Referat fra 26-09-2024
Referat af Seniorrådsmøde nr. 291
Dato: Torsdag den 26. september 2024
Kl. 14.00 - 17.00
Sted: Rødovregård, lokale Havestuen
Dagsorden udsendt: 19.september 2024
Referat udsendt: 19. september 2024
Referent: Sara Foldal
Seniorrådets medlemmer
Annette Pedersen, Jan Hylleborg, Vagn Kjærgaard, Jørgen Knudsen, Michael Folke Hellensberg, Gorm Christiansen, Merete Matz, Birgit Lindahl, Per Vesterberg
Afbud
Ingen afbud
Bilag vedlagt dagsorden
Referat 290
Referat fra Regionen
Fæller opråb fra Danske ældreråd
SR valg demo
SR regnskab
Invitation til Borgmester Britt Jensen
1. Valg af ordstyrer
Michael Folke Hellensberg
2. Valg af referent
Sara Foldal
3. Godkendelse af referat 290
Godkendt. Der er en tilføjelse under punkt 8, da Seniorrådets konference siden sidste møder er rykket fra den 24-25 oktober til den 23-24 oktober.
4. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
5. Meddelelser fra Formanden
Birgit Lindahl starter med en opfølgning fra sidste møde. Birgit har modtaget tal på, hvor mange borgere der ikke er digitale I Rødovre, og hvordan udviklingen har været over en årrække. Udtrækket uddeles til resten af Seniorrådet.
Berlingske har inviteret til et foredrag om ældre og omsorg den 1. oktober 2024. Birgit har netop modtaget invitationen, den sendes til resten af Seniorrådet.
Der er kommet en invitation fra Støtteforeningen af Hospice Sjælsø om værdig ældreomsorg. Arrangementet er den 28. oktober 2024, kl. 19.00-21.00.
Der er kommet fakta tal om hvad der bortfalder ved Finansloven 2025. Birgit Lindahl rundsender.
Danske Ældreråd afholder en temadag den 29. oktober 2024 om Valg til Seniorråd.
Der er vedlagt referat fra møde i regionsrådet. Der er bilag til, men Birgit Lindahl har valgt ikke at udsende dem, da de er meget omfattende, og da en del af materialet ikke giver mening længere, da der er kommet en del ændringer til, efter at resultatet af sundhedsstrukturkommission er blevet præsenteret.
Der er udsendt nyhedsbrev fra Danske Ældreråd og Birgit Lindahl opfordrer til, at alle læser det.
6. Budget / Regnskab
Gert Enevoldsen deltog på mødet, hvor han gennemgik Seniorrådets budget. Hvad er status på resten af budgettet for 2024, og hvilke udgifter har der været afholdt i indeværende år.
Seniorrådet stillede spørgsmål til hvordan der konteres, hvilke artskonti m.v. der bruges, og til tidligere posteringer på de foregående års budgetter. Gert forklarer, at der bl.a. udføres stikprøver ved letbetalinger (automatisk bogføringer).
Seniorrådet ønsker fortsat, at modtage et opdateret budget hvert kvartal. Gert Enevoldsen, deltager igen på Seniorrådets møde i november, så årets budget kan gennemgås inden årets afslutning. Gert opfordre til, at hvis Seniorråd under sig over noget, så skriv endelig, så det kan undersøges og eventuelt rettes.
7. Møder og kurser
Vagn Kjærgaard uddeler en invitation til et foredrag om Rensningsanlæg v/HOFOR, det omhandler bl.a. baggrundsviden og fremvisning. Foredraget er den 21. oktober 2024.
Seniorrådet konference er den 23-24 oktober 2024 på Skjalm Hvide hotel.
Annette Pedersen forslår, at der på Seniorrådets første møde i januar, er dagsordenssat et årshjul. Det aftales, at det tages med på en temadag, så datoer for 2025 kan planlægges.
8. Nyt fra seniorrådets medlemmer – herunder forslag til nye aktiviteter
Efter dagens møde, afholdes der et planlægningsmøde i det nedsatte ad hoc-udvalg, om program til Seniorrådets konference.
9. Kort status fra udvalgene:
a) Danske Ældreråd
Bilag er udsendt
b) Kultur- og aktivitetsudvalg
Intet nyt
c) Folkeoplysningsudvalget
Intet nyt
d) Omsorg og sundhed
Intet nyt
e) Bolig-Trafik-Miljø, bus samt tilgængelighedsudvalget
Der er gjort indsigelse imod, at der ikke er opsat skraldespande ved de nyrenoverede busskure. Det er ved at blive undersøgt, og der tages hånd om det.
f) Vestegnstræf
Rødovres Seniorråd deltager højst sandsynligt ikke på næst komne møde, da det nok kommer til at falde sammen med Seniorrådets konference i oktober.
10. Referater fra Bruger / pårørendeudvalg / madpanel
a) Dorthe Mariehjemmet
Der har været afholdt møde, hvor ordningen Bliv Frivillig blev taget op, Dorthe Mariehjemmet vil gerne tage ordningen op igen.
Der er møde igen om tre måneder.
b) Plejehjemmet Engskrænten – referat fra madpanelet vedlagt.
Der er møde i oktober
c) Plejehjemmet Ørbygård
Der er møde i november
d) Ældrecentret Broparken
Referat er udsendt til Seniorrådet. Der har bl.a. været nedskæring i administrationen – det nævnes der flere bekymringer for.
Broparkens Venner lukker.
e) Madpanelet
Intet nyt udover senest udsendte referat.
