Fjelddyret - Henry Heerup
Kunstner:
Henry Heerup (1907 - 1993)
År:
1977
Opsat:
1977
Materiale:
Rød granit
Tre ansigter stikker ud af et stort stykke stenfjeld ved Tinderhøj Skole. Ansigterne, der er skabt af enkle udhuggede linjer som masker med store runde øjne og glade smil, ser i hver sin retning. Måske er det trolde eller små dyr, som hver dag nysgerrigt kigger på de mange børn og voksne ved skolegården og boldbanerne.
Heerup kan have hentet inspiration fra vikingernes udsmykninger af skjolde og våben.
Stenen bliver flittigt kravlet og siddet på og er en fast del af skolens hverdag. I 1980 gav Heerup Tinderhøj Skole tilladelse til at bruge, hvad han kalder sit ”Tinderhøj Motiv” som logo på bl.a. brevpapir og bluser.
Kategorier
"Granit" "Henry Heerup"