Giv det videre - Inger Exner og Johannes Exner

Islev Kirke og forpladsen hertil er tegnet af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. Fra 1958 og fremefter har deres samarbejde resulteret i 13 kirker og flere sognegårde. Parret har desuden opnået stor anerkendelse for deres utallige restaureringsprojekter - især af kirker, men også fx Koldinghus og Rundetårn er Exnerparrets fortjeneste.

Deres arkitektur har en karakteristisk klarhed i både funktionalitet og æstetik, som dels er funderet i den modernistiske tankegang, men som også afspejler en religiøs fortolkning og stillingtagen til det omgivende samfund. Deres indsats ved kirkebyggerierne har ofte omfattet inventar. Det var derfor selvfølgeligt, at de også selv stod for vandkunsten, der siden indvielsen d. 28. august 1977 har været en uadskillelig del af forpladsens rum.

”Når man har været i udlandet og oplevet andre lande og byer, er det man siden husker og ser for sit indre øje, ofte knyttet til gader og pladser med monumenter og markant arkitektur, en kirke, et rådhus eller anden offentlig bygning. Måske også stærk trafik og mylder af gående mennesker. Eller det stik modsatte, oplevelsen af en velsignet ro, der som et stilhedens ekko udfyldte en klostergård inde bag kirken. Tilsvarende ingredienser kan man, i dansk skala, opleve ved Islev Kirke.” J. Exner, 2009

”Den var ikke med i det egentlige kirkeprojekt, men da det samlede bygningsanlæg var kommet op at stå og taget i brug, stod det klart, at kirkebebyggelsens trelængede pladsrum og hovedindgang indbød til et visuelt skulpturelt element og støjfri ro, i modsætning til den omgivende stærke og støjende trafik”.

”Vandkunsten består af syv skåle, båret af spinkle stålben i forskellig højde, placeret i et cirkulært bassin, aftrappende nedad i en indad drejende formation. Vandet strømmer fra den ene skål til den næste og slutter til sidst i en stor lavvandet cirkulær fordybning, hvor vandspejlet tangerer murkanten. En krum mur med bænkesæder kranser bassinets nordre side, hvorved der opstår en solrig beskyttet siddeplads. Skålene fremtræder nedefter mere og mere som spinkle vadefugle.”

Ideen bag vandkunsten er udviklet fra tidligere kirkebyggerier fx Nørrelandskirken (Holstebro 1964), hvor arkitektparret arbejdede med ideen om at opsamle regnvand og lade det blive til en slags vandkunst skabt ud fra stedets betingelser. ”Derfra var tanken i Islev med en vandkunst, der både møblerer og giver liv til kirkepladsen ikke lang. Men eftersom det ikke regner hver dag, og vandkunsten gerne skulle være aktiv alle dage med både synlig og hørlig plasken, måtte det teknisk ske ved genbrug af vandet. Herved opstod tanken med flere skåle, hvor vandet løber videre fra den ene til den anden. Den metaforiske benævnelse ”Giv det videre”, som er kommet til senere, er både rammende og fin.”