Sammen om Rødovres nye bymidte
Skriv personfølsom/fortrolig post
Kultur - Kultur og Fritidsområdet
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Skriv Digital PostKultur - Kultur og Fritidsområdet (Virk)
For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID
Skriv Digital PostSammen skaber vi liv i Rødovres nye bymidte
"Alle borgere inviteres til at sætte deres præg på, hvordan vi skaber en god bymidte, som de selv har lyst til at bruge og bo i. Vi har brug for alle stemmer - kom og vær med!"
Britt Jensen, Borgmester Rødovre Kommune
Sådan kan du være med
Lige nu vokser den nye bymidte frem i hjertet af Rødovre. Her er plads til det gode byliv, som vi håber, du vil være med til at udvikle.
Sammen om Rødovres nye bymidte
Vær med i det aktive seniorliv
Sammen om Rødovres nye bymidte er en invitation til alle seniorer, der bor i Rødovre, og som gerne vil følge med i og bidrage til det gode byliv i vores nye bydel: Gartnerbyen. Det er samtidigt et projekt særligt for dig, der er 65+.
Du kan møde os forskellige steder rundt om i kommunen i de kommende 9 måneder i forbindelse med udstillingen Seniordrømme, der er blevet skabt i samarbejde med reportagetegner Jakob Fälling. I løbet af udstillingsperioden inviterer vi til et arrangement på det enkelte udstillingssted, da vi gerne vil invitere alle seniorer i Rødovre ind i udviklingen af den nye bymidte. Vi opdaterer løbende udstillingskalenderen med tid og sted for arrangement på det enkelte udstillingssted:
Udstillingskalender:
Uge 43 til 47 på Rødovregaard
Uge 3 til 8 på Café Biblioteket
Uge 10 til 15 på Islev Bibliotek og Medborgerhus
Uge 19 til 23 i Rødovrehallen
Vi håber, at mange 65+ vil kigge forbi og tage i mod invitationen, så vi kan få flere med til at udvikle spændende aktiviteter og nye anledninger til at mødes. For en by bliver først rigtig levende ved, at vi bruger den, møder hinanden og skaber noget aktivt sammen.
Vi ser frem til at møde dig og høre om dine erfaringer, tanker og drømme til den nye bymidte. Målet er, at du og andre 65+ skaber aktiviteter sammen og for hinanden. Du kan løbende holde øje med de aktiviteter, der udvikles, her på siden.
Det er gratis at deltage og uforpligtigende at være med – så tøv ikke med at skrive eller ringe til os, hvis det har gjort dig nysgerrig.
Børn og unge skaber liv i den nye bymidte
I 2026 bliver første etape af Aage Knudsens Strøg til et grønt byrum. På gå- og cykelgaden bliver der plantet masser af træer, buske og græs og en å vil løbe i hele strøgets længde. Der vil derfor være mange gode muligheder for at lege eller hænge ud i naturen, men hvad vil være sjovt at hoppe, sidde eller kravle på? Hvad vil få børn og unge til at stoppe op og mødes med nogen netop her?
Kunstnerne Kenneth Balfelt og Johan August har i løbet af foråret 2024 interviewet og afholdt workshops for børn og unge for at få idéer til, hvordan Aage Knudsens Strøg bliver et sted, som børn og unge har lyst til at bruge og være i med fokus på mental trivsel.
Følg med her på siden, hvis du er nysgerrig på at følge med i udviklingen af Aage Knudsens Strøg til et mentalt udviklende byrum.
Hvis du er blevet nysgerrig på kunstnernes arbejde, kan du læse mere på deres hjemmeside:
Børn og unges mentale trivsel via grønne byrum (kennethbalfelt.org)
Har du spørgemål eller kommentar så skriv til os (Via elementet "Skriv personfølsom/fortrolig post" øverst på siden) eller ring til Anni på telefonnummer: 40 97 94 24.
Q&A om den nye bydel
I arbejdet med at udvikle den nye bymidte støder vi ofte på gode og relevante spørgsmål, som vi løbende vil forsøge at besvare her.
Skal bygningen mellem Bellishøj og Sibeliusparken rives ned? Hvornår går de i gang?
Der er ved at blive udarbejdet en lokalplan for området i samarbejde med en udvikler, hvor der planlægges med en delvis nedrivning af området. Lokalplan 154 kan søges frem på hjemmesiden rk.dk.
Når lokalplanen er godkendt, er det op til udvikler at søge om byggetilladelse og planlægge det videre forløb.
Hvilke indfaldsveje til området vil være åbne for bilkørsel?
Der vil være åbent for biltrafik fra Gunnekær, Kristine Pedersens Vej, Tårnvej, Næsbyvej, Tæbyvej og på sigt fra Rådhusstien fra Tæbyvej. Det vil give adgang til Else Sørensens Vej, når de næste etaper af Aage Knudsens Strøg bliver anlagt.
Hvordan undgår man, at hurtige cyklister gør det utrygt for gående fx med nedsat hørelse eller gangbesvær?
Der er gode cykelforbindelser på begge sider af det kommende strøg, som pendlere typisk vælger, hvis de ikke har et ærende i området. Hvor der er blandet færdels og cykling tilladt, er det op til de enkelte trafikanter at tage hensyn til hinanden.
Den udkørende hjemmepleje skal flytte, men hvor skal de være fremover?
Planen er, at hjemmeplejen flytter til Linexbygningen Gunnekær 24-28 i løbet af de kommende år.
Bliver børnehaven liggende?
Børnehaven har midlertidig være flyttet til Kristine Pedersens Vej 10. Planen er, at den flytter tilbage i de oprindelige lokaler sidst på sommeren 2024.
Kontaktinformation
Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610 Rødovre
Telefon
36 37 70 00
Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune Kontakt og åbningstider