Referat fra 28-11-2024

Referat af Seniorrådsmøde nr. 293

Dato: Torsdag den 28. november 2024

Kl. 13.00 - 17.00
Sted: Rødovregård, lokale Havestuen 

Dagsorden udsendt: 21. november 2024    
Referat udsendt: 21. november 2024    
Referent: Gorm Christiansen    

Seniorrådets medlemmer der deltog i mødet:

Annette Pedersen, Jan Hylleborg, Vagn Kjærgaard, Jørgen Knudsen, Gorm Christiansen, Merete Matz, Birgit Lindahl, Per Vesterberg  

Afbud:

Seniorrådsmedlem Michael Folke Hellensberg,
Fungerende ældrechef Tina Warming.
Fra staben i Ældre og omsorg Sara Bønneland Foldal

Bilag vedlagt dagsorden:

Referat fra seniorrådsmøde den 31. oktober 2024 nr. 292.
Svar fra socialchef og fungerende ældrechef angående seniorrådets repræsentation ved spisesituationer på ældre- og plejecentre


1.  Valg af ordstyrer

Merete Matz


2. Valg af referent

Gorm Christiansen


3. Godkendelse af referat 292

Der udspandt sig en drøftelse af seniorrådets henvendelse til forvaltningen om deltagelse i spisning på ældre- og plejecentre. Dette emne blev udsat til dagsordenens punkt 10 E.
Herefter blev referatet godkendt


4. Godkendelse af dagsorden 

I fravær fra fungerende ældrechef Tina Warming ændres punkt 12 til Den Sundhedspolitisk konference den 27. november 2024 i Vejle arrangeret af Danske Ældreråd.
Herefter blev dagsordenen godkendt.


5. Meddelelser fra Formanden:

Et enigt ansættelsesudvalg har peget på Christine Vendel Jensen som chef for Ældre og Omsorg i Rødovre kommune og starter sin ansættelse den 1. december 2024.
Christine Vendel Jensen kommer fra en stilling som socialchef i Roskilde Kommune.

Birgit Lindahl har som formand for Seniorrådet deltaget i kommunens indstilling til Årets Ildsjæl. Dette offentliggøres den 5. december 2025.

Dansk Ældreråd har indkaldt til møde den 5. december 2024 angående regerings finanspolitiske nedskæring overfor Danske Ældreråd på 2,4 mill. kr.
På baggrund af de mange protester imod nedskæringen har ældreministen bevilliget 2,4 mill. kr. fra en pulje i ældreministeriet som så fordeles via bloktilskuddet til senior- og ældrerådene i kommunerne. Mødet skal drøfte hvordan beløbet kan tilgå Dansk Ældreråd. Formand og næstformand deltager i mødet.

Aftaler om Borgermøde med skuespiller Lars Halby og bestilling af lokale på Rødovregård er faldet på plads. Mødet starter kl. 14.00.

Birgit Lindahl sørger for indkøb af kransekage, servietter, klementiner og kaffe.
Følgende kommer kl. 12.00: Merete Matz, Jørgen Knudsen, Anette Pedersen, Jan Hylleborg, Per Vesterberg:
Er ansvarlige for bordopstilling, computer, projektor, head set, vandremikrofon, teleslynge, service og kaffebrygning og efterfølgende oprydning.
Formand og næstformand sørger for annoncering i Rødovre Lokalnyt.

Møde med formand for social- og sundhedsudvalget Annie Arnoldsen angående hjælpemiddelforvaltningen så det bliver nemmere at få tildelt de nødvendige hjælpemidler sammen med Udsatterådet og Handicaprådet.
Birgit Lindahl og Anette Pedersen deltager.

Den 11. januar 2025 er der møde i Region Hovedstaden for seniorråd i Hillerød. Dagsorden kommer senere.

Der er julefrokost den 9. december 2024 afholdes på Rødovregård.

Skovly er bestilt til seniorråds seminar i oktober 2025. Michael Hellensberg udarbejder oplæg angående forårsseminar.


6.  Budget / Regnskab

Seniorrådet havde modtaget materiale om budget og regnskab. Regnskabschef Gert Enevoldsen gennemgik bogføringen i regnskabet, hvor der var nogle fejlposteringer. Disse fejlposteringer vil blive rettet.

Efter spørgsmål og orientering blev den økonomiske gennemgang taget til efterretning.

Det blev aftalt at Gert Enevoldsen kommer til Seniorrådets møder en gang i kvartalet for at orientere om regnskab og budget. Første gang til seniorrådets møde i april 2025.


7. Møder og kurser

Mødet med Social- og Sundhedsudvalget den 12. november 2024 forløb tilfredsstillende hvor rådets tilsendte spørgsmål blev drøftet.

Som repræsentant til Ældre- og plejecentrenes Bruger- og Pårørendemøder er det ikke en opgave for Seniorrådets medlemmer er med til at løse opgaver og udfordringer, men være observatører og aflægge referat til Seniorrådet. Det blev understreget vigtigheden af, at seniorrådet er repræsenteret til Bruger- og Pårørendemøderne.


8.  Nyt fra seniorrådets medlemmer – herunder forslag til nye aktiviteter:

Borgermødet den 8. januar 2025 var aftalerne på plads.

Vagn Kjærgaard uddelte skema over mødedatoer i kommunalbestyrelsens udvalgsmøder.

Møde med borgerrådgiver Thea Hass på næste seniorrådsmøde og der arbejdes med et Borgermøde hvor kommunes borgere kan møde Thea Hass.


9.  Status for udvalgene:

a) Møde i Danske Ældreråd den 5. december 2024 angående finanspolitiske besparelser til Danske Ældreråd. Formand og næstformand deltager.

b) Ikke noget møde.

c) Afholdt møde den 19. november 2024.

d) Udvalget havde drøftet følgende på deres møde den 12. november 2024:

  • om el cykler til alle ansatte i hjemmeplejen Der skal være møde i Linusbygningen om dette. Interessant hvad de ansatte og deres forhandlere vurderer om dette vil være et godt tiltag.
  • Hvordan misbrugsbeboere bliver visiteret til ældrecentret Broparken. Spørgsmålet udsættes til vi får besøg af den nye ældrechef til mødet i januar 2025.
  • Invitation af en af de to demensrådgivere om det nye Demens Videncenter på Plejehjemmet Ørbygård.
  • Anette Pedersen undersøger muligheden for at seniorrådet kan besøge Videncenteret.

e) Jørgen Knudsen er kommet med i kommunens Busudvalg for alle busruter. Der er ikke planlagt nogen mødedato endnu.

f) Møde i foråret, men dato ikke fastsat. Skal Vestegnens seniorrådsmøder udvikle sig til et netværksmøde? Dette rejses fra Seniorrådet i Rødovre.


11.  Referater fra Bruger / pårørendeudvalg / madpanel

  1. Næste møde den 21. januar 2025
  2. Madpanelet har besøgt Plejehjemmet Engskrænten og sendt referat.
  3. Referat fra møde på plejehjemmet Ørbygård den 5. november 2024 er sendt til Seniorrådet.
  4. Ældrecenteret Broparken møde den 4. december 2024.
  5. Seniorrådet havde modtaget svar fra Socialdirektør Michael Karlsen og fungerende ældrechef Rødovre Tina Warming. I brevet afviste kommunen muligheden for at repræsentanter fra Seniorrådet kunne deltage i spisesituationen på etagerne, hvor beboerne indtager deres måltid.
    Plejehjemmene er meget opmærksomme på, at alle beboere har mulighed for at nyde deres måltider uden bekymringer eller forstyrrelser. Dette i et miljø, hvor borgerne føler sig hjemme og kan spise i ro og fred.

Kommunen vil gerne invitere Seniorrådet til en dialog om hvordan man på anden vis, kan tilvejebringe den viden Seniorrådet efterspørger og lægger op til det bliver drøftet på næste seniorrådsmøde.
Dette blev taget til efterretning.


12.  Den Sundhedspolitiske konference den 27. november 2024 i Vejle.

Patientforeningen var meget opmærksomme på hvordan pårørende blev udskrevet og rehabiliteret. Der var udtalt ulighed i Danmark hvor nogen kommuner havde økonomi til en stærk indsats og andre kommuner ikke havde hverken den personelle kapacitet, manglende god ledelse og heller ikke den fornødne økonomi.

Samtidig var der også fokus på behandlingsvejen fra indlæggelse til udskrivning til eget hjem.

Et overordnet spørgsmål fra deltagerne fra Seniorrådet i Rødovre var, hvor er Dansk Ældreråd henne? Der mangler synlighed. Der mangler budskaber. Der mangler målrettet fokus som ældre- og seniorrådene kan samles om.


13. Eventuelt

Anette Pedersen orienterede om hun var stoppet i sin ansættelse på Dorthe Marie hjemmet.

Referent
Gorm Christiansen