Referat fra 27-06-2024
Referat af Seniorrådsmøde nr. 289
Dato: Torsdag den 27. juni 2024
Kl. 14.00 - 17.00
Sted: Rødovregård, lokale Havestuen
Dagsorden udsendt: 20. juni 2024
Referat udsendt: 20. juni 2024
Referent: Sara Foldal
Seniorrådets medlemmer:
Annette Pedersen, Jan Hylleborg, Vagn Kjærgaard, Jørgen Knudsen, Michael Folke Hellensberg, Gorm Christiansen, Merete Matz, Birgit Lindahl, Per Vesterberg
Afbud: Ingen
Bilag vedlagt dagsorden:
Referat 288
Referat af høringsmøde om tilsyn
Referat fra madpanelet på Engskrænten
Regnskab vedlagt
1. Valg af ordstyrer
Michael Folke Hellensberg
2. Valg af referent
Sara Foldal
3. Godkendelse af referat 288
Godkendt
Jan Hylleborg ønsker, at få tilsendt referatet sendt ud tidligere.
4. Godkendelse af dagsorden
Godkendt
5. Meddelelser fra Formanden:
Birgit Lindahl har et ønske om, at medlemmerne i Seniorrådet svarer retur, om de eksempelvis har kommentarer til tilsynsrapporter inden inviterede møder.
Formanden orienterer om, at borgerrådgiver Thea Hass deltager på dagens møde kl. 15.00.
Birgit Lindahl orienterer om, at der er udsendt referat fra høringsmøde om tilsynsrapporterne, på mødet blev rapporterne gennemgået overordnet.
På mødet deltog de forskellige råd, og rådene bemærkede, at medicinhåndtering fremgik igen. Birgit Lindahl fortæller om, at der på Plejehjemmet Ørbygård er igangsat et pilotprojekt om medicin, hvor der er gode resultater.
Seniorrådet have i deres høringssvar vist bekymring over, at medicinhåndtering igen fremgik.
Der er gennemgang af budget 2025 den 22. august 2024 kl. 16.00-17.30, hvor hele Seniorrådet er inviteret. Birgit Lindahl opfordrer alle i Seniorrådet der har mulighed for det, at deltage. Mødet afholdes på Rødovregård.
Den 29. august 2024 kl. 15.00 vil Birgit Lindahl få arrangeret, at Seniorrådet får taget et nyt billede.
Samme dag starter Seniorrådets møde kl. 13.00, da der kommer en fra Assembly Voting og fortæller om deres valgløsning, der kan bruges ved fremtidigt valg til Seniorrådet.
Seniorrådet vil gerne arrangere et borgermøde, hvor borgerrådgiver Thea Hass deltager, og fortæller borgerne om, hvad hun kan hjælpe dem med. Merete Matz supplerer med, at Seniorrådet med fordel kan overveje at lægge borgermødet senere på dagen, da flere borgere er længere på arbejdsmarkedet, så de også tilgodeses.
Borgermødet afleder en drøftelse om, hvilke fordele og ulemper der er ved, at inviterer andre parter ind som medarrangører. Det aftales at punktet tages op på næste møde.
Den 7. september 2024 afholdes der Rødovre Dagen. Seniorrådet deltager ikke i år, men vil planlægge det i 2025.
6. Budget / Regnskab
Jan Hylleborg gennemgår budgettet overordnet.
Seniorrådet drøfter, at de med fordel kan afholde et strategimøde, så der skabes et overblik over, hvad Seniorrådet ønsker at afholde af udgifter indenfor budgettet – herunder aktiviteter.
Seniorrådet vil undersøge muligheden for et strategimøde/-seminar i løbet af efteråret 2024. Det aftales at det tages op på mødet i august. Det aftales videre, at alle medlemmer går i tænkeboks i løbet af sommeren ift. Forslag, både steder til afholdelse og indhold.
Merete Matz og Birgit Lindahl har sendt nogle opklarende spørgsmål til forvaltningen ift. Budgetposteringer. De vil orientere resten af Seniorrådet når de har fået svar.
7. Møder og kurser
Intet nyt under dette punkt.
8. Nyt fra seniorrådets medlemmer – herunder forslag til nye aktiviteter:
Borgermøde med borgerrådgiven om hvad borgerne kan få råd, hjælp og vejledning til.
Møde med borgerrådgiver på Seniorrådets møde i starten af 2025 og årsberetning.