Annette Pedersen nævner, at det kunne være interessant, hvis madpanelet kunne få lov til, at deltage ved måltider ude på afdelingerne i stedet for cafeterierne. Måltidssituationerne på afdelingerne adskiller sig, da det ikke kun omhandler smagen, duften, anretningen af måltiden. men hele situationen, hvordan maden præsenteres for beboerne, hvordan personalet agerer, og hvordan beboerne hjælpes - måltiderne er en del af helhedsplejen, som der også er øget fokus på i den nye Ældrelov.
Det diskuteres lidt frem og tilbage, om det vil være muligt, og om selve måltidet, maden, er forskelligt fra cafeterierne ift. den mad der serveres på afdelingerne.
11. Orientering fra konstitueret Ældre og Sundhedschef Tina Warming
Tina Warming fortæller, at den nye Ældrelov vil få betydningen for den måde vi organiserer os på. I stedet for ydelser, så skal det være rummelige pakker, som skal kunne dække de fleste af borgerens behov.
I dag er det Visitationen der afgør om borgerne skal op eller ned i ydelser, hvor det i den nye Ældrelov er udførerne der skal være med til at lave vurderingen. Det skal ske ved en større dialog mellem udfører og borger – med et udgangspunkt i borgernes funktionsniveau og behov, ud fra en konkret og faglig vurdering. Når der skal tildeles pakker, eller en borger skal flyttes til en anden pakker, så skal der en afgørelse til fra Visitationen.
Det bliver et opgør med kvalitetsstandarterne, og en ny måde at tænke på. Sygeplejen er også en del af helhedsplejen.
Michael Folke Hellensberg spørger ind til, om der skal omorganiseres?
Svar: Der arbejdes med forskellige modeller, og Tina vil meget gerne holde et møde med Seniorrådet, hvor de vises og forklares, det vil også give mulighed for, at Seniorrådet kan komme med bemærkninger og input.
Det vil Seniorrådet meget gerne.
Annette Pedersen spørger om der også kommer en proces hvor borgerne inddrages?
Svar: Der vil komme en borgerinddragelse, ligesom medarbejderne også vil blive inddraget.
Per Vesterberg spørger ind til, hvordan Tina ser den fremtidige Visitation?
Svar: Tina ser dem som en faciliterende part, der kan koordinere borgernes forløb, da deres faglige kompetencer er vigtige at få bragt i spil - det er vigtigt at sige, at det er Tinas tanker, det kan meget vel blive anderledes.
Vagn Kjærgaard spørger ind til, om der kommer en kontrol med den hjælp som den enkelte borger vil få? Vagn er bekymret for, om de svageste borgere vil blive tabt, da de ikke på samme måde, kan udtrykke deres behov for hjælp.
Svar: Vi har stadig en omsorgspligt, men der skal skabes nogle strukturer, bl.a. for at sikre de meget svage borgere, og deres behov for hjælp. Sygeplejen vil også komme ind over, og de har også et ansvar.
Annette Pedersen spørger ind til, om en borger eksempelvis kan frasige sig rengøringen for at få socialt samvær i stedet, hvis borgeren er ensom?
Svar: Det er civilsamfundet der skal understøtte det sociale samvær. Vi har en omsorgspligt som professionelle, bl.a. ift. rengøringen.
Birgit Lindahl spørger ind til, hvordan sammensætningen af de 17 sundhedsråd kommer til at se ud?
Svar: Det er politikere der kommer til at sidde i dem, den endelige sammensætning kender Tina ikke, men regionen kommer til at få flertal i rådene.
Vagn Kjærgaard spørger ind til, om Seniorrådene vil få en repræsentant i rådene? Seniorrådene har netop fået en repræsentant ind i klyngesamarbejdet.
Svar: Tina ved det ikke, men synes, at Seniorrådet skal tage det med videre til borgermester Britt Jensen. Det vil Seniorrådet gøre.
Tina orienterer om, at den nye Sundhedslov er blevet præsenteret, og det medfører ændringer hos os.
De Midlertidige Døgnpladser skal virksomhedsoverdrages til regionen den 1. januar 2026. det samme skal akutsygeplejen, det vil KL dog stille sig imod. Forløbsprogrammerne i Sundhedscentret skal også overdrages. En del af Genoptræningen er også nævnt, det er dog uklart hvor stor en del der skal overdrages.
Aflastningspladserne på Engskrænten bliver. De fleksible pladser er lidt en forhandling. Det er uklart om alle sundheds- og omsorgspladser flyttes, og om det er administrativt eller også geografisk.
Annette Pedersen mener, at man vil kunne forebygge en del genindlæggelser ved, at der er sygeplejersker i alle nattetimer og weekend timer.
Svar: Der ses på, om vi kan lave vores egne indsatser. Loven beskriver også, at der skal ske en øget hospitalspleje i egne hjem, det bliver noget nyt.
Tina orienterer om, at der har været afholdt ansættelsessamtaler ift. en ny leder af Visitationen, den rette kandidat er ikke fundet, så der ses på, om der kan ske en anden organisering internt.
I næste uge (uge 40), er der 1. samtaler til den nye Ældre- og sundhedschef.
Seniorrådet er inviteret til møde om en borgerrejse den 3. oktober 2024, kl. 15.30-17.00.
Vagn Kjærgaard spørger ind til om der er noget nyt ift. en ny bil/bus til Plejehjemmet Engskrænten?
Svar: Forstanderen er ved at undersøge muligheden for leasing. Samtidig kigges der på, hvad der er af ressourcer og formål.
Vagn Kjærgaard spørger ind til om der er noget nyt ift. renovering af Engskrænten?
Svar: Tina er inviteret til et møde om kapacitet og hvad der giver mening. Der skal bl.a. ses på hvad fremtidsprognoserne viser ift. behovet for plejehjemspladser. Der skal på mødet vælges et rådgivende ingeniørfirma, der skal undersøge både fredningsbevaring, pladskapacitet og fremtidsprognoser.