Gavlmaleri - Bjørn Rødding
Gavlmaleriet forestiller et bjerg og er udført af Bjørn Rødding på gavlvæggen af en nietages bygning i den almene boligbebyggelse Bybjerget på Valhøjs Alle.
Maleriet kan ses af mange hver dag – både forbipasserende på Valhøjs Alle, bebyggelsens beboere, brugere af daginstitutionerne, der ligger umiddelbart ved siden af bygningen, hvor maleriet er udført og brugere af butikscentret.
Gavlmaleriet er udført i forbindelse med en renovering af gavlene i bebyggelsen og er det første kunstværk, der får en donation fra den nystiftede jubilæumsfond i forbindelse med bebyggelsen Carlsros 40 års jubilæum.
Bjørn Rødding arbejder bl.a. med udsmykning (inden- og udendørs) og skulptur. Kunstneren har bl.a. udsmykket flere skorstene og gavle som f.eks. skorstenen ved Brøndby Fjernvarme.
Kategorier
"Oliemaling" "Bjørn Rødding"