På Seniorrådets møde i september vil Birgit Lindahl invitere politiker Marianne Christensen. Alle politikerne fra Social- og Sundhedsudvalget vil løbende blive inviteret til Seniorrådet møde en af gangen.
9. Indkomne forslag:
Ingen indkomne forslag.
10. Kort status fra udvalgene:
a) Danske Ældreråd
Har lige udsendt materiale som er interessant læsning.
b) Kultur- og aktivitetsudvalg
Intet nyt
c) Folkeoplysningsudvalget
Intet nyt
d) Omsorg og sundhed
Intet nyt
e) Bolig-Trafik-Miljø, bus samt tilgængelighedsudvalget.
Bus 9A omlægges/nedlægges/ændres det vil udvalget følge op på.
f) Vestegnstræf
Intet nyt
11. Referater fra Bruger / pårørendeudvalg / madpanel
a) Dorthe Mariehjemmet
Opstart med en venneforening
b) Plejehjemmet Engskrænten – referat fra madpanelet vedlagt.
Der skal måske indkøbes en ny bus. Der startes stille op med virtuelle cykelture.
c) Plejehjemmet Ørbygård
Møde i september.
d) Ældrecentret Broparken
Mødet blev aflyst i juni.
e) Madpanelet
Seniorrådet har fået udsendt et referat.
12. Orientering fra Ældre og Sundchefen Ida Kock Møller
Ida Kock Møller orienterer Seniorrådet om, at det dags dato er meldt ud, at hun har sidste dag i Rødovre Kommune den 13. august. Ida har fået nyt job i Gribskov Kommune som centerchef for Sundhed og Omsorg. Indtil der bliver ansat en ny Ældre og Sundhedschef vil leder af hjemmeplejen og -sygeplejen Tina Warming blive konstitueret som Ældre og Sundhedschef. Det forventes at ansættelsen af en ny chef vil blive med start den 1. december 2024. Ida takkede Seniorrådet for et godt samarbejde.
Birgit Lindahl udtrykker på Seniorrådets vegne, at det er de meget kede af, og at de har haft et godt samarbejde med Ida. Seniorrådet ønsker Ida det bedste fremover.
Ida orienterer om, at der har været en lukket sag på kommunalbestyrelsen om besparelser på plejehjemmene. Grunden er, at der gennem årene har været et merforbrug, og at der fortsat er det. I år forventes der et merforbrug på 11,5 mio. kr.
Sagen har omhandlet, at der skal ske besparelser på de understøttende funktioner (køkken, teknisk service og administration). Det betydet, at Plejehjemmet Engskrænten og Ældrecentret Broparken har sagt farvel til en administrativ medarbejder hvert sted. Derudover har Plejehjemmet Ørbygård skåret ned med 15 timer i køkkenet, det har de kunne løse ved indtægter, som de har haft da de er et storkøkken.
Merforbruget sker i driften. I løbet af efteråret kigges der også på driften, men ikke på afskedigelser. Det kan dog ikke udelukkes, at der er stillinger som ikke genbesættes. De faglige organisationer og medarbejderne inviteres med i den drøftelse.
Vikarforbruget og sygefraværet er nedadgående, og det kan smitte af på budgettet.
Spørgsmål til Ældre og Sundhedschefen
- Per Vesterberg spørger ind til om tiltagene med medicinhåndtering påvirkes og får indflydelse på kvaliteten.
Ida svarer, at det vil det ikke, de tiltag vil der ikke blive gået på kompromis med.
- Vagn Kjærgaard spørger ind til om besparelserne vil få indflydelse på renovering af Engskrænten.
Ida svarer, at den forundersøgelse som er i gang kører i sit eget spor og at der løbende foretages de nødvendige smårenoveringer.
- Birgit Lindahl spørger om pilotprojektet om medicinhåndtering der er på Plejehjemmet Ørbygård vil fortsætte.
Ida svarer, at der kigges på det når det er afsluttet, og hvad det vil koste. Der skal også evalueres på samarbejdet med lægerne og hvad de betyder at de har kontakt til en farmaceut når det omhandler medicin.
- Jørgen Knudsen orienterer Ida om, at de ældreboliger der er ved Ørbygård ikke er eget til ældreboliger.
Ida har ikke hørt om problematikken før, og har ikke fået nogle henvendelser om det. Forvaltningen vil meget gerne vide det hvis der opleves udfordringer, så der kan der handles på det.
- Per Vesterberg spørger ind til, om man ved hvorfor at sygefraværet har været højt på plejehjemmene.
