Årsregnskab 2022

Hermed fremlægges Rødovre Kommunes årsregnskab for 2022

Årsregnskab 2022

2022 vil for de fleste nok stå som et hårdt år. Året var ikke gammelt, da Rusland angreb Ukraine og satte en udvikling i gang, som samfundet stadig mærker konsekvenserne af.

I det lys er det lidt paradoksalt at læse regnskabet for 2022, for rammerne for økonomien var gode, da de blev fastlagt, og derfor kunne mange gode aktiviteter sættes i gang, mens de dårlige nyheder kom ind fra Ukraine.

De mange nye investeringer fortæller to ting om Rødovre Kommune: At kommunen har en stærk og solid økonomi, og at velfærdsniveauet er højt. 

Det er glædeligt, for det betyder, at kommunen er bedre polstret end mange andre til at møde den modgang, som Rødovre og for den sags skyld hele landet oplever nu.

Regnskab 2022 er derfor på mange måder en spejling af den tid, vi lever i, selv om det mest er tal og fakta, og der er god grund til at takke de mange, som har bidraget til, at vi klarede os godt gennem 2022 med alle de trængsler, det bød på. Mange borgere i Rødovre, medarbejderne i kommunen og politikerne i Kommunalbestyrelsen leverede alle en ekstraordinær indsats.

Det er prisværdigt, ikke mindst i lyset af, at krigen i Ukraine, de mange flygtninge, som kom hertil, og den økonomiske krise alt sammen kom lige i kølvandet på coronakrisen, som tærede hårdt på os alle som mennesker og som samfund.

Set i det lys skaber det også håb for mulighederne for at håndtere de udfordringer, vi oplever nu.

Årsregnskab 2022

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Rødovre Kommune
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider