Dyregruppe ved Vestbad - Karl Otto Johansen

Dyregruppe ved Vestbad

Kunstner: Karl Otto Johansen
År: 1918 - 2010
Placering: Vestbad
Nykær 26, 2605 Brøndby
Placering på kort
Opsat: 1983
Materiale: Granit
Ejer: Rødovre Kommune
Størrelse:

Disse skulpturer er taget ned i forbindelse med friluftsbadets renovering. Da området skal føres tilbage til det oprindelige udtryk i forbindelse med en fredning, skal dyrene finde en ny plads i byen, som endnu ikke er fundet.

 

I 34 år er det ikke kun børn og barnlige sjæle, der i sommerhalvåret har slikket sol og boltret sig i vandet ved friluftsbadet ’Vestbad’. En hvalros, to søløver og sælhunde samt en kæmpe havskildpadde slænger sig i græsset omkring bassinet og har fået den badende til at føle sig hensat til Zoologisk Haves afdeling for havdyr.

 

De seks livagtige granitskulpturer er skabt af billedhuggeren Karl Otto Johansen og er en gave fra Rødovre og Brøndby kommune i forbindelse med badeanlæggets 25 års jubilæum.

 

Ved at veksle mellem grove og mere glatpolerede områder i granitstenene har Karl Otto Johansen skabt detaljerne, der giver skulpturgruppen af havdyr liv. Netop granitten var hans fortrukne stentype, og motivet var oftest dyr eller en dyregruppe som i tilfældet med skulpturerne ved ’Vestbad’ Havdyrenes enkle, stramme udhuggede linjer og den naturalistiske form var karakteristisk for Karl Otto Johansens billedhugning – karakteristika,  som også ses i de dyrefigurer, han skabte for porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl.