Referat 12-09-2024
Referat Handicaprådet - Rødovre den 12. september 2024
Dag og tid: Den 12. september 2024, klokken 16.30 – 18.30
Sted: Else Sørensens Vej 31 - 33 - lokale 1
Deltagere borgerrepræsentanter: Trine Ravn, Anne Jørnø, Eva Graversen, Jytte Mikkelsen og Jytte Andresen.
Deltagere kommunerepræsentanter: Michael Karlsen (Social- og Sundhedsdirektør) - i stedet for Social- og borgerservicechef samt Børne- og familiechef, Annie Arnoldsen Petersen (formand for Social- og Sundhedsudvalget), Jakob Duvå (Jobcenterchef), Karen Haudrum Larsen (Dagtilbudschef), Mia Sørup (Kultur- og fritidschef), Anders Møller (Vej- og Parkchef)
Afbud: Anders Møller, Anne Jørnø, Jakob Duvå
Referent: Katja Wonsbek og Siff Krabbe
Øvrige deltager:
Dagsorden
1. Velkommen v/ Trine Ravn
Trine bød velkommen og gennemgik dagsorden.
2. Orientering fra RK og DH Rødovre (ca. 10 min.)
Nyt fra Trine/Danske Handikaporganisationer (DH)
- Desværre nåede der ikke at blive fremsendt høringssvar vedr. budget 2025 indenfor fristen – Michael og Annie opfordrede til at eftersende det til dem.
- Lille styregruppe under DH afholder jævnligt møder på teams.
- Lena trækker sig desværre fra Handicaprådet. Nuværende suppleanter er ikke interesseret i at indtræde som medlem.
- Trine er inviteret til møde om sundhed og fritidsliv blandt andet for tidligere brugere af Klub 9.
Nyt fra Annie
- Pt. handler det meget om budget. Særligt blev dagtilbud §83 samt center på Tinderhøj fremhævet, da der er lagt ekstra penge ind i budgettet.
Nyt fa Michael
- Budget i balance med ekstra midler blandt andet på det specialiserede børneområde, men også den tidlige, forebyggende indsats, som går på tværs af socialforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen.
- Den nye organisering i Børne- og Familieafdelingen er på plads. Tæt ledelse og tæt sagsforløb der er mange gode tiltag i gang.
- Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er er faldet til under 50 %, som er landsgennemsnittet.
- Navneskifte i afdeling: I stedet for ”Social- og Borgerservice” hedder afdelingen nu ”Social, Familie og Borgerservice”. Stor fokus på én indgang for borgerne. Trine udtrykte en opmærksomhed på den digital indgang (ex. sms).
- Kommunalbestyrelsen har besluttet at nedsætte et opgaveudvalg (§17.4 udvalg) ”Borgere langt fra arbejdsmarkedet”. Arbejdet er i gang. Det er vigtig med en åben dialog og bred deltagerkreds (ex. borgere, virksomheder og A-kasse). Kommissoriet sendes med referatet ud.
Nyt fra Karen
- Karen fremhævede prioriteringen i budgettet vedr. § 32/83. Der er sat penge af til renovering af bygning (Kæret) til 26 børn.
- Karen fremhævede også STIME, hvor der er sat 200.000 kr. af til tidlig forebyggelse (før skolestart).
Nyt fra Anders
- Afbud til dette møde, men har lige deltaget i møde i Tilgængelighedsudvalget.
Nyt fra Mia
- Solsikkebio i Viften. Med Solsikkebio ønsker Viften at skabe et nyt biografformat, hvor borgere med usynlige handicap kan få en god biografoplevelse. Solsikkebio er både for børn og voksne. Dette tiltag har fået positive tilbagemeldinger. Derudover vises der også erindringsfilm for ex. de demente.
3. Emnedrøftelse
- I forlængelse af årets sundhedstema: Fritidsliv til borgere med handicap. Status på Det Centrale Handicapråds 10 anbefalinger v/ Mia Sørup (anbefalingerne vedlægges)
- Status og data
- Praktiske tiltag / indsatser der kan skabe forbedringer? Drøftelser
- Andet?
Handicaprådet tog en drøftelse af de 10 anbefalinger med udgangspunkt i Mia´s præsentation.
Michael orienterede om at Hjælpemiddeldepotet flytter til nye lokaler i Linex bygningen. Handicaprådet inviteres med ind i et fremtidig kig af hjælpemiddeldepotet.
Opmærksomhed på rekruttering af frivillige – også med handicap.
Mia orienterede om guiden ”Bevægelsespakken - Rødovre skoler, dagtilbud og foreninger i samarbejde”. Trine sender link til Specialsport´s 16 hold.
4. Fremtidig sammensætning af handicaprådet v/ Trine og Michael
- Handicaprådet tog en generel drøftelse af, hvordan rådet kan få den maksimale indflydelse ud fra de ressourcer, som rådet har til rådighed.
- I den forbindelse blev følgende indflydelses-platforme nævnt:
- Høringssvar – både i forhold til budgettet og generelle ændringer i den kommunale opgavevaretagelse. Det læses med stor interesse af politikerne, og har dermed stor betydning.
- Få, udvalgte mærkesager – med inspiration fra Udsatterådet kan det være en fordel at udpege få, udvalgte mærkesager, som Handicaprådet forfølger strategisk over en længere periode.
- Inddragelse tidligt i udviklingsprocesser – Handicaprådet har et stort ønske i at blive inddraget så tidligt som muligt i udviklingsprocesser af relevans for borgere med handicap. Det forsøges eksempelvis nu i forbindelse med indretningen af det nye botilbud på Næsbyvej.
- Møde med Social- og Sundhedsudvalget – det overvejes, om Handicaprådet som Seniorrådet kan afholde møder med politikerne for derved at have en strategisk og politisk dialog.
- Generelt dog en opmærksomhed på at Handicaprådet ikke har uendelige ressourcer, så ovenstående kræver en klar prioritering.
Punktet drøftes videre på næste møde.
5. Korte drøftelser
- Opfølgning på handicappolitikken og opstart af proces med ny handleplan v/ Trine (bilag vedlagt)
Udsættes.
6. Eventuelt
Der blev rejst en opmærksomhed omkring weekend bemanding og brug af vikarer i Hjemmeplejen. Michael viderebringer opmærksomheden til lederen af Hjemmeplejen.
Opfølgningspunkter fra forrige møder
- Implementering af det lægefaglige sundhedstjek
Emner til kommende møde
- Arbejdsgange på Overgang fra barn til voksen
- Trivselsår (emnedrøftelse)
- Årshjul
Basisinfo
- Der udarbejdes sagsreferater (ikke beslutningsreferater og ikke udsagns-referater)
- Det Centrale Handicapråds guide til handicapråd
- Rødovre Handicappolitik 2017
Deltagere
Type: Medlem
Navn: Anne Jørnø
Repræsentation: Landsforeningen Autisme
Kontakt: annejorno@ hotmail.com
Type: Medlem
Navn: Eva Graversen
Repræsentation: Dansk Blindesamfund
Kontakt: graverseneva@ gmail.com
Type: Medlem
Navn: Jytte Andresen
Repræsentation: Ulykkes Patientforeningen
Kontakt: jytte.andresen@ sol.dk
Type: Medlem og stedfortræder
Navn: Jytte Mikkelsen
Repræsentation: LEV
Kontakt: Jytte.Mikkelsen.mail@ gmail.com
Type: Medlem
Navn: Lena Hyllested
Repræsentation: Ulykkes Patientforeningen
Kontakt: lenaHyllested@ icloud.com
Type: Medlem og formand
Navn: Trine Ravn
Repræsentation: Astma og allergiforbundet
Kontakt: RodovreDH@ specialsport.dk
Type: Suppleanter
Navn: Esther Nejstgaard
Repræsentation: Gigtforeningen
Kontakt: Islevgårds alle 8, 2610 Rødovre
Type: Suppleanter
Navn: Tom Olsen
Repræsentation: LEV
Kontakt: tom-riechmann@ post.tele.dk
Type: Suppleanter
Navn: Villy Kofod
Repræsentation: Diabetesforeningen
Kontakt: villy.kofod@ gmail.com