og det betyder, at kommunen selv skal finde økonomi til udgifterne. Tal fra KL viser, at den samlede stigning i kommunernes egne udgifter siden 2018 er på 4 mia. kr., og det svarer til en stigning på cirka 30 mio. kr. i Rødovre. 

Et andet eksempel er, at når priserne stiger, følger statens finansiering af kommunernes økonomi sædvanligvis med, men sådan er det ikke umiddelbart i 2024. Staten har indikeret at kommunerne ikke får den fulde kompensation for de generelle prisstigninger, og det betyder umiddelbart, at der mangler 12 mio. kr. 

På samme måde får kommunerne et tilskud fra staten, når der kommer flere børn og ældre. Tilskuddet er beregnet ud fra et gennemsnit, men i Rødovre er stigningen langt over gennemsnit. Forventningen er, at Rødovre Kommune skal tilføre ca. 50 mio. kr., men tilskuddet fra staten er kun på 10. mio. kr., mens resten skal findes i kommunens egen økonomi. 

Besparelser kan blive hårde

Derfor forudser Rødovres borgmester, at forhandlingerne om næste års budget bliver svære. Hun glæder sig over, at en samlet Kommunalbestyrelse står bag en linje, hvor besparelser skal gennemføres så lempeligt som muligt, men de mange udefra kommende ekstraregninger gør betingelserne ekstremt vanskelige.

”Regnestykket er ret enkelt: Vi kan ikke holde fast i den velfærd, vi kender i Rødovre, hvis vi selv skal betale de mange og store regninger, som kommer udefra på en række områder. Hvis vi skal finde flere penge på ét område, skal vi tage pengene på et andet område. Jeg frygter, at vi bliver tvunget til at spare på velfærden på et eller flere af de store områder, altså børnene, de ældre eller socialområdet. Så vi står med en vanskelig opgave i Kommunalbestyrelsen, når vi skal få næste års budget på plads” siger Britt Jensen.

Kommunalbestyrelsens forhandlinger om Rødovre Kommunes økonomi for 2024 foregår efter sommerferien, og en aftale skal vedtages endeligt på et møde i Kommunalbestyrelsen til oktober.

FAKTA: Her er de fem områder, som påvirker Rødovre Kommunes økonomi

• Det specialiserede socialområde: Udgifterne på socialområdet er steget voldsomt, ikke bare i Rødovre, men i hele landet. KL vurderer, at kommunernes egne udgifter siden 2018 er steget med 4 mia. kr. på landsplan. Det svarer i Rødovre til 30 mio. kr.
• Demografi: Udviklingen i befolkningen, især stigningen i antallet af børn og ældre, medfører stigende udgifter. 
• Prisstigninger: Rødovre er ligesom resten af samfundet ramt af generelle prisstigninger, som kommunerne delvist selv skal finansiere.
• Besparelser på kommunernes administration og jobcentre: Kommunerne skal ifølge regeringsgrundlaget spare 3 mia. kr. på administration og 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen frem mod 2030. Rødovres andel i 2024 forventes at være mellem 5 og 7 mio. kr.
• Udgifter til fordrevne ukrainere: Rødovre huser ligesom mange andre af landets kommuner et antal fordrevne ukrainere. Der er endnu ikke klarhed over, hvordan omkostningerne til især bolig men også andre udgifter bliver dækket.