Ida svarer, at det er efterdønningerne af Corona, her skete der en ny normal ift. At man melder sig syg tidligere og kommer senere tilbage -det er ved nu at komme tilbage som før Corona.
- Birgit Lindahl spørger ind til, at der indhentes oplysninger i et register når der ansættes medarbejdere. Birgit tænker på den sag der netop har kørt i medierne om en medarbejder der havde haft en krænkende adfærd overfor en borger, og blev ansat et andet sted i kommunen efterfølgende.
Ida svarer, at der ikke er et register, men at der indhentes straffeattest og referencer ved hver ansættelse.
13. Borgerrådgiver Thea Hass kommer kl. 15.00
Birgit Lindahl starter med, at byde Thea Hass velkommen. Det har længe været et stort ønske fra Seniorrådet, at Rødovre Kommune fik en borgerrådgiver, så de er rigtig glade for, at tager er blevet ansat.
Thea Hass fortæller, at hun er uddannet jurist, og senest har været ansat i Guldborgsund Kommune som borgerrådgiver. Det er en ny funktion i Rødovre Kommune, og Thea vil anslå at ca. 90% af landets kommuner har en borgerrådgiver ansat. Det er kommunalbestyrelsen der har ansat Thea, så Thea skal kun referere til dem. Thea udarbejder en rapport årligt, som forelægges kommunalbestyrelsen. At Thea er ansat af kommunalbestyrelsen er indskrevet i den kommunale styrelseslov, og skal sikre uvildighed. Det er vigtigt, da Thea skal have muligheden for, at udtrykke kritik af kommunen. Kort kan det siges, at Thea udfører en form for tilsyn på vegne af kommunalbestyrelsen af forvaltningerne.
Theas beretning vil blive forelagt kommunalbestyrelsen i starten af 2025, hvor der vil være fokus på systematiske ting, som kommunen med fordel kan have et fremadrettet fokus på. Den vil også indeholde generelle ting. Thea er løbende i dialog med direktionen og chefforum, så der løbende skabes en læring.
Thea er med til at bygge bor mellem borger og forvaltning, og ser en sag fra begge sider. Thea modtager henvendelser fra alle kommunens fagområder, men at det er de borgernære områder der fylder mest hos hende. Thea kan ikke agere som sagsbehandler, bisidder eller partsrepræsentant. Thea har ikke en nogen myndighed.
Fysisk sidder Thea ved borgerservice på Rådhuset, så borgerne har hende nemt tilgængelig. De flest borgere ringer og aftaler en tid med Thea, ca. 40% af borgerne har et ønske om et fysisk møde. Hvis en borger møder op i borgerservice, tager Thea imod hvis hun er ledig, ellers er borgerservice behjælpelige med, at tage imod relevante kontaktoplysninger.
Borgerne har også mulighed for at være anonyme når de ringer, og Thea har valgt ikke at have adgang til nogle af kommunens fagsystemer, så hun hører sagen fra borgerens side, og så borgerne ikke føler, at de er set efter i kortene inden deres møde med Thea. Thea taler kun med forvaltningen hvis det aftales med borgeren.
Michael Folke Hellensberg spøger ind til, om Thea fører statistik over henvendelser.
Thea Svarer, at hun har et statistikmodul, som hun bruger, det bruges bl.a. i hendes årlige beretning til kommunalbestyrelsen. Thea har været borgerrådgiver i 6 måneder, og vil anslå at der når året er omme, vil være kommet 150 henvendelser til hende.
Birgit Lindahl spørger om Seniorrådet må henvise til Thea hvis de får en henvendelse fra en borger.
Thea svarer. At det må Seniorrådet meget gerne.
Michael Hellensberg spørger ind til, hvor stor en andel Thea vil anslå er henvendelser fra ældre borgere. Thea vil anslå at det er omkring 25% af henvendelserne der kommer fra borgere 60+. Thea modtager bl.a. en del henvendelser vedr. pension, boligændringer og hjælpemidler.
Vagn Kjærgaard opfordrer Thea til, at være opmærksom på hjælpemidler, da Seniorrådet får mange henvendelser herom – bl.a. om lange ventetider. Det vil Thea være, og Seniorrådet skal være velkomne til, også at henvise til hende i de sager. Thea vil meget gerne deltage på det borgermøde som Seniorrådet ønsker at arrangere med hende. Thea vil også meget gerne komme på et af Seniorrådets møder i starten af 2025 og præsenterer hendes beretning som forelægges kommunalbestyrelsen.
14. Eventuelt