Referat fra 25-04-2019
Referat fra SeniorRådsmøde nr. 244
Dato: 25. april 2019
Kl: 13:00
Sted: Gunnekær 64, mødesalen
Dagsorden udsendt: 17. april 2019
Referat udsendt: 3. maj 2009
Referent: Birte Madsen
Til stede: Anne Bonde Christiansen, Daisy Filipsen, Erik Haldbæk, Jan Bothmann, Jan Hylleborg, Birgit Lindahl (fra kl 14.15), Jann Larsen, Merete Matz, Preben Riel (fra kl 14.30), Solveig F. Petersen, Tove Wissing Bahne, Ulla Spangtoft, Birte Madsen, Vagn Kjærgaard
Afbud: Hanne Irene Jørgensen
1. Godkendelse af dagsorden
Beslutning
Godkendt
2. Valg af referent
Beslutning
Birte
3. Godkendelse af referat fra ekstraordinært møde 25. marts og møde 243 den 28. marts 2019
Beslutning
Begge referater blev godkendt
4. Meddelelser fra forretningsudvalg
Formanden
Budget/regnskab
Møder / kurser.
Beslutning
Formanden:
Vedtægtsændringer kommer på møde i kommunalbestyrelsen 30. apr. og forventes vedtaget.
Høringssvar om karrebyen er afleveret. På informationsmødet om karrebyen blev der spurgt om der kunne bygges et plejehjem i den nye bebyggelse. Det blev oplyst at der ikke indgik i planerne.
Vestegnstræffet forløb godt med mange positive tilbagemeldinger fra de deltagende kommuner.
Evaluering tages på dagsordenen for et senere møde.
SR møde om fremtidsfuldmagter afholdes 7. maj kl. 14-16 på Rødovregård, Loen. Mødetid kl. 13 og Birte køber ind.
Kommunens borgermøde om den nye ældre- og værdighedspolitik afholdes ons. 8. maj kl. 16-18 i Festsalen på Ældrecentret Broparken. Anne har et indlæg.
Forårskonference med tema-frivillighedens veje afholdes 4. maj på Ørbygård i Festsalen 9.30-15.
Tilmeldte fra SR Anne, Tove og Birte.
Budget / regnskab:
Intet nyt
Møder / kurser
Møde med faglige seniorer: Tove, Jan H og Birte skal til møde 14. Maj om evt. fremtidigt samarbejde til gavn for seniorer.
5. Nyt fra seniorrådets medlemmer
Beslutning
Et medlem har hørt at maden til hjemmeboende fra Madhuset ikke er tilfredsstillende. Drøftes med Allan.
Borgermøde om SR - tager maden med som et temaemne.
Den nye bygning på Egegårdsvej har dårlig skiltning – tages op med Allan i pkt. 10.
6. Videre planlægning af borgermøde om Seniorrådet – datoen er ændret til 13. maj
Beslutning
Mødet afholdes på Rødovregård i Loen fra kl. 14-16. Mødetid kl. 13 og Birte køber ind.
Tilføjelse til program. Daisy fortæller om vores repræsentation i bruger – og pårørenderåd og madpanelet. Jan H laver video fra vores møde til Facebook.
7. Præsentation af Jan B´s overvejelser efter temamøde den 7. marts
Beslutning
Efter deltagelse i Danske Ældreråds temadag ”interessevaretagelse, kommunikation og kommunal budgetlægning” har Jan B gjort sig nogle tanker om hvordan vi evt. kan blive bedre til vores ”arbejde”. Jan B har formuleret disse overvejelser i et notat som er udsendt sammen med dagsordenen. I Notatet er opstillet 6 konkrete spørgsmål. Seniorrådet drøftede notatet, og der var enighed om at de stillede spørgsmål var relevante at drøfte mere indgående, og SR besluttede at foreslå spørgsmålene drøftet på Skovly seminaret i september.
8. Nedsættelse af ad hoc udvalg til planlægning af seminar den 5. og 6. september på Skovly
Beslutning
Ulla, Merete, Jan B., Erik og Anne. Merete tovholder og indkalder til første møde i udvalget.
9. Behov for plejehjemspladser de kommende 10 – 15 år
Beslutning
Omsorgs- og sundhedsudvalget har på møde den 4. april efterlyst en analyse af behovet for plejehjemspladser til ældre i Rødovre i et 10 -15 års perspektiv.
En analyse efter samme model som den tilsvarende analyse i 2011 blev foretaget. Daisy har beregnet, at når Ørbygård er færdigbygget vil der være 22 flere plejehjemspladser end der var i 2011. Seniorrådet
vil i de kommende år følge udviklingen i behovet for - og udbuddet af plejehjemspladser tæt. Under æste punkt anmoder vi Allan om en analyse for plejehjemspladser udregnet med Kommunernes Landsforenings beregningsmodel.
10. Nyt fra forvaltningen v/ Allan Petersen
Beslutning
Allan oplyste at der er udarbejdet en analyse som efterspurgt i punkt 9. Han vil på næste møde gennemgå analysen.
Analysen er baseret på KL’s regneark og tal fra Danmarks statistik..
Ventelisten for visiterede til plejehjem er 44, men tallet er faldende. Ledige pladser tildeles efter der hvor behovet vurderes at være størst.
Ørbygård forsinket grundet omstændigheder, der ikke kunne forudses. Forventes klar i starten af 2020.
Mange demente hjemmeboende er på dagcenter nogle gange om ugen.
Der er en enkelt klage over maden fra Madhuset, der er ikke andre leverandører at henvise til. Forslag: kan vi få Madhuset til at fortælle på SR møde og evt. smagsprøver.
Allan fortæller at Anne skal holde et indlæg på borgermøde om den nye ældre- og værdighedspolitik.
Allan blev spurgt om patientstyrelsens tilsyn: er mere socialpædagogiske end Rødovre kommunes egne tilsyn. Patientstyrelsen har været på Engskrænten og i kommunens hjemmepleje (stikprøver) og der afventes endelige rapporter.
Allan måtte indrømme at skiltning på Egegårdsvej er vildledende og ligeledes at adgangsforholdene er dårlige.
Manglende bruger/pårørenderåd på Ørbygård. Allan påpeger at det er tilbudt men det blev afslået af pårørende, da de synes der er for få beboere indtil alle pladser er klar.
11. Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 29. april. Der skal vælges ny formand og der er 3 forslag til ændring af vedtægter. Se DÆ’s hjemmeside. Formanden har stemmeret, og modtager gerne synspunkter fra seniorrådet
Beslutning
Der var en kort snak om de spørgsmål der er til afstemning
12. Kort status fra udvalgene:
a) Danske Ældreråd
b) Informationsudvalg
c) Regionsældreråd
d) Kultur- og aktivitetsudvalg.
e) Folkeoplysningsudvalget
f) Omsorg og sundhed
g) Bolig-Trafik-Miljø
h) Servicebusudvalget
i) Skovturudvalget
j) Ældrepolitisk følgegruppe
Beslutning
a. Intet
b. SR hjemmeside opdateret. Avisen omtaler vore arrangementer 7. og 13. Maj.
c. Intet
d. Referat udsendt
e. kr. 40.000 bevilget til Stafet for livet.
f. referat udsendt
g. Rødovre kommune vil inddrage borgerne til totalændringer i Kommuneplan. Forsøget med indsamling af tøj og sko der er kassabelt fortsætter.
h. Servicebussen kan vinkes til at standse. Utilfredshed fra chauffører at de kan stoppe mange gange med kort mellemrum. Stadig ingen oplysninger på almindelige busstoppesteder om afgangstid/interval. Kommer noget nyt, men dårligere end før.
Servicebussens køreplaner lægges på f.eks. bibliotek og andre kommunale steder.
i. Årets skovtur prøvekørt. Seniorråd serverer kaffe og hygger om kommunens seniorer den 19. juni når der sælges billetter til skovturen
j. Punktet slettes
13. Referater fra Bruger/ pårørendeudvalg
a. Broparken
b. Engskrænten
c. Dorthe Mariehjemmet.
d. Ørbygård
e. Madpanelet
Beslutning
a. Intet
b. Intet
c. Intet
d. Intet
e. Intet
14. Kontorvagt den 2. maj
Beslutning
Birgit
15. Eventuelt
Beslutning
Hvad kan der gøres for at inddrage ældre med anden etnisk baggrund i forskellige aktiviteter og forebygge ensomhed? Det er forsøgt før, findes der gode erfaringer fra andre seniorråd vi kan bruge.